1997 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET (ÅBNE UDVALGSMØDER I FOLKETINGETS EUROPAUDVALG)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og
senest ændret den 29. januar 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 2, ændres »i henhold til stk. 11 og
12« til: »i henhold til stk. 12 og 13«.
2. I § 8, stk. 5, indsættes efter
»offentligheden«: »jf. endvidere stk. 6«.
3. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Møderne i Folketingets Europaudvalg er offentlige og
åbne for tilhørere, dog kan regeringen anmode om, at en sag, der vedrører et
forhandlingsoplæg, behandles bag lukkede døre. Der tages referat af møderne,
og referatet er offentligt tilgængeligt med undtagelse af de punkter på
dagsordenen, hvor regeringen har anmodet om fortrolighed.«
Stk. 6-14 bliver herefter stk. 7-15.
4. I § 8, stk. 12, ændres »i stk. 10 og 11« til:
»i stk. 11 og 12«.
5. I § 12, stk. 1, ændres »(jf. i øvrigt § 8, stk.
10)» til: »(jf. i øvrigt § 8, stk. 11)».
6. I § 13, stk. 1, ændres »(jf. i øvrigt § 8, stk. 10
og 11)» til: »(jf. i øvrigt § 8, stk. 11 og 12)».
7. I § 17, stk. 2, ændres »(§ 8, stk. 13)» til:
»(§ 8, stk. 14)».
§ 2
Folketingsbeslutningen har virkning fra folketingsåret 1998-99.
Bemærkninger til forslaget
I forbindelse med afsigelsen af Højesterets dom i grundlovssagen anlagt af
en gruppe unionsmodstandere opstod der debat om at skabe mere åbenhed og
indsigt i EU-arbejdet. Højesteret pegede i sin dom på Europaudvalget som en
vigtig kontrolinstans i EU-arbejdet. I den forbindelse sagde Det Radikale
Venstres EU-politiske ordfører, Elisabeth Arnold, ifølge Berlingske Tidende
Læs alt
den 8. april 1998, at Folketingets EU-udvalg bør holde sine møder i fuld
offentlighed. Det vil være til gavn både for arbejdet og for den offentlige
kontrol med Folketingets EU-beslutninger.
Det er forslagsstillerne helt enige i. Som det har været fremme flere
gange i de senere år, er det nødvendigt at styrke den parlamentariske og
politiske kontrol med Europa-Kommissionen og de flere hundrede tekniske,
rådgivende og besluttende komiteer, som eksisterer i EU-bureaukratiet.
I forbindelse med Folketingets høring og arbejdet i foråret 1996 om
reformering af EU-arbejdet i det danske Folketing fremsatte Enhedslisten en
lang række forslag til at sikre både Europaudvalget, Folketingets
ressortudvalg samt pressen og offentligheden indsigt og viden om de forslag
til direktiver og forordninger, som bliver fremsat i Bruxelles af
Europa-Kommissionen og senere fremsendes til regeringen og endnu senere til
Folketinget, samt den måde de bliver behandlet på i Europaudvalget.
Som led i denne række reformforslag fremsatte Enhedslisten den 29. marts
1996 forslag om åbne møder i Europaudvalget, jf. Europaudvalgets alm. del
bilag 593 i folketingsåret 1995-96. I forslaget skrev forslagsstillerne
dengang bl.a. følgende:
»Principielt burde behandlingen af EU-lovforslag være åben ligesom
behandlingen i Folketinget af de danske lovforslag. Det eneste hensyn, der
taler herimod, er de situationer forud for de afgørende ministerrådsmøder,
hvor det kan være nødvendigt at opretholde fortrolighed om de danske
forhandlingspositioner. Dette vil i praksis kun være nødvendigt i helt
specielle tilfælde, da den danske position jo normalt er almindelig kendt og
af ministrene oplyses til pressen efter de har fået mandatet på
Europaudvalgets møde«.
Vores forslag gik dengang på en radiotransmittering af Europaudvalgets
møder via Folketingets interne kommunikation, akkurat som det sker med
forhandlingerne i Folketingssalen. På denne måde ville pressen, andre
folketingsmedlemmer og ansatte i Folketingets udvalg samt i
gruppesekretariaterne kunne følge debatten.
Denne holdning kunne ikke vinde tilslutning hos et flertal i
Europaudvalget. Derfor ville det da glæde forslagsstillerne, hvis der nu er
tilslutning til disse tanker, som f.eks. Elisabeth Arnold fra Det Radikale
Venstre udtrykker det.
Det er efter forslagsstillernes opfattelse nødvendigt at styrke det danske
Folketings indsigt i og indflydelse på hele EU-politikken som et modtræk imod
den gradvise overladelse af flere og flere beføjelser og kompetence til
Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, som fortsætter med
Amsterdamtraktaten. Forslagsstillerne er ikke af den opfattelse, at en
styrkelse af Europa-Parlamentet kan eller bør erstatte det danske Folketings
egen indflydelse på EU-lovgivningen.
Der har været ytret bekymring fra nogle partier for, at der kan opstå
forhandlingssituationer, hvor den danske regerings forhandlingsposition kunne
blive undermineret ved total åbenhed, og man har fremført, at der var behov
for, at visse sager kunne diskuteres i fortrolighed i Europaudvalget. Denne
problemstilling er der taget højde for i forslagsstillernes forslag. I
praksis vil det kun sjældent være nødvendigt. Det sker kun få gange i løbet
af et år, at ministrene beder om fortrolighed om et forhandlingsoplæg.
Så når det fremgår af Jyllands-Posten den 15. april 1998, at både
Elisabeth Arnold, Steen Gade og Charlotte Antonsen enten er enige i ideen om
at åbne Europaudvalgets døre eller - som i Charlotte Antonsens tilfælde -
mener, at Europaudvalgets forretningsorden »allerede nu giver muligheden
for at holde åbne møder, men det har bare ikke været anvendt endnu«, så
må det være muligt at nå til enighed om at gøre dette.
De under nr. 1, og 4-7 foreslåede ændringer er en konsekvens af den
foreslåede ændring i nr. 3 om, at Europaudvalgets møder skal være åbne.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for
Folketinget. (Åbne udvalgsmøder i Folketingets Europaudvalg).
(Beslutningsforslag nr. B 40).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Beretning om større åbenhed i den danske EU-beslutningsproces m.v. Retsinformation · 27. februar 1999
- Beretning om reform af Folketingets behandling af EU-sager (Fagudvalgenes inddragelse, kontrol af nærhedsprincippet, bedre beslutningsgrundlag, åbenhed) Retsinformation · 13. januar 2005
- Betænkning og indstilling over ændring af forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 17. maj 1999
- Betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for Folketinget (Ændringer af Folketingets behandling af EU-sager) Retsinformation · 1. december 2018
- 1996 BSF 108 FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET Retsinformation · 6. august 1997
- Forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 5. marts 2026