Beretning om reform af Folketingets behandling af EU-sager (Fagudvalgenes inddragelse, kontrol af nærhedsprincippet, bedre beslutningsgrundlag, åbenhed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Europaudvalget den 10. december 2004
Beretning
om
reform af Folketingets behandling af EU-sager
(Fagudvalgenes inddragelse, kontrol
af nærhedsprincippet, bedre beslutningsgrundlag, åbenhed)
Indhold
1.
Indledning
2.
Baggrund
Tidligere
beretninger
Reformarbejdet
3.
Fagudvalgene tidligere på banen
Tidlig
inddragelse af fagudvalgene
Ændring
af Folketingets Forretningsorden
4.
Fagudvalgenes kontrol med
nærhedsprincippet skal styrkes
Tydeliggørelse
af den åbne koordinationsmetode
5.
Styrket samarbejde med medlemmer af
Europa-Parlamentet
Fast
mødestruktur med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet
Læs alt
Invitation
af ordførere fra Europa-Parlamentet
Fagudvalgene
og Europa-Parlamentet
6.
Folketingets overvågning af
nærhedsprincippet
7.
Forfatningstraktatens bestemmelser om
nærhedsprincippet
8.
Forfatningstraktatens bestemmelser tages
i anvendelse
9.
Et bedre beslutningsgrundlag
Et kvalitativt
forbedret beslutningsgrundlag
Tidlig orientering
om regeringens holdning
Forelæggelse af reviderede
forhandlingsoplæg
Nye
oversigtsnotater
Ugelister
Bedre EU-papirer –
grundnotater
Nye retningslinjer
for grundnotater
Høringsdokumenter
Bedre EU-papirer –
samlenotater
Bedre EU-papirer –
komitésager
Bedre EU-papirer –
redegørelser fra rådsmøder
Forbedrede
dagsordener
Uformelle rådsmøder
10.
Åbenhed i Europaudvalget
Åbenhed
er afgørende for den demokratiske legitimitet
Fagudvalgenes
inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsigtighed
Åbenhed
ved mødeforberedelse, mødeafholdelse og opfølgning
Kommenterede
dagsordener og møderesumeer
Model
for åbne møder i Europaudvalget
Flere
EU-debatter i folketingssalen
11. Afslutning
Bilag
1.
Minimumskrav til regeringens grundnotater
og supplerende notater vedr. EU-initiativer
2.
Uddrag af bemærkninger til revideret
forretningsorden for Folketinget
3.
Aftalte administrative forbedringer i
forbindelse med Beretningen
4.
Erfaringer fra andre EU-lande
5.
Folketingets og fagudvalgenes inddragelse
i kontrollen med nærhedsprincippet
1. Indledning
Denne beretning følger op på Europaudvalgets seneste beretning
fra den 10. maj 2001. Siden er der opstået behov for dels at stramme op på de
eksisterende arbejdsmetoder, dels for at gennemføre en række nye initiativer.
For det første er der behov for at følge op på allerede vedtagne
foranstaltninger. Europaudvalgets politiske indflydelse og parlamentariske
kontrol skal ske på det bedst mulige beslutningsgrundlag. Der er i den
forbindelse behov for visse forbedringer, hvad angår samspillet med især
Udenrigsministeriet, Folketingets fagudvalg og de danske
europaparlamentarikere.
For det andet stiller udviklingen af det europæiske samarbejde
konstant nye krav til indretningen af den parlamentariske kontrolfunktion.
Det
har således haft stor betydning for EU’s lovgivningsproces, at det siden
Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse har været muligt at vedtage EU-retsakter
umiddelbart efter 1. behandling i Europa-Parlamentet, hvis der er enighed
mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det har været tilfældet i et stigende
antal
sager gennem de seneste år, hvor op mod 30-40 pct. af alle forslag nu
vedtages
straks efter Parlamentets 1. behandling. Det kan naturligvis ikke udelukkes,
at
en del af stigningen skyldtes et stærkt politisk ønske om at afslutte
behandlingen af så mange lovforslag som muligt inden EU-udvidelsen 1. maj
2004.
Dette forhold kan dog næppe alene forklare den markante stigning i hurtigt
vedtagne EU-retsakter.
Endvidere vil EU’s kommende forfatningstraktat skabe nye rammer
for de nationale parlamenters inddragelse i EU-politikken. De nationale
parlamenter vil fremover få en stærkere rolle i forbindelse med kontrollen af
EU’s nærhedsprincip. Europaudvalget ønsker i lighed med flere andre
nationale
parlamenters Europaudvalg i EU allerede nu at udnytte de nye muligheder
optimalt. Derfor indfører denne beretning en særlig procedure for
Folketingets
behandling af kommissionsforslag, hvor der er behov for en særlig kontrol af,
hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt.
Endelig tager beretningen nye skridt i retning af at styrke den
demokratiske beslutningsproces, bl.a. ved at øge åbenheden omkring møderne i
Europaudvalget.
De dele af beretningens formuleringer, der forpligter regeringen,
er kursiveret.
De væsentligste nye elementer i beretningen udgør i overskriftsform:
–
Fagudvalgenes inddragelse
skal systematiseres. Som konsekvens ændres Folketingets forretningsorden pr.
1.
januar 2005 således, at det klart fremgår, at fagudvalgene behandler EU-sager
inden for deres respektive områder.
–
Regeringen
udarbejder et foreløbigt subsidiaritetsnotat over væsentlige nye
lovgivningsforslag fra Kommissionen senest 2 uger efter fremsættelsen (i
dansk
sprogversion).
–
Europaudvalgets
beslutningsgrundlag skal styrkes. Det skal bl.a. ske gennem forbedrede
grundnotater.
Grundnotaterne skal foreligge senest 4
uger efter, at et forslag er offentliggjort i dansk sprogversion, og vil
fremover indeholde oplysninger om regeringens foreløbige generelle holdning
til
et kommissionsforslag og om generelle forventninger til andre landes
holdninger,
i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte.
–
Kontrollen med
nærhedsprincippet skal effektiviseres og organiseres bedre for at udnytte
mulighederne
i forfatningstraktaten. Det skal ske i et tæt, velorganiseret samarbejde
mellem
Europaudvalget, fagudvalgene og regeringen.
–
Samarbejdet med
de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal intensiveres. Der vil fremover
blive arrangeret faste månedlige møder mellem Europaudvalget og de danske
medlemmer af Europa-Parlamentet.
–
Åbenheden
omkring Europaudvalgets møder skal styrkes. Europaudvalgsmøderne vil blive
indledt
med et åbent samråd, hvor en udvalgt minister fremlægger aktuelle sager inden
for sit fagområde. Endvidere vil EU-Sekretariatet udarbejde korte
kommenterede
dagsordener op til møderne og korte pressemeddelelser straks efter møderne.
2. Baggrund
Tidligere
beretninger
Lige siden afgivelsen af Europaudvalgets (det daværende Markedsudvalgs)
første beretning i 1973 er den særlige beretningsform blevet benyttet i
forbindelse med vedtagelsen af nye procedurer for Folketingets behandling af
EU-sager. Beretningsformen giver mulighed for en fleksibel tilpasning til
udviklingen inden for EU og til skærpede krav om åbenhed, gennemsigtighed og
styrket parlamentarisk kontrol i den danske EU-beslutningsproces. Denne og
tidligere beretninger er blevet afgivet efter tæt samspil mellem
Europaudvalget, fagudvalgene og regeringen.
Udviklingen af samarbejdet i EU har løbende nødvendiggjort en
række reformer af den danske EU-beslutningsproces. Dette har bl.a. ført til
skærpede krav til regeringen om dens orientering af Europaudvalget for derved
at give udvalget det bedst mulige beslutningsgrundlag. Også internt i
Folketinget er der sket ændringer i behandlingen af EU-sager. I den
forbindelse
er der taget initiativer med henblik på at inddrage fagudvalgene i EU-sager
på
et tidligt stadie i beslutningsprocessen. Disse tiltag skal ses i lyset af,
at
EU-politik i stigende omfang har fået indenrigspolitiske konsekvenser og
dermed
naturligt er blevet en integreret del af dansk politik.
Europaudvalgets beretninger har gennem tiden haft en forskellig
karakter. Mens nogle af beretningerne – de såkaldte procedureberetninger
– har
indeholdt en generel, omfattende beskrivelse af Europaudvalgets
arbejdsprocedurer og -opgaver, har andre beretninger haft et mere afgrænset
fokus,
f.eks. med relation til bestemte politiske begivenheder eller sagsområder.
Ambitionen med denne beretning er at skabe en ny ramme for
Folketingets samlede behandling af EU-politik, der for det første sikrer den
overordnede sammenhæng og koordination, og for det andet fastlægger en klar
arbejdsdeling mellem Europaudvalget og fagudvalgene. Dermed vil beretningen
indgå i den eksisterende tradition af Europaudvalgets procedureberetninger.
Flere af de nye initiativer der indføres med denne beretning er
inspireret af tilsvarende ordninger fra andre EU-landes nationale
parlamenter,
herunder især fra Sverige, Finland og Storbritannien. Dette gælder
eksempelvis
de finske fagudvalgs betydelige rolle i EU-sagsbehandlingen, Sveriges
erfaringer med en høj grad af åbenhed samt begge landes praksis med en meget
tidlig skriftlig orientering om regeringens foreløbige holdning til nye
kommissionsforslag.
Europaudvalgets beretninger har efterhånden nået et sådant omfang,
at de ikke er velegnede til at give medlemmerne et hurtigt overblik over de
gældende procedurer for Europaudvalgets arbejde. Derfor vil Folketingets
EU-Sekretariat
efter vedtagelsen af denne beretning udarbejde en kort oversigt, der præcist
angiver de nugældende procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.
Reformarbejdet
Europaudvalget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af
udvalgets arbejdsprogram for 2003 at gennemføre en reform af Folketingets
håndtering af EU-sager. Det overordnede mål med reformen var at styrke
Folketingets samlede indflydelse på Europapolitikken og at integrere
EU-politikken endnu stærkere i det politiske arbejde i Folketinget.
Folketinget har en efterhånden lang tradition for at udøve
kontrol med regeringens deltagelse i det europæiske samarbejde. Denne
kontrolfunktion har sit omdrejningspunkt i Europaudvalget, der tager stilling
til regeringens forhandlingsoplæg og forsyner ministrene med mandater, inden
de
tager til rådsmøde for at deltage i lovgivningsprocessen.
Det er helt afgørende, at Folketingets behandling af EU-sager
sker på et så tidligt tidspunkt som muligt for at sikre maksimal indflydelse
på
de beslutninger, der træffes i EU. Den første behandling af EU-forslagene
sker
i fagudvalgene, hvor den faglige ekspertise er størst. Europaudvalget
orienteres
løbende om de nye forslag og tager endelig stilling til regeringens
forhandlingsoplæg. Det er Europaudvalgets opgave at sikre helhed og
sammenhæng
i Folketingets behandling af EU-sager. Dette forudsætter et tæt og
kontinuerligt samarbejde mellem Europaudvalget og fagudvalgene.
Europaudvalgets Underudvalg har i forbindelse med reformen af
Folketingets håndtering af Europapolitikken behandlet en lang række emner.
Nærværende beretning indeholder større eller mindre ændringer inden for
følgende
områder:
–
Fagudvalgenes
behandling af EU-sager.
–
Forbedret
samarbejde med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
–
Overvågning af
nærhedsprincippet.
–
Forbedret
beslutningsgrundlag.
–
Komitésager.
–
Åbenhed i
Folketingets behandling af EU-sager.
–
Forbedring af
Europaudvalgets dagsorden.
–
Høringer om
Kommissions høringsdokumenter.
–
Nye debatformer.
Enkelte af de ovenfor nævnte emner er allerede vedtaget og
gennemført. Forbedringen af dagsordenerne for møderne i Europaudvalget blev
således indført ved starten af Folketingsåret 2003-04. Den trykte dagsorden
er
blevet forenklet og suppleret med en elektronisk dagsorden med omfattende
henvisninger til alt relevant baggrundsmateriale.
Endvidere er der vedtaget en fast praksis for Europaudvalgets behandling
af Kommissionens høringsdokumenter. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar
2004
og er nærmere beskrevet nedenfor i sammenhæng med de øvrige emner i denne nye
reform.
3. Fagudvalgene
tidligt på banen
Tidlig inddragelse
af fagudvalgene
Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager.
Fagudvalgene modtager i dag inden for deres respektive områder de samme
dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere fagudvalg har også været
aktivt
involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer af eksempelvis
Kommissionens grøn- og hvidbøger.
De fleste fagudvalg har desuden indarbejdet en tradition for at
indkalde de relevante ministre i samråd, ugen inden der skal være møde i
Rådet.
I nogle tilfælde har fagudvalgene tillige udarbejdet skriftlige indstillinger
til Europaudvalget. Problemet er imidlertid, at sagsbehandlingen på dette
sene
tidspunkt ikke giver mulighed for at øve større indflydelse på et
kommissionsforslag. Derfor er der behov for, at fagudvalgene systematisk
foretager en selvstændig behandling af nye kommis-sionsforslag.
Yderligere to forhold gør det nødvendigt med en tidlig
inddragelse af fagudvalgene. For det første vedtages et stigende antal
EU-sager
allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling. Det anslås, at op mod 30-40
pct. af alle forslag vedtages på dette tidlige tidspunkt. Folketinget og de
øvrige nationale parlamenter er hermed sat under et betydeligt pres, hvis
muligheden for at øve indflydelse på EU-sagerne skal udnyttes. Det står helt
klart, at Folketingets Europaudvalg sammen med fagudvalgene er klar til at
engagere sig helt og fuldt for at opnå størst mulig politisk indflydelse på
et
tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen.
For det andet indfører EU’s nye forfatningstraktat en procedure
for de nationale parlamenters kontrol af nærhedsprincippet. Denne procedure
og
dens konsekvenser for de nationale parlamenter er nærmere beskrevet
andetsteds
i denne beretning. Det centrale er imidlertid, at de nationale parlamenter
får
en frist på 6 uger, fra et forslag er fremsat, til at vurdere, om forslaget
er
i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
En tidlig substansbehandling i fagudvalgene og efterfølgende
mandatgivning i Europaudvalget, skal bidrage til at sikre Folketinget størst
mulig indflydelse på EU-sagerne. Folketingets EU-Sekretariat vil være
behjælpelig med at udpege de væsentligste kommissionsforslag.
For yderligere at styrke fagudvalgenes rolle indfører denne
beretning også en række nye initiativer.
Ændring i
Folketingets forretningsorden
Det fremgår nu klart af Folketingets reviderede forretningsorden
med virkning fra 1. januar 2005, at EU-sager indgår som en naturlig del af
fagudvalgenes ansvarsområde. I forretningsordenens § 7 stk. 2, i første
sætning
er det således blevet tilføjet, at udvalgenes sagsområder også omfatter
EU-sager inden for sagsområdet. Det fremgår således af den reviderede
forretningsorden, at:
»Udvalget for
Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsområder, herunder
EU-sager«.
Uddrag af udkast til bemærkninger i forbindelse med revideringen
af Folketingets forretningsorden § 7, stk. 2, vedlægges som bilag 2.
4. Fagudvalgenes
kontrol af nærhedsprincippet skal styrkes
Mens Europaudvalget koordinerer overvågningen af
nærhedsprincippet, vil det være fagudvalgenes opgave at foretage den første
vurdering af, om et forslag ikke strider imod nærhedsprincippet.
Alle væsentlige sager sendes af Europaudvalget straks til det
relevante fagudvalg. Fagudvalget afgiver senest 4 uger efter fremsættelsen af
forslaget en udtalelse til Europaudvalget i de tilfælde, hvor fagudvalget
vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret. Efter Europaudvalgets
behandling
af sagen fremsendes en samlet indstilling til Kommissionen, Rådet og
Europa-Parlamentet, hvis det pågældende forslag vurderes at være i strid med
nærhedsprincippet.
Denne procedure, som skal finde sted inden for 6 uger, er beskrevet i
beretningens kapitel 8 samt mere detaljeret i vedlagte bilag 5 om
»Nærhedsprincippets
behandling i fagudvalgene og Europaudvalget«.
Tydeliggørelse af
den åbne koordinationsmetode
Med den nye forfatningstraktat tydeliggøres den såkaldte åbne
koordinationsmetode. Det gælder inden for fire konkrete politikområder,
nemlig
vedrørende social- og arbejdsmarkedspolitik, forskning, folkesundhed og
industri. Der lægges på den baggrund op til, at Kommissionens handlingsplaner
behandles i fagudvalgene, mens vedtagelse af målsætninger og retningslinjer
tillige bør behandles i Europaudvalget forud for evt. mandatgivning.
5. Styrket
samarbejde med medlemmer af Europa-Parlamentet
Fast mødestruktur
med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet
Samarbejdet mellem Folketingets Europaudvalg og de danske
medlemmer af Europa-Parlamentet skal styrkes gennem konkrete tiltag. Hidtil
har
samarbejdet ikke været systematiseret, men været begrænset til enkelte fælles
møder og andre ad hoc-aktiviteter. Fremover vil samarbejdet blive lagt i mere
faste rammer.
Der vil således fremover blive afholdt et månedligt møde mellem
medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og de danske medlemmer af
Europa-Parlamentet.
Disse møder vil finde sted 1 time inden starten af det ordinære
europaudvalgsmøde.
Møderne og dagsordenspunkterne tilrettelægges af Europaudvalget og de danske
medlemmer af Europa-Parlamentet i fællesskab.
Dagsordener vil blive udsendt af Europaudvalgets sekretariat 14
dage inden afholdelsen af hvert enkelt møde på baggrund af indkomne forslag
fra
medlemmerne af Europaudvalget og medlemmerne af Europa-Parlamentet. Er der
forud for et planlagt møde ikke indkommet forslag af en vis politisk
interesse,
kan Europaudvalgets formand vælge at aflyse pågældende møde.
Europaudvalgets sekretariat vil desuden hvert halve år udarbejde
en mødeoversigt med angivelse af kommende mødedatoer og mødetidspunkter.
Møderne vil ikke være åbne for pressen eller offentligheden i øvrigt.
Invitation af
ordførere fra Europa-Parlamentet
Europaudvalget vil fremover overveje muligheden for at invitere
relevante fagudvalgsordførere og eventuelt ordførere fra andre partigrupper
(de
såkaldte skyggeordførere) fra Europa-Parlamentet til at mødes med
Europaudvalget for at drøfte aktuelle sager inden for ordførernes fagområde.
Sådanne
møder vil eventuelt kunne slås sammen med de faste månedlige møder med de
danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Fagudvalgene og
Europa-Parlamentet
Behovet for at styrke samarbejdet mellem fagudvalgene og
medlemmerne af Europa-Parlamentet bliver ikke mindre som følge af
etableringen
af ovennævnte mødestruktur. Gennem tætte kontakter til medlemmerne af
Europa-Parlamentet vil fagudvalgene blive bedre udrustet til at forholde sig
politisk og fagligt til nye EU-initiativer. Samtidig vil de danske medlemmer
af
Europa-Parlamentet kunne få værdifuld viden om de særlige problemer, der kan
være knyttet til de enkelte EU-initiativer ud fra en dansk vinkel. Såvel
formelle
møder som uformelle kontakter vil kunne styrke den parlamentariske
behandling.
Det er op til hvert enkelt fagudvalg at finde den samarbejdsform, der passer
bedst.
6. Folketingets
overvågning af nærhedsprincippet
Af den nye forfatningstraktat fremgår, at de nationale
parlamenter skal medvirke til at sikre, at nærhedsprincippet overholdes, jf.
protokollen
om nærheds- og proportionalitetsprincippet, artikel 6.
Forfatningstraktaten træder tidligst i kraft den 1. november
2006, forudsat at ratifikationsprocessen forløber uden hindringer i samtlige
medlemsstater. Europaudvalget vil imidlertid allerede nu iværksætte en
procedure, hvor forfatningstraktatens bestemmelser lægges til grund.
7. Forfatningstraktatens
bestemmelser om nærhedsprincippet
Forfatningstraktatens protokol om anvendelsen af
nærhedsprincippet tildeler de nationale parlamenter en særlig rolle i
forbindelse med vurderingen af, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt.
Ethvert nationalt parlament kan således, senest 6 uger efter at
Kommissionen har forelagt et lovgivningsforslag, sende en begrundet udtalelse
til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, der forklarer, hvorfor det
pågældende parlament mener, at forslaget strider imod nærhedsprincippet.
Såfremt en begrundet udtalelse opnår støtte fra mindst en tredjedel
af de nationale parlamenter, er Kommissionen forpligtet til at genoverveje
forslaget
1 .
Herefter har Kommissionen tre valgmuligheder. Den kan vælge enten at
ændre
forslaget, at
trække det tilbage
eller at
opretholde
forslaget uændret.
8. Forfatningstraktatens
bestemmelser tages i anvendelse
Folketingets Europaudvalg har besluttet allerede nu at anvende
bestemmelserne i forfatningstraktatens protokol om nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet. Det sker for at være klar til fuldt ud at
udnytte
de nye muligheder, protokollen tildeler de nationale parlamenter.
Bilag 5 i denne beretning indeholder en detaljeret beskrivelse
af, hvordan Europaudvalget og fagudvalgene kan foretage en kvalificeret
vurdering af nærhedsprincippets overholdelse. COSAC-Sekretariatet i Bruxelles
tildeles en central rolle i forbindelse med formidlingen af resultaterne.
Modellen indeholder en særlig procedure for Folketingets løbende
overvågning af, om nærhedsprincippet overholdes. Modellen er baseret på det
grundlæggende princip, at Folketingets fagudvalg foretager den første
behandling af de relevante kommissionsforslag. Fagudvalget afgiver senest 4
uger efter forslagets fremsættelse en foreløbig indstilling til
Europaudvalget,
i de tilfælde fagudvalget vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret.
Herefter foretager Europaudvalget den endelige indstilling til Kommissionen.
Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem fagudvalgets indstilling og
Europaudvalgets holdning indkaldes til et fælles møde.
Det er EU-Sekretariatets opgave at foretage en administrativ
sortering af forslag til retsakter, således at kun væsentlige forslag
underkastes en subsidiaritetskontrol i fagudvalgene og i Europaudvalget.
–
Til
støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprincippet oversender regeringen et
foreløbigt
subsidiaritetsnotat over
væsentlige nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til Europaudvalget og
det/de
relevante fagudvalg, senest 2 uger efter at forslaget er fremsendt til Rådet
i
dansk sprogversion, jf. nedenstående. Notatet skal bl.a. indeholde en
angivelse
af formålet med Kommissionens forslag og gengive Kommissionens egen vurdering
af, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt. Dernæst skal det angives, om
regeringen på det foreløbige grundlag finder, at nærhedsprincippet er
overholdt, subsidiært ikke overholdt. De nærmere praktiske detaljer
vedrørende
notatets udformning og oversendelse aftales på administrativt plan.
Det skal gøres helt klart, at 6-ugers-fristen, der angives i
protokollen, giver meget kort tid til at føre en kvalificeret parlamentarisk
kontrol og reelt vil føre til et meget sammenpresset sagsforløb. Det er
derfor
af afgørende betydning, at der etableres et tæt og løbende samarbejde mellem
Folketingets Europaudvalg, fagudvalgene og regeringen.
9. Et bedre
beslutningsgrundlag
Et kvalitativt
forbedret beslutningsgrundlag
Regeringens information til Folketinget om EU-politikken er helt
afgørende for, at Europaudvalget kan udøve en kvalificeret parlamentarisk
kontrol af regeringens EU-politik. Informationen skal være af høj kvalitet og
udruste Europaudvalget med det bedst mulige beslutningsgrundlag.
Det centrale er, at kvaliteten af de fremsendte notater styrkes,
snarere end at papirmængden øges. Dog er der i takt med udviklingen af
samarbejdet
i EU og den stadig større sagsmængde, opstået visse behov for nye
informationer.
Tidlig orientering
om regeringens holdning
Blandt de vigtigste nyskabelser hører,
at regeringen fremover i de oversendte grundnotater skal angive sin
foreløbige generelle holdning til det/de omhandlede forslag. Allerede i
dag
orienteres en lang række interesseorganisationer, ngo’ere og kommunale
organisationer om regeringens holdning gennem deres medlemskab af regeringens
mange EU-specialudvalg.
Ligeledes skal
regeringen medtage oplysninger om andre landes holdninger, i det omfang disse
er offentligt kendte.
De af regeringen oversendte samlenotater udgør en på alle måder
opdateret version af grundnotatet. Dette indebærer bl.a., at samlenotaterne
skal indeholde et kort resume i tilfælde af, at notatet overstiger 2 sider.
Endvidere skal samlenotatet indeholde opdaterede oplysninger om regeringens
holdning og andre landes holdninger. Sidstnævnte oplysninger må dog være
generelt formulerede og erstatter ikke det mundtlige forhandlingsoplæg
ministeren præsenterer ved mødet i Europaudvalget.
Forelæggelse af
reviderede forhandlingsoplæg
Europaudvalget oplever i stadig flere tilfælde, at regeringen
forelægger sager med henblik på forhandlingsoplæg, før sagen har været til 1.
behandling i Europa-Parlamentet. Dette forhold skal ses på baggrund af, at et
stigende antal sager vedtages allerede efter Europa-Parlamentets 1.
behandling.
Som udgangspunkt er det en fordel, at Europaudvalget inddrages
på dette tidlige stadie i beslutningsprocessen, idet muligheden for at øve
indflydelse her er størst. Ulempen er imidlertid, at det manglende kendskab
til
Europa-Parlamentets synspunkter svækker Europaudvalgets beslutningsgrundlag.
Derfor anmodes regeringen om at være særlig
opmærksom på at orientere Europaudvalget om Europa-Parlamentets foreløbige
synspunkter i disse sager – i det omfang dette er muligt. Orienteringen
bør ske
i samlenotaterne, og ministeren bør desuden kunne redegøre herfor under
udvalgsmøderne.
I tilfælde, hvor der ikke
kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet efter 1. behandlingen,
er
det særlig vigtigt, at det af samlenotatet fremgår, i hvor høj grad der er
sket
grundlæggende ændringer i forslaget.
Regeringen er enig i, at i
tilfælde, hvor der er sket grundlæggende ændringer i forslaget, kan det være
nødvendigt at fremlægge forslag til et nyt forhandlingsoplæg.
Nye
oversigtsnotater
I takt med at sagsmængden i EU er vokset betydeligt, har der
vist sig et behov hos medlemmerne for at kunne få et bedre overblik over
sagerne inden for de enkelte fagområder. Det gælder såvel løbende som
kommende
sager.
På den baggrund er det aftalt, at
regeringen hvert halve år udarbejder et oversigtsnotat over vigtige
kommende sager på hvert enkelt ministerområde.
Kommissionen er endvidere i stigende grad begyndt at gøre brug
af høringer som led i det lovforberedende arbejde. Det er vigtigt, at
Europaudvalget får en hurtig orientering om Kommissionens høringsdokumenter,
således at der er reel mulighed for at øve indflydelse på de efterfølgende
forslag
til retsakter.
Det er aftalt, at
regeringen, når den afgiver høringssvar som led i det lovforberedende
arbejde,
fremsender disse til Europaudvalget.
Ugelister
Den eksisterende ordning, hvor regeringen oversender ugelister
over modtagne EU-dokumenter, bortfalder.
Bedre EU-papirer −
grundnotater
Fristerne skal overholdes
Europaudvalgets medlemmer har behov for på et tidligt tidspunkt
at få præcis og kortfattet information om de forslag, der er under behandling
i
EU-systemet. Et vigtigt redskab i den forbindelse er grundnotaterne.
I dag oversender regeringen grundnotater om alle direktivforslag
samt andre væsentlige forslag til retsakter og kommissionsbeslutninger. Et
grundnotat skal efter de gældende regler oversendes så tidligt som muligt og
så
vidt muligt inden 4 uger efter forslagets fremsættelse. Resumeet af
udestående
høringssvar kan i særlige tilfælde eftersendes på et senere tidspunkt, dog
senest 8 uger efter kommissionsforslagets fremsættelse. Hovedformålet med
grundnotaterne er således at give medlemmerne hurtig information om nye
initiativer fra Kommissionen.
Det er afgørende for en rettidig parlamentarisk behandling, at
fristen for oversendelse af grundnotater overholdes. Dette er ikke mindst
nødvendigt i forbindelse med fagudvalgenes behandling af EU-sager inden for
deres respektive områder.
Regeringens holdning skal angives
Det har afgørende betydning for medlemmernes mulighed for at
fortage en kvalificeret og målrettet sagsbehandling, at regeringens holdning
er
angivet i grundnotaterne. Kendskabet til regeringens holdning på et tidligt
stadie åbner mulighed for en mere kvalificeret debat i såvel fagudvalgene som
i
Europaudvalget.
Det er derfor aftalt med
regeringen, at den fremover i grundnotater angiver regeringens foreløbige
generelle holdning til et Kommissionsforslag.
Orientering om andre landes positioner
En anden mangel i relation til grundnotaterne er oplysninger om
andre landes holdninger. Der er behov for, at andre landes holdninger også
medtages i grundnotatet, når de er kendte.
Det er aftalt, at regeringen indføjer et afsnit i grundnotaterne om
generelle forventninger til andre landes holdninger, i det omfang dette er
muligt og holdningerne kendte.
Endelig er det vigtigt, at forslagets formål er tydeligt
beskrevet, at der redegøres for, hvilke problemer/spørgsmål der kan opstå i
en
dansk sammenhæng, og at øvrige relevante samfundsmæssige konsekvenser
forslaget
vil have for Danmark, angives. Endvidere bør der henvises til generelle
beslutninger
i den danske Europapolitik, f.eks. vedtagelser i folketingssalen. De
nøjagtige
krav til grundnotaternes form og indhold er beskrevet i bilag 1.
Nye retningslinjer
for grundnotater
For så vidt angår fristen for oversendelse af grundnotater
aftales det, at de oversendes, senest når den danske regering begynder at
binde
sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper, dog altid
senest 4 uger
efter forslagets fremsendelse til Rådet i dansk
sprogversion. Høringssvar fra interesseorganisationer og andre
høringspartnere
oversendes, så snart de foreligger. Grundnotaterne forbedres ved fremover at
indeholde tre nye elementer:
Et
afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til et
kommissionsforslag.
Et
afsnit om generelle forventninger til andre landes holdninger, i det omfang
dette er muligt og holdningerne kendte.
Et
afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvorvidt
forslaget
er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. (Dette element er en
opdatering og i givet fald udbygning af det foreløbige subsidiaritetsnotat,
som
regeringen skal oversende senest 2 uger efter, at forslaget er fremsendt til
Rådet
i dansk sprogversion.)
Høringsdokumenter
For så vidt angår høringsdokumenter fra Kommissionen, har disse
i stigende grad karakter af meddelelser og ikke som tidligere udelukkende
grøn-
og hvidbøger.
Derfor oversender
regeringen fremover grundnotater om samtlige grøn- og hvidbøger samt om
øvrige
væsentlige høringsdokumenter.
En særlig behandling af Kommissionens høringsdokumenter −
herunder grønbøger, hvidbøger, meddelelser o.a. − er allerede vedtaget
og
gennemført. Proceduren indebærer, at snarest muligt efter et høringsdokument
er
fremsat sættes det på dagsordenen for det kommende møde i Europaudvalget. På
mødet tager medlemmerne stilling til, om dokumentet skal behandles i
Europaudvalget, eller om det skal sendes videre til det relevante fagudvalg
med
anmodning om, at de behandler sagen. Når svaret fra fagudvalget foreligger,
sættes sagen igen på Europaudvalgets dagsorden med henblik på endeligt at
afgøre, om der skal afgives høringssvar, og om, hvordan sagen skal behandles
forud herfor – f.eks. høring, samråd med ressortministeren,
forespørgselsdebat
eller andet.
For grundnotater om høringsdokumenter gælder samme frist – og
samme vilkår i øvrigt – som for grundnotater om forslag til retsakter.
Bedre EU-papirer – samlenotater
De samlenotater, Europaudvalgets medlemmer i dag modtager fra
regeringen forud for udvalgsmøderne, er meget forskellige og af svingende
kvalitet. En del af forklaringen herpå er selvfølgelig, at der er forskel på
karakteren af sagerne afhængig af rådsformation. Men der har også udviklet
sig
meget forskellige praksisser i de forskellige ministerier.
For så vidt angår samlenotater, hvor der tidligere er udarbejdet
et grundnotat, skal det præciseres, at samlenotaterne bør have en karakter,
der
gør, at medlemmerne som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at
læse samlenotatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af
grundnotatet. Det vil sige, at samlenotatet skal indeholde den samme type
information som grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. For
så
vidt angår afsnittene om regeringens holdning og andre landes holdninger, er
det klart, at disse må være generelt formulerede og ikke erstatter den
mundtlige forelæggelse, som ministeren præsenterer ved mødet i Europaudvalget
og heller ikke det forhandlingsoplæg, der eventuelt forelægges i denne
forbindelse. Ændringer i forhold til grundnotatet skal markeres tydeligt,
f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen.
For så vidt angår samlenotater, hvor der ikke er udarbejdet et
grundnotat, dvs. sager, der ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke
har
været skønnet at være væsentlige, er det aftalt, at samlenotatet i princippet
skal indeholde de samme informationer som et grundnotat, dog kun i det omfang
det har relevans.
Det bør af samlenotatet fremgå − for de sagers vedkommende, der
afgøres med kvalificeret flertal − om den pågældende sag ventes sat til
afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan
indgå i et blokerende mindretal.
Det indskærpes, at samlenotater skal oversendes til Europaudvalget
og det/de relevante fagudvalg senest 8 dage før afholdelse af møde i
Europaudvalget.
Bedre EU-papirer –
komitésager
Antallet af komitésager har været stærkt stigende i de seneste
år. Det er derfor nødvendigt at forbedre og lette tilgængeligheden af de
fremsendte dokumenter og bilag. På den baggrund er det aftalt,
at regeringen på forsiden klart angiver sin
vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark af
komitéforslaget
samt regeringens stillingtagen til forslaget.
Det angives således om beskyttelsesniveauet er forbedret,
uændret eller forringet inden for områderne sundhed, sikkerhed, beskyttelse
af
miljøet og arbejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen.
I de få komitésager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angives
det ligeledes på forsiden, at forslaget ikke vedrører beskyttelsesniveauet i
Danmark.
Bedre EU-papirer –
redegørelser fra rådsmøder
Det er vigtigt for Folketingets behandling af EU-sager, at
Folketinget også modtager præcise informationer om, hvad der sker på
rådsmøderne. Redegørelserne bidrager bl.a. til at styrke medlemmernes
mulighed
for at vurdere, om ministeren loyalt har forvaltet et eventuelt mandat givet
i
Europaudvalget.
Det besluttes derfor, at
Folketinget så hurtigt som muligt, og senest 5 arbejdsdage efter hvert
rådsmøde, modtager en skriftlig afrapportering fra regeringen
, som kort og
præcist beskriver, hvad der er sket i de politisk interessante sager, og hvad
eventuelle afstemninger har resulteret i.
Endvidere skal der ved forelæggelsen fortsat være mulighed for
at bede den pågældende minister om at give en mundtlig orientering om
rådsmødet
på det førstkommende møde i Europaudvalget.
Forbedrede
dagsordener
Europaudvalgets dagsordener tilføjes oplysninger om, hvilke(t)
dansk ministerressort de enkelte dagsordenspunkter hører ind under.
Uformelle rådsmøder
Det har vist sig, at der ved afholdelsen af uformelle rådsmøder
under de seneste EU-formandskaber i flere tilfælde har været foretaget
drøftelser af væsentlig politisk betydning. Europaudvalget er ikke i alle
tilfælde blevet tilstrækkeligt orienteret om disse drøftelser.
Allerede i dag er regeringen forpligtet til at orientere
Europaudvalget om væsentlige sager, der forventes drøftet på uformelle
rådsmøder forud for disses afholdelse. I disse tilfælde afgiver regeringen
efterfølgende en skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb vedlagt
en eventuel pressemeddelelse. En sådan skriftlig redegørelse for det
uformelle
mødes forløb kan også afgives i tilfælde, hvor sagerne på mødet ikke forud
har
været forelagt Europaudvalget, jf. Europaudvalgets beretning af 27. september
1996.
Ovennævnte formuleringer fastholdes uændret. Det indskærpes dog
samtidig, at procedurerne skal efterleves fuldt ud, således at Europaudvalget
fremover bliver grundigt orienteret om væsentlige politiske drøftelser på de
uformelle rådsmøder.
10. Åbenhed i
Europaudvalget
Åbenhed er
afgørende for den demokratiske legitimitet
Spørgsmålet om åbenhed i Folketingets behandling af EU-sager har
gennem årene haft stor bevågenhed i Europaudvalget. Således havde
Europaudvalgets beretning fra 19. februar 1999 netop spørgsmålet om åbenhed
som
sit helt centrale omdrejningspunkt. Der blev her taget vigtige skridt mod en
styrket inddragelse af EU-politikken i det daglige parlamentariske arbejde
for
derved at skabe større gennemsigtighed og åbenhed i den hjemlige
EU-beslutningsproces.
Bestræbelserne på at styrke åbenheden og gennemsigtigheden i den
danske EU-beslutningsproces kan imidlertid ikke bero på for én gang vedtagne
procedurer og arbejdsmetoder. Behovet for åbenhed må løbende vurderes, ikke
mindst set i lyset af dynamikken i den europæiske udvikling, der i høj grad
har
udvandet skellet mellem udenrigs- og indenrigspolitik. I takt med at
EU-politik
i betydelig grad har fået indenrigspolitiske konsekvenser, er behovet for
mere
åbenhed om Folketingets behandling af EU-sager også øget. Det er i den
forbindelse
helt afgørende at forbedrede regler for åbenhed og gennemsigtighed i
beslutningsprocessen sker i sammenhæng med en øget inddragelse af
Folketingets
fagudvalg i behandlingen af EU-sager.
Det er, og har altid været, Europaudvalgets ønske at sikre den
højst mulige grad af åbenhed om sit arbejde. Overordnet bidrager en høj grad
af
åbenhed til at forbedre befolkningens og pressens kontrolmuligheder, samtidig
med at offentlighedens generelle indsigt i EU-sagerne styrkes. Åbenhed er
endvidere en afgørende forudsætning for en bredere demokratisk debat, hvilket
vil give EU-spørgsmål en mere markant placering på den politiske dagsorden i
den danske samfundsdebat.
Europaudvalget er samtidig bevidst om, at EU-sagernes særlige
karakter nødvendiggør en vis grad af fortrolighed i forholdet til regeringen.
Det er ikke i Europaudvalgets interesse at forringe regeringens muligheder i
at
opnå det for Danmark bedste resultat ved forhandlingerne i EU’s
ministerråd. I
den forstand står formuleringen fra Europaudvalgets første beretning i 1973,
om
at regeringen rådfører sig med Europaudvalget » således at såvel hensynet
til
Folketingets indflydelse som til regeringens forhandlingsfrihed respekteres«,
fortsat ved magt.
Ovennævnte hensyn er imidlertid ikke til hinder for at indføre
en række nye initiativer, der skal styrke åbenheden i Folketingets samlede
behandling af EU-sager, jf. næste afsnit.
Fagudvalgenes
inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsigtighed
Allerede i dag har Folketingets fagudvalg i vidt omfang valgt at
optage relevante EU-sager på udvalgsmødernes dagsorden. Derudover er
fagudvalgene alt afhængig af fagområde på forskellig vis gået dybere ned i
behandlingen på afgrænsede områder. Fagudvalgenes behandling vil nu blive
yderligere forstærket og systematiseret. Det sker bl.a. ved, at det i
Folketingets forretningsorden pr. 1. januar 2005 er blevet indføjet, at
udvalgenes sagsområder også omfatter EU-sager inden for sagsområdet. Det vil
dog fortsat være op til hvert enkelt fagudvalg selvstændigt at tilrettelægge
arbejdet
med EU-sager på den mest hensigtsmæssige måde.
Fagudvalgenes øgede inddragelse vil føre til en mere åben politisk
debat og øget opmærksomhed om EU-sagerne på et tidligt tidspunkt i
beslutningsprocessen. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med
fagudvalgenes
fremtidige kontrol af nærhedsprincippets overholdelse, jf. beretningens
kapitel
8 samt bilag 5. Kontrollen af nærhedsprincippet er i henhold til
forfatningstraktaten underlagt en kort 6-ugers tidsfrist, hvilket
nødvendiggør,
at fagudvalgene hurtigt sætter nye EU-forslag på dagsordenen med henblik på
at
vurdere deres overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fagudvalgets eventuelle
indstillinger til Europaudvalget vil være offentligt tilgængelige. Dette
gælder
også for den endelige indstilling, der vil blive fremsendt til EU’s
institutioner efter parlamentarisk koordination i Europaudvalget.
Åbenhed ved
mødeforberedelse, mødeafholdelse og opfølgning
Der er behov for øget åbenhed omkring møderne i Europaudvalget.
Der kan i den forbindelse sondres mellem tidsrummet lige op til møderne,
tidspunktet for selve mødeafholdelsen og tidsrummet umiddelbart efter
møderne.
Åbenheden vil blive styrket i alle tre faser.
1. fase består i forberedelsen af udvalgsmøderne, hvor langt
hovedparten af alle relevante dokumenter og notater allerede i dag er
offentligt tilgængelige på EU-Oplysningens hjemmeside. De forbedrede
dagsordener har ligeledes gjort Europaudvalgets møder mere gennemskuelige.
Der
kan dog ske yderligere forbedringer i denne fase, jf. nedenstående.
2. fase består i afholdelsen af Europaudvalgets møder. Det er
uomgængeligt, at der er et vist behov for fortrolighed omkring forelæggelsen
af
regeringens forhandlingsoplæg og de dermed forbundne drøftelser om den danske
forhandlingsstrategi. Dette ændrer dog ikke ved, at langt størstedelen af
drøftelserne under møderne ikke har en fortrolig karakter. Derfor vil hvert
ordinært europaudvalgsmøde fremover som udgangspunkt blive indledt med en
åben
del af op til én times varighed, jf. nedenstående model.
Det skal præciseres, at ministrenes forelæggelse af rådsmøder i
Europaudvalget generelt skal være kortfattede og have en mere politisk
karakter. Omfattende tekniske fremlæggelser bør derfor undgås eller begrænses
mest muligt.
Sidste og 3. fase består i orienteringen af pressen og
offentligheden efter møderne. Her kan der ligeledes ske forbedringer for at
styrke åbenheden og gennemsigtigheden, jf. nedenstående.
De månedlige møder med medlemmerne af Europa-Parlamentet jf.
kapitel 5, vil også bidrage til at skabe øget opmærksomhed og mere åbenhed
omkring behandlingen af EU-sager i såvel Folketinget som i
Europa-Parlamentet.
Kommenterede
dagsordener og møderesumeer
Folketingets EU-Sekretariat vil som led i bestræbelserne på at
skabe mere åbenhed udarbejde en kommenteret dagsorden forud for hvert møde i
Europaudvalget samt et møderesumé umiddelbart efter mødet, sådan som det
eksempelvis sker i Sverige. Såvel den kommenterede dagsorden som møderesuméet
skal være kort, præcist og fokusere på de mest centrale sager på dagsordenen.
Kommenterede dagsordener og møderesuméer er især møntet på at
give journalister, organisationsrepræsentanter og andre interesserede let
tilgængelig og aktuel information om Europaudvalgets aktuelle aktiviteter.
Den
svenske Riksdag har gode erfaringer med denne form for informationsservice,
jf.
bilag 4.
Model for åbne
møder i Europaudvalget
Der introduceres hermed en åben del af europaudvalgsmøderne, der
normalt vil finde sted som første punkt på dagsordenen for udvalgsmødet. Den
åbne del af mødet kan have en varighed af maksimalt 1 time. Under den åbne
del
vil én udvalgt minister fremlægge aktuelle, væsentlige sager og efterfølgende
besvare spørgsmål fra medlemmer af Europaudvalget samt fra partiernes
fagordførere,
der vil have adgang til at deltage i denne del af mødet. Punkterne på den
åbne
del af europaudvalgsmødet fastsættes i enighed mellem regeringen og
Europaudvalget.
Flere EU-debatter i
Folketingssalen
Endelig vil der blive tilrettelagt flere EU-debatter i Folketingssalen.
Dette vil yderligere styrke åbenheden om EU-politikken. Der vil hvert halve
år
blive afholdt en forespørgselsdebat om det aktuelle formandskabsprogram. En
gang årligt gennemføres en forespørgselsdebat om Kommissionens lovgivnings-
og
arbejdsprogram samt om Rådets flerårige strategiske program.
11. Afslutning
Med denne beretning er rammerne lagt for, at Europaudvalget og
fagudvalgene samlet vil kunne styrke og kvalificere den parlamentariske
kontrol
af EU-sagerne. De nye tiltag afspejler, at EU-politik i stigende grad har
fået
indenrigspolitiske konsekvenser og derfor på mange områder udgør en
integreret
del af dansk politik.
Endvidere tager denne beretning højde for, at den nye
forfatningstraktat giver nye indflydelsesmuligheder for de nationale
parlamenter i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet.
Beretningen kan dog ikke stå alene, og gevinsterne kommer ikke
af sig selv. Rammerne skal nu udfyldes, og i den forbindelse er det afgørende
med et fortsat konstruktivt samarbejde mellem Folketingets Europaudvalg,
fagudvalgene, regeringen og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Bilag
1
Minimumskrav til regeringens grundnotater og
supplerende notater
vedr. EU-initiativer
Emne
Krav
Dokumenttype
Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er
tale om, f.eks. grundnotat, supplerende grundnotat og aktuelle notater.
Initiativets titel
Korrekt titel skal angives + evt. »kælenavn«, f.eks.
»madsminkedirektivet«”.
Parallelomdelt til
fagudvalg
Det skal af grundnotatet fremgå, om dette ligeledes er
fremsendt til et eller flere fagudvalg.
Identifikation
KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere
angives, hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til
tidligere
KOM-nr.
Datoer
Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen
for Kommissionens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.
Hjemmelsgrundlag
Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken
beslutningsprocedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles
beslutningsprocedure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til
bemyndigelsesdirektivet eller forordningen.
Sprogbrug
Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. »gennemføre«
i stedet for »implementere«, »gøre lovlig« i stedet for »legalisere«, »sætte
i gang« i stedet for »initiere«).
Tidligere forelæggelse for EUU
Datoer for tidligere forelæggelser samt angivelse af, om
disse har været til orientering eller med henblik på forhandlingsoplæg.
