Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF ET LOVGRUNDLAG FOR ET SAMMENHÆNGENDE AKUT BEHANDLINGSSYSTEM

1997/2 BSF 42Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. maj 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til en lov, der

skal danne grundlag for et fremtidigt sammenhængende akut behandlingssystem,

og som skal indeholde følgende:

1. En definition af et opdateret, tidssvarende akut medicinsk beredskab,

hvori indgår

- alarmeringscentraler og vagtcentraler

- ambulancetjenesten

- præhospital behandling

- de akutte modtageafdelinger.

2. En koordinering og øget effektivisering af alarmerings og

vagtcentraler.

3. Regler for lægeudrykningsordninger og præhospital behandling.

4. En opkvalificering og systematisering af de akutte modtagefunktioner på

sygehusene til et tidssvarende niveau, inklusive et landsdækkende

traumesystem.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre et kvantitativt og

kvalitativt minimumsniveau for det akutte behandlingssystem her i landet samt

at højne niveauet for behandlingen af syge og tilskadekomne, inden de

pågældende når hospitalet. I dag er ambulancetjenesten kort omtalt i

sygehuslovens § 6 og for den private tjenestes vedkommende nærmere reguleret

i overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og Falck A/S.

Folketinget har gennem flere år været opmærksom på behovet for en

styrkelse af den præhospitale behandlingsindsats det vil sige den behandling,

patienten modtager før ankomsten til sygehuset og på, at ambulancetjenesten

og alarmeringsfunktionerne placeres som en funktionelt integreret del af

sundhedsvæsenet. Der henvises til tidligere beslutningsforslag om en

ambulancelov.

Den væsentligste problemstilling i udformningen af alle akutte

behandlingssystemer er, at systemet skal sikre, at den akut syge eller

Læs alt

tilskadekomne patient

1. hurtigst muligt bringes under forsvarlig lægelig behandling

2. sikres en kontinuerlig optimal behandling

3. sikres imod unødig forværring på grund af uhensigtsmæssig transport.

Sygehuskommissionen har i betænkning nr. 1329 fra februar 1997,

»Udfordringer i sygehusvæsenet«, formuleret følgende overordnede

målsætninger for akuttilbudene:

1. Det samlede akutsystem bør være brugervenligt.

2. Der skal være let og uhindret adgang til akut hjælp.

3. Der bør være tale om et differentieret tilbud med henblik på at dække

behovenes forskellighed.

4. Det samlede akutsystem bør være koordineret og fleksibelt i sin

indsats.

5. Der bør tilstræbes optimal udnyttelse af ressourcerne.

6. Indsatsen bør løses på det laveste tilstrækkelige og fagligt kompetente

niveau.

Udviklingen med en fortsat reduktion i antallet af somatiske sygehuse, en

fortsat koncentrering af specialerne og tiltagende specialiserede

behandlingstilbud betyder, at præcisionen og kvaliteten af den præhospitale

indsats vil få en øget betydning for resultatet af den samlede

behandlingsindsats. Samtidig har den medicinske og teknologiske udvikling

betydet, at de præhospitale diagnosticerings og behandlingsmuligheder er

blevet væsentligt forbedrede. Det er således i dag muligt at tilbyde

avanceret lægelig behandling, som vil kunne sikre, at

1. der kan reddes liv og førlighed

2. transportbelastningen kan reduceres, hvorved

- prognosen kan forbedres

- sygdomsforløbet kan afkortes

- smerter og ubehag kan lindres

3. behandlingsindikationen kan vurderes, hvorved

- ikke indiceret behandling kan undgås

- unødvendig transport kan undgås

- hensigtsmæssig visitering kan sikres

En omprioritering af ressourcerne med et øget engagement i den tidlige

indsats, en prioritering af behandlingen af akut sygdom og tilskadekomst og

en forebyggelse af mulige følgeskader vil medføre, at omkostningerne til

omsorg og forsorg kan reduceres. Ud over en samlet serviceforbedring og en

øget tryghedsfornemmelse for borgerne vil dette i fremtiden kunne føre til en

reduktion af de samlede offentlige udgifter til social og sundhedsvæsen.

Patientbehandlingen forbedres til gavn for den enkelte, og ressourcerne

udnyttes optimalt til gavn for alle.

Det er derfor påkrævet, at der nu gennemføres det nødvendige lovgrundlag,

således at det akutte behandlingssystem bliver løftet til et tidssvarende

niveau. Det er afgørende nødvendigt, at det akutte system koordineres og

kontrolleres på et overordnet plan, og at der sikres sammenhæng i hele den

akut medicinske behandlingskæde.

Organisering

Fundamentalt skal det akutte behandlingssystem organiseres således, at

patienten sættes i centrum i et sammenhængende behandlingsforløb. De mange

gode akutte behandlingstilbud skal koordineres i et integreret og

differentieret behandlingssystem.

