Spring til indhold

Retsinformation

1988 BSF 56 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IVÆRKSÆTTELSE AF ET ARBEJDSMILJØTEKNOLOGISK UDVIKLINGSPROGRAM

1988/1 BSF 56Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til inden sommeren 1989 at

fremsætte et lovforslag om et femårigt arbejdsmiljøteknologisk

udviklingsprogram efter følgende retningslinjer:

1. Udviklingsprogrammet skal sikre en forbedring af arbejdsmiljøet for de

ansatte på danske arbejdspladser og samtidig udnytte de industrielle

udviklingsmuligheder for produktion og eksport af arbejdsmiljøvenlige

produkter og processer.

2. Der afsættes over en femårig periode 65 mio. kr. årligt til udvikling

af arbejdsmiljøvenlige materialer, maskiner, værktøjer og arbejdsprocesser.

En del af midlerne kan anvendes til forsøgsvis produktion og brug af

arbejdsmiljøvenlige materialer m.v.

En del af midlerne anvendes til udbygning af adgangen til informationer om

arbejdsmiljøforhold, herunder etablering af en informationsdatabase med

mulighed for søgning i fri tekst, og til udvikling af udstyr til måling og

kontrol af arbejdsmiljøet.

3. Programmet administreres af Industriministeriet og Arbejdsministeriet i

fællesskab.

Industriministeriet hjælper erhvervsvirksomhederne med at leve op til

målene, jf. pkt. 1, ved brug af udviklingskontrakter. Programmidlerne

placeres på Industriministeriets budget.

Arbejdsministeriets opgave er at styrke udviklingsprogrammets sigte ved

regelfastsættelse gennem den eksisterende arbejdsmiljølovgivning eller ved

gennemførelse af ny lovgivning. I takt med iværksættelse af

udviklingsprogrammets enkelte dele adviseres eller foretages der regulering

på de udvalgte arbejdsmiljøområder.

Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter for Industri-, Arbejds- og

Sundhedsministerierne og med repræsentanter fra det private og offentlige

arbejdsmarkeds organisationer.

Ved hel eller delvis finansiering af projektforslag skal der lægges

afgørende vægt på forbedring af arbejdsmiljøet for de ansatte. Ved

Læs alt

afvejningen skal der endvidere indgå en vurdering af forbedringen af

samfundsøkonomien, det ydre miljø og forbrugerens situation.

I tilknytning til udviklingsprogrammet etableres der en

evalueringsordning, hvor effekten af de enkelte tiltag vurderes og

registreres. Herunder skal det sikres, at ny viden som følge af konkrete

udviklingsprojekter spredes mest muligt. Undtaget herfra er dog ny viden, som

patenteres.

4. Finansiering af projekter i tilknytning til udviklingsprogrammet sker

ved offentlig udbygning af udviklingskontrakter. Udviklingskontrakterne

finansieres af det offentlige. Dog kan de deltagende virksomheder og/eller

institutionelle investorer deltage i finansieringen med mindre andele.

Udviklingskontrakter kan udbydes som samarbejdskontrakter, hvilket

tilskynder til samarbejde mellem flere private virksomheder eller en privat

og en offentlig virksomhed/institution.

5. En del af de eksisterende eksportfremmemidler reserveres til fremme af

eksport af arbejdsmiljøvenlige materialer, maskiner, værktøjer,

arbejdsprocesser eller udstyr til måling af arbejdsmiljøet.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser er fra 1985 til 1987 steget

fra ca. 10.000 til ca. 18.000, og et antal på ca. 58.000 anmeldte

arbejdsulykker i 1987 er uacceptabelt såvel for de berørte arbejdstagere som

for samfundet. En arbejdsulykke koster ifølge Arbejdstilsynets rapport

»Nye toner i arbejdsmiljøet«, 1987, i gennemsnit 17 arbejdsdages

fravær.

Der er i dag ikke umiddelbare udsigter til, at antallet af de hyppigst

forekommende arbejdsbetingede lidelser såsom bevægeapparatslidelser, hud- og

luftvejslidelser samt høre- og hjerneskadelidelser mindskes i de kommende år.

Tværtimod spår arbejdsmiljøspecialister, jf. Dansk Metalarbejderforbunds

rapport »Betænkning om miljøregulering og økonomisk vækst«, 1988,

at langtidseffekter af stoffer og materialer sammen med ergonomiske

arbejdsmiljøbelastninger og indeklimagener vil give voksende problemer.

Som følge af den teknologiske udvikling og initiativerne i forbindelse med

løsning af det ydre miljøs problemer vil der i de kommende år ske store

ændringer i eller etablering af »nye« arbejdsmiljøer, som kræver en

særlig opmærksomhed i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

Årsagerne til det stigende antal anmeldelser om arbejdsmiljøet er

formentlig en kombination af et generelt dårligere arbejdsmiljø, manglende

viden og større anmeldehyppighed, og selv om ansvaret for arbejdsmiljø

påhviler virksomhederne, ligger der en klar samfundsinteresse i at få løst de

nuværende problemer og planlagt de »nye« arbejdsmiljøer på en

hensigtsmæssig måde.

Der er derfor al mulig grund til etablering af et udviklingsprogram for et

bedre arbejdsmiljø. Alene den offentlige sektors store og forskelligartede

indkøb og arbejdspladser må f.eks. kunne danne grundlag for en række

udviklingsopgaver. Eksempelvis kunne en beslutning om overgang til anvendelse

af formaldehydfri produkter i forbindelse med byggeri og

bygningsvedligeholdelse i offentlige institutioner medføre udviklingsopgaver

rettet mod byggebranchen, tekstilbranchen og producenter af rengøringsmidler.

En sådan beslutning ville dertil på een og samme tid gavne

produktudviklingen, arbejdsmiljøet i det producerende led og arbejdsmiljøet

(indeklimaet) for slutbrugeren.

Gennem en målrettet prioritering af det offentliges investeringer kan det

offentlige hermed regulere den samlede efterspørgsel på arbejdsmiljøvenlige

produkter og tilmed give danske virksomheder et teknologisk løft, en øget

produktion og eksportmulighed til gavn for den samlede økonomiske udvikling.

Udviklingsprogrammet skal sikre en helhedsorienteret indfaldsvinkel til

problemerne, således at ændringer på eet miljø-/arbejdsmiljøområde ikke får

negative konsekvenser på andre områder eller for slutbrugeren af den

producerede vare eller serviceydelse.

En sådan indfaldsvinkel til udvikling af arbejdsmiljøvenlige materialer

m.v. ligger godt i forlængelse af de senere års ændrede holdning til løsning

af det ydre miljøs problemer.

Det forhold, at Danmark som det første land indførte en miljølov med deraf

følgende øgede krav til virksomhederne, har ikke kun givet anledning til

udvikling af en ny og nyttig produktion og eksport, men også medført en

ændret holdning til løsning af miljøproblemerne.

Det har vist sig at være mere effektivt og økonomisk mere fornuftigt at

regulere forureningen »ved kilden« frem for eksempelvis at udbygge

eller etablere spildevandsrensningsanlæg eller bygge højere skorstene.

Inden for arbejdsmiljøområdet vil der på samme måde være god fornuft i, at

Danmark er foregangsland og i højere grad går over til en løsning af

problemerne »ved kilden«. Forskningsresultater viser tilmed med

stadig større sikkerhed, at økonomien ikke behøver at lægge snævre grænser

for arbejdsmiljøforbedringer, idet disse kan være til gavn for såvel

samfundsøkonomien som erhvervslivets konkurrenceevne.

Der findes en stribe af vellykkede eksempler mellem regulering og

teknologisk udvikling. I det følgende anføres fire dokumenterede eksempler,

hvori der ikke har været anvendt offentlige midler til at frembringe en

teknologisk udvikling, men hvor offentlig regulering eller anerkendelse af

skader/lidelser har været vigtige parametre for udviklingen.

a. Som eksempel på et vellykket samspil mellem regulering og teknologisk

udvikling kan nævnes udviklingen af asbestfri eternit. Asbest er

kræftfremkaldende, og det nye produkt må tilskrives betydelige

eksportmuligheder på længere sigt. (Industriministeriets arbejdsnotat nr. 6.

1987 »Erhvervsudvikling og miljø - industrielle vækstperspektiver ved

regulering på miljøområdet«).

b. Der er udviklet vandbaserede malinger, som har givet et stigende

forbrug af disse frem for anvendelse af oliebaserede malinger, som indeholder

organiske opløsningsmidler.

c. Udvikling af affedtningsmiddel på vandbasis - affedtningsmidler er

normalt baseret på opløsningsmidler.

d. Udvikling af cement med lavt indhold af frie chromater - chromat kan

give »cement-eksem«.

De tre sidstnævnte eksempler er alle nævnt i rapporten

»Arbejdsmiljølovgivning og virksomhedernes produktudvikling«,

udgivet af Arbejdsmiljøfondet i 1985, men også eksempler som udvikling af

formaldehydfri tekstiler og udvikling af lavstrålings-edb-skærme vidner om,

hvad der kan ske blot gennem regulering af lovgivningen, mere information og

en mere aktiv anvendelse af den gældende arbejdsmiljølovgivning.

Dette forslag forstærker blot den positive erfaring ved, at det offentlige

alene eller i samspil med institutionelle investorer og virksomheder

finansierer udviklingsopgaver på de områder, hvor der planlægges en stramning

i lovgivningen. Dette kan forstærke indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet,

og samtidig vil det kunne give danske virksomheder internationale

konkurrencefordele ved, at disse opnår et forspring i know-how i forhold til

udenlandske konkurrenter.

Og det er hårdt tiltrængt, hvis ubalancerne i den samlede danske økonomi

og det danske samfund skal forsøges bragt til ophør.

Det arbejdsmiljøteknologiske udviklingsprogram skal således ses som et

målrettet industripolitisk tiltag, hvis formål er at fremme danske

virksomheders muligheder for produktion og eksport af nye og nyttige

produkter.

Det er i den forbindelse vigtigt, at rammerne for det danske arbejdsmiljø

afgøres og reguleres i dansk regi og uafhængigt af EF. Danmark skal samtidig

følge internationale forbedringer på arbejdsmiljøområdet og i det hele taget

selv være med til internationalt at forbedre arbejdsmiljøet, hvor det er

muligt.

Ifølge Dansk Metalarbejderforbunds »Betænkning om miljøregulering og

økonomisk vækst« påviser undersøgelser, at virksomhedernes motivation

til udvikling af nye produkter og processer overvejende kommer fra to kilder,

nemlig myndighedernes regelfastsættelse og kundernes (i dette tilfælde

arbejdstagernes) ønsker og behov. Og da arbejdsmiljøet på nogle områder er

kendetegnet ved en vis uigennemsigtighed og manglende viden, er et vigtigt

middel til styring af en udvikling i retning af et bedre arbejdsmiljø derfor

information og adgang hertil.

Her kan en mere offensiv anvendelse af den gældende arbejdsmiljølov

hjælpe. Eksempler herpå er:

- Mærkning af stoffer. Herunder bør alle de 200 af WHO registrerede

kræftfremkaldende stoffer mærkes med »kræftfremkaldende«.

- Sikkerhedsrepræsentantuddannelsen. Herunder skal

sikkerhedsrepræsentanter inden for alle fag deltage i et 32 timers

sikkerhedskursus, tilrettet det pågældende fag eller en samling af fag med

fælles fysisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøspecialisterne spår i dag, at

fremtidens arbejdsmiljøproblemer er at finde blandt især de fag, som ikke har

adgang til ovennævnte uddannelse. Al uddannelse skal være betalt i

arbejstiden.

- Sikkerhedsrepræsentanterne skal derudover sikres tilbud om deltagelse i

Arbejdsmiljøfondets specialiserede kurser. Ligeledes betalt i arbejdstiden.

- Sikkerhedsgrupper, sikkerhedsudvalg og faglige organisationer skal

sikres gratis adgang til informationer om arbejdsmiljøet, herunder også, hvor

det er teknisk muligt, databaseadgang til registre og dokumentationer om

arbejdsmiljøet.

- Virksomheder med 10 ansatte eller derudover skal tilknyttes en BST.

- Der skal sikres en tilknytning mellem en virksomheds-BST og det nærmeste

lokale BST-center.

- Arbejdstilsynet skal udvise en særlig opmærksomhed over for de

virksomheder, som er underlagt regulering på det ydre miljø.

- Arbejdstilsynet skal iværksætte anmeldelses-, registrerings- og

godkendelsespligt i forbindelse med ibrugtagning af erstatningsstoffer.

- Arbejdstilsynet skal foretage en effektiv opsamling, dokumentation og

information om arbejdsmiljøet og ændringer i dette.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Forslaget har det helt klare sigte at udvikle ny og nyttig produktion og

dermed øge danske virksomheders eksportmulighder på en måde, som mindsker de

samfundsøkonomiske konsekvenser af et dårligt fungerende arbejdsmiljø, en høj

ledighed og et alt for stort underskud på betalingsbalancen.

Ad 2

Det vurderes, at den årlige udgift vil beløbe sig til 65 mio. kr. Beløbet

skal ses i sammenhæng med, at der skal ske en øget målretning af

Industriministeriets eksisterende erhvervsfremmeordninger. Det forventes, at

der i takt med opbygningen af erfaringer med det arbejdsmiljøteknologiske

udviklingsprogram sker en overføring af midler fra ministeriets eksisterende

bevillinger.

Programmet er tidsfastsat bl.a. med henblik på at kunne foretage

effektvurdering af forløb og resultater. Det kan herefter tages op til ny

overvejelse, om programmet skal fortsætte og i givet fald under hvilken form.

Den manglende koordinering af viden om arbejdsmiljøforhold kan afhjælpes

ved at reservere en del af midlerne til udbygning af adgang til informationer

om arbejdsmiljøet. Der skal herunder i Arbejdstilsynets regi etableres en

database, som samordner informationerne om arbejdsmiljøet, bl.a oplysninger

om grænseværdier, erstatningsmaterialer, arbejdsmiljødomme, lovtekster og

forskningsresultater. Der skal være mulighed for at søge i fri tekst.

Der skal endvidere lægges vægt på udvikling og videreudvikling af udstyr

til måling af arbejdsmiljøet, således at dette, på mulige områder, kan bruges

af de ansatte til selv at kontrollere, om arbejdsmiljøet overholder vedtagne

normer. Danske produkter inden for måling og styring kan også her danne

grundlag for produktion og eksport.

Der er gennem de senere år forsket meget i arbejdsmiljøet, og der findes,

jf. de almindelige bemærkninger, i dag en række eksempler på alternative

materialer og produkter, som ikke er kommet i egentlig produktion på grund af

bl.a. emnets nyhedskarakter og manglende ressourcer til produktion og

markedsføring.

Der kan derfor inden for udviklingsprogrammets rammer bestilles forsøgsvis

produktion af arbejdsmiljøvenlige produkter m.v. med henblik på anvendelse i

den offentlige sektor.

Ad 3

Industriministeriet har i forbindelse med administration af andre

ordninger opbygget en ekspertise i forbindelse med lån eller tilskud til

udviklingsaktiviteter. Denne ekspertise foreslås anvendt ved administrationen

af de økonomiske midler i det arbejdsmiljøteknologiske udviklingsprogram.

For at styrke sigtet i udviklingsprogrammet må det offentlige lægge større

vægt på regulering af produktionsbetingelserne på de danske arbejdspladser.

Reguleringen kan tage form af forbud, påbud, ændring i grænseværdier og ikke

mindst en kraftig styring af det offentlige indkøb.

Arbejdsministeriet søger målsætningen fremmet således, at der i takt med

iværksættelse af udviklingsprogrammets enkelte dele varsles eller gennemføres

reguleringer på de udvalgte arbejdsmiljøområder.

Styregruppen foreslås sammensat af repræsentanter fra Industri-, Arbejds-

og Sundhedsministerierne og af repræsentanter fra det private og offentlige

arbejdsmarkeds organisationer. Således bør såvel hovedorganisationerne på

lønmodtagersiden som Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen være repræsenteret med en repræsentant fra hver

organisation.

Den brede sammensætning skal sikre dels en helhedsorienteret

indfaldsvinkel til arbejdsmiljøproblemernes løsning, dels en videreførelse og

brug af den betydelige viden om arbejdsmiljøforhold, som i dag findes hos

arbejdsmarkedets organisationer.

I styregruppens regi iværksættes teknologivurdering i tilknytning til

programmet. Teknologivurderingen skal bidrage til, at både det

arbejdsmiljøpolitiske sigte og det industripolitiske sigte i programmet

fastholdes. Ved afvejningen kan der endvidere indgå en vurdering af

samfundsøkonomien, det ydre miljø og forbrugerens situation i forhold til den

producerede vare eller serviceydelse.

Der foreslås etableret en evalueringsordning i tilknytning til programmet.

Evalueringsordningen skal sikre, at effekten af de enkelte tiltag vurderes

med henblik på beslutninger om reguleringer, nye udviklingsprojekter eller

forsøgsvis produktion og anvendelse af et givet produkt.

Evalueringsordningen skal endvidere sikre, at resultaterne af de enkelte

projekter registreres, og at der gøres en informationsindsats, således at den

ny viden spredes mest muligt. Staten får samtidig en øget viden om

udviklingsprogrammets virkning som erhvervspolitisk middel.

Ad 4

Det centrale industripolitiske virkemiddel i udviklingsprogrammet er

udviklingskontrakter, hvor det offentlige udbyder udviklingsopgaver, hvortil

der stilles økonomiske midler til rådighed for den eller de virksomheder, som

deltager.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger udgør den offentlige sektors

størrelse og dens mangeartede arbejdspladser og indkøb et godt grundlag for

en række udviklingsopgaver, ligesom det offentliges forpligtelser i

forbindelse med for eksempel hospitalshjælp og forsørgelse af personer med

arbejdsskader eller arbejdsbetingede lidelser er et vigtigt incitament til

igangsætning af udviklingsprojekter, som forbedrer arbejdsmiljøet.

Det er i den forbindelse oplagt, at Statens Indkøbstjeneste, amter og

kommuner bruges i forbindelse med udliciteringen af udviklingsopgaver.

Eksempelvis kunne grupper af kommuner/amter med store forpligtelser

forårsaget af særlige, fælles arbejdsmiljøpåvirkninger (fiskeindustri,

tekstilindustri) være interessent i et eller flere udviklingsprojekter.

Projektforslag, der forventes at tilgodese udviklingsprogrammets sigte,

kan stilles af alle offentlige institutioner, erhvervsliv, fagbevægelse,

institutionelle investorer og forskningsinstitutioner.

Udviklingsopgaverne kan finansieres af det offentlige med 100 pct. eller

ved medfinansiering fra den eller de deltagende virksomheder eller

institutionelle investorer med tilsammen op til 49 pct.

Når udviklingsopgaven er beskrevet og der er lavet udkast til

udviklingskontrakt, skal Industriministeriet tage kontakt til institutionelle

investorer for at tilbyde medfinansiering.

Udviklingsopgaverne kan udbydes som samarbejdskontrakter, hvilket

tilskynder til samarbejde mellem flere private eller en privat og en

offentlig virksomhed/institution, herunder også medfinansiering, jf. ovenfor.

Hvor der er tale om, at udviklingsopgaven medfører et patentberettiget

produkt, hvis udvikling staten har finansieret alene, tilfalder patentet

staten. Ud over at sikre, at ny viden bruges og eventuelt spredes, kan

indtægterne fra udliciteringen af patenterne benyttes til at finansiere nye

udviklingsopgaver.

Beslutning om patentanmeldelse og forvaltning af patentrettigheder træffes

i øvrigt ved flertalsafgørelse i forhold til den grad, hvormed parterne har

medvirket ved finansieringen af udviklingskontrakten, ligesom eventuelle

licensindtægter, der følger af brug af patentet, fordeles i samme forhold.

I forbindelse med udlicitering af patenterne skal Industriministeriet

tilgodese dansk produktion og danske arbejdspladser.

Det skal gennem særlige bestemmelser i udviklingskontrakten sikres, at

igangværende udviklingsarbejde fuldføres i Danmark.

Ad 5

En del af de eksisterende eksportfremmemidler kan reserveres til fremme af

eksport af arbejdsmiljøvenlige produkter m.v.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter