Sundhedsministeriets vejledning for planlægning af sundhedsberedskabet, 1998
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sundhedsministeriets vejledning for planlægning af
sundhedsberedskabet, 1998
1.1.
Sundhedsberedskabet
Med udgangspunkt i det daglige fredsmæssige beredskab er det
amtskommunernes og kommunernes ansvar at planlægge for en udvidelse af
beredskabet med henblik på, at der i en katastrofesituation kan opfyldes
yderligere behov under anvendelse af de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet.
Inden for disse rammer er det overladt til amtskommunerne og kommunerne selv
at
afgøre, hvorledes dette beredskab planlægges og tilvejebringes, herunder at
den
fornødne koordination med andre amtskommuner og kommuner foretages.
Planlægningsansvaret medfører også ansvar for, at
planlægningen konkret resulterer i et beredskab.
1.1.1.
Definitioner
Sundhedsberedskabet
defineres som sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin
behandlings- og plejekapacitet m.v. - udover det daglige
beredskab -
såvel ved fredstidskatastrofer som under krise eller krig.
Planerne for denne udvidelse og omstilling bør fremstå som
en beredskabskontinuitet med udgangspunkt i det daglige beredskab.
Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, beredskabet
i den primære sundhedstjeneste og lægemiddelberedskabet.
Sygehusberedskabet
er
beredskabet i det samlede sygehusvæsen, dvs. i amtskommunerne, i Hovedstadens
Sygehusfællesskab samt på de private sygehuse, med henblik på, at der under
Læs alt
større ulykker, katastrofer samt under krigsforhold kan ydes syge og
tilskadekomne behandling på sygehus eller på behandlingssteder uden for
sygehusene.
Lægemiddelberedskabet
er
beredskabet af lægemidler, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug,
forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå i en fredsmæssig
katastofesituation samt i en krise- eller krigssituation.
Beredskabet i den
primære sundhedstjeneste
er beredskabet i den del af sundhedsvæsenet, der
ligger uden for sygehusene. Det vil sige lægepraksis, speciallægepraksis,
tandlægepraksis, fysio- og ergoterapi, hjemmesygepleje, sundhedspleje
m.v.
1.1.2.
Lovgrundlaget
for planlægning af sundhedsberedskabet
De overordnede regler om planlægning af sundhedsberedskabet
findes i sygesikringslovens kapitel 6 a, der indeholder regler om en
sammenhængende sundhedsplanlægning, som bl.a. skal omfatte
sundhedsberedskabet.
Kommunalbestyrelserne skal en gang i hver
valgperiode udarbejde en redegørelse for kommunens forskellige
foranstaltninger
på sundhedsområdet, herunder for sundhedsberedskabet i kommunen.
For hver amtskommune skal der foreligge en plan
for tilrettelæggelsen af amtskommunens virksomhed på sundhedsområdet
(sundhedsplanen), der bl.a. skal omfatte sundhedsberedskabet. Amtsrådet skal
behandle planen på et møde i hver kommunal valgperiode.
Forud for amtsrådets behandling af forslag til
sundhedsplan skal amtsrådet indhente udtalelser over forslaget fra
kommunalbestyrelserne i amtskommunen og de berørte almentpraktiserende læger,
speciallæger og øvrige ydere i privat praksis.
Forud for amtsrådets behandling af forslag til
sundhedsplan skal amtsrådet indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Rådgivning
vedrørende sygehusberedskabsdelen indhentes af Sundhedsstyrelsen hos
Beredskabsstyrelsen. Dette skyldes, at Beredskabsstyrelsen i henhold til
aftale
med Sundhedsministeriet varetager de styrelsesmæssige opgaver vedrørende
sygehusberedskabet.
Amtskommunen inddrager embedslægeinstitutionen i
sundhedsplanlægningen.
Amtsrådet skal ændre sundhedsplanen forud for
gennemførelse af væsentlige ændringer i amtskommunens sundhedsvæsen, der ikke
er forudsat i planen.
Den af amtsrådet vedtagne sundhedsplan og senere
ændringer heri indsendes til sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen.
I bemærkningerne til forslaget til
sygesikringsloven fremhæves det, at sundhedsberedskabet er tæt forbundet med
f.eks. det hygiejniske beredskab og beredskabet i den sociale sektor.
En konsekvens af disse bestemmelser er
således, at amtskommuner og kommuner skal etablere et samarbejde og indgå i
en
dialog om den samlede indsats på sundhedsområdet.
Det fremgår i øvrigt af
beredskabslovens § 25, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan
for
kommunens redningsberedskab og civile beredskab, herunder for
sundhedsberedskabet, og at amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for
amtskommunens civile beredskab, herunder for sundhedsberedskabet.
For at undgå overlapning mellem
sundhedsberedskabsplanlægningen efter sygesikringsloven og den civile
beredskabsplanlægning efter beredskabsloven, skal det anbefales, at
amtskommunens civile beredskabsplan på sundhedsberedskabsområdet alene
indeholder en henvisning til amtskommunens sundhedsplan. Planlægningen af
sundhedsberedskabet bør dog integreres i den øvrige civile
beredskabsplanlægning, således at der sikres den fornødne koordination.
Med disse planlægningsbestemmelser er
de lovgivningsmæssige rammer for planlægningen af sundhedsberedskabet
fastlagt.
Der sikres en sammenhæng mellem sundhedsberedskabet og det civile beredskab i
øvrigt, specielt de tilgrænsende sektorer. Herudover sikrer
sygesikringsloven,
at planlægningen af beredskabet kommer til at hænge sammen med den
almindelige
udvikling inden for sundhedsområdet samt med tilrettelæggelsen af
ambulancetjenesten, der også er et af de emner, der skal indgå i
sundhedsplanen.
Den første planperiode efter disse
regler udløb den 31. december 1997. En gennemgang af de indsendte
sundhedsberedskabsplaner har vist store variationer med hensyn til planernes
karakter og omfang. Det bør i den nuværende planperiode tilstræbes, at
planerne
opnår en større overensstemmelse med denne vejledning.
1.2.
Sygehusberedskabet
1.2.1.
Lovgrundlag
Det fremgår af sygehuslovens § 16 a,
at det påhviler hver amtskommune at planlægge og gennemføre sådanne
foranstaltninger, at der under krigsforhold og under større katastrofer i
fredstid kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller
behandlingssteder
uden for sygehusene. Det påhviler også private sygehuse at planlægge og
gennemføre sådanne foranstaltninger, at de på tilsvarende måde som
amtskommunale sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet.
Det fremgår af beredskabslovens § 1,
stk. 2, at sygehusberedskabet under krise eller krig er en del af
redningsberedskabet. Dette indebærer, at den operative del af
sygehusberedskabet i sådanne situationer vil være undergivet
redningsberedskabets ledelse.
1.2.2.
Planlægningsgrundlag
Sygehusvæsenets daglige beredskab er
dimensioneret ud fra, at det skal kunne dække de almindeligt forekommende
ulykker, der erfaringsmæssigt indtræffer med visse mellemrum.
Der er herudover behov for en planlægning, der
med udgangspunkt i det daglige beredskab, beskriver mulighederne for en
forøgelse af kapaciteten, så sygehusvæsenet efter det konkrete behov kan
imødegå konsekvenserne af større ulykker og katastrofer, herunder krigen som
den størst tænkelige katastrofe. Nøgleordet for
sygehusberedskabsplanlægningen
er således fleksibilitet, dvs. evne til omstilling og tilpasning.
Planlægningen vedrører såvel den
personelle kapacitet, den kirurgiske, medicinske og psykiatriske
behandlingsopgave, plejeopgaven som de dertil hørende tekniske,
bygningsmæssige, forsyningsmæssige og administrative opgaver.
Sygehusberedskabet for
fredstidskatastrofer baserer sig på, at det eksisterende behandlingsniveau og
dets principper skal fortsætte uændret.
For så vidt angår de største
katastrofer, herunder krigshandlinger, er det vigtigt at have identificeret
de
særlige områder, der eventuelt kræver særskilte planlægningsforanstaltninger.
Der kan i denne forbindelse bl.a. peges på problemer med fastholdelse af det
nødvendige personale i en mobiliseringssituation. Den personelle kapacitet er
et afgørende element i beredskabet. Derfor er det væsentligt i planlægningen,
at klarlægge de personelle ressourcer, at definere nøglefunktioner og løbende
at revidere behovet for designeringer (fritagelse for mødepligt ved forsvaret
eller redningsberedskabet med henblik på at forblive i en civil funktion i
tilfælde af krise eller krig, jf. beredskabslovens § 59).
Der kan endvidere peges på behovet for
uddannelse og øvelser med henblik på løsning af de særlige opgaver, der
opstår
i en krigssituation.
Beredskabet bør af samfundsøkonomiske
årsager tilrettelægges således, at udgifter til foranstaltninger, der
udelukkende har et krigsmæssigt formål, begrænses til områder, hvor
beredskabet
nødvendigvis må være etableret i fredstid.
Det er ikke i dag muligt præcist at
angive målsætningen for sygehusberedskabet under krise eller krig, udover det
alment gældende ønske om at kunne yde det bedst mulige i en given situation
for
så mange patienter som muligt. Til brug for den konkrete
planlægningsvirksomhed
er det imidlertid af flere grunde ønskeligt at konkretisere, hvilke behov
sygehusvæsenet skal kunne opfylde:
Befolkningens behov for sygehusbehandling af
almindelige lidelser, i det omfang dette behandlingsbehov er uopsætteligt.
Befolkningens behov for behandling for lidelser
opstået som følge af katastrofer og krigsskader.
Forsvarets, redningsberedskabets, politiets og
andre myndigheders behov for behandling af syge og sårede.
Behovet for sygehusydelser kan i et vist omfang
opgøres »negativt« ved at konstatere, at en vis del af de »almindelige«
sygehuspatienter vil kunne udskrives ekstraordinært før tiden, eller at
indlæggelse vil kunne udsættes.
En »negativ« behovsopgørelse kan også foretages
ved at lægge til grund, at befolkningens generelle forventninger til
sygehusvæsenets ydelser kan reduceres i en krigssituation, men næppe i en
fredsmæssig katastrofesituation.
Selv om det ikke er muligt at foretage
en præcis behovsvurdering, kan der såvel ved fredstidskatastrofer som under
krise eller krig forventes et stigende pres på sygehusvæsenets samlede
ressourcer. En del af dette pres på sygehusvæsenet vil ved en hensigtsmæssig
samlet planlægning af sundhedsberedskabet kunne løses af den øvrige del af
sundhedsvæsenet.
Det er kendetegnende for
sygehusvæsenets opgaver i en katastrofesituation og i en krise- eller
krigssituation,
at presset ofte opstår akut og indebærer umiddelbart livs- og
velfærdstruende situationer. I modsætning til f.eks. beredskabet i den
primære
sundhedstjeneste er sygehusbehandlingen endvidere i høj grad afhængig af
tekniske og bygningsmæssige faciliteter. Dette forhold understreger
vigtigheden
af, at der foretages en analyse af, hvilke elementer i beredskabet der vil
kunne fremstå som »flaskehalse« for en hensigtsmæssig og fleksibel udvidelse
og
omstilling af kapaciteten til de ændrede behov, således at de nødvendige
foranstaltninger til imødegåelse heraf vil kunne træffes.
Det afgøres af amtskommunerne,
hvorvidt beredskabet med hensyn til hospitalsudstyr og forbrugsvarer
(sygehusutensilier) skal etableres ved hjælp af lagre
(indkøbte/omsætningslagre) eller på anden måde, som sikrer, at udstyret ikke
forældes og kan anvendes i sammenhæng med det udstyr, sygehusene anvender til
daglig.
1.2.3.
De enkelte dele af
sygehusberedskabsplanlægningen
Der udarbejdes en samlet
sygehusberedskabsplan for amtskommunen som en del af den samlede
sundhedsberedskabsplan. Der redegøres i planen for samarbejdet med omliggende
amtskommuners sygehusvæsen. Der redegøres endvidere for det praktiske
samarbejde mellem sygehusene ved katastrofer og store ulykker, om alarmering,
samlet ledelse, præhospital indsats og kommunikation.
Planen skal primært tage sigte på
fredsmæssige katastrofer og store ulykker, men skal tillige beskrive
udbygningen af beredskabet under krise eller krig.
Der udarbejdes herudover en
sygehusberedskabsplan (katastrofeplan) for amtskommunens enkelte sygehuse.
Disse planer skal beskrive samarbejdet
med andre sygehuse i amtskommunen og i andre amtskommuner. Planen skal
indeholde et afsnit om alarmering af sygehuset, beredskabsledelse,
præhos-pital
indsats, herunder medicinsk koordination, samarbejde med andre
redningsmyndigheder
og den primære sundhedstjeneste, kommunikation med skadested, kriseterapi og
modtagelse af patienter på sygehuset, herunder patienter, der har været udsat
for farlige kemikalier eller radioaktivitet. Endelig skal planen indeholde et
afsnit om evakuering af sygehuset. Med henblik på en krise- eller
krigssituation udbygges den fredsmæssige plan for sygehuset med planer for
ledelsesfunktionen og øvrige administrative funktioner, yderligere udvidelse
af
behandlingskapaciteten og af plejekapaciteten samt sikring af sygehusenes
fortsatte drift.
Udarbejdelse af beredskabsplanerne bør
ske i samarbejde med politiet samt øvrige myndigheder, som forestår eller
deltager i indsatsen ved store ulykker og katastrofer, f.eks. det kommunale
redningsberedskab, ambulanceberedskabet og det statslige regionale
redningsberedskab.
Det er af stor betydning for
beredskabet, at der gennemføres uddannelse af personalet med henblik på at
kunne virke i en katastrofe- eller krigssituation samt at beredskabet
afprøves ved afholdelse af øvelser.
1.3.
Lægemiddelberedskabet
1.3.1.
Lovgrundlag
Det er amtskommunens ansvar som en del
af den samlede beredskabsplanlægning at planlægge og opbygge et
lægemiddelberedskab i amtet.
1.3.2.
Indhold
I overensstemmelse med lægemiddelloven
er lægemidler varer, der er bestemt til at tilføres mennesker eller dyr for
at
forebygge, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og
smerter
eller for at påvirke legemsfunktioner. Da sera, vacciner, medicinske gasarter
og radioaktive lægemidler er omfattet af denne definition af lægemidler, bør
disse tillige med infusionsvæsker, blod, blodprodukter og blodposer indgå i
lægemiddelberedskabet.
Tilstedeværelsen af en række
utensilier er en grundlæggende forudsætning for anvendelsen af visse
lægemidler. I en beredskabsmæssig sammenhæng bør et forsyningsberedskab af
disse utensilier derfor helt naturligt knyttes sammen med planlægningen af et
lægemiddelberedskab.
Det sundhedsmæssige beredskab er
begrænset til at omfatte lægemidler til mennesker. Et beredskab af veterinære
lægemidler er således ikke omfattet af denne vejledning.
1.3.3.
Formål
Et velfungerende lægemiddelberedskab
skal for det første kunne sikre, at den normale forsyning med lægemidler og
utensilier til behandling og pleje m.v. af patienter for sygdomme, der ikke
står i direkte forbindelse med en given katastrofesituation, skal kunne
opretholdes. Der vil dog naturligvis kunne ske en tilpasning til den konkrete
katastrofesituation.
For det andet skal
lægemiddelberedskabet kunne opfylde de særlige behov for lægemidler og
utensilier til behandling af sygdomme og skader, der er en direkte eller
indirekte følge af katastrofesituationer. Forsyningen skal også her dække
såvel
den primære sundhedstjeneste som sygehusvæsenet.
Et grundlæggende hensyn ved
planlægningen og dimensioneringen af det samlede lægemiddelberedskab i de
enkelte amtskommuner bør være, at beredskabet nøje tilpasses de behov for
forskellige lægemidler, der i den givne situation må forventes at være i
sygehusvæsenet
og den primære sundhedstjeneste.
Spørgsmålet om hvilke lægemidler og
utensilier, som skal anvendes på sygehusene og i den primære
sundhedstjeneste,
bør derfor baseres på en lokal vurdering af behandlingskapaciteten på de
enkelte sygehuse og en vurdering af, hvilke typer af patienter, der i den
givne
situation skal behandles på sygehusene, og hvilke, der eventuelt vil kunne
førtidsudskrives til behandling i den primære sundhedstjeneste.
1.4.
Beredskabet i den primære
sundhedstjeneste
1.4.1.
Almindelige beredskabsprincipper
Beredskabet i den primære
sundhedstjeneste er en del af beredskabsplanlægningen i både amtskommuner og
primærkommuner.
I overensstemmelse med de generelle
principper, der lægges til grund for planlægningen af det civile beredskab,
vil
opgaverne i den primære sundhedstjeneste i videst muligt omfang skulle
udføres
af de samme, som løser opgaverne til hverdag. Det betyder, at opgaverne i
væsentligt omfang løses lokalt, og at eksisterende planlægningsystemer og
samarbejdsformer udnyttes mest muligt.
1.4.2.
Opgaver for beredskabet i den primære
sundhedstjeneste
Planlægningen af beredskabet i den
primære sundhedstjeneste omfatter 2 hovedelementer, for det første en
planlægning for videreførelse af de daglige opgaver, tilpasset de ændrede
krav,
der følger af en given situation, og for det andet en planlægning for løsning
af en række nye opgaver.
I hovedoverskrifter er disse nye
opgaver:
Modtagelse og behandling af ekstraordinært
udskrevne patienter fra sygehusene.
Medvirken til information af personale og
befolkning.
Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger og
profylakse samt behandling af infektioner og epidemiske sygdomme.
Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge
og handicappede, herunder evt. kriseterapi.
Medvirken til politiets identifikation af døde.
Primærkommunerne er som udgangspunkt
ansvarlige for udførelse af disse opgaver.
Amtskommunen skal i samarbejde med
primærkommunerne:
Opstille målene for primærkommunernes indsats.
Tilrettelægge et mellemkommunalt samarbejde.
Fastlægge den samlede organisation og
koordinering af indsatsen inden for den primære sundhedstjeneste.
Yde faglig og uddannelsesmæssig støtte.
Planlægge for behandling af lettere
tilskadekomne, evt. på særlige nødskadestuer, til aflastning af
sygehusvæsenet.
Planlægge for etablering af
lægeudrykningsordning fra primærsektoren.
1.4.3.
Ledelse og kompetenceforhold
De normale ledelses- og
samarbejdsrelationer skal bevares i videst muligt omfang.
For at kunne udnytte ressourcerne
effektivt og hurtigt kan der i særlige situationer være behov for, at en
primærkommune på aftalemæssigt grundlag og for en midlertidig periode helt
eller delvist varetager opgaver, som normalt varetages af amtskommunen eller
omvendt.
Den koordinerende indsats, som
påhviler amtskommunerne må ske på et aftalemæssigt grundlag, da
amtskommunerne
ikke har instruksbeføjelser over for kommunerne.
I øvrigt henvises til de beføjelser,
der under krise eller krig kan udøves af de særlige forvaltningsorganer, der
bliver udpeget i henhold til beredskabslovens § 31. Her vil navnlig
sundhedssektionerne ved civilregionerne kunne bidrage til den fornødne
prioritering
og koordinering i totalforsvarsmæssig henseende.
1.4.4.
Personkreds
Den primære sundhedstjenestes personale
omfatter sundhedspersonalet uden for sygehusene, herunder blandt andre:
Praktiserende læger, praktiserende speciallæger, skolelæger, apotekere,
farmaceuter, kliniske psykologer, tandlæger, sygeplejersker i lægepraksis,
hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, plejehjemssygeplejersker,
plejehjemsassistenter, sygehjælpere, jordemødre, fysio- og
ergoterapeuter
samt social- og sundhedshjælpere.
Amtskommunerne bør i deres planlægning
tage stilling til, hvorledes personkredsen, herunder de praktiserende læger
og
andre ikke-offentligt ansatte, kan indgå i det samlede beredskab. Der
kan
være behov for at drøfte den nærmere tilrettelæggelse med de faglige
organisationer.
Embedslægeinstitutionen inddrages i
planlægningen af beredskabet i den primære sundhedstjeneste, idet
embedslægerne
varetager væsentlige opgaver inden for socialmedicin, retsmedicin,
hygiejne-
og miljøområdet samt epidemisk rådgivning. Endvidere er embedslægerne
rådgivende i sundhedsfaglige spørgsmål over for amtskommuner og kommuner i
spørgsmål især vedrørende:
Befolkningsoplysning om sundhedsforhold.
Sundhedspersonalets faglige kompetence.
Smitsomme sygdomme.
Sanitære forhold.
Forurening med giftstoffer.
Flygtninge og evakuering.
Bolig- og bygningsforhold.
1.5.
Afsluttende
bemærkninger
Denne vejledning erstatter Sundhedsministeriets vejledning
af 1994 om planlægning af sundhedsberedskabet.
Bestemmelserne i vejledningen for amtskommuner gælder
tillige for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns og Frederiksberg
kommuner.
Sundhedsministeriet, den 1. januar
1998
x
Lignende dokumenter
- Planlægning af sundhedsberedskab Vejledning til Regioner og Kommuner Retsinformation · 17. juni 2023
- Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet Retsinformation · 14. februar 2025
- 1992 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SYGEHUSVÆSENET OG LOV OM OFFENTLIG SYGESIKRING M.V. (FRIERE SYGEHUSVALG, BEHANDLING PÅ PRIVATE SPECIALSYGEHUSE M.FL., SPECIALESAMLING, AMBULANCETJENESTE, FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER SAMT PLANLÆGNING OG SAMARBEJDE) Retsinformation · 21. december 1992
- Orienteringsskrivelse om beredskabsplanlægning på socialområdet (Til kommunerne og regionerne) Retsinformation · 3. juli 2026
- Vejledende retningslinier for kommunernes civilforsvarsplanlægning Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn. Samtlige CF-regioner Retsinformation · 25. september 1997
- 1991 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN Retsinformation · 11. november 1992