Alarmeringscentralerne og vagtcentralerne

Alarmeringscentralerne udøver en selvstændig, offentligt administreret

funktion. Der etableres på landsplan 5 regionale alarmeringscentraler, der er

helt uafhængige af politi, Falck, brandvæsen og andre operatører: 2

alarmeringscentraler i Jylland (nord og syd), 1 alarmeringscentral på Fyn, 1

alarmeringscentral for Sydsjælland og øerne samt 1 alarmeringscentral for

hovedstadsområdet og Nordsjælland.

Alarmeringscentralerne, som modtager opkald, skal sikre, at alle

anmodninger om akut hjælp håndteres på et fagligt kompetent niveau. Uanset om

det drejer sig om udrykning med ambulance, brandslukningskøretøj eller

politi.

Alarmeringscentralerne udgør et knudepunkt, en enkel, universel indgang

til alle former for akut hjælp. I det akutmedicinske behandlingssystem indgår

de i et kommunikationsnetværk, der rækker ind i sygehusene og ud til de

mobile enheder. Da hovedparten af alle alarmopkald vedrører medicinske

tilstande ulykker og sygdom skal alarmeringscentralerne fungere med tæt

forbindelse til sygehusvæsenet. For hvert af alarmeringscentralernes

dækningsområde placeres en overlæge, som har det overordnede ansvar for de

akutmedicinske aktiviteter i området. Der skal være adgang til læger og

sygeplejersker for at sikre, at rigtig hjælp afsendes, og at unødvendig

ambulanceudrykning og anden unødvendig indsats undgås.

Den akutmedicinske kæde skal omfatte sygehuse, ambulance og

redningstjeneste, lægevagtstjeneste og døgnhjemmeplejen samt eventuelt andre

relevante tjenester i et sammenhængende enstrenget system, hvor alle led ved

hjælp af moderne teleteknologi skal kommunikere via alarmeringscentralerne.

Alarmeringscentralerne udstyres med de nyeste teleteknologiske

kommunikationsmidler, herunder GPSsystem, der via satellitter følger alle

udrykningskøretøjers nøjagtige positioner automatisk og desuden automatisk

angiver alarm og ankomsttidspunkt. Anden og nærmere hjælp kan så eventuelt

afsendes, for eksempel et brandslukningskøretøj, der er nærmere, samtidig med

den bedst positionerede ambulance.

Der indføres autorisation for udrykningskøretøjer med undtagelse af

politiets. For at blive autoriseret skal udrykningskøretøjer være tilsluttet

en af de nævnte alarmeringscentraler.

Ambulancetjenesten

Der fastsættes samme regler for reaktionstid for ambulancetjenesten som

for brandvæsenet, det vil sige maksimalt 10 minutter i tættere bebyggelse og

15 minutter i spredt bebyggelse, regnet fra alarmeringstidspunktet.

For at sikre overholdelse af denne reaktionstid inddrages brandvæsenet i

ambulancetjenesten på samme måde som i USA. Fordelen ved denne ordning er, at

når en ambulance ikke kan nå frem tilstrækkeligt hurtigt, afsender nærmeste

brandvæsen et køretøj med mindst to mand til at indlede førstehjælp på

skadestedet. Dette mandskab skal som minimum have den nødvendige uddannelse i

udvidet førstehjælp.

Præhospital behandling

Uddannelsen af ambulancebehandlere udbygges til også at omfatte et niveau,

der svarer til tyske Rettungsassistenter eller engelske/amerikanske

paramedics. De må kun udføre deres arbejde under medicinsk kontrol af

områdets ansvarlige overlæge eller læger.

På landsplan oprettes akutmedicinske udrykningstjenester rullende

skadestuer bemandet med kvalificerede læger og sygeplejersker. Disse

spydspidser rykker ud fra sygehusene i tilfælde, hvor avanceret præhospital

behandling på skadestedet er påkrævet. Praktiserende læger med fornøden

akutmedicinsk uddannelse kan indgå i det akutmedicinske beredskab i tyndt

befolkede områder.

De akutte modtageafdelinger på sygehusene

Modtagelsen af akutte patienter på hospitalerne optimeres, både hvad angår

akut sygdom og traumer. Det sikres, at for eksempel patienter med blodprop i

hjertet eller i hjernen overalt i landet kan modtage hurtig og korrekt

behandling.

Der indføres et landsdækkende traumesystem, hvor samtlige

skadestuer/akutte modtageafdelinger klassificeres i tre kategorier, hvor

højeste niveau er egentlige traumecentre (universitetssygehuse). For at sikre

hurtig transport til disse traumecentre kan overvejes brug af helikoptere i

samarbejde med det danske forsvar.

Skriftlig fremsættelse

Yvonne Herløv Andersen (CD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et lovgrundlag for

et sammenhængende akut behandlingssystem.

(Beslutningsforslag nr. B 42).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter