1997 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF ET LOVGRUNDLAG FOR ET SAMMENHÆNGENDE AKUT BEHANDLINGSSYSTEM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til en lov, der
skal danne grundlag for et fremtidigt sammenhængende akut behandlingssystem,
og som skal indeholde følgende:
1. En definition af et opdateret, tidssvarende akut medicinsk beredskab,
hvori indgår
- alarmeringscentraler og vagtcentraler
- ambulancetjenesten
- præhospital behandling
- de akutte modtageafdelinger.
2. En koordinering og øget effektivisering af alarmerings og
vagtcentraler.
3. Regler for lægeudrykningsordninger og præhospital behandling.
4. En opkvalificering og systematisering af de akutte modtagefunktioner på
sygehusene til et tidssvarende niveau, inklusive et landsdækkende
traumesystem.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre et kvantitativt og
kvalitativt minimumsniveau for det akutte behandlingssystem her i landet samt
at højne niveauet for behandlingen af syge og tilskadekomne, inden de
pågældende når hospitalet. I dag er ambulancetjenesten kort omtalt i
sygehuslovens § 6 og for den private tjenestes vedkommende nærmere reguleret
i overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og Falck A/S.
Folketinget har gennem flere år været opmærksom på behovet for en
styrkelse af den præhospitale behandlingsindsats det vil sige den behandling,
patienten modtager før ankomsten til sygehuset og på, at ambulancetjenesten
og alarmeringsfunktionerne placeres som en funktionelt integreret del af
sundhedsvæsenet. Der henvises til tidligere beslutningsforslag om en
ambulancelov.
Den væsentligste problemstilling i udformningen af alle akutte
behandlingssystemer er, at systemet skal sikre, at den akut syge eller
Læs alt
tilskadekomne patient
1. hurtigst muligt bringes under forsvarlig lægelig behandling
2. sikres en kontinuerlig optimal behandling
3. sikres imod unødig forværring på grund af uhensigtsmæssig transport.
Sygehuskommissionen har i betænkning nr. 1329 fra februar 1997,
»Udfordringer i sygehusvæsenet«, formuleret følgende overordnede
målsætninger for akuttilbudene:
1. Det samlede akutsystem bør være brugervenligt.
2. Der skal være let og uhindret adgang til akut hjælp.
3. Der bør være tale om et differentieret tilbud med henblik på at dække
behovenes forskellighed.
4. Det samlede akutsystem bør være koordineret og fleksibelt i sin
indsats.
5. Der bør tilstræbes optimal udnyttelse af ressourcerne.
6. Indsatsen bør løses på det laveste tilstrækkelige og fagligt kompetente
niveau.
Udviklingen med en fortsat reduktion i antallet af somatiske sygehuse, en
fortsat koncentrering af specialerne og tiltagende specialiserede
behandlingstilbud betyder, at præcisionen og kvaliteten af den præhospitale
indsats vil få en øget betydning for resultatet af den samlede
behandlingsindsats. Samtidig har den medicinske og teknologiske udvikling
betydet, at de præhospitale diagnosticerings og behandlingsmuligheder er
blevet væsentligt forbedrede. Det er således i dag muligt at tilbyde
avanceret lægelig behandling, som vil kunne sikre, at
1. der kan reddes liv og førlighed
2. transportbelastningen kan reduceres, hvorved
- prognosen kan forbedres
- sygdomsforløbet kan afkortes
- smerter og ubehag kan lindres
3. behandlingsindikationen kan vurderes, hvorved
- ikke indiceret behandling kan undgås
- unødvendig transport kan undgås
- hensigtsmæssig visitering kan sikres
En omprioritering af ressourcerne med et øget engagement i den tidlige
indsats, en prioritering af behandlingen af akut sygdom og tilskadekomst og
en forebyggelse af mulige følgeskader vil medføre, at omkostningerne til
omsorg og forsorg kan reduceres. Ud over en samlet serviceforbedring og en
øget tryghedsfornemmelse for borgerne vil dette i fremtiden kunne føre til en
reduktion af de samlede offentlige udgifter til social og sundhedsvæsen.
Patientbehandlingen forbedres til gavn for den enkelte, og ressourcerne
udnyttes optimalt til gavn for alle.
Det er derfor påkrævet, at der nu gennemføres det nødvendige lovgrundlag,
således at det akutte behandlingssystem bliver løftet til et tidssvarende
niveau. Det er afgørende nødvendigt, at det akutte system koordineres og
kontrolleres på et overordnet plan, og at der sikres sammenhæng i hele den
akut medicinske behandlingskæde.
Organisering
Fundamentalt skal det akutte behandlingssystem organiseres således, at
patienten sættes i centrum i et sammenhængende behandlingsforløb. De mange
gode akutte behandlingstilbud skal koordineres i et integreret og
differentieret behandlingssystem.
Alarmeringscentralerne og vagtcentralerne
Alarmeringscentralerne udøver en selvstændig, offentligt administreret
funktion. Der etableres på landsplan 5 regionale alarmeringscentraler, der er
helt uafhængige af politi, Falck, brandvæsen og andre operatører: 2
alarmeringscentraler i Jylland (nord og syd), 1 alarmeringscentral på Fyn, 1
alarmeringscentral for Sydsjælland og øerne samt 1 alarmeringscentral for
hovedstadsområdet og Nordsjælland.
Alarmeringscentralerne, som modtager opkald, skal sikre, at alle
anmodninger om akut hjælp håndteres på et fagligt kompetent niveau. Uanset om
det drejer sig om udrykning med ambulance, brandslukningskøretøj eller
politi.
Alarmeringscentralerne udgør et knudepunkt, en enkel, universel indgang
til alle former for akut hjælp. I det akutmedicinske behandlingssystem indgår
de i et kommunikationsnetværk, der rækker ind i sygehusene og ud til de
mobile enheder. Da hovedparten af alle alarmopkald vedrører medicinske
tilstande ulykker og sygdom skal alarmeringscentralerne fungere med tæt
forbindelse til sygehusvæsenet. For hvert af alarmeringscentralernes
dækningsområde placeres en overlæge, som har det overordnede ansvar for de
akutmedicinske aktiviteter i området. Der skal være adgang til læger og
sygeplejersker for at sikre, at rigtig hjælp afsendes, og at unødvendig
ambulanceudrykning og anden unødvendig indsats undgås.
Den akutmedicinske kæde skal omfatte sygehuse, ambulance og
redningstjeneste, lægevagtstjeneste og døgnhjemmeplejen samt eventuelt andre
relevante tjenester i et sammenhængende enstrenget system, hvor alle led ved
hjælp af moderne teleteknologi skal kommunikere via alarmeringscentralerne.
Alarmeringscentralerne udstyres med de nyeste teleteknologiske
kommunikationsmidler, herunder GPSsystem, der via satellitter følger alle
udrykningskøretøjers nøjagtige positioner automatisk og desuden automatisk
angiver alarm og ankomsttidspunkt. Anden og nærmere hjælp kan så eventuelt
afsendes, for eksempel et brandslukningskøretøj, der er nærmere, samtidig med
den bedst positionerede ambulance.
Der indføres autorisation for udrykningskøretøjer med undtagelse af
politiets. For at blive autoriseret skal udrykningskøretøjer være tilsluttet
en af de nævnte alarmeringscentraler.
Ambulancetjenesten
Der fastsættes samme regler for reaktionstid for ambulancetjenesten som
for brandvæsenet, det vil sige maksimalt 10 minutter i tættere bebyggelse og
15 minutter i spredt bebyggelse, regnet fra alarmeringstidspunktet.
For at sikre overholdelse af denne reaktionstid inddrages brandvæsenet i
ambulancetjenesten på samme måde som i USA. Fordelen ved denne ordning er, at
når en ambulance ikke kan nå frem tilstrækkeligt hurtigt, afsender nærmeste
brandvæsen et køretøj med mindst to mand til at indlede førstehjælp på
skadestedet. Dette mandskab skal som minimum have den nødvendige uddannelse i
udvidet førstehjælp.
Præhospital behandling
Uddannelsen af ambulancebehandlere udbygges til også at omfatte et niveau,
der svarer til tyske Rettungsassistenter eller engelske/amerikanske
paramedics. De må kun udføre deres arbejde under medicinsk kontrol af
områdets ansvarlige overlæge eller læger.
På landsplan oprettes akutmedicinske udrykningstjenester rullende
skadestuer bemandet med kvalificerede læger og sygeplejersker. Disse
spydspidser rykker ud fra sygehusene i tilfælde, hvor avanceret præhospital
behandling på skadestedet er påkrævet. Praktiserende læger med fornøden
akutmedicinsk uddannelse kan indgå i det akutmedicinske beredskab i tyndt
befolkede områder.
De akutte modtageafdelinger på sygehusene
Modtagelsen af akutte patienter på hospitalerne optimeres, både hvad angår
akut sygdom og traumer. Det sikres, at for eksempel patienter med blodprop i
hjertet eller i hjernen overalt i landet kan modtage hurtig og korrekt
behandling.
Der indføres et landsdækkende traumesystem, hvor samtlige
skadestuer/akutte modtageafdelinger klassificeres i tre kategorier, hvor
højeste niveau er egentlige traumecentre (universitetssygehuse). For at sikre
hurtig transport til disse traumecentre kan overvejes brug af helikoptere i
samarbejde med det danske forsvar.
Skriftlig fremsættelse
Yvonne Herløv Andersen (CD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et lovgrundlag for
et sammenhængende akut behandlingssystem.
(Beslutningsforslag nr. B 42).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om akut medicinsk indsats Retsinformation · 9. marts 2004
- 1990 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AMBULANCELOV Retsinformation · 16. maj 1991
- Præhospitale enheder - momsfritaget som henholdsvis sundhedsydelser og personbefordring SKM-databasen · 24. april 2018
- 1987 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AMBULANCELOV Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 14. november 2018. — Falck Rettungsdienste GmbH og Falck A/S mod Stadt Solingen. EU-domme · 14. november 2018
- Sundhedsministeriets vejledning for planlægning af sundhedsberedskabet, 1998 Retsinformation · 19. marts 1999