Forslag til folketingsbeslutning om akut medicinsk indsats
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. marts 2004 af Sophie Hæstorp
Andersen (S), Jette Bergenholz Bautrup (S), Poul Qvist Jørgensen (S),
Lone Møller (S) og Grete Schødts (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om akut medicinsk indsats
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juli 2004 at
nedsætte et udvalg, der udarbejder en landsdækkende plan for, hvordan alle
danskere i løbet af 3 år sikres adgang til hurtig og relevant akut medicinsk
indsats uanset afstanden til det nærmeste sygehus.
Planen skal bl.a. sikre, at der sættes initiativer i gang på
følgende områder:
1.
Indførelse af
automatisk dirigering af mobilopkald til den relevante alarmcentral.
Teleselskaberne skal samtidig forpligte sig til at udlevere oplysninger om
stedet for alarmopkald fra mobiltelefon (celleidentifikation), så ambulancen
lettere kan finde vej til skadestedet.
2.
Responstider for
ambulancer skal vise den tid, der går, fra en rapport om en ulykke indløber,
og
til en relevant behandling er sat i gang på ulykkesstedet – ikke kun til
ambulancen er fremme. Der skal samtidig arbejdes hen imod en aftale med
amterne
om maksimale responstider for akut medicinsk indsats over for syge eller
tilskadekomne.
3.
En særlig indsats
for hurtig udrykning og lægefaglig hjælp ved ulykker på alle landets
motorveje.
Læs alt
4.
Ensartede nationale
standarder for indretningen af redningsfartøjer, ambulancer, lægeambulancer
og
akutbiler samt udbygning af speciallægeambulancer til f.eks. transport af små
børn.
5.
Opgradering af
telemedicinsk og lægefagligt samarbejde med ambulanceberedskabet, således at
ambulancer i fremtiden kan køre direkte til det sygehus, hvor den relevante
behandling for den akut syge eller tilskadekomne kan tilbydes, frem for blot
til det nærmeste sygehus.
Bemærkninger til forslaget
Sundhedsvæsenet gennemgår i disse år store forandringer.
For at sikre en høj lægefaglig kvalitet er sundhedsvæsenet hastigt på vej mod
en organisering i større enheder, så ekspertisen på landsplan er samlet i
færre
og mere specialiserede hospitalscentre. Udviklingen betyder, at mange små
sygehuse og skadestuer lukker eller får færre og andre funktioner.
Forslagsstillerne mener, at alle har ret til en effektiv
akut medicinsk indsats, hvis sygdom eller ulykke pludselig indtræffer. Som
borger skal man kunne være sikker på, at hjælpen er nær, hvis man kommer til
skade i trafikken eller på andre måder udsættes for en ulykke eller akut
sygdom. Dette skal gælde, uanset om man bor i en by eller på landet.
Afstanden fra et skadested til det nærmeste sygehus med
akut modtageafdeling er imidlertid ikke altid det vigtigste, når det drejer
sig
om liv og død. Det er ofte mere relevant at se på, hvilken type hjælp den
ulykkesramte eller akut syge modtager på ulykkesstedet. Samtidig har det stor
betydning, hvor hurtigt denne hjælp når frem, og hvilken behandling den syge
efterfølgende modtager ved ankomsten til sygehuset.
Forslagsstillerne mener, at en landsdækkende plan for akut
medicinsk indsats er påkrævet for at sikre, at der med færre sygehuse i
landet
fortsat gives garanti for et trygt og effektivt akut beredskab til alle
danskere.
Forslagsstillerne pålægger derfor regeringen at tage de
nødvendige initiativer til at udarbejde en landsdækkende plan, der i løbet af
3
år sikrer alle danskere hurtig og relevant akut hjælp uanset afstanden til
det
nærmeste sygehus.
I forbindelse med planen skal regeringen vurdere muligheden
for, at der i tilknytning til hovedsygehusene i de kommende sundhedsregioner
etableres særlige udrykningshold, der hastigt når frem til alvorlige ulykker
eller andre dramatiske hændelser, der kræver ekspertindsats direkte på
skadestedet.
Udarbejdelsen af en landsdækkende plan skal samtidig sikre,
at der kommer sammenhæng i den akutte indsats i landets forskellige dele.
Ansvaret ligger i dag hos amterne, som særskilt har udarbejdet planer for det
akutte beredskab.
Et udvalg under Sundhedsministeriet slog allerede i 1999
fast, at der bør stilles krav om en mere sammenhængende planlægning af
akutindsatsen. Udvalget pegede yderligere på, at den samlede planlægning må
omfatte både alarmeringscentralerne, ambulancetjenesten, lægeambulancerne og
det lægelige beredskab på modtagesygehusene. Se Rapport fra udvalget om
alarmering og akut medicinsk indsats, Sundhedsministeriet 1999,
www.im.dk/publikationer/alarmering.
Mange amter har siden 1999 taget initiativer til at
forbedre den akutte medicinske indsats. Det varierer dog betydeligt fra amt
til
amt, hvilke tiltag der er søgt implementeret for at imødekomme behovet for en
mere effektiv udrykning til nødstedte og akut syge borgere.
Den nationale plan for en akut medicinsk indsats har til
hensigt at udbrede de gode erfaringer, der i dag findes spredt i landets
sygehusregioner, til alle landets borgere, i det omfang det skønnes muligt og
giver et løft i kvaliteten.
Planens initiativer må søges implementeret i et løbende
samarbejde mellem staten og amterne. Herunder bør det drøftes, hvorvidt
planens
forskellige tiltag medfører merudgifter i amterne, og om der således vil være
behov for tilførsel af flere ressourcer.
Forslagsstillerne lægger imidlertid stor vægt på, at der er
store faglige, effektivitetsmæssige og økonomiske gevinster ved en styrket
koordinering af amternes akutindsats.
Med en landsdækkende plan kan patienter få en hurtigere og
mere relevant behandling på det sygehus, hvor behandlingsmulighederne er
størst. Antallet af patienttransporter kan minimeres i visse tilfælde, og der
kan gøres en lægefaglig indsats direkte på ulykkesstedet med en mere sikker
patienttransport til følge. Dermed må man på sigt forvente færre permanente
og
stærkt behandlingskrævende patienter i det danske sundhedsvæsen.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1. Alarm 112-funktionen
Det er en forudsætning for effektiv akut hjælp, at
alarmberedskabet har de optimale informationer om patientens opholdssted og
symptomer,
sådan at udrykning med de relevante ressourcer og den relevante behandling
kan
ske så hurtigt som muligt.
112-beredskabet lider i dag under visse mangler. Det er et
alvorligt problem, at det ved opkald fra mobiltelefoner ikke automatisk
bliver
registreret i alarmcentralen, hvorfra opkaldet er kommet. Opkaldsstedet
bliver
ikke registreret, på trods af at teleselskaberne besidder den nødvendige
teknik
til registrering af mobilsamtaler.
I dag sker et stigende antal opkald til alarmcentralen fra
mobiltelefoner. Det gælder ikke mindst ved ulykker i trafikken, hvor den
eneste
adgang til at kontakte alarmcentralen typisk er via mobiltelefon.
Det er derfor nødvendigt, at der indføres automatisk
dirigering af mobilopkald til den relevante alarmcentral. Teleselskaberne
skal
forpligtes til at udlevere oplysninger om opkaldsstedet, når der bliver slået
alarm med en mobiltelefon. På den måde kan hjælpen komme langt hurtigere
frem.
Samtidig skal der sikres efteruddannelse af
112-alarm-operatørpersonalet, så man hurtigere kan få hjælpen frem til
ulykkesstedet og sikre, at der køres med det udstyr og mandskab, der er
nødvendigt for at hjælpe patienten.
Efteruddannelsen skal tage udgangspunkt i en landsdækkende
standard for ambulancedisponering, som baserer sig på et symptomrelateret
kompleks i lighed med, hvad der findes i Nordjylland og mange steder i
udlandet.
Det vil sige, at alarmberedskabet skal anvende en ensartet
udspørgeteknik over for anmelderen af en ulykke, så der kan sikres den rette
akutte hjælp afhængigt af symptomer, eksempelvis
brystsmerter, åndenød, kramper eller
bevidstløshed.
Ad 2. Responstider
I henhold til bekendtgørelse nr. 1039 af 24/11 2000 om
planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale
m.v. registreres responstider som den tid, der går, fra ambulancetjenesten
modtager alarmen, til ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg
patient eller en fødende.
Ambulancernes responstider er afgørende for, hvor lang tid
der går, inden den livreddende indsats kan påbegyndes af
ambulanceberedskabet.
Responstider er samtidig et mål for den service, der tilbydes borgerne inden
for den præhospitale indsats.
Med de nuværende responstider er det ikke muligt at
fastslå, hvor længe der går fra alarmeringstidspunktet, til patienten
modtager
relevant akut medicinsk behandling. Vigtige informationer går derfor tabt, og
det bliver umuligt at afgøre præcist, hvor hurtigt akutte patienter modtager
behandling for deres lidelser.
Derfor skal opgørelsen af responstider ændres, så
responstiden viser, hvor lang tid der går, fra alarmopkaldet bliver
registreret, og til relevant behandling er iværksat på ulykkesstedet eller
hos
den akut syge.
Der skal samtidig sikres mere ensartede, landsdækkende mål
for, hvor hurtigt hjælpen bør være fremme ved en akut patient.
I dag opererer amterne med kontraktmål indeholdende
gennemsnitlige responstider for ambulancetjenesten. Der er således ikke mål
for, at en given del af ambulancekørslerne skal foregå inden for en bestemt
tidsramme, endsige mål for en maksimal responstid.
Der er i dag store geografiske variationer i ambulancernes
responstider. I Københavns Amt når mere end 98 pct. af alle ambulancer frem
til
patienten inden for 15 minutter. I Sønderjylland og Ribe Amter er det
tilsvarende tal ca. 86 pct. I gennemsnit når 92 pct. af landets ambulancer
frem
til patienten på mindre end 15 minutter.
Forslagsstillerne pålægger derfor regeringen at vurdere
mulighederne for, at der indføres landsdækkende mål for responstider i
forbindelse med planen for akut medicinsk indsats. Herunder skal det sikres,
at
der så vidt muligt indføres maksimale tidsgrænser for ambulancernes fremkomst
til de tilskadekomne.
Ad 3. Hurtig udrykning
Ved færdselsuheld og andre ulykker er hurtig udrykning ofte
afgørende for patienternes behandlings- og overlevelsesmuligheder.
Det gælder ikke mindst for færdselsuheld på landets
motorveje, som alt for ofte får fatale følger. Antallet af ulykker på de
danske
motorveje er steget med 87 pct. de sidste 10 år. Der er altså stigende behov
for hurtig udrykning til alvorligt kvæstede på landets største veje.
Når en ambulance rykker ud, er der ofte behov for
øjeblikkelig behandling af patienten på skadestedet, på arbejdspladsen eller
i
hjemmet. Sundhedsministeriet skønnede i sin seneste rapport om akut medicinsk
indsats fra 1999, at der i 30 pct. af samtlige ambulancekørsler er behov for
præhospital behandling.
Forslagsstillerne pålægger derfor regeringen, at der
etableres et landsdækkende akutbilskoncept, som omfatter en oprustning af
ambulancemandskabets
kvalifikationer.
Akutbilerne skal være spydspidser i behandlingen af ulykker
og akutte sygdomme, og de skal bemandes med redningspersonale, der har en
mere
omfattende uddannelse end den nuværende ambulancebehandleruddannelse, jf.
opdateringsuddannelsen for ambulancereddere under implementering. I praksis
skal disse akutbiler fungere som medicinsk indsatsledelse ved større
hændelser,
eksempelvis ved alvorlige trafikuheld.
I dag er der ikke egentlig lægefaglig kompetence til stede
i ambulancerne. Ifølge bekendtgørelse nr. 1039 af 24/11 2000 skal der være
mindst to personer i en ambulance, hvoraf den ene skal have gennemgået
uddannelsen til ambulancebehandler.
Ambulancemandskabet skal være i stand til at iværksætte
behandling med ambulancens udstyr, håndtere en samlet skadesituation,
beherske
køreteknik, vurdere forskellige ulykkestyper, beherske løfteteknik, udføre
redningsarbejde og indgå i et konkret samarbejde med sygehusvæsenet og
politiet
samt det kommunale og det statslige redningsberedskab.
Ambulancemandskabet mangler således visse lægefaglige
kompetencer, som i mange tilfælde ville kunne komme patienter til hjælp
direkte
på ulykkesstedet. Det gælder for eksempel kompetencen til at sikre patienten
den optimale smertestillende behandling.
Akutbiler, hvor mandskabet har delegerede lægefaglige
kompetencer, kan samtidig afslutte behandlingen af lettere tilskadekomne
eller
ikke alvorligt syge direkte på ulykkesstedet. Eksempelvis kan personer med
meget lavt blodsukker blive behandlet ved indgivelse af stærkt sukker direkte
i
blodbanen eller med Glucagon.
Endvidere kan personalet i akutbilerne foretage
visitationen af akut syge eller tilskadekomne til det rette sygehus.
For at maksimal effekt af akutbilerne kan opnås, bør disse
geografisk være placeret således, at et antal med en aktionsradius på ca. 25
km
i praksis vil kunne dække de enkelte amtskommuner/sundhedsregioner.
Derved bliver det muligt at adskille tiden for
iværksættelse af relevant medicinsk behandling fra den traditionelle
responstid,
som alene afhænger af, hvornår transportkapaciteten, dvs. den traditionelle
ambulance, kan nå tilbage til sygehuset.
Der er i dag store variationer i organiseringen af
akutbiler, udrykningshold og lægeambulanceordninger fra amt til amt. Det er
derfor nødvendigt med mere ensartede retningslinjer for akutudrykningen på
landsplan.
Ad 4. Ambulancernes indretning
Der findes ingen nationale standarder for og krav til
ambulancernes indretning, herunder deres arbejdsmiljømæssige forhold.
Bekendtgørelse nr. 1039 af 24/11 2000 fastlægger nogle
minimumskrav til ambulancernes indretning og udrustning, herunder at der kan
ydes syge, tilskadekomne og fødende en skånsom optagning, overvågning og
behandling og skånsom transport til sygehus eller andet behandlingssted.
Mange forhold peger imidlertid på behovet for mere
ensartede nationale retningslinjer for ambulancernes indretning. Eksempelvis
er
ikke alle ambulancer indrettet forsvarligt med de fornødne bårer eller
kuvøser
i tilfælde af, at børn fødes for tidligt. Samtidig er det forskelligt,
hvordan
kuvøser og andet udstyr er spændt fast i ambulancerne.
Et andet problem er sikkerheden i ambulancerne. Der
foreligger udenlandske krav til såkaldte crash-test, men disse krav er ikke
implementeret i Danmark. Det betyder, at forkert fastspændt udstyr kan
udsætte
ambulancepersonale og patienter for skader i tilfælde af, at ambulancen kører
galt.
Blandt andet med baggrund i de nye
ambulanceredderuddannelser er kravene til indretning og aptering, herunder
anvendelse af medikoteknisk udstyr i ambulancerne, steget over de sidste 5-10
år.
Med henblik på at opnå en ensartet kvalitet skal der
indføres landsdækkende, offentligt certificerede standarder for det
nødvendige
medicinske, herunder medikotekniske, udstyr i landets ambulancer, udstyrets
placering samt fastspænding og øvrige ergonomiske forhold.
