1989 BSF 41 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOLIDARISK OG GRØN AFGIFTSREFORM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag med følgende indhold:
1) Momsen på basale fødevarer og bøger nedsættes til 9 pct. Der nedsættes
et hurtigarbejdende udvalg, der skal undersøge mulighederne for anvendelse af
differentieret moms på andre områder.
2) Der afsættes 1 mia. kr. til sænkning af daginstitutionstaksterne.
3) Børnefamilieydelsen øges til mindst 6.500 kr. pr. barn.
4) Der afsættes yderligere 2 mia. kr. til billiggørelse og udbygning af
den kollektive trafik.
5) Der indføres en række nye økologiske afgifter, og de eksisterende
energi- og miljøafgifter skærpes. Herunder indføres der energiafgifter for
erhvervslivet, ligesom man har det i de fleste andre vesteuropæiske lande.
Energiafgifterne indrettes i hovedsagen således, at afgifterne er afhængige
af forureningen ved afbrændingen.
Bemærkninger til forslaget
SF's bud på en omlægning af afgiftssystemet skal af hensyn til den sociale
og økologiske balance ses i nøje sammenhæng med:
Forslag til folketingsbeslutning om en solidarisk skattereform.
(Beslutningsforslag nr. B 40), der er fremsat sammen med nærværende
forslag.
Afgiftsomlægningen bygger på tre hovedprincipper:
1) En mere social og solidarisk omfordeling.
2) En tilskyndelse til sparsommelig ressourceudnyttelse.
3) Færre muligheder for at udnytte forskelle mellem det danske og
nabolandenes afgiftssystem.
En omlægning af afgifterne efter disse principper betyder, at Danmark på
en række områder i større udstrækning får et afgiftssystem, der minder om de
nordiske og de nordlige EF-landes. Men på en række andre områder vil Danmark
fortsat have et afgiftssystem, som adskiller sig fra især EF-landenes.
Vi skal ikke ændre vort afgiftssystem, fordi EF-Kommissionen sætter det
Læs alt
under pres. Men når SF altid har talt for en mere retfærdig og en mere
økologisk bestemt afgiftspolitik, fraviger vi naturligvis ikke dette
synspunkt, selv om det betyder en vis tillempning til de nordeuropæiske
landes afgiftssystemer. Det kan tværtimod være en fordel, hvis
afgiftssystemet som bivirkning bliver mere modstandsdygtigt over for
omgåelser. På andre punkter - især hvor det drejer sig om at harmonisere
energiafgifter og de såkaldte giftskatter - vil der, når SF's forslag er
gennemført, fortsat være afgørende forskel på Danmark og de nærmest
beliggende EF-lande. Det skyldes, at SF lægger afgørende vægt på, at skatte-
og afgiftsreformen både skal være solidarisk og økologisk forsvarlig.
Afgifterne i regeringens plan - og afgifterne i S-planen - mangler helt
miljøvinklen, og endelig er de et knæfald for EF's harmoniseringsdille. SF
synes, at afgifterne på øl, vin, spiritus og tobak er væsentlige af
sundhedsmæssige hensyn, og at biler og benzin og anden energi fortsat bør
være belagt med høje afgifter af miljøhensyn.
Almindelige bemærkninger
Momsen er 22 pct. på alle varer i Danmark. Her afviger Danmark også fra de
lande, vi normalt sammenligner os med, idet der i andre lande er lavere
momssatser på fødevarer og på andre varer, som skønnes særlig nødvendige.
Hertil kommer, at en høj moms har tendens til socialt set at vende den
tunge ende nedad, således at de laveste indkomster anvender relativt mest på
momsbelagt forbrug.
Afgiftspolitikken i Danmark er primært blevet opbygget med det formål, at
der skal skaffes penge i kassen. Men i et vist omfang er afgiftssystemet også
baseret på sundhedsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige betragtninger. I
det nuværende afgiftssystem er miljøhensynet imidlertid behandlet meget
stedmoderligt.
En række af de miljøafgifter, der blev vedtaget i sidste folketingsår
(afgift på detailsalgspakninger, CFC-afgift m.v.), fik kun et miljømæssigt
sigte i kraft af bemærkningerne til forslagene.
Kun gennem en mere sparsommelig ressourceudnyttelse vil det være muligt at
klare de stigende affalds-, forurenings- og ressourceproblemer samt leve op
til intentionerne i Brundtlandrapporten.
Miljøhensynene i afgiftspolitikken er imidlertid ofte i modstrid med
socialpolitiske hensyn. Derfor er det nødvendigt at supplere de økologiske
afgifter med afbalancerende overvejende socialpolitisk begrundede forslag. Ud
over at sænke momsen på basale fødevarer til 9 pct. foreslås det derfor også,
at daginstitutionsbetalingen sænkes, at børnefamilieydelsen hæves, og at der
afsættes yderligere midler til billiggørelse og udbygning af den kollektive
trafik.
9 pct.-momssatsen
Den danske momssats på 22 pct. sættes ned til 9 pct. for basale fødevarer
og bøger. Den sammenvejede momssats bliver således godt 19 pct. Derved bliver
spændet til eksempelvis de vesttyske satser på 14 og 7 pct. mindsket
væsentligt. Vesttyskland har i øvrigt vedtaget at forhøje den høje sats til
16 pct. som led i EF's afgiftsharmonisering.
En sådan momssænkning vil have en gavnlig fordelingspolitisk virkning, og
den vil samtidig reducere grænsehandelsproblemerne.
Begrebet basale fødevarer omfatter f.eks.:
Mel, gryn, brød.
Kød, kødkonserves.
Fisk, fiskekonserves.
Mælk, ost, æg.
Smør, margarine m.v.
Frugt og grøntsager.
Kartofler.
Herudover belægges bøger med 9 pct. moms.
Det umiddelbare provenutab ved at sænke momsen til 9 pct. for disse
varegrupper er i størrelsesordenen 10 mia. kr.
Lavere daginstitutionstakster
Småbørnsfamiliernes anstrengte økonomi lettes gennem en nedsættelse af
forældrebetalingen for børnepasning. Der indføres obligatorisk
søskendemoderation, den maksimale forældrebetaling nedsættes fra 35 til 25
pct., og fripladsgrænserne forbedres.
Grænsen for fuld friplads hæves fra de nuværende 40.000 kr. til 60.000 kr.
Den øverste indtægtsgrænse for delvis friplads hæves samtidig. Med de
gældende regler betales fuld daginstitutionstakst fra en skattepligtig
husstandsindkomst på 135.000 kr. Denne grænse hæves til 200.000.
Selve forhøjelsen af indtægtsgrænsen rummer naturligvis umiddelbare
fordele for børnefamilierne. Herudover løser det længere interval for
optrapning til fuld betaling en lang række samspilsproblemer for
småbørnsfamilierne.
Den fuldt udbyggede daginstitutionspakke anslås at koste omkring 1 mia.
kr.
Højere børnefamilieydelse
Børnefamilieydelsen hæves med mindst 1.000 kr. til 6.500 kr. pr. barn.
Omkostningen ved denne forbedring for børnefamilierne er ca. 1 mia. kr.
Billiggørelse og udbygning af den kollektive trafik
For at billiggøre og udbygge den kollektive trafik afsættes yderligere 2
mia. kr. Fordelingen af tilskuddet mellem DSB og de amtskommunale
trafikselskaber tages op til forhandling mellem de berørte parter. Vi
opfordrer samtidig de store bykommuner til at opkræve bompenge af privatbiler
for at begrænse biltrafikken. Bompengene kan bl.a. anvendes til billiggørelse
og udbygning af den lokale kollektive trafik.
Økologiske afgifter
Der bør indføres en række økologiske afgifter, som ud over at medvirke til
at finansiere momsnedsættelsen vil have en gunstig virkning på
miljøbelastning og ressourceforbrug.
De økologiske afgifter opdeles i to grupper, afgifter, hvis sigte er en
egentlig styring af miljøbelastningen med henblik på i sammenhæng med andre
styringsmåder at fremskynde udviklingen af renere teknologi og et bedre
miljø, samt afgifter, der først og fremmest har til formål at skaffe staten
indtægter inden for miljøområdet, idet disse afgifter dog samtidig i kraft af
deres størrelse skal tilskynde til indførelse af besparelser på det
afgiftsbelagte forbrug.
Den første kategori, egentlige økologiske afgifter, er afgifter, hvor
provenuet ikke tjener et fiskalt formål. Derfor vil pengene som hovedregel
blive kanaliseret tilbage til den sektor, pengene kommer fra. Men ved at
afgiftsbelægge forurenende produktion (eller forbrug) og tilbageføre pengene
til den sektor i samfundet, hvor de er opkrævet, ved at give tilskud til en
økologisk bæredygtig omstilling fremmes en nødvendig strukturændring.
Målsætningen er, at der i produktionen sker en løbende omstilling i retning
af produktion med renere teknologi.
Den anden kategori, der foreslås, må betegnes som blandingsafgifter, idet
de tjener både til at skaffe kroner i kassen og til at sikre en bæredygtig
udvikling. Disse afgifter, som vi vil betegne fiskal-økologiske afgifter,
vedrører især afgifter på affaldsbehandling, usorteret renovation,
vandforbrug og spildevandsafledning. Gøres disse afgifter forbrugsafhængige,
vil de i modsætning til andre afgifter ikke virke tungest på de laveste
indkomstgrupper. Samtidig vil de alt efter deres højde tilskynde til
besparelser, mindre affaldsproduktion m.m.
Set i relation til problemerne med grænsehandel udmærker disse
fiskal-økologiske afgifter sig i øvrigt ved at være lagt på områder, der
generelt ikke bevirker forøget grænsehandel. SF har overvejet at ligestille
afgifter på diesel med benzinafgifter af miljømæssige årsager, men afventer
det udredningsarbejde herom, der for tiden foregår i Miljøministeriet.
For børnefamilier vil der være behov for særlige foranstaltninger, f.eks.
forhøjelsen af børnefamilieydelsen, jf. forslagets punkt 3.
Da grænsehandelsproblemerne på grund af regeringens principløse
eftergivenhed over for EF gør det vanskeligt at forhøje punktafgifter på en
lang række varer, er det vigtigt at forhøje eller i det mindste fastholde
afgifterne på forbrug, som er vanskeligt at flytte til udlandet. Et eksempel
herpå er vægtafgiften på person- og lastbiler, der ikke har været forhøjet i
årevis, og som nu bør fordobles. Et andet eksempel er ejendomsskatter. Da
både skattereform og kartoffelkur har presset husejernes økonomi, er det
næppe muligt at forhøje disse i øjeblikket, men det er vigtigt at fastholde
deres relative niveau.
Egentlige økologiske afgifter
Afgiftsniveauet på miljøbelastende stoffer bør baseres på disses virkning
på miljøet. Jo farligere et stof er, jo større skal afgiften være, også selv
om emissionen holder sig inden for en nærmere fastsat lav grænseværdi. Dermed
vil brugeren af stoffer eller produktionsmetoder, der indebærer emission af
farlige stoffer, blive tilskyndet til anvendelse af erstatningsstoffer eller
til at igangsætte udviklingen heraf.
Vi er opmærksomme på, at grænseværdierne skal være lavest mulige, så man
ikke blot kan betale sig fra at forurene, og vi er opmærksomme på, at der er
en risiko for, at afgiften blot væltes over på forbrugerne. Såfremt
virksomhederne - og det er trods alt det normale - befinder sig i et
konkurrerende marked, vil afgifterne næppe fuldt ud bliver betalt af
forbrugerne. Der vil således være et klart økonomisk incitament til at
producere mere miljørigtigt.
Provenuet fra denne type økologiske afgifter, der ikke har noget fiskalt
sigte, anvendes som tilskud til udvikling af renere teknologi og indgår altså
ikke som et almindeligt skatte- og afgiftsprovenu på finanslovens
indtægtsside.
Følgende afgifter foreslås gennemført som egentlige økologiske afgifter,
dvs. afgifter, hvor provenuet i fuldt omfang tilbageføres til de berørte
sektorer:
Afgift Sats Provenu Styringsform
Mio. kr.
---------------------------------------------------------------------
Kunstgødning 1 kr./kg N 200 Miljøfond mhp.
tilbageføring direkte
til den sektor, pengene
kommer fra.
F.eks. tilbageføres
kunstgødningsafg. til
landbruget
Pesticider 10 pct. 150
Fosfor 50
Organiske
opløsningsmidler 100
Spildevandsudledning 13 kr./(m3) 120
---------------------------------------------------------------------
Fiskal-økologiske afgifter; energiafgifter
Energiafgifterne foreslås gradvis omlagt og forhøjet med ca. 7 mia. kr.,
sådan at alle energiformer afgiftsbelægges efter CO2-udslippet (benzin se dog
nedenfor).
Elværkerne pålægges at bortskaffe deres affald - især flyveasken - på en
økologisk forsvarlig måde.
Der opkræves yderligere benzinafgift på 1 mia. kr., idet afgiftsspændet
mellem blyholdig og blyfri benzin fastlægges til 50 øre plus moms ( i dag 47
øre plus moms).
Det danske erhvervsliv betaler ikke energiafgifter i modsætning til
erhvervslivet i andre vesteuropæiske lande. Ud fra en miljømæssig betragtning
er det meget uheldigt, fordi erhvervslivet herved ikke får nogen særlig
tilskyndelse til at spare på energien og dermed medvirke til at begrænse
forureningsproblemerne.
Erhvervslivets kommende energiafgifter bør udformes under nøje hensyntagen
til de miljømæssige gener, der påføres samfundet. Afgiftsgrundlaget skal være
den faktiske forurening ved afbrændingen. Af hensyn til konkurrenceevnen er
det kun muligt at pålægge typiske hjemmemarkedserhverv de fulde afgifter.
Udlandskonkurrerende erhverv kan kun nettobelastes med afgifter i
overkanten af EF's gennemsnit. Afgifter herudover skal tilbageføres til den
pågældende sektor til støtte for en økologisk omstilling i sektoren. Det sker
som tilskud til energibesparende foranstaltninger. Derved opnås en anden
gunstig virkning, nemlig at også de udlandskonkurrerende erhverv får et øget
incitament til at spare på energien.
Differentieret vægtafgift
Den nuværende vægtafgift for både person- og lastbiler forhøjes og gøres
samtidig differentieret. Der indføres tre klasser efter forureningsgrad: (1)
De mindst forurenende, californisk standard, (2) EF/USA-katalysatornorm og
(3) andre biler. Målet er, at klasse (1) ikke gøres nævneværdigt dyrere end i
dag. For specielt lastbiler betales en vægtafgift efter ovennævnte normer
kombineret med en progressiv afgift efter akseltryk - enten efter
totalvægt/aksel eller efter t/km. Merprovenuet kan skønnes til 3,5 mia. kr.
Affaldsafgift
Den nuværende affaldsafgift fordobles. Merprovenuet skønnes til 0,5 mia.
kr. Beløbet tilbageføres i starten fuldt ud som tilskud til nedbringelse af
udgifterne ved private og kommunale genbrugsordninger.
Vi er opmærksomme på, at den nuværende affaldsafgift på 40 kr./t efter alt
at dømme har ført til, at en stigende mængde affald ikke afleveres på
kontrolleret losseplads. Dette vil under alle omstændigheder nødvendiggøre en
bedre kontrolindsats og større bøder for overtrædelser af
deponeringsreglerne. Disse - erkendte - problemer antages derfor ikke forøget
nævneværdigt, selv om affaldsafgiften stiger betydeligt.
Vandindvinding
Der opkræves en afgift på vandindvinding på 2,5 kr./m3. Afgiften pålægges
forbrug hos såvel husholdninger som erhverv. Provenuet skønnes til 2,5 mia.
kr. I forbindelse med afgiftens indførelse er der dog betydelige
etableringsomkostninger. Derfor skønnes der i de første 1-2 år et mindre
provenu på 0,8 mia. kr. til dækning af udgifterne til montering af vandmålere
m.v.
Reklame
Momsrefusion for reklameudgivelser fjernes. Merprovenuet skønnes til 1,5
mia. kr.
Papirmasse af frisk træ
For at fremme genbrug af papir m.v. indføres en afgift på papirmasse
fremstillet af frisk træ. Afgiften skønnes at indbringe et merprovenu på 0,3
mia. kr.
Arbejdsskadeforsikringer
Den nuværende arbejdsskadeforsikring omlægges, så den også omfatter de med
arbejdsskader forbundne sygehusudgifter. Det medfører både en direkte
besparelse på de offentlige sygehusudgifter og giver samtidig et økonomisk
incitament til forbedret arbejdsmiljø og dermed færre arbejdsskader. Anslået
besparelse 1 mia. kr.
Statsfinansiel balance
Det samlede merprovenu til staten af disse økologiske afgifter er skønnet
til ca. 14,8 mia. kr. eller det samme som merudgifterne til børnefamilierne,
kollektiv transport, nedsættelse af momsen m.v. Hermed er der statsfinansiel
balance mellem indtægter og udgifter.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOCIAL OG GRØN HELHEDSPLAN Retsinformation · 20. november 1990
- 1990 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORURENINGSAFGIFTER PÅ KUL- OG SVOVLDIOXID MED ERHVERVSMÆSSIG OG SOCIAL KOMPENSATION Retsinformation · 8. februar 1991
- 1989 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOLIDARISK SKATTEREFORM Retsinformation · 28. november 1989
- 1992 BTL 305 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (OMLÆGNING AF BESKATNINGEN AF VAREBILER, BUSSER OG VALUTAUDLEJNINGSBILER, AFGIFTSLEMPELSE FOR MOTORCYKLER M.M.) NR L 305 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 6. august 1993
- 1992 BTL 302 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ELEKTRICITET (AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) NR L 302 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 5. august 1993
- 1992 BTL 301 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF STENKUL, BRUNKUL OG KOKS M.V. OG LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER (AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) NR L 301 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 2. august 1993