Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AMBULANCELOV

1990/2 BSF 47Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 15. oktober 1991 at

fremsætte forslag til en ambulancelov, der skal træde i kraft den 1.

januar 1992. Lovforslaget skal udformes efter følgende

retningslinjer:

1) Loven skal fastsætte regler for ambulanceberedskabets opgaver og for

mindstebemanding af ambulancer, såvel kvalitativt som kvantitativt, samt for

organisationen af beredskabet.

2) Loven skal endvidere fastsætte regler for alarmering og visitation,

således at landet dækkes af nogle få regionale alarmcentraler med et antal

højt specialiserede alarmoperatører og medicinsk uddannede visitatorer.

3) Endelig skal loven fastsætte regler for en forbedret uddannelse af

ambulanceredderne, således at disse kan udføre en kvalificeret præhospital

indsats.

Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 15. oktober 1991 at

fremsætte forslag til en ambulancelov, der skal træde i kraft den 1.

januar 1992. Lovforslaget skal udformes efter følgende

retningslinjer:

1) Loven skal fastsætte regler for ambulanceberedskabets opgaver og for

mindstebemanding af ambulancer, såvel kvalitativt som kvantitativt, samt for

organisationen af beredskabet.

2) Loven skal endvidere fastsætte regler for alarmering og visitation,

således at landet dækkes af nogle få regionale alarmcentraler med et antal

højt specialiserede alarmoperatører og medicinsk uddannede visitatorer.

3) Endelig skal loven fastsætte regler for en forbedret uddannelse af

ambulanceredderne, således at disse kan udføre en kvalificeret præhospital

indsats.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Ambulancetjenesten i Danmark er utidssvarende set i sammenhæng med, at

Læs alt

flere og flere små sygehuse nedlægges. Som følge heraf bliver der længere

transport til nærmeste hospital. Derfor er det for at redde flest mulige liv

og for at opnå bedst mulig livskvalitet ved tilskadekomst af afgørende

vigtighed, at den præhospitale behandling er på et højt niveau. Med en

forbedret alarmering og visitation elimineres unødige udrykninger med

besparelser til følge. Forbedrede redderuddannelser vil give en bedre

præhospital indsats, og flere liv kan reddes.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Et ambulanceberedskabs opgaver bør nærmere fastsættes, og der bør

fastsættes regler, der sikrer en mindstebemanding af ambulancerne, såvel

kvantitativt som kvalitativt, ud fra lokale behov. Yderligere skal

beredskabet organiseres således, at responstiden er rimelig og afpasset

efter:

- afstanden til nærmeste hospital og naboambulanceberedskab,

- befolkningstætheden,

- tilstedeværelsen af industri i området, herunder anvendelse af farlige

stoffer,

- vejnettets beskaffenhed.

Responstiden vil ofte være af afgørende betydning for en syg eller

tilskadekommens overlevelsesmuligheder og mulighed for at undgå senere

komplikationer og varige men.

Det bør undersøges, om der skal fastsættes regler for en døgnbemandet

redningsenhed i tilknytning til ambulanceberedskabet.

Det bør tillige undersøges, om der er behov for

læge/sygeplejerskeunderstøttede ambulancer i store byenheder.

Ad 2

Der bør ske en ændring af alarmeringssystemet, således at alarmcentraler

dækker større befolkningsmæssige områder i regionale enheder.

Det bør undersøges, om der skal være medicinsk uddannet personale på eller

i kontakt med alarmcentralen, som kan give et kvalificeret skøn i forbindelse

med ulykker og uheld, og om der skal være et tæt samarbejde mellem

alarmcentralen og de lokale praktiserende læger.

Hurtig og kvalificeret bedømmelse vil medføre, at der bliver færre af de

meget dyre akutudrykninger, og antallet af akutudrykninger bliver begrænset

til det reelle behov.

Den nutidige og den fremtidige teknologi peger i retning af, at umiddelbar

og sikker kommunikation mellem præhospitale behandlere, læger og

sygeplejersker vil være med til at redde liv og vil medføre besparelser.

Landet skal herefter være dækket af få regionale alarmeringscentraler med

et højt specialiseret antal alarmoperatører og medicinsk uddannede

visitatorer.

Alarmeringscentralerne bør være uafhængige eller eventuelt organiseret i

amtsligt regi eller som joint venture-selskaber mellem amtskommuner, kommuner

og entreprenører i ambulancevæsenet.

Lovgivningen bør endvidere fastsætte regler for alarmeringscentralernes

funktion og bemanding.

Ad 3

I forbindelse med amtskommunale indskrænkninger af antallet af sygehuse

overalt i landet vil den præhospitale indsats være afgørende for

patientsikkerheden.

Ambulancepersonalets uddannelse skal have et passende medicinsk niveau.

For eksempel bør instruktion i smertebehandling med f.eks. lattergas

(entonox), brug af tungeholdere og anvendelse af defibrilliatorer være

obligatorisk i uddannelsen af redderne. Erfaringer fra f.eks. Norge viser

klart, hvad indsatsen for patienter allerede i den præhospitale fase betyder

færre indlæggelsesdage på sygehus og i sidste ende forbedret livskvalitet for

patienten.

En forbedret redderuddannelse vil medføre mere kvalificeret hjælp. Ud over

at skulle transportere syge og tilskadekomne til skadestue eller hospital vil

veluddannede reddere kunne udøve en kvalificeret præhospital indsats og vil

kunne bevare liv med færre indlæggelsesdage på hospital til følge. Hurtig

kvalificeret indsats giver god overlevelsesmulighed med færre efterfølgende

udgifter til det samlede sygehusvæsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter