Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om reform af Folketingets behandling af EU-sager (Fagudvalgenes inddragelse, kontrol af nærhedsprincippet, bedre beslutningsgrundlag, åbenhed)

2004/1 BR 2Selvstændig beretningFolketinget13. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Europaudvalget den 10. december 2004

Beretning

om

reform af Folketingets behandling af EU-sager

(Fagudvalgenes inddragelse, kontrol

af nærhedsprincippet, bedre beslutningsgrundlag, åbenhed)

Indhold

1.

Indledning

2.

Baggrund

Tidligere

beretninger

Reformarbejdet

3.

Fagudvalgene tidligere på banen

Tidlig

inddragelse af fagudvalgene

Ændring

af Folketingets Forretningsorden

4.

Fagudvalgenes kontrol med

nærhedsprincippet skal styrkes

Tydeliggørelse

af den åbne koordinationsmetode

5.

Styrket samarbejde med medlemmer af

Europa-Parlamentet

Fast

mødestruktur med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs alt

Invitation

af ordførere fra Europa-Parlamentet

Fagudvalgene

og Europa-Parlamentet

6.

Folketingets overvågning af

nærhedsprincippet

7.

Forfatningstraktatens bestemmelser om

nærhedsprincippet

8.

Forfatningstraktatens bestemmelser tages

i anvendelse

9.

Et bedre beslutningsgrundlag

Et kvalitativt

forbedret beslutningsgrundlag

Tidlig orientering

om regeringens holdning

Forelæggelse af reviderede

forhandlingsoplæg

Nye

oversigtsnotater

Ugelister

Bedre EU-papirer –

grundnotater

Nye retningslinjer

for grundnotater

Høringsdokumenter

Bedre EU-papirer –

samlenotater

Bedre EU-papirer –

komitésager

Bedre EU-papirer –

redegørelser fra rådsmøder

Forbedrede

dagsordener

Uformelle rådsmøder

10.

Åbenhed i Europaudvalget

Åbenhed

er afgørende for den demokratiske legitimitet

Fagudvalgenes

inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsigtighed

Åbenhed

ved mødeforberedelse, mødeafholdelse og opfølgning

Kommenterede

dagsordener og møderesumeer

Model

for åbne møder i Europaudvalget

Flere

EU-debatter i folketingssalen

11. Afslutning

Bilag

1.

Minimumskrav til regeringens grundnotater

og supplerende notater vedr. EU-initiativer

2.

Uddrag af bemærkninger til revideret

forretningsorden for Folketinget

3.

Aftalte administrative forbedringer i

forbindelse med Beretningen

4.

Erfaringer fra andre EU-lande

5.

Folketingets og fagudvalgenes inddragelse

i kontrollen med nærhedsprincippet

1. Indledning

Denne beretning følger op på Europaudvalgets seneste beretning

fra den 10. maj 2001. Siden er der opstået behov for dels at stramme op på de

eksisterende arbejdsmetoder, dels for at gennemføre en række nye initiativer.

For det første er der behov for at følge op på allerede vedtagne

foranstaltninger. Europaudvalgets politiske indflydelse og parlamentariske

kontrol skal ske på det bedst mulige beslutningsgrundlag. Der er i den

forbindelse behov for visse forbedringer, hvad angår samspillet med især

Udenrigsministeriet, Folketingets fagudvalg og de danske

europaparlamentarikere.

For det andet stiller udviklingen af det europæiske samarbejde

konstant nye krav til indretningen af den parlamentariske kontrolfunktion.

Det

har således haft stor betydning for EU’s lovgivningsproces, at det siden

Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse har været muligt at vedtage EU-retsakter

umiddelbart efter 1. behandling i Europa-Parlamentet, hvis der er enighed

mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det har været tilfældet i et stigende

antal

sager gennem de seneste år, hvor op mod 30-40 pct. af alle forslag nu

vedtages

straks efter Parlamentets 1. behandling. Det kan naturligvis ikke udelukkes,

at

en del af stigningen skyldtes et stærkt politisk ønske om at afslutte

behandlingen af så mange lovforslag som muligt inden EU-udvidelsen 1. maj

2004.

Dette forhold kan dog næppe alene forklare den markante stigning i hurtigt

vedtagne EU-retsakter.

Endvidere vil EU’s kommende forfatningstraktat skabe nye rammer

for de nationale parlamenters inddragelse i EU-politikken. De nationale

parlamenter vil fremover få en stærkere rolle i forbindelse med kontrollen af

EU’s nærhedsprincip. Europaudvalget ønsker i lighed med flere andre

nationale

parlamenters Europaudvalg i EU allerede nu at udnytte de nye muligheder

optimalt. Derfor indfører denne beretning en særlig procedure for

Folketingets

behandling af kommissionsforslag, hvor der er behov for en særlig kontrol af,

hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt.

Endelig tager beretningen nye skridt i retning af at styrke den

demokratiske beslutningsproces, bl.a. ved at øge åbenheden omkring møderne i

Europaudvalget.

De dele af beretningens formuleringer, der forpligter regeringen,

er kursiveret.

De væsentligste nye elementer i beretningen udgør i overskriftsform:

–

Fagudvalgenes inddragelse

skal systematiseres. Som konsekvens ændres Folketingets forretningsorden pr.

1.

januar 2005 således, at det klart fremgår, at fagudvalgene behandler EU-sager

inden for deres respektive områder.

–

Regeringen

udarbejder et foreløbigt subsidiaritetsnotat over væsentlige nye

lovgivningsforslag fra Kommissionen senest 2 uger efter fremsættelsen (i

dansk

sprogversion).

–

Europaudvalgets

beslutningsgrundlag skal styrkes. Det skal bl.a. ske gennem forbedrede

grundnotater.

Grundnotaterne skal foreligge senest 4

uger efter, at et forslag er offentliggjort i dansk sprogversion, og vil

fremover indeholde oplysninger om regeringens foreløbige generelle holdning

til

et kommissionsforslag og om generelle forventninger til andre landes

holdninger,

i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte.

–

Kontrollen med

nærhedsprincippet skal effektiviseres og organiseres bedre for at udnytte

mulighederne

i forfatningstraktaten. Det skal ske i et tæt, velorganiseret samarbejde

mellem

Europaudvalget, fagudvalgene og regeringen.

–

Samarbejdet med

de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal intensiveres. Der vil fremover

blive arrangeret faste månedlige møder mellem Europaudvalget og de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet.

–

Åbenheden

omkring Europaudvalgets møder skal styrkes. Europaudvalgsmøderne vil blive

indledt

med et åbent samråd, hvor en udvalgt minister fremlægger aktuelle sager inden

for sit fagområde. Endvidere vil EU-Sekretariatet udarbejde korte

kommenterede

dagsordener op til møderne og korte pressemeddelelser straks efter møderne.

2. Baggrund

Tidligere

beretninger

Lige siden afgivelsen af Europaudvalgets (det daværende Markedsudvalgs)

første beretning i 1973 er den særlige beretningsform blevet benyttet i

forbindelse med vedtagelsen af nye procedurer for Folketingets behandling af

EU-sager. Beretningsformen giver mulighed for en fleksibel tilpasning til

udviklingen inden for EU og til skærpede krav om åbenhed, gennemsigtighed og

styrket parlamentarisk kontrol i den danske EU-beslutningsproces. Denne og

tidligere beretninger er blevet afgivet efter tæt samspil mellem

Europaudvalget, fagudvalgene og regeringen.

Udviklingen af samarbejdet i EU har løbende nødvendiggjort en

række reformer af den danske EU-beslutningsproces. Dette har bl.a. ført til

skærpede krav til regeringen om dens orientering af Europaudvalget for derved

at give udvalget det bedst mulige beslutningsgrundlag. Også internt i

Folketinget er der sket ændringer i behandlingen af EU-sager. I den

forbindelse

er der taget initiativer med henblik på at inddrage fagudvalgene i EU-sager

på

et tidligt stadie i beslutningsprocessen. Disse tiltag skal ses i lyset af,

at

EU-politik i stigende omfang har fået indenrigspolitiske konsekvenser og

dermed

naturligt er blevet en integreret del af dansk politik.

Europaudvalgets beretninger har gennem tiden haft en forskellig

karakter. Mens nogle af beretningerne – de såkaldte procedureberetninger

– har

indeholdt en generel, omfattende beskrivelse af Europaudvalgets

arbejdsprocedurer og -opgaver, har andre beretninger haft et mere afgrænset

fokus,

f.eks. med relation til bestemte politiske begivenheder eller sagsområder.

Ambitionen med denne beretning er at skabe en ny ramme for

Folketingets samlede behandling af EU-politik, der for det første sikrer den

overordnede sammenhæng og koordination, og for det andet fastlægger en klar

arbejdsdeling mellem Europaudvalget og fagudvalgene. Dermed vil beretningen

indgå i den eksisterende tradition af Europaudvalgets procedureberetninger.

Flere af de nye initiativer der indføres med denne beretning er

inspireret af tilsvarende ordninger fra andre EU-landes nationale

parlamenter,

herunder især fra Sverige, Finland og Storbritannien. Dette gælder

eksempelvis

de finske fagudvalgs betydelige rolle i EU-sagsbehandlingen, Sveriges

erfaringer med en høj grad af åbenhed samt begge landes praksis med en meget

tidlig skriftlig orientering om regeringens foreløbige holdning til nye

kommissionsforslag.

Europaudvalgets beretninger har efterhånden nået et sådant omfang,

at de ikke er velegnede til at give medlemmerne et hurtigt overblik over de

gældende procedurer for Europaudvalgets arbejde. Derfor vil Folketingets

EU-Sekretariat

efter vedtagelsen af denne beretning udarbejde en kort oversigt, der præcist

angiver de nugældende procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.

Reformarbejdet

Europaudvalget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af

udvalgets arbejdsprogram for 2003 at gennemføre en reform af Folketingets

håndtering af EU-sager. Det overordnede mål med reformen var at styrke

Folketingets samlede indflydelse på Europapolitikken og at integrere

EU-politikken endnu stærkere i det politiske arbejde i Folketinget.

Folketinget har en efterhånden lang tradition for at udøve

kontrol med regeringens deltagelse i det europæiske samarbejde. Denne

kontrolfunktion har sit omdrejningspunkt i Europaudvalget, der tager stilling

til regeringens forhandlingsoplæg og forsyner ministrene med mandater, inden

de

tager til rådsmøde for at deltage i lovgivningsprocessen.

Det er helt afgørende, at Folketingets behandling af EU-sager

sker på et så tidligt tidspunkt som muligt for at sikre maksimal indflydelse

på

de beslutninger, der træffes i EU. Den første behandling af EU-forslagene

sker

i fagudvalgene, hvor den faglige ekspertise er størst. Europaudvalget

orienteres

løbende om de nye forslag og tager endelig stilling til regeringens

forhandlingsoplæg. Det er Europaudvalgets opgave at sikre helhed og

sammenhæng

i Folketingets behandling af EU-sager. Dette forudsætter et tæt og

kontinuerligt samarbejde mellem Europaudvalget og fagudvalgene.

Europaudvalgets Underudvalg har i forbindelse med reformen af

Folketingets håndtering af Europapolitikken behandlet en lang række emner.

Nærværende beretning indeholder større eller mindre ændringer inden for

følgende

områder:

–

Fagudvalgenes

behandling af EU-sager.

–

Forbedret

samarbejde med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

–

Overvågning af

nærhedsprincippet.

–

Forbedret

beslutningsgrundlag.

–

Komitésager.

–

Åbenhed i

Folketingets behandling af EU-sager.

–

Forbedring af

Europaudvalgets dagsorden.

–

Høringer om

Kommissions høringsdokumenter.

–

Nye debatformer.

Enkelte af de ovenfor nævnte emner er allerede vedtaget og

gennemført. Forbedringen af dagsordenerne for møderne i Europaudvalget blev

således indført ved starten af Folketingsåret 2003-04. Den trykte dagsorden

er

blevet forenklet og suppleret med en elektronisk dagsorden med omfattende

henvisninger til alt relevant baggrundsmateriale.

Endvidere er der vedtaget en fast praksis for Europaudvalgets behandling

af Kommissionens høringsdokumenter. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar

2004

og er nærmere beskrevet nedenfor i sammenhæng med de øvrige emner i denne nye

reform.

3. Fagudvalgene

tidligt på banen

Tidlig inddragelse

af fagudvalgene

Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager.

Fagudvalgene modtager i dag inden for deres respektive områder de samme

dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere fagudvalg har også været

aktivt

involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer af eksempelvis

Kommissionens grøn- og hvidbøger.

De fleste fagudvalg har desuden indarbejdet en tradition for at

indkalde de relevante ministre i samråd, ugen inden der skal være møde i

Rådet.

I nogle tilfælde har fagudvalgene tillige udarbejdet skriftlige indstillinger

til Europaudvalget. Problemet er imidlertid, at sagsbehandlingen på dette

sene

tidspunkt ikke giver mulighed for at øve større indflydelse på et

kommissionsforslag. Derfor er der behov for, at fagudvalgene systematisk

foretager en selvstændig behandling af nye kommis-sionsforslag.

Yderligere to forhold gør det nødvendigt med en tidlig

inddragelse af fagudvalgene. For det første vedtages et stigende antal

EU-sager

allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling. Det anslås, at op mod 30-40

pct. af alle forslag vedtages på dette tidlige tidspunkt. Folketinget og de

øvrige nationale parlamenter er hermed sat under et betydeligt pres, hvis

muligheden for at øve indflydelse på EU-sagerne skal udnyttes. Det står helt

klart, at Folketingets Europaudvalg sammen med fagudvalgene er klar til at

engagere sig helt og fuldt for at opnå størst mulig politisk indflydelse på

et

tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen.

For det andet indfører EU’s nye forfatningstraktat en procedure

for de nationale parlamenters kontrol af nærhedsprincippet. Denne procedure

og

dens konsekvenser for de nationale parlamenter er nærmere beskrevet

andetsteds

i denne beretning. Det centrale er imidlertid, at de nationale parlamenter

får

en frist på 6 uger, fra et forslag er fremsat, til at vurdere, om forslaget

er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

En tidlig substansbehandling i fagudvalgene og efterfølgende

mandatgivning i Europaudvalget, skal bidrage til at sikre Folketinget størst

mulig indflydelse på EU-sagerne. Folketingets EU-Sekretariat vil være

behjælpelig med at udpege de væsentligste kommissionsforslag.

For yderligere at styrke fagudvalgenes rolle indfører denne

beretning også en række nye initiativer.

Ændring i

Folketingets forretningsorden

Det fremgår nu klart af Folketingets reviderede forretningsorden

med virkning fra 1. januar 2005, at EU-sager indgår som en naturlig del af

fagudvalgenes ansvarsområde. I forretningsordenens § 7 stk. 2, i første

sætning

er det således blevet tilføjet, at udvalgenes sagsområder også omfatter

EU-sager inden for sagsområdet. Det fremgår således af den reviderede

forretningsorden, at:

»Udvalget for

Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsområder, herunder

EU-sager«.

Uddrag af udkast til bemærkninger i forbindelse med revideringen

af Folketingets forretningsorden § 7, stk. 2, vedlægges som bilag 2.

4. Fagudvalgenes

kontrol af nærhedsprincippet skal styrkes

Mens Europaudvalget koordinerer overvågningen af

nærhedsprincippet, vil det være fagudvalgenes opgave at foretage den første

vurdering af, om et forslag ikke strider imod nærhedsprincippet.

Alle væsentlige sager sendes af Europaudvalget straks til det

relevante fagudvalg. Fagudvalget afgiver senest 4 uger efter fremsættelsen af

forslaget en udtalelse til Europaudvalget i de tilfælde, hvor fagudvalget

vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret. Efter Europaudvalgets

behandling

af sagen fremsendes en samlet indstilling til Kommissionen, Rådet og

Europa-Parlamentet, hvis det pågældende forslag vurderes at være i strid med

nærhedsprincippet.

Denne procedure, som skal finde sted inden for 6 uger, er beskrevet i

beretningens kapitel 8 samt mere detaljeret i vedlagte bilag 5 om

»Nærhedsprincippets

behandling i fagudvalgene og Europaudvalget«.

Tydeliggørelse af

den åbne koordinationsmetode

Med den nye forfatningstraktat tydeliggøres den såkaldte åbne

koordinationsmetode. Det gælder inden for fire konkrete politikområder,

nemlig

vedrørende social- og arbejdsmarkedspolitik, forskning, folkesundhed og

industri. Der lægges på den baggrund op til, at Kommissionens handlingsplaner

behandles i fagudvalgene, mens vedtagelse af målsætninger og retningslinjer

tillige bør behandles i Europaudvalget forud for evt. mandatgivning.

5. Styrket

samarbejde med medlemmer af Europa-Parlamentet

Fast mødestruktur

med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Samarbejdet mellem Folketingets Europaudvalg og de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet skal styrkes gennem konkrete tiltag. Hidtil

har

samarbejdet ikke været systematiseret, men været begrænset til enkelte fælles

møder og andre ad hoc-aktiviteter. Fremover vil samarbejdet blive lagt i mere

faste rammer.

Der vil således fremover blive afholdt et månedligt møde mellem

medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og de danske medlemmer af

Europa-Parlamentet.

Disse møder vil finde sted 1 time inden starten af det ordinære

europaudvalgsmøde.

Møderne og dagsordenspunkterne tilrettelægges af Europaudvalget og de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet i fællesskab.

Dagsordener vil blive udsendt af Europaudvalgets sekretariat 14

dage inden afholdelsen af hvert enkelt møde på baggrund af indkomne forslag

fra

medlemmerne af Europaudvalget og medlemmerne af Europa-Parlamentet. Er der

forud for et planlagt møde ikke indkommet forslag af en vis politisk

interesse,

kan Europaudvalgets formand vælge at aflyse pågældende møde.

Europaudvalgets sekretariat vil desuden hvert halve år udarbejde

en mødeoversigt med angivelse af kommende mødedatoer og mødetidspunkter.

Møderne vil ikke være åbne for pressen eller offentligheden i øvrigt.

Invitation af

ordførere fra Europa-Parlamentet

Europaudvalget vil fremover overveje muligheden for at invitere

relevante fagudvalgsordførere og eventuelt ordførere fra andre partigrupper

(de

såkaldte skyggeordførere) fra Europa-Parlamentet til at mødes med

Europaudvalget for at drøfte aktuelle sager inden for ordførernes fagområde.

Sådanne

møder vil eventuelt kunne slås sammen med de faste månedlige møder med de

danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fagudvalgene og

Europa-Parlamentet

Behovet for at styrke samarbejdet mellem fagudvalgene og

medlemmerne af Europa-Parlamentet bliver ikke mindre som følge af

etableringen

af ovennævnte mødestruktur. Gennem tætte kontakter til medlemmerne af

Europa-Parlamentet vil fagudvalgene blive bedre udrustet til at forholde sig

politisk og fagligt til nye EU-initiativer. Samtidig vil de danske medlemmer

af

Europa-Parlamentet kunne få værdifuld viden om de særlige problemer, der kan

være knyttet til de enkelte EU-initiativer ud fra en dansk vinkel. Såvel

formelle

møder som uformelle kontakter vil kunne styrke den parlamentariske

behandling.

Det er op til hvert enkelt fagudvalg at finde den samarbejdsform, der passer

bedst.

6. Folketingets

overvågning af nærhedsprincippet

Af den nye forfatningstraktat fremgår, at de nationale

parlamenter skal medvirke til at sikre, at nærhedsprincippet overholdes, jf.

protokollen

om nærheds- og proportionalitetsprincippet, artikel 6.

Forfatningstraktaten træder tidligst i kraft den 1. november

2006, forudsat at ratifikationsprocessen forløber uden hindringer i samtlige

medlemsstater. Europaudvalget vil imidlertid allerede nu iværksætte en

procedure, hvor forfatningstraktatens bestemmelser lægges til grund.

7. Forfatningstraktatens

bestemmelser om nærhedsprincippet

Forfatningstraktatens protokol om anvendelsen af

nærhedsprincippet tildeler de nationale parlamenter en særlig rolle i

forbindelse med vurderingen af, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt.

Ethvert nationalt parlament kan således, senest 6 uger efter at

Kommissionen har forelagt et lovgivningsforslag, sende en begrundet udtalelse

til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, der forklarer, hvorfor det

pågældende parlament mener, at forslaget strider imod nærhedsprincippet.

Såfremt en begrundet udtalelse opnår støtte fra mindst en tredjedel

af de nationale parlamenter, er Kommissionen forpligtet til at genoverveje

forslaget

1 .

Herefter har Kommissionen tre valgmuligheder. Den kan vælge enten at

ændre

forslaget, at

trække det tilbage

eller at

opretholde

forslaget uændret.

8. Forfatningstraktatens

bestemmelser tages i anvendelse

Folketingets Europaudvalg har besluttet allerede nu at anvende

bestemmelserne i forfatningstraktatens protokol om nærhedsprincippet og

proportionalitetsprincippet. Det sker for at være klar til fuldt ud at

udnytte

de nye muligheder, protokollen tildeler de nationale parlamenter.

Bilag 5 i denne beretning indeholder en detaljeret beskrivelse

af, hvordan Europaudvalget og fagudvalgene kan foretage en kvalificeret

vurdering af nærhedsprincippets overholdelse. COSAC-Sekretariatet i Bruxelles

tildeles en central rolle i forbindelse med formidlingen af resultaterne.

Modellen indeholder en særlig procedure for Folketingets løbende

overvågning af, om nærhedsprincippet overholdes. Modellen er baseret på det

grundlæggende princip, at Folketingets fagudvalg foretager den første

behandling af de relevante kommissionsforslag. Fagudvalget afgiver senest 4

uger efter forslagets fremsættelse en foreløbig indstilling til

Europaudvalget,

i de tilfælde fagudvalget vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret.

Herefter foretager Europaudvalget den endelige indstilling til Kommissionen.

Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem fagudvalgets indstilling og

Europaudvalgets holdning indkaldes til et fælles møde.

Det er EU-Sekretariatets opgave at foretage en administrativ

sortering af forslag til retsakter, således at kun væsentlige forslag

underkastes en subsidiaritetskontrol i fagudvalgene og i Europaudvalget.

–

Til

støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprincippet oversender regeringen et

foreløbigt

subsidiaritetsnotat over

væsentlige nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til Europaudvalget og

det/de

relevante fagudvalg, senest 2 uger efter at forslaget er fremsendt til Rådet

i

dansk sprogversion, jf. nedenstående. Notatet skal bl.a. indeholde en

angivelse

af formålet med Kommissionens forslag og gengive Kommissionens egen vurdering

af, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt. Dernæst skal det angives, om

regeringen på det foreløbige grundlag finder, at nærhedsprincippet er

overholdt, subsidiært ikke overholdt. De nærmere praktiske detaljer

vedrørende

notatets udformning og oversendelse aftales på administrativt plan.

Det skal gøres helt klart, at 6-ugers-fristen, der angives i

protokollen, giver meget kort tid til at føre en kvalificeret parlamentarisk

kontrol og reelt vil føre til et meget sammenpresset sagsforløb. Det er

derfor

af afgørende betydning, at der etableres et tæt og løbende samarbejde mellem

Folketingets Europaudvalg, fagudvalgene og regeringen.

9. Et bedre

beslutningsgrundlag

Et kvalitativt

forbedret beslutningsgrundlag

Regeringens information til Folketinget om EU-politikken er helt

afgørende for, at Europaudvalget kan udøve en kvalificeret parlamentarisk

kontrol af regeringens EU-politik. Informationen skal være af høj kvalitet og

udruste Europaudvalget med det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Det centrale er, at kvaliteten af de fremsendte notater styrkes,

snarere end at papirmængden øges. Dog er der i takt med udviklingen af

samarbejdet

i EU og den stadig større sagsmængde, opstået visse behov for nye

informationer.

Tidlig orientering

om regeringens holdning

Blandt de vigtigste nyskabelser hører,

at regeringen fremover i de oversendte grundnotater skal angive sin

foreløbige generelle holdning til det/de omhandlede forslag. Allerede i

dag

orienteres en lang række interesseorganisationer, ngo’ere og kommunale

organisationer om regeringens holdning gennem deres medlemskab af regeringens

mange EU-specialudvalg.

Ligeledes skal

regeringen medtage oplysninger om andre landes holdninger, i det omfang disse

er offentligt kendte.

De af regeringen oversendte samlenotater udgør en på alle måder

opdateret version af grundnotatet. Dette indebærer bl.a., at samlenotaterne

skal indeholde et kort resume i tilfælde af, at notatet overstiger 2 sider.

Endvidere skal samlenotatet indeholde opdaterede oplysninger om regeringens

holdning og andre landes holdninger. Sidstnævnte oplysninger må dog være

generelt formulerede og erstatter ikke det mundtlige forhandlingsoplæg

ministeren præsenterer ved mødet i Europaudvalget.

Forelæggelse af

reviderede forhandlingsoplæg

Europaudvalget oplever i stadig flere tilfælde, at regeringen

forelægger sager med henblik på forhandlingsoplæg, før sagen har været til 1.

behandling i Europa-Parlamentet. Dette forhold skal ses på baggrund af, at et

stigende antal sager vedtages allerede efter Europa-Parlamentets 1.

behandling.

Som udgangspunkt er det en fordel, at Europaudvalget inddrages

på dette tidlige stadie i beslutningsprocessen, idet muligheden for at øve

indflydelse her er størst. Ulempen er imidlertid, at det manglende kendskab

til

Europa-Parlamentets synspunkter svækker Europaudvalgets beslutningsgrundlag.

Derfor anmodes regeringen om at være særlig

opmærksom på at orientere Europaudvalget om Europa-Parlamentets foreløbige

synspunkter i disse sager – i det omfang dette er muligt. Orienteringen

bør ske

i samlenotaterne, og ministeren bør desuden kunne redegøre herfor under

udvalgsmøderne.

I tilfælde, hvor der ikke

kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet efter 1. behandlingen,

er

det særlig vigtigt, at det af samlenotatet fremgår, i hvor høj grad der er

sket

grundlæggende ændringer i forslaget.

Regeringen er enig i, at i

tilfælde, hvor der er sket grundlæggende ændringer i forslaget, kan det være

nødvendigt at fremlægge forslag til et nyt forhandlingsoplæg.

Nye

oversigtsnotater

I takt med at sagsmængden i EU er vokset betydeligt, har der

vist sig et behov hos medlemmerne for at kunne få et bedre overblik over

sagerne inden for de enkelte fagområder. Det gælder såvel løbende som

kommende

sager.

På den baggrund er det aftalt, at

regeringen hvert halve år udarbejder et oversigtsnotat over vigtige

kommende sager på hvert enkelt ministerområde.

Kommissionen er endvidere i stigende grad begyndt at gøre brug

af høringer som led i det lovforberedende arbejde. Det er vigtigt, at

Europaudvalget får en hurtig orientering om Kommissionens høringsdokumenter,

således at der er reel mulighed for at øve indflydelse på de efterfølgende

forslag

til retsakter.

Det er aftalt, at

regeringen, når den afgiver høringssvar som led i det lovforberedende

arbejde,

fremsender disse til Europaudvalget.

Ugelister

Den eksisterende ordning, hvor regeringen oversender ugelister

over modtagne EU-dokumenter, bortfalder.

Bedre EU-papirer −

grundnotater

Fristerne skal overholdes

Europaudvalgets medlemmer har behov for på et tidligt tidspunkt

at få præcis og kortfattet information om de forslag, der er under behandling

i

EU-systemet. Et vigtigt redskab i den forbindelse er grundnotaterne.

I dag oversender regeringen grundnotater om alle direktivforslag

samt andre væsentlige forslag til retsakter og kommissionsbeslutninger. Et

grundnotat skal efter de gældende regler oversendes så tidligt som muligt og

så

vidt muligt inden 4 uger efter forslagets fremsættelse. Resumeet af

udestående

høringssvar kan i særlige tilfælde eftersendes på et senere tidspunkt, dog

senest 8 uger efter kommissionsforslagets fremsættelse. Hovedformålet med

grundnotaterne er således at give medlemmerne hurtig information om nye

initiativer fra Kommissionen.

Det er afgørende for en rettidig parlamentarisk behandling, at

fristen for oversendelse af grundnotater overholdes. Dette er ikke mindst

nødvendigt i forbindelse med fagudvalgenes behandling af EU-sager inden for

deres respektive områder.

Regeringens holdning skal angives

Det har afgørende betydning for medlemmernes mulighed for at

fortage en kvalificeret og målrettet sagsbehandling, at regeringens holdning

er

angivet i grundnotaterne. Kendskabet til regeringens holdning på et tidligt

stadie åbner mulighed for en mere kvalificeret debat i såvel fagudvalgene som

i

Europaudvalget.

Det er derfor aftalt med

regeringen, at den fremover i grundnotater angiver regeringens foreløbige

generelle holdning til et Kommissionsforslag.

Orientering om andre landes positioner

En anden mangel i relation til grundnotaterne er oplysninger om

andre landes holdninger. Der er behov for, at andre landes holdninger også

medtages i grundnotatet, når de er kendte.

Det er aftalt, at regeringen indføjer et afsnit i grundnotaterne om

generelle forventninger til andre landes holdninger, i det omfang dette er

muligt og holdningerne kendte.

Endelig er det vigtigt, at forslagets formål er tydeligt

beskrevet, at der redegøres for, hvilke problemer/spørgsmål der kan opstå i

en

dansk sammenhæng, og at øvrige relevante samfundsmæssige konsekvenser

forslaget

vil have for Danmark, angives. Endvidere bør der henvises til generelle

beslutninger

i den danske Europapolitik, f.eks. vedtagelser i folketingssalen. De

nøjagtige

krav til grundnotaternes form og indhold er beskrevet i bilag 1.

Nye retningslinjer

for grundnotater

For så vidt angår fristen for oversendelse af grundnotater

aftales det, at de oversendes, senest når den danske regering begynder at

binde

sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper, dog altid

senest 4 uger

efter forslagets fremsendelse til Rådet i dansk

sprogversion. Høringssvar fra interesseorganisationer og andre

høringspartnere

oversendes, så snart de foreligger. Grundnotaterne forbedres ved fremover at

indeholde tre nye elementer:

Et

afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til et

kommissionsforslag.

Et

afsnit om generelle forventninger til andre landes holdninger, i det omfang

dette er muligt og holdningerne kendte.

Et

afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvorvidt

forslaget

er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. (Dette element er en

opdatering og i givet fald udbygning af det foreløbige subsidiaritetsnotat,

som

regeringen skal oversende senest 2 uger efter, at forslaget er fremsendt til

Rådet

i dansk sprogversion.)

Høringsdokumenter

For så vidt angår høringsdokumenter fra Kommissionen, har disse

i stigende grad karakter af meddelelser og ikke som tidligere udelukkende

grøn-

og hvidbøger.

Derfor oversender

regeringen fremover grundnotater om samtlige grøn- og hvidbøger samt om

øvrige

væsentlige høringsdokumenter.

En særlig behandling af Kommissionens høringsdokumenter −

herunder grønbøger, hvidbøger, meddelelser o.a. − er allerede vedtaget

og

gennemført. Proceduren indebærer, at snarest muligt efter et høringsdokument

er

fremsat sættes det på dagsordenen for det kommende møde i Europaudvalget. På

mødet tager medlemmerne stilling til, om dokumentet skal behandles i

Europaudvalget, eller om det skal sendes videre til det relevante fagudvalg

med

anmodning om, at de behandler sagen. Når svaret fra fagudvalget foreligger,

sættes sagen igen på Europaudvalgets dagsorden med henblik på endeligt at

afgøre, om der skal afgives høringssvar, og om, hvordan sagen skal behandles

forud herfor – f.eks. høring, samråd med ressortministeren,

forespørgselsdebat

eller andet.

For grundnotater om høringsdokumenter gælder samme frist – og

samme vilkår i øvrigt – som for grundnotater om forslag til retsakter.

Bedre EU-papirer – samlenotater

De samlenotater, Europaudvalgets medlemmer i dag modtager fra

regeringen forud for udvalgsmøderne, er meget forskellige og af svingende

kvalitet. En del af forklaringen herpå er selvfølgelig, at der er forskel på

karakteren af sagerne afhængig af rådsformation. Men der har også udviklet

sig

meget forskellige praksisser i de forskellige ministerier.

For så vidt angår samlenotater, hvor der tidligere er udarbejdet

et grundnotat, skal det præciseres, at samlenotaterne bør have en karakter,

der

gør, at medlemmerne som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at

læse samlenotatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af

grundnotatet. Det vil sige, at samlenotatet skal indeholde den samme type

information som grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. For

så

vidt angår afsnittene om regeringens holdning og andre landes holdninger, er

det klart, at disse må være generelt formulerede og ikke erstatter den

mundtlige forelæggelse, som ministeren præsenterer ved mødet i Europaudvalget

og heller ikke det forhandlingsoplæg, der eventuelt forelægges i denne

forbindelse. Ændringer i forhold til grundnotatet skal markeres tydeligt,

f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen.

For så vidt angår samlenotater, hvor der ikke er udarbejdet et

grundnotat, dvs. sager, der ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke

har

været skønnet at være væsentlige, er det aftalt, at samlenotatet i princippet

skal indeholde de samme informationer som et grundnotat, dog kun i det omfang

det har relevans.

Det bør af samlenotatet fremgå − for de sagers vedkommende, der

afgøres med kvalificeret flertal − om den pågældende sag ventes sat til

afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan

indgå i et blokerende mindretal.

Det indskærpes, at samlenotater skal oversendes til Europaudvalget

og det/de relevante fagudvalg senest 8 dage før afholdelse af møde i

Europaudvalget.

Bedre EU-papirer –

komitésager

Antallet af komitésager har været stærkt stigende i de seneste

år. Det er derfor nødvendigt at forbedre og lette tilgængeligheden af de

fremsendte dokumenter og bilag. På den baggrund er det aftalt,

at regeringen på forsiden klart angiver sin

vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark af

komitéforslaget

samt regeringens stillingtagen til forslaget.

Det angives således om beskyttelsesniveauet er forbedret,

uændret eller forringet inden for områderne sundhed, sikkerhed, beskyttelse

af

miljøet og arbejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen.

I de få komitésager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angives

det ligeledes på forsiden, at forslaget ikke vedrører beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Bedre EU-papirer –

redegørelser fra rådsmøder

Det er vigtigt for Folketingets behandling af EU-sager, at

Folketinget også modtager præcise informationer om, hvad der sker på

rådsmøderne. Redegørelserne bidrager bl.a. til at styrke medlemmernes

mulighed

for at vurdere, om ministeren loyalt har forvaltet et eventuelt mandat givet

i

Europaudvalget.

Det besluttes derfor, at

Folketinget så hurtigt som muligt, og senest 5 arbejdsdage efter hvert

rådsmøde, modtager en skriftlig afrapportering fra regeringen

, som kort og

præcist beskriver, hvad der er sket i de politisk interessante sager, og hvad

eventuelle afstemninger har resulteret i.

Endvidere skal der ved forelæggelsen fortsat være mulighed for

at bede den pågældende minister om at give en mundtlig orientering om

rådsmødet

på det førstkommende møde i Europaudvalget.

Forbedrede

dagsordener

Europaudvalgets dagsordener tilføjes oplysninger om, hvilke(t)

dansk ministerressort de enkelte dagsordenspunkter hører ind under.

Uformelle rådsmøder

Det har vist sig, at der ved afholdelsen af uformelle rådsmøder

under de seneste EU-formandskaber i flere tilfælde har været foretaget

drøftelser af væsentlig politisk betydning. Europaudvalget er ikke i alle

tilfælde blevet tilstrækkeligt orienteret om disse drøftelser.

Allerede i dag er regeringen forpligtet til at orientere

Europaudvalget om væsentlige sager, der forventes drøftet på uformelle

rådsmøder forud for disses afholdelse. I disse tilfælde afgiver regeringen

efterfølgende en skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb vedlagt

en eventuel pressemeddelelse. En sådan skriftlig redegørelse for det

uformelle

mødes forløb kan også afgives i tilfælde, hvor sagerne på mødet ikke forud

har

været forelagt Europaudvalget, jf. Europaudvalgets beretning af 27. september

1996.

Ovennævnte formuleringer fastholdes uændret. Det indskærpes dog

samtidig, at procedurerne skal efterleves fuldt ud, således at Europaudvalget

fremover bliver grundigt orienteret om væsentlige politiske drøftelser på de

uformelle rådsmøder.

10. Åbenhed i

Europaudvalget

Åbenhed er

afgørende for den demokratiske legitimitet

Spørgsmålet om åbenhed i Folketingets behandling af EU-sager har

gennem årene haft stor bevågenhed i Europaudvalget. Således havde

Europaudvalgets beretning fra 19. februar 1999 netop spørgsmålet om åbenhed

som

sit helt centrale omdrejningspunkt. Der blev her taget vigtige skridt mod en

styrket inddragelse af EU-politikken i det daglige parlamentariske arbejde

for

derved at skabe større gennemsigtighed og åbenhed i den hjemlige

EU-beslutningsproces.

Bestræbelserne på at styrke åbenheden og gennemsigtigheden i den

danske EU-beslutningsproces kan imidlertid ikke bero på for én gang vedtagne

procedurer og arbejdsmetoder. Behovet for åbenhed må løbende vurderes, ikke

mindst set i lyset af dynamikken i den europæiske udvikling, der i høj grad

har

udvandet skellet mellem udenrigs- og indenrigspolitik. I takt med at

EU-politik

i betydelig grad har fået indenrigspolitiske konsekvenser, er behovet for

mere

åbenhed om Folketingets behandling af EU-sager også øget. Det er i den

forbindelse

helt afgørende at forbedrede regler for åbenhed og gennemsigtighed i

beslutningsprocessen sker i sammenhæng med en øget inddragelse af

Folketingets

fagudvalg i behandlingen af EU-sager.

Det er, og har altid været, Europaudvalgets ønske at sikre den

højst mulige grad af åbenhed om sit arbejde. Overordnet bidrager en høj grad

af

åbenhed til at forbedre befolkningens og pressens kontrolmuligheder, samtidig

med at offentlighedens generelle indsigt i EU-sagerne styrkes. Åbenhed er

endvidere en afgørende forudsætning for en bredere demokratisk debat, hvilket

vil give EU-spørgsmål en mere markant placering på den politiske dagsorden i

den danske samfundsdebat.

Europaudvalget er samtidig bevidst om, at EU-sagernes særlige

karakter nødvendiggør en vis grad af fortrolighed i forholdet til regeringen.

Det er ikke i Europaudvalgets interesse at forringe regeringens muligheder i

at

opnå det for Danmark bedste resultat ved forhandlingerne i EU’s

ministerråd. I

den forstand står formuleringen fra Europaudvalgets første beretning i 1973,

om

at regeringen rådfører sig med Europaudvalget » således at såvel hensynet

til

Folketingets indflydelse som til regeringens forhandlingsfrihed respekteres«,

fortsat ved magt.

Ovennævnte hensyn er imidlertid ikke til hinder for at indføre

en række nye initiativer, der skal styrke åbenheden i Folketingets samlede

behandling af EU-sager, jf. næste afsnit.

Fagudvalgenes

inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsigtighed

Allerede i dag har Folketingets fagudvalg i vidt omfang valgt at

optage relevante EU-sager på udvalgsmødernes dagsorden. Derudover er

fagudvalgene alt afhængig af fagområde på forskellig vis gået dybere ned i

behandlingen på afgrænsede områder. Fagudvalgenes behandling vil nu blive

yderligere forstærket og systematiseret. Det sker bl.a. ved, at det i

Folketingets forretningsorden pr. 1. januar 2005 er blevet indføjet, at

udvalgenes sagsområder også omfatter EU-sager inden for sagsområdet. Det vil

dog fortsat være op til hvert enkelt fagudvalg selvstændigt at tilrettelægge

arbejdet

med EU-sager på den mest hensigtsmæssige måde.

Fagudvalgenes øgede inddragelse vil føre til en mere åben politisk

debat og øget opmærksomhed om EU-sagerne på et tidligt tidspunkt i

beslutningsprocessen. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med

fagudvalgenes

fremtidige kontrol af nærhedsprincippets overholdelse, jf. beretningens

kapitel

8 samt bilag 5. Kontrollen af nærhedsprincippet er i henhold til

forfatningstraktaten underlagt en kort 6-ugers tidsfrist, hvilket

nødvendiggør,

at fagudvalgene hurtigt sætter nye EU-forslag på dagsordenen med henblik på

at

vurdere deres overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fagudvalgets eventuelle

indstillinger til Europaudvalget vil være offentligt tilgængelige. Dette

gælder

også for den endelige indstilling, der vil blive fremsendt til EU’s

institutioner efter parlamentarisk koordination i Europaudvalget.

Åbenhed ved

mødeforberedelse, mødeafholdelse og opfølgning

Der er behov for øget åbenhed omkring møderne i Europaudvalget.

Der kan i den forbindelse sondres mellem tidsrummet lige op til møderne,

tidspunktet for selve mødeafholdelsen og tidsrummet umiddelbart efter

møderne.

Åbenheden vil blive styrket i alle tre faser.

1. fase består i forberedelsen af udvalgsmøderne, hvor langt

hovedparten af alle relevante dokumenter og notater allerede i dag er

offentligt tilgængelige på EU-Oplysningens hjemmeside. De forbedrede

dagsordener har ligeledes gjort Europaudvalgets møder mere gennemskuelige.

Der

kan dog ske yderligere forbedringer i denne fase, jf. nedenstående.

2. fase består i afholdelsen af Europaudvalgets møder. Det er

uomgængeligt, at der er et vist behov for fortrolighed omkring forelæggelsen

af

regeringens forhandlingsoplæg og de dermed forbundne drøftelser om den danske

forhandlingsstrategi. Dette ændrer dog ikke ved, at langt størstedelen af

drøftelserne under møderne ikke har en fortrolig karakter. Derfor vil hvert

ordinært europaudvalgsmøde fremover som udgangspunkt blive indledt med en

åben

del af op til én times varighed, jf. nedenstående model.

Det skal præciseres, at ministrenes forelæggelse af rådsmøder i

Europaudvalget generelt skal være kortfattede og have en mere politisk

karakter. Omfattende tekniske fremlæggelser bør derfor undgås eller begrænses

mest muligt.

Sidste og 3. fase består i orienteringen af pressen og

offentligheden efter møderne. Her kan der ligeledes ske forbedringer for at

styrke åbenheden og gennemsigtigheden, jf. nedenstående.

De månedlige møder med medlemmerne af Europa-Parlamentet jf.

kapitel 5, vil også bidrage til at skabe øget opmærksomhed og mere åbenhed

omkring behandlingen af EU-sager i såvel Folketinget som i

Europa-Parlamentet.

Kommenterede

dagsordener og møderesumeer

Folketingets EU-Sekretariat vil som led i bestræbelserne på at

skabe mere åbenhed udarbejde en kommenteret dagsorden forud for hvert møde i

Europaudvalget samt et møderesumé umiddelbart efter mødet, sådan som det

eksempelvis sker i Sverige. Såvel den kommenterede dagsorden som møderesuméet

skal være kort, præcist og fokusere på de mest centrale sager på dagsordenen.

Kommenterede dagsordener og møderesuméer er især møntet på at

give journalister, organisationsrepræsentanter og andre interesserede let

tilgængelig og aktuel information om Europaudvalgets aktuelle aktiviteter.

Den

svenske Riksdag har gode erfaringer med denne form for informationsservice,

jf.

bilag 4.

Model for åbne

møder i Europaudvalget

Der introduceres hermed en åben del af europaudvalgsmøderne, der

normalt vil finde sted som første punkt på dagsordenen for udvalgsmødet. Den

åbne del af mødet kan have en varighed af maksimalt 1 time. Under den åbne

del

vil én udvalgt minister fremlægge aktuelle, væsentlige sager og efterfølgende

besvare spørgsmål fra medlemmer af Europaudvalget samt fra partiernes

fagordførere,

der vil have adgang til at deltage i denne del af mødet. Punkterne på den

åbne

del af europaudvalgsmødet fastsættes i enighed mellem regeringen og

Europaudvalget.

Flere EU-debatter i

Folketingssalen

Endelig vil der blive tilrettelagt flere EU-debatter i Folketingssalen.

Dette vil yderligere styrke åbenheden om EU-politikken. Der vil hvert halve

år

blive afholdt en forespørgselsdebat om det aktuelle formandskabsprogram. En

gang årligt gennemføres en forespørgselsdebat om Kommissionens lovgivnings-

og

arbejdsprogram samt om Rådets flerårige strategiske program.

11. Afslutning

Med denne beretning er rammerne lagt for, at Europaudvalget og

fagudvalgene samlet vil kunne styrke og kvalificere den parlamentariske

kontrol

af EU-sagerne. De nye tiltag afspejler, at EU-politik i stigende grad har

fået

indenrigspolitiske konsekvenser og derfor på mange områder udgør en

integreret

del af dansk politik.

Endvidere tager denne beretning højde for, at den nye

forfatningstraktat giver nye indflydelsesmuligheder for de nationale

parlamenter i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet.

Beretningen kan dog ikke stå alene, og gevinsterne kommer ikke

af sig selv. Rammerne skal nu udfyldes, og i den forbindelse er det afgørende

med et fortsat konstruktivt samarbejde mellem Folketingets Europaudvalg,

fagudvalgene, regeringen og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Bilag

1

Minimumskrav til regeringens grundnotater og

supplerende notater

vedr. EU-initiativer

Emne

Krav

Dokumenttype

Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er

tale om, f.eks. grundnotat, supplerende grundnotat og aktuelle notater.

Initiativets titel

Korrekt titel skal angives + evt. »kælenavn«, f.eks.

»madsminkedirektivet«”.

Parallelomdelt til

fagudvalg

Det skal af grundnotatet fremgå, om dette ligeledes er

fremsendt til et eller flere fagudvalg.

Identifikation

KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere

angives, hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til

tidligere

KOM-nr.

Datoer

Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen

for Kommissionens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.

Hjemmelsgrundlag

Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken

beslutningsprocedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles

beslutningsprocedure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til

bemyndigelsesdirektivet eller forordningen.

Sprogbrug

Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. »gennemføre«

i stedet for »implementere«, »gøre lovlig« i stedet for »legalisere«, »sætte

i gang« i stedet for »initiere«).

Tidligere forelæggelse for EUU

Datoer for tidligere forelæggelser samt angivelse af, om

disse har været til orientering eller med henblik på forhandlingsoplæg.

Resumé

Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af

indholdet og de forventede konsekvenser.

Indhold

2

Forslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget.

Hvis der er tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark,

hvilke ændringer forslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal

gennemføres ved lov eller er ministerens bemyndigelse.

Subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne

Regeringens selvstændige vurdering – ej blot en gengivelse

af Kommissionens holdning.

Forslagets konsekvenser

Fordelt på følgende punkter:

–

Statsfinansielle

–

Samfundsøkonomiske

–

Miljømæssige

–

Beskyttelsesniveau

–

Lovgivningsmæssige konsekvenser fremgår af afsnittet

om Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Høring

Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det

vigtigste i høringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også

udtalelser fremkommet på møder i § 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget

(fiskeri).

Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden 4-ugers-fristens udløb, angives

den af regeringen fastsatte høringsfrist, og hvilke høringsparter dokumentet

er fremsendt til.

Dansk holdning

Notatet skal angive

regeringens foreløbige generelle holdning til et kommissionsforslag. Hvis

Folketinget, herunder fagudvalgene, på et tidligt tidspunkt kender til

regeringens holdning i sagen, vil det give bedre muligheder for at foretage

en mere kvalificeret og målrettet sagsbehandling af EU-sagerne.

Evt. forhandlingssituation

Det skal i sager, som

afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samlenotatet,

om den

pågældende sag ventes sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme i

mindretal, eller om Danmark kan indgå i et blokerende mindretal.

G

enerelle forventninger til andre landes holdninger

angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang dette er muligt og

holdningerne kendte.

Danske Europapolitiske beslutninger

Der skal henvises til relevante Europapolitiske beslutninger

vedtaget i Folketinget, f.eks. vedtagelser.

Bilag 2

Uddrag af bemærkninger til revideret

forretningsorden for Folketinget

Bemærkninger til forslaget

(om ændring af § 7, stk. 2)

Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager.

Fagudvalgene modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget.

Flere

fagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer

om Kommissionens grønbøger og hvidbøger.

De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de

relevante ministre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældende

ministerråd. I nogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftlig

indstilling til Europaudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid

vanskeligt at øve større indflydelse på den endelige udformning af et

kommissionsforslag.

Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter

Europa-Parlamentets

1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involvering af

Europaudvalget og fagudvalgene.

En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til

at sikre Folketinget størst mulig indflydelse på EU-sager.

For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at

det direkte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig

del

af deres ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal

finde

sted tidligt for at få størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen.

Bilag 3

Aftalte administrative forbedringer i

forbindelse med Beretningen

Forbedring af dagsordenen:

–

Angivelse på

dagsordener af, hvilken minister der forelægger hvilke punkter, og hvilke

ministre

der er ressortansvarlige for de enkelte punkter.

–

Angivelse på

dagsorden af, hvilke punkter der er a-punkter, hvilke punkter, der afgøres i

skriftlig procedure, og hvilke punkter der forventes behandlet på et kommende

rådsmøde. Angivelse af KOM-numre (subsidiært procedurenumre) på dagsordener

såvel som samlenotater.

Formaliakrav til eksisterende notater:

–

Fast defineret

elektronisk format for diverse typer notater. Europaudvalget fremsender en

skabelon

hertil, som Udenrigsministeriet videresender til alle ministerier.

Indskærpelse af tidsfrister for oversendelse

af notater:

–

Samtidig

oversendelse af bilag til Europaudvalget og fagudvalg.

–

Elektronisk

oversendelse af bilag samtidig med oversendelse af trykte bilag.

Bilag 4

Erfaringer fra andre EU-lande

Orientering om

regeringens holdning kan ske efter svensk og finsk praksis

I Finland og Sverige har det lige siden landene blev

EU-medlemmer været et krav, at regeringen i grundnotaterne så vidt muligt

skal

redegøre for, hvilken politisk holdning den har til de pågældende EU-forslag.

Ifølge den finske grundlov skal regeringen oplyse parlamentet om

relevante EU-sager »uden forsinkelse«. Det fortolkes i praksis således, at

regeringens holdning i en konkret sag skal være det finske parlament i hænde,

senest når den finske regering begynder at binde sig til holdninger i Rådets

arbejdsgruppe. I gennemsnit går der omtrent 3-4 uger fra et forslag er

fremlagt

af Kommissionen, til regeringen sender parlamentet et offentligt grundnotat,

der indeholder regeringens foreløbige holdning til sagen.

I Sverige modtager parlamentet inden 5 uger efter et forslag er

fremsat et offentligt grundnotat, hvor regeringen angiver sin foreløbige

holdning til forslaget. De svenske grundnotater indeholder desuden et kort

afsnit, der refererer de øvrige medlemslandes holdning til forslaget.

Engelsk

praksis for »grundnotater« efter senest 12 arbejdsdage

I det engelske underhus

House

of Commons

er det en etableret praksis, at regeringen sender forslag til

lovgivning fra Kommissionen til parlamentet inden 2 arbejdsdage efter, at

regeringen (udenrigsministeriet) har modtaget det på engelsk. Herefter skal

regeringen sende et notat – et såkaldt »explanatory memorandum« –

om forslaget

til parlamentet senest 10 arbejdsdage efter fremsendelsen af forslaget. Nogle

gange er der behov for mere tid, men i så fald skal dette accepteres af

parlamentet/europaudvalget.

Dette betyder, at der normalt ikke må gå mere end 12 arbejdsdage

fra Kommissionens fremsættelse af et forslag til modtagelsen af notatet i

parlamentet.

Alle forslag, der fremsendes til parlamentet, ledsages af et

notat. Nogle gange vil udvalget modtage et notat på baggrund af et

foreløbigt,

endnu ikke fremsat forslag, hvis der ellers ikke er tid til behandlingen i

udvalget.

Vedrørende forslag af mindre politisk betydning modtager udvalget et kort

notat, der ikke indeholder alle kategorier af oplysninger og ikke er

underskrevet af ministeren.

Svenske

erfaringer med pressemeddelelser

I Sverige udarbejder informationsmedarbejdere for Riksdagens Europaudvalg

(EU-nämden) korte pressemeddelelser både før og efter afholdelsen af møder i

udvalget. Pressemeddelelserne er tilgængelige på den svenske EU-oplysnings

hjemmeside og indeholder alle elektroniske henvisninger til de relevante

mødebilag.

Erfaringerne med brugen af pressemeddelelser er overvejende

positive. Der er stor interesse for pressemeddelelserne blandt journalister,

der anvender pressemeddelelserne som baggrund for EU-nämdens mødeaktivitet

samt

vedrørende aktuelle EU-sager. Det sker imidlertid kun sjældent, at

pressemeddelelserne

bliver citeret i pressen.

Bilag 5

Folketingets og fagudvalgenes inddragelse i

kontrollen med nærhedsprincippet

I det følgende søges kort opstillet en mulig tilgang til kontrollen

med nærhedsprincippet.

Dette sker dels i form af et forslag til, hvordan

proceduren

for kontrollen kunne se ud

under de givne forudsætninger (I), dels i form af et forslag til, hvilke

konkrete kriterier

der i givet fald

skal lægges til grund (II).

I–Procedure

Nedenfor angives i skemaform, hvordan fagudvalgenes og

Europaudvalgets kontrol af nærhedsprincippet kunne se ud, såfremt

6-ugers-fristen

i den nye forfatningstraktat lægges til grund. Det understreges, at der er

tale

om en foreløbig model af kontrollen.

Det bemærkes i den forbindelse, at 6 uger ikke er lang tid i betragtning

af de mange parter, der i givet fald skal involveres i proceduren.

Model for nærhedsprincippets

behandling i fagudvalgene og i Europaudvalget

Trin

Procedure

(1)

Kommissionen fremsætter forslag til retsakt.

(2)

Senest

2 uger

efter forslagets fremsættelse

Regeringen udarbejder og fremsender et foreløbigt subsidiaritetsnotat

inden for 2 uger til Europaudvalget og det/de relevante fagudvalg.

EU-sekretariatet lægger subsidiaritetsnotatet og

tilhørende forslag til elektronisk høring på EU-Oplysningens hjemmeside.

Europaudvalget behandler lovforslaget og sender relevante

forslag i høring i det/de pågældende fagudvalg.

Det/de relevante fagudvalg orienteres om eventuelle elektroniske

høringssvar.

(3)

Senest

4 uger

efter forslagets fremsættelse

Regeringen har fremsendt grundnotat til fagudvalg og til

Europaudvalget. Regeringens vurdering af, hvorvidt nærhedsprincippet er

overholdt, er indarbejdet i grundnotatet.

Fagudvalget har behandlet forslaget og har eventuelt udarbejdet

og fremsendt en udtalelse til Europaudvalget.

COSAC orienteres, såfremt fagudvalget vurderer, at der er

problemer i forhold til nærhedsprincippet.

(4)

Senest

6 uger

efter forslagets fremsættelse

Europaudvalget behandler forslagets overensstemmelse med

nærhedsprincippet på grundlag af udtalelsen fra fagudvalget, regeringens

grundnotat, inklusive subsidiaritetsnotat, eventuelle elektroniske

høringssvar og eventuelle bemærkninger fra andre parlamenter/COSAC.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem fagudvalgets udtalelse

og Europaudvalgets holdning indkaldes til et fælles møde.

Europaudvalgets

indstilling

undertegnes af Europaudvalgets formand og/eller

kontrasigneres af Folketingets formand. Indstillingen fremsendes til

regeringen,

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet samt de øvrige nationale

parlamenter

i EU (COSAC).

II–Konkrete

kriterier for prøvelsen af nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet indebærer, at beslutninger skal træffes så tæt

på borgerne som muligt. Nærhedsprincippet er defineret i

forfatningstraktatens

artikel I-11.3:

»I medfør af

nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under

dens

enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke

i

tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt,

eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller

virkninger

bedre kan nås på EU-plan.«

Med andre ord finder nærhedsprincippet anvendelse ved vurderingen

af, om

et givent forhold skal reguleres

på EU-plan.

Nærhedsprincippet er i sin natur meget politisk og ikke helt

nemt at gøre operationelt. Dette ses eksempelvis også i EF-Domstolens

praksis,

idet denne indtil videre ikke har tilsidesat en retsakt med den begrundelse,

at

nærhedsprincippet ikke var respekteret

3 . Dette samme kunne på

sin vis siges om proportionalitetsprincippet, hvilket dog ikke har hindret

EF-Domstolen i at etablere en omfattende praksis for fortolkningen af dette

princip. At et princip er vanskeligt håndterbart, behøver med andre ord ikke

at

betyde, at det ikke kan have stor praktisk relevans

4 .

Nærhedsprincippet kontra proportionalitetsprincippet

Nærhedsprincippet omtales en række forskellige steder i såvel

det gældende traktatgrundlag

5

som i den

politisk vedtagne forfatningstraktat

6 , ofte sammen med

proportionalitetsprincippet.

De to principper kan måske i et vist omfang siges at overlappe

hinanden – imidlertid lægges der i det følgende til grund, at der er

tale om

to separate og af hinanden uafhængige principper:

Nærhedsprincippet indebærer, at EU kun handler i det omfang,

den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes på nationalt

plan. Nærhedsprincippet er med andre ord et slags supplerende

kompetencetildelingsprincip. Er nærhedsprincippet ikke respekteret, har EU

ikke kompetence til at handle på det pågældende område.

Proportionalitetsprincippet er derimod ikke et

kompetencetildelingsprincip. Anvendelsen af proportionalitetsprincippet er

først

relevant, når der er truffet beslutning om at handle på EU-plan –

herefter er

det proportionalitetsprincippet, der fastlægger, hvilke tiltag der finder

anvendelse, og hvor indgribende disse skal være.

Man kan med andre ord lidt forenklet sige, at nærhedsprincippet

finder anvendelse ved vurderingen af, om der er et problem, der kan og skal

løses på EU-plan, mens proportionalitetsprincippet finder anvendelse, når man

skal vurdere, hvordan problemet så skal løses. Man kan også sige, at

proportionalitetsprincippet regulerer, hvilken type værktøj der skal anvendes

– skal sømmet hamres i med en lægtehammer eller med en forhammer?

−

mens subsidiaritetsprincippet anvendes i forbindelse med vurderingen af, om

der overhovedet er et søm.

I EU-Konventets arbejdsgruppe 1, der behandlede

nærhedsprincippet, siges der følgende om nærhedsprincippet: Da

»nærhedsprincippet

er et princip, der i hovedsagen er af politisk karakter, og hvis

gennemførelse

indebærer en omfattende skønsmargen for institutionerne bør kontrollen med

overholdelsen heraf i hovedsagen være politisk.«

De følgende forslag til kriterier for vurderingen af nærhedsprincippet

er baseret på EF-traktatens protokol 30, stk. 5 og 6.

Retningslinjer ved vurderingen af nærhedsprincippet:

Overordnet

målsætning:

Fællesskabsmålet kan bedre nås på fællesskabsplan end på

nationalt plan

Har det forhold, der reguleres med forslaget til retsakt,

tværnationale aspekter, som ikke på tilfredsstillende vis kan reguleres ved

handling fra medlemsstaternes side?

Vil manglende handling fra Fællesskabets side eller

handling alene fra medlemsstaternes side være i strid med traktatens krav?

Vil handling på fællesskabsplan have klare fordele på

grund af omfanget af eller virkningerne heraf sammenlignet med en handling

fra medlemsstaternes side?

For god ordens skyld bemærkes, at det fremgår udtrykkeligt af

forfatningstraktaten,

at Domstolen (fortsat) har kompetence til at udtale sig om krænkelser af

nærhedsprincippet. Med den øgede fokus på princippet kunne det forventes, at

flere sager om princippet vil blive indbragt for omstolen.

På et eller andet tidspunkt vil man derfor formentlig kunne udlede

retningslinjer for det nærmere indhold af princippet af Domstolens praksis.

Officielle noter

1

Tærsklen er lavere – en fjerdedel – vedrørende forslag der ligger

inden for forfatningstraktatens

bestemmelser i DEL III, afs. III, kap. IV: Området med frihed, sikkerhed og

retfærdighed.

2

Der henvises til den særlige procedure, der er vedtaget ifm. kontrol af

nærhedsprincippet.

3

EU-Karnov s. 55. EF-Domstolen er generelt tilbageholdende med at efterprøve

politisk/økonomiske

skøn.

4

Nærhedsprincippet kan måske også siges at udgøre en slags formodningsprincip

eller bevisbyrderegel: Det har formodningen imod sig, at et område skal

reguleres på EU-plan – ønsker man alligevel at regulere på EU-plan, skal

der

argumenteres overbevisende for dette: Kommissionen har med andre ord en

bevisbyrde, den skal løfte; denne bevisbyrde kan så løftes gennem en

ordentlig

begrundelse i forslaget til EU-retsakt.

5

Som f.eks. i TEU’s præambel, TEU artikel 1, TEF artikel 5 og TEF

protokol 30.

6

Artikel I-11 samt Protokollen om anvendelsen af nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Lignende dokumenter