Endvidere skal der være landsdækkende standarder for
kravene til de ambulancer, der deltager i overflytning af kritisk syge
spædbørn
samt voksne patienter.
Ad 5. Relevante sygehuse
En vigtig forudsætning for effektiv akut medicinsk hjælp
er, at patienten ikke automatisk køres til det nærmeste sygehus, men i stedet
til det sygehus, hvor den relevante lægelige ekspertise forefindes.
Omlægningen inden for sundhedsvæsenet de sidste år har
medført lukninger af et betydeligt antal skade-modtagelser på landets
sygehuse.
På trods af dette er der fortsat betydelige forskelle i de forhold, hvorunder
kritisk syge og kvæstede patienter modtages på landets sygehuse.
Nogle modtagefunktioner har et højt specialiseret niveau.
Eksempelvis er landets fire traumecentre bemandet med lægepersonale på
specialistniveau på nærmest døgnbasis. På de mindre sygehuse kan de samme
hårdt
kvæstede patienter risikere at blive modtaget af en læge i turnusuddannelse,
og at relevante læger på specialistniveau kun er til stede som
tilkaldevagter,
ofte med op til en halv times ventetid.
Det er med andre ord ikke altid på det nærmeste sygehus,
modtageforholdene giver de mest effektive muligheder for at behandle akutte
patienter.
Det er derfor nødvendigt at opgradere det lægefaglige
samarbejde med ambulanceberedskabet, så patienterne kan køres til det
sygehus,
hvor den lægefaglige ekspertise er størst, på baggrund af konkret udarbejdede
præhospitale visitationsretningslinjer.
For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt dels at
udvikle en velfungerende elektronisk ambulancejournal, dels at udarbejde en
standard for melding af kritisk syge patienter fra de kørende ambulancer til
landets skademodtagelser. Endelig er det en forudsætning for, at patienter
kan
køres til de mest relevante sygehuse, at der iværksætte et fagligt
udredningsarbejde vedrørende organiseringen af landets skade-modtagelser, som
kan anskueliggøre, hvilke patienter der skal modtages på de forskellige
sygehuse.
Fagligt optimal behandling af akutte patienter kræver
samtidig, at der sker en elektronisk dataopsamling fra det overvågnings- og
behandlingsudstyr, som findes i landets ambulancer. Det sikrer den rette
koordination mellem ambulancer og sygehuse, så den skaderamte i fremtiden kan
modtage akut behandling helt ude på skadestedet og herefter blive
transporteret
direkte til det relevante behandlingssted i regionen eller i landet.
Jo mere kritisk patientens tilstand er, jo større er
behovet for, at data kan overføres elektronisk direkte til den skade- eller
modtageafdeling, der skal udføre den videre behandling. De tekniske
løsninger,
som kan muliggøre dette, er allerede udviklet.
Forslagsstillerne pålægger derfor regeringen som det sidste
led i en samlet plan for akut hjælp i Danmark at tage de nødvendige
initiativer
til at sikre, at der sker en opgradering af det telemedicinske og lægefaglige
samarbejde med ambulanceberedskabet, således at ambulancer fremover kører
direkte til det sygehus i landet, hvor den relevante behandling for den
ulykkesramte kan tilbydes, frem for blot til det nærmeste sygehus.
Skriftlig fremsættelse
Sofie Hæstorp Andersen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om akut medicinsk indsats.
(Beslutningsforslag nr. B 145).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan for ældre medicinske patienter Retsinformation · 26. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet Retsinformation · 12. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse Retsinformation · 3. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling af overvægtige børn og unge hos autoriserede kliniske diætister Retsinformation · 3. december 2004
- Bekendtgørelse om adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikation Retsinformation · 26. maj 2023
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af frihed for kommunerne til at give supplerende tandplejetilbud Retsinformation · 22. oktober 2002