Resumé
Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af
indholdet og de forventede konsekvenser.
Indhold
2
Forslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget.
Hvis der er tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark,
hvilke ændringer forslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal
gennemføres ved lov eller er ministerens bemyndigelse.
Subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne
Regeringens selvstændige vurdering – ej blot en gengivelse
af Kommissionens holdning.
Forslagets konsekvenser
Fordelt på følgende punkter:
–
Statsfinansielle
–
Samfundsøkonomiske
–
Miljømæssige
–
Beskyttelsesniveau
–
Lovgivningsmæssige konsekvenser fremgår af afsnittet
om Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.
Høring
Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det
vigtigste i høringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også
udtalelser fremkommet på møder i § 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget
(fiskeri).
Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden 4-ugers-fristens udløb, angives
den af regeringen fastsatte høringsfrist, og hvilke høringsparter dokumentet
er fremsendt til.
Dansk holdning
Notatet skal angive
regeringens foreløbige generelle holdning til et kommissionsforslag. Hvis
Folketinget, herunder fagudvalgene, på et tidligt tidspunkt kender til
regeringens holdning i sagen, vil det give bedre muligheder for at foretage
en mere kvalificeret og målrettet sagsbehandling af EU-sagerne.
Evt. forhandlingssituation
Det skal i sager, som
afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samlenotatet,
om den
pågældende sag ventes sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme i
mindretal, eller om Danmark kan indgå i et blokerende mindretal.
G
enerelle forventninger til andre landes holdninger
angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang dette er muligt og
holdningerne kendte.
Danske Europapolitiske beslutninger
Der skal henvises til relevante Europapolitiske beslutninger
vedtaget i Folketinget, f.eks. vedtagelser.
Bilag 2
Uddrag af bemærkninger til revideret
forretningsorden for Folketinget
Bemærkninger til forslaget
(om ændring af § 7, stk. 2)
Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager.
Fagudvalgene modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget.
Flere
fagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer
om Kommissionens grønbøger og hvidbøger.
De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de
relevante ministre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældende
ministerråd. I nogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftlig
indstilling til Europaudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid
vanskeligt at øve større indflydelse på den endelige udformning af et
kommissionsforslag.
Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter
Europa-Parlamentets
1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involvering af
Europaudvalget og fagudvalgene.
En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til
at sikre Folketinget størst mulig indflydelse på EU-sager.
For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at
det direkte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig
del
af deres ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal
finde
sted tidligt for at få størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen.
Bilag 3
Aftalte administrative forbedringer i
forbindelse med Beretningen
Forbedring af dagsordenen:
–
Angivelse på
dagsordener af, hvilken minister der forelægger hvilke punkter, og hvilke
ministre
der er ressortansvarlige for de enkelte punkter.
–
Angivelse på
dagsorden af, hvilke punkter der er a-punkter, hvilke punkter, der afgøres i
skriftlig procedure, og hvilke punkter der forventes behandlet på et kommende
rådsmøde. Angivelse af KOM-numre (subsidiært procedurenumre) på dagsordener
såvel som samlenotater.
Formaliakrav til eksisterende notater:
–
Fast defineret
elektronisk format for diverse typer notater. Europaudvalget fremsender en
skabelon
hertil, som Udenrigsministeriet videresender til alle ministerier.
Indskærpelse af tidsfrister for oversendelse
af notater:
–
Samtidig
oversendelse af bilag til Europaudvalget og fagudvalg.
–
Elektronisk
oversendelse af bilag samtidig med oversendelse af trykte bilag.
Bilag 4
Erfaringer fra andre EU-lande
Orientering om
regeringens holdning kan ske efter svensk og finsk praksis
I Finland og Sverige har det lige siden landene blev
EU-medlemmer været et krav, at regeringen i grundnotaterne så vidt muligt
skal
redegøre for, hvilken politisk holdning den har til de pågældende EU-forslag.
Ifølge den finske grundlov skal regeringen oplyse parlamentet om
relevante EU-sager »uden forsinkelse«. Det fortolkes i praksis således, at
regeringens holdning i en konkret sag skal være det finske parlament i hænde,
senest når den finske regering begynder at binde sig til holdninger i Rådets
arbejdsgruppe. I gennemsnit går der omtrent 3-4 uger fra et forslag er
fremlagt
af Kommissionen, til regeringen sender parlamentet et offentligt grundnotat,
der indeholder regeringens foreløbige holdning til sagen.
I Sverige modtager parlamentet inden 5 uger efter et forslag er
fremsat et offentligt grundnotat, hvor regeringen angiver sin foreløbige
holdning til forslaget. De svenske grundnotater indeholder desuden et kort
afsnit, der refererer de øvrige medlemslandes holdning til forslaget.
Engelsk
praksis for »grundnotater« efter senest 12 arbejdsdage
I det engelske underhus
House
of Commons
er det en etableret praksis, at regeringen sender forslag til
lovgivning fra Kommissionen til parlamentet inden 2 arbejdsdage efter, at
regeringen (udenrigsministeriet) har modtaget det på engelsk. Herefter skal
regeringen sende et notat – et såkaldt »explanatory memorandum« –
om forslaget
til parlamentet senest 10 arbejdsdage efter fremsendelsen af forslaget. Nogle
gange er der behov for mere tid, men i så fald skal dette accepteres af
parlamentet/europaudvalget.
Dette betyder, at der normalt ikke må gå mere end 12 arbejdsdage
fra Kommissionens fremsættelse af et forslag til modtagelsen af notatet i
parlamentet.
Alle forslag, der fremsendes til parlamentet, ledsages af et
notat. Nogle gange vil udvalget modtage et notat på baggrund af et
foreløbigt,
endnu ikke fremsat forslag, hvis der ellers ikke er tid til behandlingen i
udvalget.
Vedrørende forslag af mindre politisk betydning modtager udvalget et kort
notat, der ikke indeholder alle kategorier af oplysninger og ikke er
underskrevet af ministeren.
Svenske
erfaringer med pressemeddelelser
I Sverige udarbejder informationsmedarbejdere for Riksdagens Europaudvalg
(EU-nämden) korte pressemeddelelser både før og efter afholdelsen af møder i
udvalget. Pressemeddelelserne er tilgængelige på den svenske EU-oplysnings
hjemmeside og indeholder alle elektroniske henvisninger til de relevante
mødebilag.
Erfaringerne med brugen af pressemeddelelser er overvejende
positive. Der er stor interesse for pressemeddelelserne blandt journalister,
der anvender pressemeddelelserne som baggrund for EU-nämdens mødeaktivitet
samt
vedrørende aktuelle EU-sager. Det sker imidlertid kun sjældent, at
pressemeddelelserne
bliver citeret i pressen.
Bilag 5
Folketingets og fagudvalgenes inddragelse i
kontrollen med nærhedsprincippet
I det følgende søges kort opstillet en mulig tilgang til kontrollen
med nærhedsprincippet.
Dette sker dels i form af et forslag til, hvordan
proceduren
for kontrollen kunne se ud
under de givne forudsætninger (I), dels i form af et forslag til, hvilke
konkrete kriterier
der i givet fald
skal lægges til grund (II).
I–Procedure
Nedenfor angives i skemaform, hvordan fagudvalgenes og
Europaudvalgets kontrol af nærhedsprincippet kunne se ud, såfremt
6-ugers-fristen
i den nye forfatningstraktat lægges til grund. Det understreges, at der er
tale
om en foreløbig model af kontrollen.
Det bemærkes i den forbindelse, at 6 uger ikke er lang tid i betragtning
af de mange parter, der i givet fald skal involveres i proceduren.
Model for nærhedsprincippets
behandling i fagudvalgene og i Europaudvalget
Trin
Procedure
(1)
Kommissionen fremsætter forslag til retsakt.
(2)
Senest
2 uger
efter forslagets fremsættelse
Regeringen udarbejder og fremsender et foreløbigt subsidiaritetsnotat
inden for 2 uger til Europaudvalget og det/de relevante fagudvalg.
EU-sekretariatet lægger subsidiaritetsnotatet og
tilhørende forslag til elektronisk høring på EU-Oplysningens hjemmeside.
Europaudvalget behandler lovforslaget og sender relevante
forslag i høring i det/de pågældende fagudvalg.
Det/de relevante fagudvalg orienteres om eventuelle elektroniske
høringssvar.
(3)
Senest
4 uger
efter forslagets fremsættelse
Regeringen har fremsendt grundnotat til fagudvalg og til
Europaudvalget. Regeringens vurdering af, hvorvidt nærhedsprincippet er
overholdt, er indarbejdet i grundnotatet.
Fagudvalget har behandlet forslaget og har eventuelt udarbejdet
og fremsendt en udtalelse til Europaudvalget.
COSAC orienteres, såfremt fagudvalget vurderer, at der er
problemer i forhold til nærhedsprincippet.
(4)
Senest
6 uger
efter forslagets fremsættelse
Europaudvalget behandler forslagets overensstemmelse med
nærhedsprincippet på grundlag af udtalelsen fra fagudvalget, regeringens
grundnotat, inklusive subsidiaritetsnotat, eventuelle elektroniske
høringssvar og eventuelle bemærkninger fra andre parlamenter/COSAC.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem fagudvalgets udtalelse
og Europaudvalgets holdning indkaldes til et fælles møde.
Europaudvalgets
indstilling
undertegnes af Europaudvalgets formand og/eller
kontrasigneres af Folketingets formand. Indstillingen fremsendes til
regeringen,
Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet samt de øvrige nationale
parlamenter
i EU (COSAC).
II–Konkrete
kriterier for prøvelsen af nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet indebærer, at beslutninger skal træffes så tæt
på borgerne som muligt. Nærhedsprincippet er defineret i
forfatningstraktatens
artikel I-11.3:
»I medfør af
nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under
dens
enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke
i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt,
eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller
virkninger
bedre kan nås på EU-plan.«
Med andre ord finder nærhedsprincippet anvendelse ved vurderingen
af, om
et givent forhold skal reguleres
på EU-plan.
Nærhedsprincippet er i sin natur meget politisk og ikke helt
nemt at gøre operationelt. Dette ses eksempelvis også i EF-Domstolens
praksis,
idet denne indtil videre ikke har tilsidesat en retsakt med den begrundelse,
at
nærhedsprincippet ikke var respekteret
3 . Dette samme kunne på
sin vis siges om proportionalitetsprincippet, hvilket dog ikke har hindret
EF-Domstolen i at etablere en omfattende praksis for fortolkningen af dette
princip. At et princip er vanskeligt håndterbart, behøver med andre ord ikke
at
betyde, at det ikke kan have stor praktisk relevans
4 .
Nærhedsprincippet kontra proportionalitetsprincippet
Nærhedsprincippet omtales en række forskellige steder i såvel
det gældende traktatgrundlag
5
som i den
politisk vedtagne forfatningstraktat
6 , ofte sammen med
proportionalitetsprincippet.
De to principper kan måske i et vist omfang siges at overlappe
hinanden – imidlertid lægges der i det følgende til grund, at der er
tale om
to separate og af hinanden uafhængige principper:
Nærhedsprincippet indebærer, at EU kun handler i det omfang,
den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes på nationalt
plan. Nærhedsprincippet er med andre ord et slags supplerende
kompetencetildelingsprincip. Er nærhedsprincippet ikke respekteret, har EU
ikke kompetence til at handle på det pågældende område.
Proportionalitetsprincippet er derimod ikke et
kompetencetildelingsprincip. Anvendelsen af proportionalitetsprincippet er
først
relevant, når der er truffet beslutning om at handle på EU-plan –
herefter er
det proportionalitetsprincippet, der fastlægger, hvilke tiltag der finder
anvendelse, og hvor indgribende disse skal være.
Man kan med andre ord lidt forenklet sige, at nærhedsprincippet
finder anvendelse ved vurderingen af, om der er et problem, der kan og skal
løses på EU-plan, mens proportionalitetsprincippet finder anvendelse, når man
skal vurdere, hvordan problemet så skal løses. Man kan også sige, at
proportionalitetsprincippet regulerer, hvilken type værktøj der skal anvendes
– skal sømmet hamres i med en lægtehammer eller med en forhammer?
−
mens subsidiaritetsprincippet anvendes i forbindelse med vurderingen af, om
der overhovedet er et søm.
I EU-Konventets arbejdsgruppe 1, der behandlede
nærhedsprincippet, siges der følgende om nærhedsprincippet: Da
»nærhedsprincippet
er et princip, der i hovedsagen er af politisk karakter, og hvis
gennemførelse
indebærer en omfattende skønsmargen for institutionerne bør kontrollen med
overholdelsen heraf i hovedsagen være politisk.«
De følgende forslag til kriterier for vurderingen af nærhedsprincippet
er baseret på EF-traktatens protokol 30, stk. 5 og 6.
Retningslinjer ved vurderingen af nærhedsprincippet:
Overordnet
målsætning:
Fællesskabsmålet kan bedre nås på fællesskabsplan end på
nationalt plan
Har det forhold, der reguleres med forslaget til retsakt,
tværnationale aspekter, som ikke på tilfredsstillende vis kan reguleres ved
handling fra medlemsstaternes side?
Vil manglende handling fra Fællesskabets side eller
handling alene fra medlemsstaternes side være i strid med traktatens krav?
Vil handling på fællesskabsplan have klare fordele på
grund af omfanget af eller virkningerne heraf sammenlignet med en handling
fra medlemsstaternes side?
For god ordens skyld bemærkes, at det fremgår udtrykkeligt af
forfatningstraktaten,
at Domstolen (fortsat) har kompetence til at udtale sig om krænkelser af
nærhedsprincippet. Med den øgede fokus på princippet kunne det forventes, at
flere sager om princippet vil blive indbragt for omstolen.
På et eller andet tidspunkt vil man derfor formentlig kunne udlede
retningslinjer for det nærmere indhold af princippet af Domstolens praksis.
Officielle noter
1
Tærsklen er lavere – en fjerdedel – vedrørende forslag der ligger
inden for forfatningstraktatens
bestemmelser i DEL III, afs. III, kap. IV: Området med frihed, sikkerhed og
retfærdighed.
2
Der henvises til den særlige procedure, der er vedtaget ifm. kontrol af
nærhedsprincippet.
3
EU-Karnov s. 55. EF-Domstolen er generelt tilbageholdende med at efterprøve
politisk/økonomiske
skøn.
4
Nærhedsprincippet kan måske også siges at udgøre en slags formodningsprincip
eller bevisbyrderegel: Det har formodningen imod sig, at et område skal
reguleres på EU-plan – ønsker man alligevel at regulere på EU-plan, skal
der
argumenteres overbevisende for dette: Kommissionen har med andre ord en
bevisbyrde, den skal løfte; denne bevisbyrde kan så løftes gennem en
ordentlig
begrundelse i forslaget til EU-retsakt.
5
Som f.eks. i TEU’s præambel, TEU artikel 1, TEF artikel 5 og TEF
protokol 30.
6
Artikel I-11 samt Protokollen om anvendelsen af nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
Lignende dokumenter
- Beretning om Folketingets behandling af EU-sager i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet i EU Retsinformation · 6. juli 2010
- Beretning om EU-reformgruppens anbefalinger Retsinformation · 9. juli 2022
- Beretning om opfølgning på konferencen om samspillet mellem Folketing og regering (Vedrørende lovforberedelsen og udvalgsbehandlingen af lovforslag m.v.) Retsinformation · 14. maj 2007
- Betænkning og indstilling vedrørende ændring af forretningsorden for Folketinget, folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold Retsinformation · 12. maj 2011
- Beretning om Europaudvalgets fremtidige arbejde Retsinformation · 16. maj 2001
- Beretning om større åbenhed i den danske EU-beslutningsproces m.v. Retsinformation · 27. februar 1999