1988 BSF 56 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IVÆRKSÆTTELSE AF ET ARBEJDSMILJØTEKNOLOGISK UDVIKLINGSPROGRAM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til inden sommeren 1989 at
fremsætte et lovforslag om et femårigt arbejdsmiljøteknologisk
udviklingsprogram efter følgende retningslinjer:
1. Udviklingsprogrammet skal sikre en forbedring af arbejdsmiljøet for de
ansatte på danske arbejdspladser og samtidig udnytte de industrielle
udviklingsmuligheder for produktion og eksport af arbejdsmiljøvenlige
produkter og processer.
2. Der afsættes over en femårig periode 65 mio. kr. årligt til udvikling
af arbejdsmiljøvenlige materialer, maskiner, værktøjer og arbejdsprocesser.
En del af midlerne kan anvendes til forsøgsvis produktion og brug af
arbejdsmiljøvenlige materialer m.v.
En del af midlerne anvendes til udbygning af adgangen til informationer om
arbejdsmiljøforhold, herunder etablering af en informationsdatabase med
mulighed for søgning i fri tekst, og til udvikling af udstyr til måling og
kontrol af arbejdsmiljøet.
3. Programmet administreres af Industriministeriet og Arbejdsministeriet i
fællesskab.
Industriministeriet hjælper erhvervsvirksomhederne med at leve op til
målene, jf. pkt. 1, ved brug af udviklingskontrakter. Programmidlerne
placeres på Industriministeriets budget.
Arbejdsministeriets opgave er at styrke udviklingsprogrammets sigte ved
regelfastsættelse gennem den eksisterende arbejdsmiljølovgivning eller ved
gennemførelse af ny lovgivning. I takt med iværksættelse af
udviklingsprogrammets enkelte dele adviseres eller foretages der regulering
på de udvalgte arbejdsmiljøområder.
Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter for Industri-, Arbejds- og
Sundhedsministerierne og med repræsentanter fra det private og offentlige
arbejdsmarkeds organisationer.
Ved hel eller delvis finansiering af projektforslag skal der lægges
afgørende vægt på forbedring af arbejdsmiljøet for de ansatte. Ved
Læs alt
afvejningen skal der endvidere indgå en vurdering af forbedringen af
samfundsøkonomien, det ydre miljø og forbrugerens situation.
I tilknytning til udviklingsprogrammet etableres der en
evalueringsordning, hvor effekten af de enkelte tiltag vurderes og
registreres. Herunder skal det sikres, at ny viden som følge af konkrete
udviklingsprojekter spredes mest muligt. Undtaget herfra er dog ny viden, som
patenteres.
4. Finansiering af projekter i tilknytning til udviklingsprogrammet sker
ved offentlig udbygning af udviklingskontrakter. Udviklingskontrakterne
finansieres af det offentlige. Dog kan de deltagende virksomheder og/eller
institutionelle investorer deltage i finansieringen med mindre andele.
Udviklingskontrakter kan udbydes som samarbejdskontrakter, hvilket
tilskynder til samarbejde mellem flere private virksomheder eller en privat
og en offentlig virksomhed/institution.
5. En del af de eksisterende eksportfremmemidler reserveres til fremme af
eksport af arbejdsmiljøvenlige materialer, maskiner, værktøjer,
arbejdsprocesser eller udstyr til måling af arbejdsmiljøet.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser er fra 1985 til 1987 steget
fra ca. 10.000 til ca. 18.000, og et antal på ca. 58.000 anmeldte
arbejdsulykker i 1987 er uacceptabelt såvel for de berørte arbejdstagere som
for samfundet. En arbejdsulykke koster ifølge Arbejdstilsynets rapport
»Nye toner i arbejdsmiljøet«, 1987, i gennemsnit 17 arbejdsdages
fravær.
Der er i dag ikke umiddelbare udsigter til, at antallet af de hyppigst
forekommende arbejdsbetingede lidelser såsom bevægeapparatslidelser, hud- og
luftvejslidelser samt høre- og hjerneskadelidelser mindskes i de kommende år.
Tværtimod spår arbejdsmiljøspecialister, jf. Dansk Metalarbejderforbunds
rapport »Betænkning om miljøregulering og økonomisk vækst«, 1988,
at langtidseffekter af stoffer og materialer sammen med ergonomiske
arbejdsmiljøbelastninger og indeklimagener vil give voksende problemer.
Som følge af den teknologiske udvikling og initiativerne i forbindelse med
løsning af det ydre miljøs problemer vil der i de kommende år ske store
ændringer i eller etablering af »nye« arbejdsmiljøer, som kræver en
særlig opmærksomhed i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
Årsagerne til det stigende antal anmeldelser om arbejdsmiljøet er
formentlig en kombination af et generelt dårligere arbejdsmiljø, manglende
viden og større anmeldehyppighed, og selv om ansvaret for arbejdsmiljø
påhviler virksomhederne, ligger der en klar samfundsinteresse i at få løst de
nuværende problemer og planlagt de »nye« arbejdsmiljøer på en
hensigtsmæssig måde.
Der er derfor al mulig grund til etablering af et udviklingsprogram for et
bedre arbejdsmiljø. Alene den offentlige sektors store og forskelligartede
indkøb og arbejdspladser må f.eks. kunne danne grundlag for en række
udviklingsopgaver. Eksempelvis kunne en beslutning om overgang til anvendelse
af formaldehydfri produkter i forbindelse med byggeri og
bygningsvedligeholdelse i offentlige institutioner medføre udviklingsopgaver
rettet mod byggebranchen, tekstilbranchen og producenter af rengøringsmidler.
En sådan beslutning ville dertil på een og samme tid gavne
produktudviklingen, arbejdsmiljøet i det producerende led og arbejdsmiljøet
(indeklimaet) for slutbrugeren.
Gennem en målrettet prioritering af det offentliges investeringer kan det
offentlige hermed regulere den samlede efterspørgsel på arbejdsmiljøvenlige
produkter og tilmed give danske virksomheder et teknologisk løft, en øget
produktion og eksportmulighed til gavn for den samlede økonomiske udvikling.
Udviklingsprogrammet skal sikre en helhedsorienteret indfaldsvinkel til
problemerne, således at ændringer på eet miljø-/arbejdsmiljøområde ikke får
negative konsekvenser på andre områder eller for slutbrugeren af den
producerede vare eller serviceydelse.
En sådan indfaldsvinkel til udvikling af arbejdsmiljøvenlige materialer
m.v. ligger godt i forlængelse af de senere års ændrede holdning til løsning
af det ydre miljøs problemer.
Det forhold, at Danmark som det første land indførte en miljølov med deraf
følgende øgede krav til virksomhederne, har ikke kun givet anledning til
udvikling af en ny og nyttig produktion og eksport, men også medført en
ændret holdning til løsning af miljøproblemerne.
Det har vist sig at være mere effektivt og økonomisk mere fornuftigt at
regulere forureningen »ved kilden« frem for eksempelvis at udbygge
eller etablere spildevandsrensningsanlæg eller bygge højere skorstene.
Inden for arbejdsmiljøområdet vil der på samme måde være god fornuft i, at
Danmark er foregangsland og i højere grad går over til en løsning af
problemerne »ved kilden«. Forskningsresultater viser tilmed med
stadig større sikkerhed, at økonomien ikke behøver at lægge snævre grænser
for arbejdsmiljøforbedringer, idet disse kan være til gavn for såvel
samfundsøkonomien som erhvervslivets konkurrenceevne.
Der findes en stribe af vellykkede eksempler mellem regulering og
teknologisk udvikling. I det følgende anføres fire dokumenterede eksempler,
hvori der ikke har været anvendt offentlige midler til at frembringe en
teknologisk udvikling, men hvor offentlig regulering eller anerkendelse af
skader/lidelser har været vigtige parametre for udviklingen.
a. Som eksempel på et vellykket samspil mellem regulering og teknologisk
udvikling kan nævnes udviklingen af asbestfri eternit. Asbest er
kræftfremkaldende, og det nye produkt må tilskrives betydelige
eksportmuligheder på længere sigt. (Industriministeriets arbejdsnotat nr. 6.
1987 »Erhvervsudvikling og miljø - industrielle vækstperspektiver ved
regulering på miljøområdet«).
b. Der er udviklet vandbaserede malinger, som har givet et stigende
forbrug af disse frem for anvendelse af oliebaserede malinger, som indeholder
organiske opløsningsmidler.
c. Udvikling af affedtningsmiddel på vandbasis - affedtningsmidler er
normalt baseret på opløsningsmidler.
d. Udvikling af cement med lavt indhold af frie chromater - chromat kan
give »cement-eksem«.
De tre sidstnævnte eksempler er alle nævnt i rapporten
»Arbejdsmiljølovgivning og virksomhedernes produktudvikling«,
udgivet af Arbejdsmiljøfondet i 1985, men også eksempler som udvikling af
formaldehydfri tekstiler og udvikling af lavstrålings-edb-skærme vidner om,
hvad der kan ske blot gennem regulering af lovgivningen, mere information og
en mere aktiv anvendelse af den gældende arbejdsmiljølovgivning.
Dette forslag forstærker blot den positive erfaring ved, at det offentlige
alene eller i samspil med institutionelle investorer og virksomheder
finansierer udviklingsopgaver på de områder, hvor der planlægges en stramning
i lovgivningen. Dette kan forstærke indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet,
og samtidig vil det kunne give danske virksomheder internationale
konkurrencefordele ved, at disse opnår et forspring i know-how i forhold til
udenlandske konkurrenter.
Og det er hårdt tiltrængt, hvis ubalancerne i den samlede danske økonomi
og det danske samfund skal forsøges bragt til ophør.
Det arbejdsmiljøteknologiske udviklingsprogram skal således ses som et
målrettet industripolitisk tiltag, hvis formål er at fremme danske
virksomheders muligheder for produktion og eksport af nye og nyttige
produkter.
Det er i den forbindelse vigtigt, at rammerne for det danske arbejdsmiljø
afgøres og reguleres i dansk regi og uafhængigt af EF. Danmark skal samtidig
følge internationale forbedringer på arbejdsmiljøområdet og i det hele taget
selv være med til internationalt at forbedre arbejdsmiljøet, hvor det er
muligt.
Ifølge Dansk Metalarbejderforbunds »Betænkning om miljøregulering og
økonomisk vækst« påviser undersøgelser, at virksomhedernes motivation
til udvikling af nye produkter og processer overvejende kommer fra to kilder,
nemlig myndighedernes regelfastsættelse og kundernes (i dette tilfælde
arbejdstagernes) ønsker og behov. Og da arbejdsmiljøet på nogle områder er
kendetegnet ved en vis uigennemsigtighed og manglende viden, er et vigtigt
middel til styring af en udvikling i retning af et bedre arbejdsmiljø derfor
information og adgang hertil.
Her kan en mere offensiv anvendelse af den gældende arbejdsmiljølov
hjælpe. Eksempler herpå er:
- Mærkning af stoffer. Herunder bør alle de 200 af WHO registrerede
kræftfremkaldende stoffer mærkes med »kræftfremkaldende«.
- Sikkerhedsrepræsentantuddannelsen. Herunder skal
sikkerhedsrepræsentanter inden for alle fag deltage i et 32 timers
sikkerhedskursus, tilrettet det pågældende fag eller en samling af fag med
fælles fysisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøspecialisterne spår i dag, at
fremtidens arbejdsmiljøproblemer er at finde blandt især de fag, som ikke har
adgang til ovennævnte uddannelse. Al uddannelse skal være betalt i
arbejstiden.
- Sikkerhedsrepræsentanterne skal derudover sikres tilbud om deltagelse i
Arbejdsmiljøfondets specialiserede kurser. Ligeledes betalt i arbejdstiden.
- Sikkerhedsgrupper, sikkerhedsudvalg og faglige organisationer skal
sikres gratis adgang til informationer om arbejdsmiljøet, herunder også, hvor
det er teknisk muligt, databaseadgang til registre og dokumentationer om
arbejdsmiljøet.
- Virksomheder med 10 ansatte eller derudover skal tilknyttes en BST.
- Der skal sikres en tilknytning mellem en virksomheds-BST og det nærmeste
lokale BST-center.
- Arbejdstilsynet skal udvise en særlig opmærksomhed over for de
virksomheder, som er underlagt regulering på det ydre miljø.
- Arbejdstilsynet skal iværksætte anmeldelses-, registrerings- og
godkendelsespligt i forbindelse med ibrugtagning af erstatningsstoffer.
- Arbejdstilsynet skal foretage en effektiv opsamling, dokumentation og
information om arbejdsmiljøet og ændringer i dette.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1
Forslaget har det helt klare sigte at udvikle ny og nyttig produktion og
dermed øge danske virksomheders eksportmulighder på en måde, som mindsker de
samfundsøkonomiske konsekvenser af et dårligt fungerende arbejdsmiljø, en høj
ledighed og et alt for stort underskud på betalingsbalancen.
Ad 2
Det vurderes, at den årlige udgift vil beløbe sig til 65 mio. kr. Beløbet
skal ses i sammenhæng med, at der skal ske en øget målretning af
Industriministeriets eksisterende erhvervsfremmeordninger. Det forventes, at
der i takt med opbygningen af erfaringer med det arbejdsmiljøteknologiske
udviklingsprogram sker en overføring af midler fra ministeriets eksisterende
bevillinger.
Programmet er tidsfastsat bl.a. med henblik på at kunne foretage
effektvurdering af forløb og resultater. Det kan herefter tages op til ny
overvejelse, om programmet skal fortsætte og i givet fald under hvilken form.
Den manglende koordinering af viden om arbejdsmiljøforhold kan afhjælpes
ved at reservere en del af midlerne til udbygning af adgang til informationer
om arbejdsmiljøet. Der skal herunder i Arbejdstilsynets regi etableres en
database, som samordner informationerne om arbejdsmiljøet, bl.a oplysninger
om grænseværdier, erstatningsmaterialer, arbejdsmiljødomme, lovtekster og
forskningsresultater. Der skal være mulighed for at søge i fri tekst.
Der skal endvidere lægges vægt på udvikling og videreudvikling af udstyr
til måling af arbejdsmiljøet, således at dette, på mulige områder, kan bruges
af de ansatte til selv at kontrollere, om arbejdsmiljøet overholder vedtagne
normer. Danske produkter inden for måling og styring kan også her danne
grundlag for produktion og eksport.
Der er gennem de senere år forsket meget i arbejdsmiljøet, og der findes,
jf. de almindelige bemærkninger, i dag en række eksempler på alternative
materialer og produkter, som ikke er kommet i egentlig produktion på grund af
bl.a. emnets nyhedskarakter og manglende ressourcer til produktion og
markedsføring.
Der kan derfor inden for udviklingsprogrammets rammer bestilles forsøgsvis
produktion af arbejdsmiljøvenlige produkter m.v. med henblik på anvendelse i
den offentlige sektor.
Ad 3
Industriministeriet har i forbindelse med administration af andre
ordninger opbygget en ekspertise i forbindelse med lån eller tilskud til
udviklingsaktiviteter. Denne ekspertise foreslås anvendt ved administrationen
af de økonomiske midler i det arbejdsmiljøteknologiske udviklingsprogram.
For at styrke sigtet i udviklingsprogrammet må det offentlige lægge større
vægt på regulering af produktionsbetingelserne på de danske arbejdspladser.
Reguleringen kan tage form af forbud, påbud, ændring i grænseværdier og ikke
mindst en kraftig styring af det offentlige indkøb.
Arbejdsministeriet søger målsætningen fremmet således, at der i takt med
iværksættelse af udviklingsprogrammets enkelte dele varsles eller gennemføres
reguleringer på de udvalgte arbejdsmiljøområder.
Styregruppen foreslås sammensat af repræsentanter fra Industri-, Arbejds-
og Sundhedsministerierne og af repræsentanter fra det private og offentlige
arbejdsmarkeds organisationer. Således bør såvel hovedorganisationerne på
lønmodtagersiden som Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen være repræsenteret med en repræsentant fra hver
organisation.
Den brede sammensætning skal sikre dels en helhedsorienteret
indfaldsvinkel til arbejdsmiljøproblemernes løsning, dels en videreførelse og
brug af den betydelige viden om arbejdsmiljøforhold, som i dag findes hos
arbejdsmarkedets organisationer.
I styregruppens regi iværksættes teknologivurdering i tilknytning til
programmet. Teknologivurderingen skal bidrage til, at både det
arbejdsmiljøpolitiske sigte og det industripolitiske sigte i programmet
fastholdes. Ved afvejningen kan der endvidere indgå en vurdering af
samfundsøkonomien, det ydre miljø og forbrugerens situation i forhold til den
producerede vare eller serviceydelse.
Der foreslås etableret en evalueringsordning i tilknytning til programmet.
Evalueringsordningen skal sikre, at effekten af de enkelte tiltag vurderes
med henblik på beslutninger om reguleringer, nye udviklingsprojekter eller
forsøgsvis produktion og anvendelse af et givet produkt.
Evalueringsordningen skal endvidere sikre, at resultaterne af de enkelte
projekter registreres, og at der gøres en informationsindsats, således at den
ny viden spredes mest muligt. Staten får samtidig en øget viden om
udviklingsprogrammets virkning som erhvervspolitisk middel.
Ad 4
Det centrale industripolitiske virkemiddel i udviklingsprogrammet er
udviklingskontrakter, hvor det offentlige udbyder udviklingsopgaver, hvortil
der stilles økonomiske midler til rådighed for den eller de virksomheder, som
deltager.
Som nævnt under de almindelige bemærkninger udgør den offentlige sektors
størrelse og dens mangeartede arbejdspladser og indkøb et godt grundlag for
en række udviklingsopgaver, ligesom det offentliges forpligtelser i
forbindelse med for eksempel hospitalshjælp og forsørgelse af personer med
arbejdsskader eller arbejdsbetingede lidelser er et vigtigt incitament til
igangsætning af udviklingsprojekter, som forbedrer arbejdsmiljøet.
Det er i den forbindelse oplagt, at Statens Indkøbstjeneste, amter og
kommuner bruges i forbindelse med udliciteringen af udviklingsopgaver.
Eksempelvis kunne grupper af kommuner/amter med store forpligtelser
forårsaget af særlige, fælles arbejdsmiljøpåvirkninger (fiskeindustri,
tekstilindustri) være interessent i et eller flere udviklingsprojekter.
Projektforslag, der forventes at tilgodese udviklingsprogrammets sigte,
kan stilles af alle offentlige institutioner, erhvervsliv, fagbevægelse,
institutionelle investorer og forskningsinstitutioner.
Udviklingsopgaverne kan finansieres af det offentlige med 100 pct. eller
ved medfinansiering fra den eller de deltagende virksomheder eller
institutionelle investorer med tilsammen op til 49 pct.
Når udviklingsopgaven er beskrevet og der er lavet udkast til
udviklingskontrakt, skal Industriministeriet tage kontakt til institutionelle
investorer for at tilbyde medfinansiering.
Udviklingsopgaverne kan udbydes som samarbejdskontrakter, hvilket
tilskynder til samarbejde mellem flere private eller en privat og en
offentlig virksomhed/institution, herunder også medfinansiering, jf. ovenfor.
Hvor der er tale om, at udviklingsopgaven medfører et patentberettiget
produkt, hvis udvikling staten har finansieret alene, tilfalder patentet
staten. Ud over at sikre, at ny viden bruges og eventuelt spredes, kan
indtægterne fra udliciteringen af patenterne benyttes til at finansiere nye
udviklingsopgaver.
Beslutning om patentanmeldelse og forvaltning af patentrettigheder træffes
i øvrigt ved flertalsafgørelse i forhold til den grad, hvormed parterne har
medvirket ved finansieringen af udviklingskontrakten, ligesom eventuelle
licensindtægter, der følger af brug af patentet, fordeles i samme forhold.
I forbindelse med udlicitering af patenterne skal Industriministeriet
tilgodese dansk produktion og danske arbejdspladser.
Det skal gennem særlige bestemmelser i udviklingskontrakten sikres, at
igangværende udviklingsarbejde fuldføres i Danmark.
Ad 5
En del af de eksisterende eksportfremmemidler kan reserveres til fremme af
eksport af arbejdsmiljøvenlige produkter m.v.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 BSF 44 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IVÆRKSÆTTELSE AF ET BIOTEKNOLOGISK FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROGRAM. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV REGIONAL ERHVERVSPOLITIK Retsinformation · 31. oktober 1991
- 1990 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV BÆREDYGTIG ERHVERVSPOLITIK Retsinformation · 20. november 1990
- 1990 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV OG DYNAMISK ERHVERVSPOLITIK Retsinformation · 8. februar 1991
- 1988 BSF 46 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLINGSPROGRAM Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 BSF 105 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDBYGNING AF BEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTEN FOR ARBEJDSTAGERE INDEN FOR DET GRØNNE OMRÅDE Retsinformation · 21. maj 1988