Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 108 FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET

1996/1 BSF 108Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. august 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og

senest ændret den 20. februar 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 5, ophæves 3. pkt., og i stedet

indsættes som nye punktummer:

»Finder udsættelse sted, henvises sagen til det stående Udvalg til

Valgs Prøvelse (jf. § 7, stk. 1). Folketinget kan ved prøvelsen af valgene

beslutte sådanne foranstaltninger, som valglovgivningen giver adgang

til.«

2. § 7, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Ved begyndelsen af hver folketingssamling (jf. § 2,

stk. 2) nedsættes følgende stående udvalg:

1) Udvalget for Forretningsordenen.

2) Udvalget til Valgs Prøvelse.

3) Arbejdsmarkedsudvalget.

4) Boligudvalget.

5) Det Energipolitiske Udvalg.

6) Erhvervsudvalget.

7) Europaudvalget.

8) Finansudvalget.

9) Forskningsudvalget.

10) Forsvarsudvalget.

11) Indfødsretsudvalget.

12) Kirkeudvalget.

13) Kommunaludvalget.

14) Kulturudvalget.

15) Miljø- og Planlægningsudvalget.

16) Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

17) Retsudvalget.

18) Skatteudvalget.

Læs alt

19) Socialudvalget.

20) Sundhedsudvalget.

21) Trafikudvalget.

22) Uddannelsesudvalget.

23) Udenrigsudvalget.

24) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.«

3. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning

om udvalgenes sagsområder. Sådan beslutning kan dog fraviges af Folketinget i

forbindelse med udvalgshenvisning af forslag. Udvalget for Forretningsordenen

kan endvidere træffe beslutning om ændring af benævnelsen af udvalgene.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

4. § 7, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udvalget for Forretningsordenen består af

Folketingets Præsidium tillige med så mange af Tinget valgte medlemmer, at

udvalgets samlede medlemstal bliver 21. Ethvert i Folketinget indvalgt parti,

der ikke er repræsenteret i udvalget, kan udpege et medlem, der har ret til

at deltage i forhandlingerne i udvalget, men uden stemmeret og uden ret til

at fremsætte nogen udtalelse i udvalgets betænkning. Folketingets formand er

formand og Folketingets første næstformand næstformand for udvalget. De

øvrige stående udvalg består af 17 medlemmer.«

5. § 8, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Blandt et udvalgs medlemmer vælges en formand og en

næstformand. Hvis kun en er bragt i forslag som formand henholdsvis

næstformand, giver Folketingets formand meddelelse om valget, samtidig med at

det meddeles, at udvalget er nedsat. Meddelelsen, der gives ved henvisning

til opslag ved Folketingssalen, optages i Folketingstidende. Folketingets

medlemmer kan inden kl. 12 dagen efter valget over for Lovsekretariatet gøre

indsigelse mod valget. Er flere bragt i forslag, eller gøres der indsigelse

mod valget, indkalder Folketingets formand medlemmerne af det pågældende

udvalg til et sættende møde, der skal afholdes inden forløbet af 3 mødedage,

efter at udvalget er nedsat. På et sættende møde vælges blandt udvalgets

medlemmer en formand og en næstformand efter reglerne i § 36, stk. 2.«

6. I § 8, stk. 2, ophæves 1. pkt.

7. I § 8, stk. 2, ændres »stk. 11, 12 eller 13, jf. §

1, stk. 4,» til: »stk. 11 og 12, jf. § 1, stk. 4,».

8. I § 8, stk. 2, ophæves 3. pkt.

9. I § 8, stk. 9, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved begyndelsen af et folketingsår kan et udvalg endvidere afholde

et udvalgsmøde, der kan gøres offentligt tilgængeligt, og hvor udvalget og en

indbudt minister drøfter hovedtemaer inden for udvalgets sagsområde.«

10. § 8, stk. 9, 2. pkt., der bliver 3. pkt., affattes

således:

»Udvalget træffer nærmere beslutning om høringens eller mødets form

og om offentlighedens adgang hertil.«

11. I § 8, stk. 13, indsættes efter 1. pkt. som nye

punktummer:

»En enstemmig indstilling om godkendelse af stedfortræder, jf. § 40

og § 41, stk. 1, afgives til Folketingets formand, der meddeler denne til

Tinget. Andre enstemmige indstillinger om godkendelse af valg sker ved

udvalgets formand, medmindre der vælges en anden ordfører.«,

og i 2. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »I modsat fald«

til: »I andre tilfælde«.

12. I § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres »henvises

forslaget« til: »kan forslaget henvises«.

13. Efter § 10, stk. 2, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Af hensyn til planlægningen af lovgivningsarbejdet

bør hovedparten af de lovforslag, regeringen påtænker at fremsætte i løbet af

folketingsåret, fremsættes ved folketingsårets begyndelse. Lovforslag bør

normalt fremsættes senest 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det

pågældende folketingsår.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

14. I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »2 dage

efter« ordene: »og bør ikke finde sted før 5 dage efter«.

15. I § 11, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nye

punktummer:

»Hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april, jf. § 10, stk. 3, skal

der, såfremt 17 medlemmer forlanger det, foretages afstemning om, hvorvidt 1.

behandling kan finde sted. Forud for en sådan afstemning kan formanden sætte

spørgsmålet til særskilt forhandling med taletid efter reglerne for korte

bemærkninger.«

16. I § 11, stk. 1, ophæves sidste pkt., og stk.

2 affattes således:

»Stk. 2. Efter forhandlingens slutning overgår lovforslaget

til 2. behandling, og Tinget beslutter, om lovforslaget skal henvises til

behandling i et udvalg.«

17. I § 12, stk. 2, 1. pkt., udgår ordene

»lovforslagets paragraffer og«.

18. I § 12, stk. 2, ophæves 2. pkt., og stk.

3 affattes således:

»Stk. 3. Derefter overgår lovforslaget i den herved fremkomne

affattelse til 3. behandling, og Tinget beslutter, om lovforslaget skal

henvises til fornyet behandling i det udvalg, der tidligere har behandlet

lovforslaget, eller - hvis lovforslaget ikke tidligere har været behandlet i

et udvalg - i et nyt udvalg.«

19. I § 12, stk. 4, ændres »Vedtages det at lade et

lovforslag overgå direkte til 3. behandling,» til: »Hvis et

lovforslag er overgået direkte til 3. behandling, uden at der er besluttet

fornyet udvalgsbehandling,».

20. § 19, stk. 5, 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan ikke træffes,

medmindre redegørelsen efter formandens afgørelse behandles sammen med en

forespørgsel om samme emne. I så fald fremsættes et forslag om motiveret

dagsorden til redegørelsen og forespørgslen under et, og beslutning træffes

efter reglerne i § 24.«

21. § 19, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Ønsker et udvalg som led i udvalgets behandling af

en sag, at denne drøftes ved en forhandling i Tinget, meddeles dette til

Folketingets formand og vedkommende minister. Forhandlingen finder sted på

grundlag af en redegørelse om sagen fra regeringen. Denne redegørelse kan

afgives skriftligt, og forhandlingen kan i så fald tidligst finde sted 2 dage

efter, at redegørelsen er omdelt til Tingets medlemmer. Redegørelsen kan

endvidere afgives mundtligt, hvortil ministeren kan anvende indtil 15

minutter, og redegørelsen sættes umiddelbart herefter til forhandling. Til

forhandlingen kan endvidere omdeles en beretning fra det pågældende udvalg.

En sådan beretning skal i givet fald være omdelt til Tingets medlemmer senest

2 dage før forhandlingen.

Stk. 7. Under forhandlingen efter stk. 6 gælder de samme taletider

som ved et lovforslags 1. behandling.

Stk. 8. Tinget kan ikke træffe beslutning i forbindelse med

forhandlingen efter stk. 6.

Stk. 9. De i stk. 6-8 indeholdte regler finder tilsvarende

anvendelse, hvis den danske delegation til en interparlamentarisk forsamling

ønsker en sag debatteret.«

22. I § 20 indsættes efter stk. 9 som nye stykker:

»Stk. 10. Umiddelbart forud for spørgetiden, jf. stk. 5,

afholdes normalt en spørgetime, hvor medlemmer af Folketinget kan stille

spørgsmål til vedkommende minister til umiddelbar mundtlig besvarelse. Senest

kl. 12 to søgnedage forud for spørgetimen (lørdag ikke medregnet) oplyser

statsministeren, hvilke ministre der deltager i spørgetimen, hvilket

Folketingets formand meddeler medlemmerne. Medlemmer, der ønsker at stille

spørgsmål, meddeler dette til Lovsekretariatet senest 3 timer før

spørgetimens start. Formanden afgør, hvilke medlemmer der kan stille

spørgsmål, og i hvilken rækkefølge.

Stk. 11. Et spørgsmål i spørgetimen skal være kort og bestemt

affattet og skal sammen med eventuel begrundelse kunne stilles inden for en

taletid på 1 minut. Et medlem kan ikke stille mere end et hovedspørgsmål.

Ministerens besvarelse må ikke overstige 2 minutter. Efter ministerens

besvarelse kan spørgeren få ordet 1 gang a 1 minut. Andre medlemmer kan få

ordet om det rejste emne 1 gang a 1 minuts varighed. Ministeren kan, såfremt

det ønskes, få ordet efter hvert indlæg fra et medlem i op til 1 minut. En

minister kan erklære, at ministeren ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Et

hovedspørgsmål med eventuelle tillægsspørgsmål og besvarelser bør ikke

overstige 15 minutter. Formanden bestemmer, hvornår spørgetimen skal være

afsluttet. Den må ikke vare længere end en time.«

23. I § 24 ændres i stk. 1, 1. pkt., »forslag om

overgang til næste sag på dagsordenen (motiveret dagsorden)» til:

»forslag til vedtagelse«, og i stk. 3, 1. pkt., ændres

»forslag om motiveret dagsorden« til: »forslag til

vedtagelse« (2 gange).

24. I § 24, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Et sådant forslag bør ikke være sammensat af mere end 150 ord og

skal have naturlig tilknytning til den forhandling, som foregår.«

25. I § 24 affattes stk. 2 således:

»Stk. 2. Til forslag til vedtagelse kan der ikke stilles

ændringsforslag. Besluttes et forslag til vedtagelse, bortfalder de øvrige

forslag til vedtagelse, som der ikke på daværende tidspunkt er stemt

om.«

26. I § 28, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Henvendelse om udvidet taletid ved forhandlingen om en forespørgsel

skal dog ske samtidig med indleveringen af forespørgslen.«

27. I § 28 ændres i stk. 3, 1. pkt., »2

minutters« til: »1 minuts«, og i stk. 3, 2. pkt.,

ændres »5« til: »3«.

28. I § 28, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Ønsker en minister ordet for en kort bemærkning, er ministerens

taletid af indtil 2 minutters varighed.«

29. § 36, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Bliver der inden for et udvalg eller nævn m.v. før

den normale funktionstids udløb en ledig plads, besættes den af samme

partigruppe, som udpegede den tidligere indehaver af hvervet. Såfremt det

pågældende medlem ved hvervets ophør ikke er medlem af den gruppe, der

udpegede vedkommende, men er tilsluttet en ny gruppe, besættes den ledige

plads af denne.

Stk. 4. Kan en ledig plads ikke besættes efter stk. 3, foretages

valget af den valggruppe, som efter forholdstalsvalgmåden nærmest har krav

herpå.«

30. I bilaget ændres overskriften

»Forhandling af EU-redegørelse og -forslag, jf. § 19, stk.

6«

til:

»Gennemførelse af debatter ønsket af udvalg m.fl., jf. § 19, stk.

6-9«.

31. I bilaget affattes afsnittet om forespørgsler således:

»Forespørgsler

Forespørgslens begrundelse ....... 3 min.

Ministerens besvarelse ........... 15 min.

Derefter:

--------------------------------------------

1. gang 2. gang Følgende

gange

--------------------------------------------

Forespørgeren .. 5 min. 5 min.

Ordførere for

partierne ...... 5 min. 3 min.

Andre medlemmer 3 min.

Ministre ....... 10 min. 5 min. 5 min.

--------------------------------------------

Er forespørgeren tillige ordfører for sit parti, har den pågældende -

efter at forespørgslen er begrundet - alene taletid som forespørger.«

32. I bilaget indsættes i afsnittet om afvigelse fra

taletiderne som 3. pkt.:

»Ønskes udvidet taletid ved forhandlingerne om en forespørgsel,

meddeles dette samtidig med indleveringen af forespørgslen.«

33. I bilaget ændres i afsnittet om korte bemærkninger

»2 minutters« til: »1 minuts«, og »5 minutters«

ændres til: »3 minutters«.

34. I bilaget indsættes efter afsnittet om korte

bemærkninger som nyt afsnit:

»Behandling af redegørelser og forespørgsler under et

Behandles en redegørelse og en forespørgsel under et, er taletiden som

taletiden ved behandlingen af en redegørelse.«

§ 2

Folketingsbeslutningen træder i kraft fra begyndelsen af folketingsåret

1997-98.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og

senest ændret den 20. februar 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 5, ophæves 3. pkt., og i stedet

indsættes som nye punktummer:

»Finder udsættelse sted, henvises sagen til det stående Udvalg til

Valgs Prøvelse (jf. § 7, stk. 1). Folketinget kan ved prøvelsen af valgene

beslutte sådanne foranstaltninger, som valglovgivningen giver adgang

til.«

2. § 7, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Ved begyndelsen af hver folketingssamling (jf. § 2,

stk. 2) nedsættes følgende stående udvalg: 1) Udvalget for

Forretningsordenen. 2) Udvalget til Valgs Prøvelse. 3)

Arbejdsmarkedsudvalget. 4) Boligudvalget. 5)

Erhvervsudvalget. 6) Europaudvalget. 7)

Finansudvalget. 8) Forskningsudvalget. 9)

Forsvarsudvalget.

10) Indfødsretsudvalget.

11) Kirkeudvalget.

12) Kommunaludvalget.

13) Kulturudvalget.

14) Miljø- og Energiudvalget.

15) Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

16) Retsudvalget.

17) Skatteudvalget.

18) Socialudvalget.

19) Sundhedsudvalget.

20) Trafikudvalget.

21) Uddannelsesudvalget.

22) Udenrigsudvalget.

23) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.«

3. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning

om udvalgenes sagsområder. Sådan beslutning kan dog fraviges af Folketinget i

forbindelse med udvalgshenvisning af forslag. Udvalget for Forretningsordenen

kan endvidere træffe beslutning om ændring af benævnelsen af udvalgene.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

4. § 7, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udvalget for Forretningsordenen består af

Folketingets Præsidium tillige med så mange af Tinget valgte medlemmer, at

udvalgets samlede medlemstal bliver 21. Ethvert i Folketinget indvalgt parti,

der ikke er repræsenteret i udvalget, kan udpege et medlem, der har ret til

at deltage i forhandlingerne i udvalget, men uden stemmeret og uden ret til

at fremsætte nogen udtalelse i udvalgets betænkning. Folketingets formand er

formand og Folketingets første næstformand næstformand for udvalget. De

øvrige stående udvalg består af 17 medlemmer.«

5. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres i 1.

pkt. »de i stk. 1, nr. 1-24, nævnte udvalg« til: »de i

stk. 1, nr. 1-23, nævnte udvalg«, og »nr. 3-7, 9 og 10 samt

12-24« ændres til: »nr. 3-6, 8 og 9 samt 11-23«.

6. § 8, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Blandt et udvalgs medlemmer vælges en formand og en

næstformand. Hvis kun en er bragt i forslag som formand henholdsvis

næstformand, giver Folketingets formand meddelelse om valget, samtidig med at

det meddeles, at udvalget er nedsat. Meddelelsen, der gives ved henvisning

til opslag ved Folketingssalen, optages i Folketingstidende. Folketingets

medlemmer kan inden kl. 12 dagen efter valget over for Lovsekretariatet gøre

indsigelse mod valget. Er flere bragt i forslag, eller gøres der indsigelse

mod valget, indkalder Folketingets formand medlemmerne af det pågældende

udvalg til et sættende møde, der skal afholdes inden forløbet af 3 mødedage,

efter at udvalget er nedsat. På et sættende møde vælges blandt udvalgets

medlemmer en formand og en næstformand efter reglerne i § 36, stk. 2.«

7. I § 8, stk. 2, ophæves 1. pkt.

8. I § 8, stk. 2, ændres »stk. 11, 12 eller 13, jf. §

1, stk. 4,» til: »stk. 11 og 12, jf. § 1, stk. 4,».

9. I § 8, stk. 2, ophæves 3. pkt.

10. I § 8, stk. 9, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved begyndelsen af et folketingsår kan et udvalg endvidere afholde

et udvalgsmøde, der kan gøres offentligt tilgængeligt, og hvor udvalget og en

indbudt minister drøfter hovedtemaer inden for udvalgets sagsområde.«

11. § 8, stk. 9, 2. pkt., der bliver 3. pkt., affattes

således:

»Udvalget træffer nærmere beslutning om høringens eller mødets form

og om offentlighedens adgang hertil.«

12. I § 8, stk. 13, indsættes efter 1. pkt. som nye

punktummer:

»En enstemmig indstilling om godkendelse af stedfortræder, jf. § 40

og § 41, stk. 1, afgives til Folketingets formand, der meddeler denne til

Tinget. Andre enstemmige indstillinger om godkendelse af valg sker ved

udvalgets formand, medmindre der vælges en anden ordfører.«,

og i 2. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »I modsat fald«

til: »I andre tilfælde«.

13. I § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres »henvises

forslaget« til: »kan forslaget henvises«.

14. I § 11, stk. 1, ophæves sidste pkt., og stk.

2 affattes således:

»Stk. 2. Efter forhandlingens slutning overgår lovforslaget

til 2. behandling, og Tinget beslutter, om lovforslaget skal henvises til

behandling i et udvalg.«

15. I § 12, stk. 2, 1. pkt., udgår ordene

»lovforslagets paragraffer og«.

16. I § 12, stk. 2, ophæves 2. pkt., og stk.

3 affattes således:

»Stk. 3. Derefter overgår lovforslaget i den herved fremkomne

affattelse til 3. behandling, og Tinget beslutter, om lovforslaget skal

henvises til fornyet behandling i det udvalg, der tidligere har behandlet

lovforslaget, eller - hvis lovforslaget ikke tidligere har været behandlet i

et udvalg - i et nyt udvalg.«

17. I § 12, stk. 4, ændres »Vedtages det at lade et

lovforslag overgå direkte til 3. behandling,» til: »Hvis et

lovforslag er overgået direkte til 3. behandling, uden at der er besluttet

fornyet udvalgsbehandling,».

18. § 19, stk. 5, 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan ikke træffes,

medmindre redegørelsen efter formandens afgørelse behandles sammen med en

forespørgsel om samme emne. I så fald fremsættes et forslag om motiveret

dagsorden til redegørelsen og forespørgslen under et, og beslutning træffes

efter reglerne i § 24.«

19. § 19, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Ønsker et udvalg som led i udvalgets behandling af

en sag, at denne drøftes ved en forhandling i Tinget, meddeles dette til

Folketingets formand og vedkommende minister. Forhandlingen finder sted på

grundlag af en redegørelse om sagen fra regeringen. Denne redegørelse kan

afgives skriftligt, og forhandlingen kan i så fald tidligst finde sted 2 dage

efter, at redegørelsen er omdelt til Tingets medlemmer. Redegørelsen kan

endvidere afgives mundtligt, hvortil ministeren kan anvende indtil 15

minutter, og redegørelsen sættes umiddelbart herefter til forhandling. Til

forhandlingen kan endvidere omdeles en beretning fra det pågældende udvalg.

En sådan beretning skal i givet fald være omdelt til Tingets medlemmer senest

2 dage før forhandlingen.

Stk. 7. Under forhandlingen efter stk. 6 gælder de samme taletider

som ved et lovforslags 1. behandling.

Stk. 8. Tinget kan ikke træffe beslutning i forbindelse med

forhandlingen efter stk. 6.

Stk. 9. De i stk. 6-8 indeholdte regler finder tilsvarende

anvendelse, hvis den danske delegation til en interparlamentarisk forsamling

ønsker en sag debatteret.«

20. I § 24, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Et sådant forslag bør ikke være sammensat af mere end 150 ord og

skal have naturlig tilknytning til den forhandling, som foregår.«

21. I § 28, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Henvendelse om udvidet taletid ved forhandlingen om en forespørgsel

skal dog ske samtidig med indleveringen af forespørgslen.«

22. I § 28 ændres i stk. 3, 1. pkt., »2

minutters« til: »1 minuts«, og i stk. 3, 2. pkt.,

ændres »5« til: »3«.

23. I § 28, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Ønsker en minister ordet for en kort bemærkning, er ministerens

taletid af indtil 2 minutters varighed.«

24. § 36, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Bliver der inden for et udvalg eller nævn m.v. før

den normale funktionstids udløb en ledig plads, besættes den af samme

partigruppe, som udpegede den tidligere indehaver af hvervet. Såfremt det

pågældende medlem ved hvervets ophør ikke er medlem af den gruppe, der

udpegede vedkommende, men er tilsluttet en ny gruppe, besættes den ledige

plads af denne.

Stk. 4. Kan en ledig plads ikke besættes efter stk. 3, foretages

valget af den valggruppe, som efter forholdstalsvalgmåden nærmest har krav

herpå.«

25. I bilaget ændres overskriften

»Forhandling af EU-redegørelse og -forslag, jf. § 19, stk.

6«

til:

»Forhandling af debatter ønsket af udvalg m.fl., jf. § 19, stk.

6-9«.

26. I bilaget affattes afsnittet om forespørgsler således:

»Forespørgsler

Forespørgslens begrundelse ............. 3 min.

Ministerens besvarelse ................. 15 min.

Derefter:

--------------------------------------------------------------------

Følgende

1. gang 2. gang gange

---------------------------------------------------------------------

Forespørgeren .............. 5 min. 5 min.

Ordførere for partierne .... 5 min. 3 min.

Andre medlemmer ............ 3 min.

Ministre ................... 10 min. 5 min. 5 min.

---------------------------------------------------------------------

Er forespørgeren tillige ordfører for sit parti, har den pågældende -

efter at forespørgslen er begrundet - alene taletid som forespørger.«

27. I bilaget indsættes i afsnittet om afvigelse fra

taletiderne som 3. pkt.:

»Ønskes udvidet taletid ved forhandlingerne om en forespørgsel,

meddeles dette samtidig med indleveringen af forespørgslen.«

28. I bilaget ændres i afsnittet om korte bemærkninger

»2 minutters« til: »1 minuts«, og »5 minutters«

ændres til: »3 minutters«.

29. I bilaget indsættes efter afsnittet om korte

bemærkninger som nyt afsnit:

»Behandling af redegørelser og forespørgsler under et

Behandles en redegørelse og en forespørgsel under et, er taletiden som

taletiden ved behandlingen af en redegørelse.«

§ 2

Stk. 1. Folketingsbeslutningen træder i kraft fra begyndelsen af

folketingsåret 1997-98, idet § 1, nr. 2 og 5, dog tidligst træder i kraft

efter førstkommende folketingsvalg.

Stk. 2. Indtil ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2 og 5, nedsættes

følgende stående folketingsudvalg: 1) Udvalget for Forretningsordenen.

2) Udvalget til Valgs Prøvelse. 3) Arbejdsmarkedsudvalget. 4)

Boligudvalget. 5) Det Energipolitiske Udvalg. 6)

Erhvervsudvalget. 7) Europaudvalget. 8)

Finansudvalget. 9) Forskningsudvalget.

10) Forsvarsudvalget.

11) Indfødsretsudvalget.

12) Kirkeudvalget.

13) Kommunaludvalget.

14) Kulturudvalget.

15) Miljø- og Planlægningsudvalget.

16) Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

17) Retsudvalget.

18) Skatteudvalget.

19) Socialudvalget.

20) Sundhedsudvalget.

21) Trafikudvalget.

22) Uddannelsesudvalget.

23) Udenrigsudvalget.

24) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Præsidiet har i løbet af efteråret og vinteren gennemgået Folketingets

forretningsorden og arbejdsgange. Resultatet af disse drøftelser har været

forelagt Udvalget for Forretningsordenen på et møde i marts 1997. På baggrund

af tilkendegivelserne fra Udvalget for Forretningsordenen fremsætter

Præsidiets medlemmer dette forslag til folketingsbeslutning om ændring af

forretningsordenen for Folketinget. Beslutningsforslaget indeholder de

forslag til ændringer, der har været bred opbakning til både i Udvalget for

Forretningsordenen og i Præsidiet.

Herudover har Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen drøftet en

række andre forslag, som Præsidiet enten ikke har fundet behov for at

gennemføre på nuværende tidspunkt eller har fundet burde overvejes nærmere,

inden der stilles konkrete forslag.

Selv om der således allerede er konstateret et flertal bag de enkelte

forslag, er Præsidiet åben over for en bred debat herom i salen og i Udvalget

for Forretningsordenen.

Nedenfor gennemgås i korte træk de emner, der har været drøftet.

1) Folketingets mødeperioder m.m.

a) Tilrettelæggelsen af folketingsarbejdet

Mødefrekvensen i folketingssalen med det årlige antal mødeuger og mødedage

går i det væsentlige tilbage til den reform, der gennemførtes af Præsidiet i

midten af 1980'erne. Det besluttedes dengang at indføre en mere langsigtet

planlægning dels for at gøre det lettere for offentligheden at følge med i

lovgivningsprocessen, dels for at give medlemmerne bedre mulighed for at

planlægge og deltage i møder uden for Christiansborg.

Der har de seneste år normalt været tæt på 100 mødedage om året i

Folketingssalen fordelt på 27-28 mødeuger. Af disse har der været omkring 10

mødeuger med mødefri fredage.

For så vidt angår det parlamentariske arbejde uden for Folketingssalen,

har der i de mødefri perioder været en tendens til et stigende antal møder i

udvalgene typisk med samråd med en minister på dagsordenen. Specielt

fortsætter Finansudvalget og Europaudvalget deres normale møderække kun

afbrudt af en kortere ferieperiode. Der stilles endvidere - ikke mindst i den

mødefri periode - et stigende antal § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse.

Præsidiet har ikke fundet behov for en mere vidtgående ændring af

mødefrekvensen i salen. Man vil fortsat tilstræbe, at arbejdet i salen,

herunder afstemningerne, søges samlet, så vidt det er praktisk muligt,

således at der gives medlemmerne det bedst mulige grundlag for at

tilrettelægge og udføre deres arbejde på og uden for Christiansborg.

b) 1. behandling af finanslovforslaget i august/september

Siden omlægningen af statens finansår i 1979 til kalenderåret er

regeringens forslag til finanslov blevet fremsat i august, dvs. umiddelbart

inden udløbet af den i grundlovens § 45 angivne frist på 4 måneder før

finansårets begyndelse. Finanslovforslaget er således normalt blevet fremsat

uden for Folketingets mødeperiode. Det er herefter af formanden blevet

henvist til Finansudvalget uden afventen af en 1. behandling, jf.

forretningsordenens § 10, stk. 2.

Finanslovforslaget genfremsættes i begyndelsen af det ny folketingsår.

Herved bliver 1. behandling, der i 1980'erne i flere år reelt blev koblet

sammen med åbningsdebatten, først gennemført i oktober på et tidspunkt, hvor

udvalgsbehandlingen er vidt fremskreden.

Præsidiet finder, at Folketinget bør sikres en mere central placering i

den politiske debat om regeringens finansielle udspil, der naturligt opstår i

dagene efter offentliggørelsen af finanslovforslaget. Det foreslås derfor, at

der indkaldes til et særligt møde i Folketinget i september med henblik på at

gennemføre en 1. behandling af forslaget. Det vil være hensigtsmæssigt, at

tidspunktet for den nye finanslovsdebat på forhånd lægges fast, f.eks. den 1.

eller 2. torsdag i september.

For at sikre formålet med dette møde skal mødet forbeholdes

finanslovsbehandlingen.

Det må undersøges nærmere, om nyordningen kan iværksættes fra og med det

finanslovforslag, der fremsættes i august i år.

Finanslovforslaget vil skulle genfremsættes i begyndelsen af det nye

folketingsår, og derfor vil der formelt set skulle foretages en (ny) 1.

behandling af finanslovforslaget. Denne behøver ikke at være en traditionel

førstebehandling, men kan eventuelt indskrænkes til en meddelelse fra

Finansudvalgets formand f.eks. om, at udvalget er godt i gang med behandling

af forslaget.

I konsekvens af forslaget foreslås en mindre teknisk ændring af

forretningsordenens bestemmelse om udvalgshenvisning af det fremsatte

finanslovforslag, jf. forslagets § 1, nr. 13.

2) Debatterne og afstemningerne i salen

En meget væsentlig del af Præsidiets overvejelser har angået en forbedret

adgang til at stille spørgsmål om og få debatteret helt aktuelle sager af

offentlig interesse i Folketingssalen. Præsidiet har fået beskrevet

forskellige debatformer i udenlandske parlamenter, bl.a. den i Norge og

Sverige indførte adgang til at stille spørgsmål til ministre i salen, uden at

spørgsmålene i forvejen skriftligt er sendt til ministeren.

(»Frågestund« og »aktuell debatt« i Sverige og

»mundtlig spørretime« også kaldet »spontanspørretimen« i

Norge).

Præsidiet har under drøftelserne om nye debatformer overvejet muligheden

for at indføre en særlig debattime med statsministeren. Ordningen skulle

udgøre en regelmæssig mulighed for medlemmerne til at stille spørgsmål til

statsministeren. Samtidig skulle gennemføres en præcisering af ministrenes

ansvarsområder over for Folketinget, der ikke mindst skulle give

statsministeren mulighed for at begrænse sin deltagelse i besvarelsen af

forespørgsler og spørgsmål i sal og udvalg til sit (forholdsvis begrænsede)

ressortområde og til den overordnede opgave som regeringsleder.

I overvejelserne om at forbedre adgangen til dagsaktuelle debatter er

endvidere indgået tanker om indførelse af en ny forespørgselstype, hvor

medlemmerne med kort varsel og taletid, men uden adgang til at fremsætte

forslag om motiverede dagsordener skulle kunne få regeringens kommentarer til

en sag, der optager offentligheden, og til en debat herom. I drøftelserne er

indgået muligheden af fast at afsætte onsdag eftermiddag til sådanne

debatter. Ordninger af denne type er gennemført i andre nordiske lande sammen

med nye spørgetidsformer med et - efter det oplyste - positivt resultat.

Debatformen måtte forventes at kunne træde i stedet for den række af

onsdagsspørgsmål, som større offentlige sager ofte foranlediger.

Præsidiet vil fortsætte sine overvejelser om indførelse - eventuelt på

forsøgsbasis - af en for Danmark og Folketinget egnet model, der kan sikre

muligheden for en levende debat om aktuelle emner. Foreløbig fremsættes

følgende mindre vidtgående forslag:

a) Forespørgsler

En meget stor andel af mødetiden i salen anvendes til

forespørgselsdebatter.

Antallet heraf har været stærkt stigende gennem de senere år, og det har

de seneste 30-40 år været fast praksis, at Folketingets samtykke til den

enkelte forespørgsel, jf. grundlovens § 53, bliver givet automatisk.

Den forholdsvis store andel af mødetiden, som optages af

forespørgselsdebatter, skyldes ikke kun antallet, men også taletiderne. Med

30 minutter til besvarelse og 10 minutter til hver af ordførerne i første

omgang er der i forretningsordenen lagt rammer for en større debat.

En forespørgselsdebat skal efter forretningsordenen foretages senest på

den 10. mødedag, efter at Tinget har givet sin tilslutning til dens fremme.

Det vil normalt sige 2-3 uger efter, at den er anmeldt. Fristen fraviges dog

- med forespørgernes indforståelse - for næsten alle forespørgslers

vedkommende, og i praksis sker det således ofte, at en forespørgsel først

kommer til forhandling 1-2 måneder efter, at den er anmeldt.

Selv om forespørgselsinstituttet således er indført med henblik på at give

adgang til en debat om dagsaktuelle emner, må det konstateres, at det

sjældent i praksis anvendes hertil. Dagsaktuelle emner debatteres normalt

alene i spørgetiden, hvor drøftelserne vil være opsplittet på adskilte

spørgsmål om samme sag.

Et vigtigt element i forespørgselsdebatten er muligheden for at fremsætte

og få umiddelbar afstemning om forslag om motiverede dagsordener. I sådanne

dagsordener kan der rettes kritik mod en minister eller gives denne

anvisninger på, hvorledes forvaltningen af et bestemt område efter et

folketingsflertals opfattelse skal udøves. Disse dagsordener er ofte blevet

meget omfangsrige med detaljerede retningslinjer for administrationens

fremadrettede virksomhed. De udgør i sammenhæng med bemyndigelseslovgivning

ofte en form for regulering, der tidligere ville være blevet gennemført som

lov. Det er ofte blevet kritiseret i Salen og offentligheden, at så

væsentlige reguleringer har kunnet fremsættes og gennemføres under et og

samme dagsordenspunkt.

Præsidiet har på denne baggrund overvejet, om man skulle skabe adgang til

- efter en afbrydelse af en forespørgsel - at henvise fremsatte

dagsordensforslag til udvalgsbehandling. Beføjelsen til at træffe beslutning

herom måtte i givet fald tillægges et flertal i Salen. Præsidiet har dog ikke

fundet, at fordelene ved en sådan ordning ville kunne opveje problemerne med

de mange uafsluttede forespørgsler. Hertil kommer, at man kunne forvente, at

en sådan ordning - i stedet for at sikre offentlighed omkring og en

grundigere udformning af motiverede dagsordener - snarere ville blive brugt

som et alternativ til afværgedagsordener.

Præsidiet finder i stedet anledning til at erindre om, at forslag om

motiverede dagsordener efter forretningsordenen skal være kortfattede. Dette

skal efter beslutning i Udvalget for Forretningsordenen forstås som normalt

højst 150 ord. Præsidiet finder anledning til, at denne maksimumslængde

indskærpes derved, at den angives i forretningsordenen. Der henvises til

forslagets § 1, nr. 20.

Herudover finder Præsidiet anledning til, at man overvejer et nyt navn for

motiverede dagsordener, således at institutionen bliver mere forståelig for

offentligheden.

Præsidiet er på nuværende tidspunkt endt med at foreslå, at man fortsætter

med den nuværende forespørgselsform, om end med taletider, der reduceres til

cirka halvdelen af det nuværende, dvs. fra 5 til 3 minutter til begrundelsen,

fra 30 til 15 minutter til ministerens besvarelse, fra 10 til 5 minutter til

ordførerne i første omgang og fra 5 til 3 minutter i anden omgang.

Præsidiet finder dog, at der fortsat skal være mulighed for at gennemføre

forespørgsler med de nuværende taletider. Ønske herom fra forespørgernes side

skal fremsættes samtidig med indleveringen af forespørgslen. Denne regel

foreslås indføjet i forretningsordenens § 28, stk. 2, hvorefter formanden har

en generel adgang til at forlænge taletiden, hvor dette anses for påkrævet.

Spørgsmålet om forlænget taletid vil naturligt kunne drøftes på det ugentlige

møde mellem folketingssekretæren og gruppesekretærerne, således at formanden

herigennem kan få afklaret de øvrige gruppers indstilling.

Præsidiet skal herudover påpege, at der fortsat ifølge forretningsordenen

er en taletid på 20 minutter ved afslutningsdebatten, dvs. den afsluttende

forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation, der stilles af

alle partier, og der kan også tænkes andre lignende debatter, hvor der vil

være behov for en taletid på 15 eller 20 minutter.

Præsidiet forudsætter samtidig, at de nedsatte taletider følges op med en

praksis, hvorefter forespørgsler generelt søges gennemført hurtigere end i

dag.

Der henvises i øvrigt nærmere til forslagets § 1, nr. 21 og 26.

b) Debatter efter anmodning fra et udvalg m.fl.

Præsidiet har bl.a. på baggrund af den tvivl, der ved flere lejligheder er

opstået om rækkevidden af den eksisterende bestemmelse om EU-redegørelser,

fundet anledning til at foreslå en ændring af forretningsordenens § 19, stk.

6, således at man fjerner en række begrænsninger, der gælder i dag.

Redegørelserne efter forretningsordenens § 19, stk. 4 og 5, afgives

formelt på ministrenes eget initiativ, selv om den reelle baggrund ofte er

ønsker fra medlemmerne fremsat under forespørgsler eller under samråd i

udvalgene. Præsidiet har fundet, at der er behov for en mere direkte adgang

for folketingsudvalg m.fl. til at foranledige en redegørelseslignende debat i

salen. Det foreslås derfor, at der gives alle udvalg og danske delegationer

til interparlamentariske forsamlinger samme mulighed som Europaudvalget til

at foranledige en debat i salen om et tema, udvalget har beskæftiget sig med.

Som anvendelsesområde kunne man forestille sig en sag, som et udvalg har

behandlet under alm. del ved skriftlige spørgsmål og samråd, Finansudvalgets

aktstykker samt sessioner i eller vigtige forslag fra interparlamentariske

forsamlinger.

Skulle udvalget ønske det, vil der også kunne omdeles en udvalgsberetning

før debatten i salen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 19.

c) Fælles behandling om forespørgsler og ministerredegørelser om samme

emne

Der kan ifølge forretningsordenen ikke fremsættes forslag om motiveret

dagsorden under forhandlingen om en ministerredegørelse efter

forretningsordenens § 19, stk. 4 og 5.

Gennem de senere år har der været flere tilfælde, hvor en debat om en

regeringsredegørelse umiddelbart efter er blevet fulgt af en

forespørgselsdebat om samme emne - alene med henblik på at skabe mulighed for

at fremsætte forslag om motiveret dagsorden.

Præsidiet foreslår på denne baggrund, at der indføres en hjemmel i

forretningsordenen for formanden til at gennemføre en fælles behandling af

forespørgsler og ministerredegørelser, hvor disse vedrører samme emne. Også

her vil det være naturligt, at spørgsmålet forinden drøftes på det ugentlige

møde med gruppesekretærerne.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 18 og 29.

d) Korte bemærkninger

Efter en drøftelse på præsidiemøde i september 1996 besluttedes det som en

forsøgsordning at administrere reglerne i forretningsordenen om korte

bemærkninger på følgende måde:

- de korte bemærkninger måtte alene rette sig mod den seneste ordførers

indlæg, således som det også oprindelig havde været meningen med de korte

bemærkninger,

- taletiden blev sat til højst 1 minut, idet dog den ordfører, til hvem de

korte bemærkninger var rettet, fik 2 minutter, i visse tilfælde 3 minutter,

til besvarelse.

Præsidiet har fundet det rigtigt at foreslå denne ordning gjort permanent,

men har herudover fundet anledning til at vurdere ministrenes stilling under

en sekvens med korte bemærkninger, herunder deres taletid og spørgsmålet om,

hvornår de skal have ordet. Præsidiet finder, at ministre normalt bør afholde

sig fra at deltage i en sådan debat på korte bemærkninger, idet de allerede

med de ordinære taletider er tildelt den nødvendige centrale placering i

debatten. Finder en minister det imidlertid nødvendigt at fremkomme med en

kommentar på dette stade af debatten, bør ministeren normalt acceptere at

måtte afvente sin tur, ligesom det i disse tilfælde undtagelsesvis skal være

muligt for medlemmerne senere i sekvensen af korte bemærkninger at kommentere

ikke kun den oprindelige ordførers indlæg, men også ministerens.

Forretningsordenen, der i dag må fortolkes således, at taletiden i disse

tilfælde normalt er 10 minutter, foreslås for disse tilfælde ændret, så

ministerens taletid under sådanne korte bemærkninger begrænses til 2

minutter.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 22 og 23.

e) Afstemning om lovforslag ved 2. behandling

Præsidiet har overvejet behovet for at opretholde forretningsordenens

bestemmelse om, at man ved 2. behandling skal stemme om lovforslagets enkelte

paragraffer, jf. forretningsordenens § 18, stk. 2.

Præsidiet finder det unødvendigt at fastholde bestemmelsen, der i øvrigt

kun meget sjældent har været anvendt i praksis. Herefter skal der ved 2.

behandling alene træffes beslutning om de stillede ændringsforslag, og

formandens oplæsning vil være væsentligt reduceret.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 15.

f) Beslutning om, at et forslag skal overgå til 2. og 3.

behandling

Præsidiet har desuden overvejet behovet for at opretholde bestemmelsen om,

at man ved 1. behandling henholdsvis 2. behandling af et lovforslag træffer

beslutning om, hvorvidt lovforslaget skal overgå til 2. henholdsvis 3.

behandling, jf. forretningsordenens § 11, stk. 1, sidste pkt., og § 12, stk.

2, 2. pkt.

Præsidiet finder det unødvendigt at fastholde bestemmelserne.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14, 16 og 17.

3) Lovgivningsproceduren

a) Planlægningen

I Præsidiets overvejelser er indgået spørgsmålet om indførelse af

minimumstid for behandlingen i Folketinget. Herudover har Præsidiet drøftet,

om reglen i grundlovens § 41, stk. 3, hvorefter 2/5 af Folketingets medlemmer

kan kræve 3. behandling udsat til op til 12 søgnedage efter 2. behandling,

kunne overføres til tidsrummet mellem 1. og 2. behandling. Præsidiet har dog

ikke for nærværende fundet anledning til at foreslå en sådan mindretalsret

til at kræve en minimumstid for udvalgsbehandlingen.

Præsidiet vil tilstræbe, at planlægning af møderne sker med udgangspunkt i

følgende retningslinjer:

- Det henstilles fortsat til statsministeren, at fremsættelse af

regeringsforslag, der skal gennemføres i det pågældende folketingsår, sker så

tidligt som muligt i folketingsåret.

- Det henstilles endvidere til statsministeren, at der tidligst muligt

gives Folketinget en orientering om det forventede tidspunkt for de

fremsættelser, der ikke sker inden for de første uger af folketingsåret.

- Som noget nyt vil Præsidiet henstille, at forslag ikke fremsættes senere

end 3 måneder inden den ønskede ikrafttræden.

- Det tilsigtes fremover, at 1. behandling af forslag normalt først finder

sted i den 2. uge efter fremsættelsen.

- Der tilsigtes fortsat 5-6 dage mellem betænkningsafgivelse og 2.

behandling.

b) Udarbejdelse af lovforslag og udvalgsbetænkninger

Præsidiet har drøftet et forslag om at nedsætte et udvalg, der skulle

komme med indstilling med krav til højnelse af kvaliteteten af lovgivningen.

Et sådant udvalg skulle være sammensat af bl.a. repræsentanter for brugerne

af lovgivningen.

Forslaget skal ses på baggrund af tidligere lignende initiativer i

Folketinget. Udvalget for Forretningsordenen rettede således eksempelvis i

1965 henvendelse til statsministeren om, at lovforslag skulle være ledsaget

af mere fyldige bemærkninger.

Præsidiet vil fortsætte overvejelserne herom.

4) Udvalgsarbejdet

Udvalgsarbejdet er af største betydning for arbejdet i et parlament. Det

gælder for udvalgenes deltagelse i lovgivningsproceduren, men også for den

løbende kontrol med ministrenes administration af lovene, som udøves i

udvalgene. Et væsentligt led i Præsidiets drøftelser har derfor været

udvalgenes arbejdsform. Man har i denne forbindelse overvejet, om man kunne

forbedre udvalgenes mulighed for at udgøre et vigtigt forum for den politiske

debat. Væsentlige elementer i disse overvejelser har været udvalgenes

funktioner i forbindelse med lovgivningsproceduren, kontakten til ministrene

og muligheden for med disse at afholde bredere politiske debatter og ikke

blot samråd om konkrete sager, udvalgenes mulighed for at indkalde eksterne

eksperter og brugergrupper til høringer og offentlighedens adgang til

udvalgsarbejdet.

For så vidt angår åbenheden, har Præsidiet overvejet et forslag om, at der

(normalt) skulle være offentlig adgang til udvalgsmøder under samråd med

ministre og under modtagelse af deputationer. Bortset herfra skulle

udvalgsmøder foregå for lukkede døre.

Præsidiet har i denne forbindelse mærket sig, at udvalgsmøderne i den

svenske Rigsdag har været offentligt tilgængelige i forbindelse med

»inhamtan av upplysningar« i snart 10 år, og at der netop i det

norske Storting er gennemført en forsøgsordning med åbne udvalgsmøder. Der

har dog ikke været enighed i Præsidiet om at foreslå en sådan reform.

a) Temadebatter i udvalgene i tilknytning til åbningsdebatten og

udvidet anvendelse af udvalgshøringer

Præsidiet har drøftet andre muligheder for at give offentligheden større

indblik i det politiske arbejde i udvalgene, bl.a. et forslag om temadebatter

i tilknytning til åbningsdebatten.

De udvalg, der måtte finde det hensigtsmæssigt som led i udvalgets

arbejde, kan indlede folketingsåret med et offentligt udvalgsmøde, hvor

udvalget og ressortministeren kan drøfte de vigtigste emneområder i det

kommende folketingsår.

Den nærmere tilrettelæggelse af sådanne møder skal besluttes i udvalget,

men hovedideen er at give udvalgene lejlighed til en drøftelse med

ressortministeren af f.eks. retspolitiske eller socialpolitiske emner, uden

at udvalg eller minister er begrænset af de konkrete initiativer, der er

omtalt i lovkataloget. Ministerens hovedindsatsområder inden for

administrationen af gældende lovgivning eller forslag fra udvalgets medlemmer

eller fra ministeren om kulegravning af et emneområde med henblik på større

lovreformer kunne f.eks. drøftes.

Tilrettelæggelse af møderne og af offentlighedens adgang skal besluttes af

det enkelte udvalg, men f.eks. kunne pressen, herunder tv og radio, have

adgang, således at debatten kunne nå ud til en stor kreds.

Temadebatterne vil være et supplement til udvalgshøringerne, der i

stigende omfang er blevet et led i udvalgenes sagsbehandling.

Præsidiet vil opfordre udvalgene til at fortsætte denne tendens.

Navnlig høringer i mindre målestok, hvor eksperter inviteres til at belyse

et emne, og hvor pressen har adgang, kan arrangeres relativt hurtigt og er

derfor velegnede til at behandle meget aktuelle emner, mens traditionelle

høringer, der har karakter af konferencer med mange indbudte tilhørere,

kræver forholdsvis lang forberedelse.

Forretningsordenens § 8, stk. 9, giver udvalgene mulighed for at afholde

høringer som led i behandlingen af henviste forslag eller til belysning af et

særligt samfundsanliggende.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere bestemmelsen, således at det

klart fremgår, at den omfatter disse temadebatter og f.eks. også den

planlagte behandling af Europa-Kommissionens grøn- og hvidbøger i åbne

udvalgsmøder. Herved sikres en klar afgrænsning i forhold til de almindelige

udvalgsmøder, der holdes for lukkede døre.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 10 og 11.

b) Justering af udvalgenes sagsområder

Præsidiet har overvejet en reduktion i antallet af udvalg, men anser ikke

en større ændring af udvalgenes sagsområder for realistisk.

Det foreslås i stedet at gennemføre mindre justeringer ud fra en

hovedregel om af praktiske grunde at tilstræbe overensstemmelse mellem

ministeriernes sagsområder og udvalgenes sagsområder. Der er dog enighed om,

at udlændingesagerne ikke skal flyttes fra Retsudvalgets sagsområde til

Kommunaludvalget.

Derudover er der peget på behovet for en forenkling af muligheden for at

justere udvalgenes sagsområder. En ændring af sagsområderne kræver i dag en

ændring af forretningsordenen, der skal vedtages af Folketinget. Det foreslås

i stedet at indsætte en bestemmelse i forretningsordenen, der giver Udvalget

for Forretningsordenen bemyndigelse til at foretage justeringer i udvalgenes

sagsområder og i udvalgsbenævnelserne.

De justeringer af udvalgenes sagsområder, der har været bragt frem, er

følgende:

- Realkredit fra Boligudvalget til Erhvervsudvalget,

- trafiksikkerhed fra Retsudvalget til Trafikudvalget,

- sammenlægning af Miljø- og Planlægningsudvalget og Det Energipolitiske

Udvalg,

- informationsteknologi til Forskningsudvalget, herunder telepolitik fra

Trafikudvalget til Forskningsudvalget, og f.eks. elektronisk udgivelse af

Statstidende og digitale signaturer fra Retsudvalget til Forskningsudvalget,

- levnedsmiddellovgivning fra Sundhedsudvalget til Landbrugs- og

Fiskeriudvalget,

- præcisering af Udenrigsudvalgets sagsområde som følge af nedlæggelsen af

Det Sikkerhedspolitiske Udvalg.

Herudover er der siden den seneste ændring af forretningsordenen sket

ændringer i lovgivningen, der kan begrunde mere formelle og teknisk prægede

ændringer af sagsområderne.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 2, 3 og 5.

c) Udvalgsarbejdet, herunder tilrettelæggelse, frister for

udvalgsspørgsmål, oplysning af navn på spørger

Med henblik på at begrænse anvendelsen af § 20-spørgsmål har Præsidiet

overvejet et forslag om, at der i udvalgene kunne indføres en generel

tidsfrist for svar på spørgsmål på alm. del, og et forslag om at give

mulighed for i udvalgsspørgsmål at anføre spørgerens navn, hvis spørgeren

ønsker dette.

Præsidiet har imidlertid ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt var

behov for generelt at indføre sådanne ordninger ved at indføje bestemmelser

herom i forretningsordenen. Hvis et udvalg finder det hensigtsmæssigt at

etablere sådanne ordninger, er der dog ikke noget i vejen for, at udvalget

træffer beslutning herom.

5) Godkendelse af folketingsvalg

Præsidiet foreslår en ajourføring af forretningsordenens bestemmelse om

godkendelse af folketingsvalg, så den tager højde for de beføjelser, som det

i valglovgivningen er tillagt Folketinget at udøve i forbindelse med

godkendelse af folketingsvalg.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 1.

6) Godkendelse af stedfortrædere, der indkaldes inden for en

valgperiode

Godkendelse af stedfortrædere inden for en valgperiode i forbindelse med

medlemmernes orlov eller udtræden af Tinget foregår efter indstilling fra det

stående Udvalg til Valgs Prøvelse. Indstillingen afgives normalt mundtligt af

udvalgsformanden i det pågældende møde, og der stemmes herefter umiddelbart

om indstillingen.

For at undgå unødig oplæsning i Salen foreslås det, at det i ukomplicerede

sager er Folketingets formand, der inden afstemningen om godkendelsen giver

Tinget en forkortet meddelelse om udvalgets indstilling.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 12.

7) Udfyldningsvalg til folketingsudvalg og kommissioner/nævn, hvor den

oprindeligt berettigede gruppe er blevet delt

Præsidiet foreslår præciseret i forretningsordenen, at i tilfælde af

deling af en partigruppe bevarer de medlemmer, der oprindeligt besad en

udvalgsplads, dispositionsretten til denne.

Der henvises til § 1, nr. 24.

8) Sættemøder

Præsidiet foreslår, at udvalgenes sættemøder som udgangspunkt afskaffes,

idet de betragtes som en ren formalitet. I stedet vil Folketingets formand

samtidig med meddelelsen om sammensætningen af udvalgene kunne meddele, hvem

der er foreslået som formand og næstformand i hvert udvalg. Meddelelsen kan

gives ved henvisning til opslag ved Folketingssalen og optages i

Folketingstidende.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 6 og 7.

9) Revision af reglerne om registrering af medlemmernes hverv og

økonomiske interesser

Ved gennemførelsen i 1994 var der i Udvalget for Forretningsordenen ønske

om, at reglerne blev overvejet efter nogle år. Spørgsmålet er indgået i

Præsidiets overvejelser, og man har ikke fundet anledning til på nuværende

tidspunkt at foreslå ændringer i reglerne eller en udvidelse af kredsen af

omfattede. På baggrund af den relativt korte tid, reglerne har virket, og den

meget begrænsede debat, de har givet anledning til, indstilles det derfor, at

man lader en revision afvente nogle års yderligere erfaring.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Forslaget fremsættes med henblik på at bringe forretningsordenen i

overensstemmelse med valglovgivningen.

Formuleringen af forretningsordenens § 1 stammer tilbage fra tiden med

flertalsvalg i enkeltmandskredse og giver kun adgang til afstemning om

enkeltmedlemmers valg. Da der f.eks. i 1973 fremsattes forslag om omvalg i

Århus Amtskreds, måtte der dispenseres fra forretningsordenen.

Folketingsvalglovens kapitel 11 giver bl.a. adgang til at erklære

afstemninger i en opstillingskreds for ugyldige og at træffe afgørelse om, at

der skal afholdes omvalg. Endvidere kan Tinget pålægge indenrigsministeren at

foretage nye beregninger, ligesom denne kan pålægges at indsende

stemmemateriale m.v. til Folketinget. Tinget kan herudover pålægge

valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det

materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved folketingsvalget.

§ 1, stk. 5, foreslås ændret således, at der uden dispensation kan stemmes

om forslag herom.

Hvis Folketinget beslutter, at der skal gennemføres omvalg, nye

beregninger eller fornyet optælling af stemmemateriale, skal der efter

fremsendelsen af de nye beregninger m.m. træffes beslutning om godkendelse af

de enkelte valg.

Til nr. 2 og 3

En ændring af udvalgenes sagsområder kræver i dag en ændring af

forretningsordenen, der skal vedtages af Folketinget. Det foreslås, at denne

procedure forenkles, idet der gives Udvalget for Forretningsordenen

bemyndigelse til at foretage justeringer i udvalgenes sagsområder og

udvalgsbenævnelser. Herved kan man på en enklere måde foretage de

tilpasninger, som f.eks. af praktiske grunde kan være hensigtsmæssige som

følge af ændringer i ministeriernes sagsfordeling.

Udvalgenes sagsområder har især betydning for arbejdsdelingen mellem

udvalgene, for så vidt angår alm. del. Ved henvisning af forslag til

behandling i udvalgene vil der fortsat konkret kunne tages stilling til,

hvilket udvalg et forslag skal henvises til, jf. forretningsordenens § 11 og

(undtagelsesvis) § 9.

§ 7, stk. 1, foreslås forenklet, så det i bestemmelsen alene nævnes,

hvilke udvalg der skal nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling.

Udvalgenes aktuelle sagsområder bør optages i et bilag til

forretningsordenen, der løbende kan føres ajour.

Udvalget for Forretningsordenen foreslås ikke givet bemyndigelse til at

oprette og nedlægge stående udvalg. Sådanne ændringer vil efter forslaget

fortsat skulle vedtages af Folketinget. Skulle der blive behov for at oprette

et udvalg, kan det nedsættes som ad hoc-udvalg, jf. § 7, stk. 6 (der bliver

stk. 7).

De foreslåede ændringer foreslås at træde i kraft fra begyndelsen af

folketingsåret 1997-98. Sammenlægningen af Det Energipolitiske Udvalg og

Miljø- og Planlægningsudvalget til Miljø- og Energiudvalget foreslås dog

først at træde i kraft efter førstkommende folketingsvalg.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter. Beskrivelsen af

sammensætningen af Udvalget for Forretningsordenen og bestemmelsen om, at

Folketingets formand er formand og Folketingets første næstformand

næstformand for udvalget, foreslås flyttet fra § 7, stk. 1, nr. 1, til stk. 2

(der bliver stk. 3) som følge af den ændrede udformning af stk. 1.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en følge af, at Det Energipolitiske Udvalg og

Miljø- og Planlægningsudvalget foreslås sammenlagt, jf. bemærkningerne til

nr. 2 og 3.

Til nr. 6 og 7

Det foreslås, at udvalgenes sættemøder som udgangspunkt afskaffes, idet de

betragtes som en ren formalitet. I stedet foreslås det, at Folketingets

formand samtidig med, at denne giver meddelelse om sammensætningen af

udvalgene, meddeler, hvem der er foreslået som formand og næstformand i hvert

udvalg. Meddelelsen gives skriftligt ved opslag ved Folketingssalen og ved

optagelse i Folketingstidende. Hvis der gøres indsigelse mod valg af en

formand eller en næstformand inden næste dag kl. 12, eller hvis der ikke er

klarhed over valget, idet flere er bragt i forslag, afholdes et sættemøde.

Gennemføres forslaget, vil grupperne fremover blive bedt om at give

oplysninger om formand og næstformand samtidig med, at de anmodes om at

meddele sammensætningen af udvalgene for det kommende folketingsår.

Til nr. 8

Se bemærkningerne til nr. 12.

Til nr. 9

Se bemærkningerne til nr. 6 og 7.

Til nr. 10 og 11

Der er behov for, at udvalgene i højere grad inddrages i fastlæggelsen af

den politiske dagsorden for det kommende folketingsår. Det foreslås derfor at

give udvalgene adgang til forsøgsvis fra folketingsåret 1997-98 at indlede

folketingsåret med at afholde offentlige temadebatter om de politiske

hovedemner inden for udvalgets emneområde.

Den nærmere tilrettelæggelse af sådanne møder besluttes i udvalget, men

hovedideen bør være at drøfte f.eks. retspolitiske eller socialpolitiske

emner, uden at udvalg eller minister er begrænset af de konkrete initiativer,

der er omtalt i lovkataloget. Ministerens hovedindsatsområder inden for

administrationen af gældende lovgivning eller forslag fra udvalgets medlemmer

eller fra ministeren om kulegravning af et emneområde med henblik på større

lovreformer kunne f.eks. drøftes.

Offentligheden bør have adgang til sådanne møder. Den nærmere

tilrettelæggelse heraf besluttes af hvert udvalg, men pressen, herunder tv og

radio, bør have adgang, således at debatten kan nå ud til en stor kreds.

De foreslåede temadebatter skal ses som et supplement til den eksisterende

mulighed for, at udvalgene kan afholde høringer.

Europaudvalget har eksempelvis i sin beretning af 27. september 1996 peget

på muligheden for, at Europaudvalget i samarbejde med det eller de relevante

fagudvalg afholder høringer forud for behandlingen af grøn- og hvidbøger fra

Europa-Kommissionen. Til sådanne høringer kan inviteres eksperter, som

udspørges af et panel af politikere fra Europaudvalget og fagudvalget,

ligesom repræsentanter for EU's institutioner bør kunne deltage. Med henblik

på at øge åbenheden omkring Folketingets arbejde med Europaspørgsmål foreslår

Europaudvalget, at møderne - såvel en eventuel høring som den efterfølgende

behandling i udvalget - afholdes i fuld offentlighed med adgang for presse og

tv. I disse møder vil det være hensigtsmæssigt, at relevante ministre

deltager.

Ved forslagene ændres ikke i øvrigt ved hovedprincippet om, at

udvalgsmøderne holdes for lukkede døre.

Også de øvrige udvalg tager i stigende omfang initiativ til høringer om

principielle offentlige problemstillinger.

Navnlig høringer i mindre målestok, hvor eksperter inviteres til at belyse

et emne, og hvor pressen har adgang, kan arrangeres relativt hurtigt og

derfor behandle meget aktuelle emner i modsætning til traditionelle høringer,

der har karakter af konferencer med mange indbudte tilhørere og derfor kræver

forholdsvis lang forberedelse.

Til nr. 12

Godkendelse af stedfortrædere i forbindelse med orlov eller udtræden af

Tinget finder sted efter indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse.

Er indstillingen enstemmig, er den hidtil blevet oplæst af

udvalgsformanden. Indstillingen er sædvanligvis ledsaget af en udførlig

redegørelse for, at det er den pågældende stedfortræder, der er berettiget

til at indtræde som enten midlertidigt eller ordinært medlem af Tinget.

Da Tingets afgørelse ved sådanne indstillinger normalt altid sker

enstemmigt, foreslås den nuværende procedureform rationaliseret, således at

det fremover bliver Folketingets formand, der giver Tinget meddelelsen om

udvalgets indstilling, og at dette alene sker i form af en oplæsning af, at

Udvalget til Valgs Prøvelse indstiller NN til godkendelse.

I tilfælde af, at der i Udvalget til Valgs Prøvelse ikke er enighed om en

indstilling, vil Folketinget skulle træffe afgørelse på grundlag af en

skriftlig betænkning og indstilling fra udvalget.

Til nr. 13

Selv om der som foreslået afholdes et særligt møde i Folketinget i

september en uges tid efter fremsættelsen af finanslovforslaget med henblik

på at gennemføre en 1. behandling af dette, vil forslaget fortsat skulle

fremsættes uden for Tingets mødeperiode. Der vil derimod ikke være behov for

straks efter fremsættelsen at henvise finanslovforslaget til Finansudvalget,

idet henvisning i så fald sker på normal måde efter førstebehandlingen.

Til nr. 14, 16 og 17

I dag skal der ved 1. behandling henholdsvis 2. behandling af et

lovforslag træffes beslutning om, hvorvidt et lovforslag skal overgå til 2.

henholdsvis 3. behandling. Nægtelse heraf kan medføre forslagets bortfald. Da

denne mulighed ikke har været anvendt siden 1959, og da det må antages, at

der ikke vil være nogen saglig grund til at nægte et forslags overgang til

videre behandling på disse stadier, foreslås det, at overgang til videre

behandling sker, uden at Tinget træffer beslutning herom.

Ved ændringsforslagene ændres reglen om udvalgsbehandling mellem 2. og 3.

behandling endvidere således, at udgangspunktet i overensstemmelse med

praksis vil være, at forslagene går direkte til 3. behandling uden fornyet

udvalgsbehandling, medmindre andet besluttes. I dag er udgangspunktet, at

lovforslag går til fornyet udvalgsbehandling, medmindre andet besluttes.

Til nr. 15

De gældende bestemmelser indebærer, at formanden ved afslutningen af en 2.

behandling skal foretage en til tider ret kompliceret gennemgang af de

enkelte muligheder for afstemning (ændringsforslag til den enkelte paragraf

og paragraffen som helhed eller med foretagne ændringer). Bestemmelsen giver

mulighed for, at medlemmer i salen har kunnet kræve afstemning om en paragraf

uden at have stillet ændringsforslag hertil.

Da der ikke i dag ses at være nogen praktisk grund til ved 2. behandling

at træffe beslutning om de enkelte paragraffer, foreslås det, at § 12, stk.

2, ændres, således at der fremtidig ved 2. behandling af et lovforslag alene

stemmes om de stillede ændringsforslag.

Til nr. 18

Det har ikke hidtil været muligt at fremsætte forslag om motiveret

dagsorden under forhandlingen om en redegørelse efter forretningsordenens §

19, stk. 4, eller at gennemføre en fælles behandling om en redegørelse og en

forespørgsel.

I de senere år har der været flere tilfælde, hvor en debat om en

redegørelse umiddelbart er blevet fulgt op af en forespørgselsdebat om samme

emne for at få tilvejebragt mulighed for at fremsætte forslag om motiveret

dagsorden. For at undgå at skulle fordele debatten om et emne over 2

dagsordenspunkter med deraf følgende unødige gentagelser foreslås det, at

formanden kan give adgang til at gennemføre en fælles behandling af

forespørgsler og redegørelser, hvor disse vedrører samme emne, og hvor der

således kan fremsættes forslag om motiveret dagsorden til redegørelsen og

forespørgslen under et.

Til nr. 19

Ved forslaget fjernes begrænsningerne fra den gældende regel om

EU-redegørelser, hvorefter

- de kun kan initieres af Europaudvalget,

- de kun kan omhandle Kommissionsforslag,

- et sådant forslag kun kan drøftes ud fra principielle synspunkter.

Herefter kan bestemmelsen anvendes af alle udvalg, der ønsker en sag

drøftet i salen. Regeringen kan anmodes om at beskrive sagen i en mundtlig

eller skriftlig redegørelse og får herved også lejlighed til at fremkomme med

sine synspunkter.

Skulle udvalget ønske det, vil der også kunne omdeles en udvalgsberetning

før debatten i salen.

Det foreslås, at danske delegationer til interparlamentariske

forsamlinger, f. eks til Nordisk Råd, Europarådet, North Atlantic Assembly og

OSCE, på tilsvarende måde kan foranledige en debat i Salen på baggrund af en

redegørelse fra en minister eller andet materiale, delegationen foranlediger

omdelt i form af en beretning.

Ønsker i et udvalg eller en delegation vil fremkomme efter forslag fra

medlemmer, og det forudsættes, at sådanne forslag imødekommes af

udvalgsflertallet i vidt omfang, uanset at de umiddelbart kun ønskes af et

mindretal.

Til nr. 20

Kravet i forretningsordenen i dag om, at et forslag skal være kortfattet,

foreslås præciseret, ved udtrykkeligt at angive, at forslag ikke bør være

sammensat af mere end 150 ord.

Til nr. 21

Det foreslås, at henvendelse om udvidet taletid ved forhandlingen om en

forespørgsel skal ske samtidig med indlevering af forespørgslen. Der henvises

i øvrigt til nr. 26 om ændring af taletider ved forespørgsler.

Til nr. 22

Reglerne om korte bemærkninger i forretningsordenen har siden begyndelsen

af folketingsåret 1996-97 som en forsøgsordning været administreret således,

at de korte bemærkninger alene må rettes mod den seneste ordførers indlæg og

kun må være af op til 1 minuts varighed, dog således at ordføreren, til hvem

de korte bemærkninger er rettet, får 2 minutter, i særlige tilfælde 3

minutter, til besvarelsen.

Denne ordning har efter Præsidiets opfattelse fungeret så

tilfredsstillende, at den foreslås gjort permanent.

Forretningsordenen i dens nuværende udformning giver allerede mulighed for

den ønskede administration, men af ordensmæssige grunde er det fundet

hensigtsmæssigt at indskrive ændringen i forretningsordenen.

Til nr. 23

Ifølge grundlovens § 40 er ministrene berettiget til under forhandlingerne

at forlange ordet, så ofte de vil, idet de øvrigt iagttager

forretningsordenen.

Det er almindeligt antaget, at denne grundlovsbestemmelse må forstås

således, at der - i modsætning til hvad der gælder for medlemmerne - ikke er

nogen overgrænse for, hvor mange gange en minister kan få ordet for et

indlæg. Ifølge de i dag fastsatte taletider kan ministeren normalt få ordet

et ubegrænset antal gange i 10 minutter.

Præsidiet finder, at ministre normalt bør afholde sig fra at deltage i en

sådan debat på korte bemærkninger. Finder en minister det imidlertid

nødvendigt at fremkomme med en kommentar på dette stade, bør ministeren

normalt acceptere at måtte afvente sin tur, ligesom taletiden foreslås

begrænset til 2 minutter. Kun hvis ministeren udtrykkeligt giver udtryk for

ønske herom under en sekvens af korte bemærkninger, vil ministeren få

fortrinsstilling i rækkefølgen af korte bemærkninger.

Til nr. 24

Valg til folketingsudvalg m.m. gælder for det resterende folketingsår

eller frem til et mellemkommende folketingsvalg. Et udvalgsmedlems brud med

den partigruppe, for hvilken den pågældende er valgt, giver ifølge en

mangeårig praksis ikke gruppen ret til at udskifte medlemmet.

Ønsker det pågældende udvalgsmedlem frivilligt at udtræde af udvalget,

eller bliver udvalgspladsen ledig på grund af ophør af folketingsmandatet,

kan der ikke i forretningsordenen findes holdepunkter for, hvem der kan

disponere over den ledige plads.

Det er derfor fundet formålstjenligt at få fastsat en regel, hvorefter den

nye partigruppe, det pågældende medlem måtte tilslutte sig, udtrykkeligt får

tildelt retten til at disponere over pladsen. I en konkret sag fra oktober

1995 blev der truffet afgørelse i overensstemmelse hermed.

Med »partigruppe« tænkes alene på en sammenslutning af

medlemmer, der er anmeldt til formanden med henblik på at blive behandlet som

partigruppe i relation til taletid, rækkefølge, partibetegnelse og som

valggruppe eller del af sådan (hvis der er valg at foretage). Der stilles

efter praksis ikke særlige krav til en sådan gruppe. Har den pågældende ikke

tilsluttet sig en sådan ny gruppe, tilfalder dispositionsretten den

oprindelige partigruppe.

Til nr. 25-29

Om nr. 25 og 28 henvises til ændringsforslag nr. 19 og 22.

Nr. 26 om en ændring af taletiden ved forespørgsler er foranlediget af

ønsket om mere dagsaktuelle debatter. I dag finder forhandlingen om

forespørgsler ofte først sted flere måneder efter anmeldelsen, hvilket ikke

mindst må tilskrives forespørgselsdebatternes omfang. Der henvises til

omtalen under de almindelige bemærkninger.

Om nr. 27 henvises til ændringsforslag nr. 21.

Nr. 29 indebærer, at taletiden ved en samlet behandling af en redegørelse

og en forespørgsel fastsættes til de taletider, der gælder for en

redegørelse, der behandles alene.

Til § 2

Det foreslås generelt, at ændringerne træder i kraft fra folketingsåret

1997-98. En sammenlægning af Energiudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget

i et Miljø- og Energiudvalg foreslås dog først at træde i kraft efter

førstkommende folketingsvalg.

Skriftlig fremsættelse

Erling Olsen (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for

Folketinget.

(Beslutningsforslag nr. B 108).

Præsidiet har i løbet af efteråret og vinteren gennemgået Folketingets

forretningsorden og arbejdsgange, og resultatet af disse drøftelser blev

forelagt Udvalget for Forretningsordenen på et møde i marts måned. På

baggrund af tilkendegivelserne fra Udvalget for Forretningsordenen fremsætter

Præsidiets medlemmer nærværende forslag til folketingsbeslutning om ændring

af Folketingets forretningsorden. Beslutningsforslaget indeholder de forslag

til ændringer, der har været bred opbakning til både i Udvalget for

Forretningsordenen og i Præsidiet.

Herudover har Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen drøftet en

række andre forslag, som Præsidiet enten ikke har fundet behov for at

gennemføre på nuværende tidspunkt eller har fundet burde overvejes nærmere,

inden der stilles konkrete forslag.

Selv om der således allerede er konstateret et flertal bag de enkelte

forslag, er Præsidiet åben over for en bred debat herom i Salen og i Udvalget

for Forretningsordenen.

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter