1988 BSF 46 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLINGSPROGRAM
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til inden sommeren 1989 at fremsætte
lovforslag om et miljøteknologisk udviklingsprogram efter følgende
retningslinjer:
1. Formålet med programmet er at fremme en overgang til mindre
miljøbelastende produktionsprocesser. Der skal endvidere satses på forbedring
af eksisterende og udvikling af nye produkter til brug ved
forureningsbekæmpelse. Herudover skal der satses på udviklingsprojekter med
henblik på øget genbrug, genindvinding og oparbejdelse af ressourcer på
råstoffer. Yderligere skal der ydes tilskud til forbedring af udstyr til
emissionsovervågning.
2. Der afsættes årligt 75 mio. kr. til programmet. Programmet
tidsbegrænses til 5 år.
3. Programmet administreres af Miljøministeriet og Industriministeriet i
fællesskab.
Rollefordelingen mellem de to ministerier er, at Miljøministeriet
udstikker målsætningen for udviklingen og søger den fremmet ved hjælp af
traditionel lovmæssig regulering, aftaler, afgifter og styring af offentlige
indkøb.
Industriministeriets rolle er at hjælpe erhvervsvirksomhederne med at leve
op til målene ved brug af udviklingskontrakter. Programmidlerne placeres på
Industriministeriets budget.
I tilknytning til programmet oprettes en styregruppe bestående af
repræsentanter fra de to ministerier samt berørte organisationer.
Styregruppen skal bl.a. iværksætte såvel forudgående teknologivurderinger som
efterfølgende effektvurderinger af indkomne projekter.
4. Udviklingskontrakterne finansieres fuldt ud af det offentlige. Dog kan
de deltagende virksomheder og/eller institutionelle investorer deltage i
udgifterne med mindre andele. Patenter, licensindtægter og andre rettigheder
tilfalder parterne i forhold til det indskudte beløb. Udviklingskontrakterne
kan eventuelt udbydes som samarbejdskontrakter, som tilskynder til samarbejde
Læs alt
mellem flere private virksomheder eller en privat og en offentlig
virksomhed/forskningsinstitution. I den udstrækning hensynet til
patentudtagning ikke forhindrer det, må det tilstræbes, at den viden, der
produceres som følge af udviklingskontrakterne, spredes mest muligt.
5. En del af de eksisterende eksportfremmemidler reserveres til fremme af
eksport af nyudviklet miljøudstyr.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
I de senere år er opmærksomheden omkring menneskets påvirkning af dets
omgivelser skærpet, og det med god grund. Vi oplever i stigende omfang, at
naturen reagerer på vore påvirkninger: iltsvind i havene, skovdød, forsuring
af søerne, huller i ozonlaget, øget indhold af kuldioxid i atmosfæren og
udryddelse af flere dyrearter er kun få af mange eksempler på, at der er en
grænse for, hvor meget naturen kan tåle. Derfor er der i de senere år i
Danmark og udenlands taget en række initiativer til at udbedre gamle skader
og hindre, at nye problemer opstår. Der er dog intet der tyder på, at de
tiltag, der er taget, er tilstrækkelige, og der er vel ingen, der tror, at vi
har set det sidste miljøbevarende tiltag, endsige den sidste store
miljøkatastrofe. Derfor er der god grund til at fortsætte og intensivere
arbejdet med at beskytte og rense vore omgivelser.
På et andet plan har vi i Danmark et problem, som også påkalder sig
bevågenhed: vore årlige underskud på betalingsbalancen med en øget
gældsætning til følge. Gennem ganske mange år er der blevet gennemført en
række tiltag, der sigter på at rette op på vores for svage konkurrencemæssige
position. På trods af disse tiltag har vi stadig underskud på saldoen i
forhold til udlandet. Beregninger fra Økonomiministeriet og Det Økonomiske
Råd tyder ikke på, at en løsning af dette problem ligger lige om hjørnet.
Konklusionen på det er, at den forståelse af konkurrenceevneproblemet, der
har ligget til grund for skiftende regeringers økonomiske politik, ikke er
tilstrækkelig nuanceret. Vi må derfor finde nye veje i vores
konkurrenceevnepolitik. En række undersøgelser bl.a. foretaget af Det
Økonomiske Råd tyder på, at danske virksomheder har et teknologisk efterslæb
i forhold til udenlandske konkurrenter. Det er på denne baggrund, den øgede
teknologiske indsats i de senere år skal ses. De teknologipolitiske ordninger
er såvel i virkning som formulering meget bredt favnende.
Danmark er ingen økonomisk sværvægter. Det afspejles naturligvis i vores
virksomhedsstruktur. Antallet af danske virksomheder med afgørende
markedsdominans og deraf følgende økonomisk styrke til store og ofte
risikobetonede forsknings- og udviklingsaktiviteter er minimalt, hvis der
overhovedet er nogen.
Når vi tager vores økonomiske formåen og virksomhedsstruktur i
betragtning, forekommer det naturligt, at vi målretter vores indsats omkring
produktionsområder, hvor vi finder, at der er særlige behov, som ikke er
tilgodeset. Det både fordi det forekommer fornuftigt at tilstræbe, at endnu
ikke tilgodesete behov bliver dækket, således at den samlede velfærd øges, og
fordi områder i Danmark med udækkede behov (f.eks. på miljøområdet) ofte er
områder, hvor vore samhandelspartnere står med tilsvarende problemer. Der er
derfor gode eksportmuligheder i at komme først med nyskabelser.
Dansk industri har en række styrkepositioner på områder, hvor der har
været særlige forudsætninger. Som eksempel kan nævnes det
landbrugsindustrielle kompleks og det byggeindustrielle kompleks. Nye
styrkepositioner kan skabes ved en bevidst satsen på særlige områder og en
målretning af erhvervsfremmemidlerne i tilknytning hertil. Sideløbende med
denne målrettede indsats skal der dog fortsat satses på mere generelle
teknologiske udviklingprogrammer, da der stadig er et behov for, at dansk
industri får viden om og ibrugtager mere bredt anvendelige nyskabelser f.eks.
inden for informations- og mikroteknologi.
Som ovenfor nævnt er miljøområdet et af de felter, der i de senere år er
blevet ydet større opmærksomhed. Samtidig er der en del, der tyder på, at
dansk industri står relativt stærkt i international sammenhæng, når det
drejer sig om at være leveringsdygtig i forureningsbekæmpende udstyr og
mindre miljøbelastende produkter.
Set fra et miljømæssigt synspunkt er det nødvendigt, at udviklingen af
renere produktioner og produkter samt udvikling af genanvendelse og
genindvinding fortsætter. Vi står dermed i en situation, hvor der er et
samfundsmæssigt behov for en øget indsats på miljøområdet. Dette behov kan og
bør stimuleres ved erhvervspolitiske initiativer, der sammenkobler
miljøtiltag med forsknings- og udviklingsprojekter.
Ud fra en sædvanlig betragtning bliver reguleringer på miljøområdet kun
set som en begrænsning af virksomhedernes udfoldelsesmuligheder. En række
nyere undersøgelser, blandt andet foretaget af Industriministeriet, viser, at
en sådan opfattelse ikke er dækkende for, hvad der i virkeligheden sker, når
staten regulerer på miljøområdet.
Det viser sig, at reguleringer på miljøområdet ofte giver anledning til
udvikling af nye produktionsmetoder m.m. i virksomhederne, og at disse
teknologiske nyudviklinger ofte giver anledning til en styrkelse af
virksomhedernes konkurrencemæssige position, da de er i besiddelse af en
viden, som konkurrenterne ikke har. Ved at benytte traditionel regulering i
kombination med incitamenter til produktudviklingsaktiviteter initieres der
ofte nye metoder i virksomhederne, der giver en førerstilling i den
internationale konkurrence. Eksempler på, at dette er tilfældet, findes
blandt andet inden for høreapparat-, medicinal- og teleindustrien. Det skal i
denne sammenhæng nævnes, at en række lande, bl.a. USA og Japan, med held har
benyttet sig af den kombination af offentlige påvirkningsmuligheder og
virksomhedernes initiativ, som der foreslås taget i anvendelse i nærværende
programforslag.
Der er altså gode politiske grunde med hensyn til teknologiudvikling og
konkurrenceevne for at gå i gang med etablering af udviklingsprogrammer på
områder, hvor der er udækkede samfundsmæssige behov.
Men det primære er, at miljøet tilgodeses. Det er bekymringen for
ødelæggelse af vore omgivelser, der er det centrale for dette programforslag.
Aktiviteterne skal koncentreres om de områder, hvor der er de største behov
for forureningsbekæmpelse, og ikke om de områder, hvor de kortsigtede
konkurrenceevne-effekter er størst. Ligeledes må programmet ikke give
anledning til, at nødvendige miljøpolitiske tiltag bliver udskudt, indtil
dansk teknologi er udviklet.
En ny undersøgelse foretaget af M. E. Porter fra Harvard School of
Economics viser, at Danmark står specielt godt rustet, når det drejer sig om
udvikling og ibrugtagning af miljøforbedrende produktioner og produkter. Vi
er altså i Danmark med i førergruppen, når det drejer sig om miljøteknologi.
Vi skal derfor ikke på dette område til at indhente et teknologisk efterslæb,
men kan i stedet for koncentrere os om at forbedre vores viden og kunnen til
gavn for primært miljøet og sekundært betalingsbalancen.
Under Miljøministeriet eksisterer i dag et udviklingsprogram for renere
teknologi med en programbevilling på 50 mio. i alt over tre år. I dette
program satses der fortrinsvis på indsamling af informationer, branche- og
teknologiundersøgelser samt forsøgs- og demonstrationsaktiviteter. Det vil
sige, at dette program i modsætning til det her foreslåede ikke sætter så
megen fokus på selve udviklingen af renere teknologier. Endvidere må det
antages, at et program på 50 mio. fordelt på 3 år, der samtidig har sin
hovedvægt lagt på informations-, undersøgelses- og demonstrationsaktiviteter,
bl.a. på genbrugsområdet, har en begrænset effekt på virksomhedernes konkrete
teknologiudviklingsaktiviteter, når det sammenholdes med Industriministeriets
erhvervsstøtteordninger, der årligt beløber sig til ca. 1 mia. Der er derfor
behov for en yderligere indsats for at fremme overgangen til renere
teknologier, ligesom der er et behov for at anvende midler til målrettet
teknologiudvikling.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 2
Målet for udviklingsprogrammerne er at opnå en forbedring af miljøet
samtidig med, at der opbygges et slagkraftigt miljøindustrielt kompleks.
Der skal nedenfor nævnes en række eksempler på, hvor der er såvel
miljømæssige behov som samfundsøkonomiske muligheder ved igangsættelse af
konkrete udviklingsprojekter.
Et første eksempel er udvikling af teknologier, der kan forbedre
kvaliteten af miljøundersøgelser med mindre fartøjer i kystnære lavvandede
områder. Sådanne miljøundersøgelser kan straks sælges i Danmark og senere til
lande med lignende kystforhold.
Et andet eksempel er udvikling af spildevandsrensningsteknologi. Udvikling
af teknologi til genindvinding af næringsstofferne fra det frarensede slam,
herunder udvikling af metoder til udskilning af tungmetaller fra slammet.
Derved kan importen af næringsstoffer til jordbruget mindskes. Teknologien
kan senere eksporteres.
Et tredje eksempel er udvikling af miljøvenlige produkter og materialer.
Udviklingsindsats med henblik på at give danske virksomheder et
teknologiforspring som f.eks. ved miljølovgivning omkring alkydmaling.
Et fjerde eksempel er ny teknologi til indvinding og oparbejdning af
råstoffer i overensstemmelse med industrielle og miljømæssige interesser.
Herved kan det hindres, at nye krav til betonproduktion resulterer i øget
import, og samtidig kan udvikling af knowhow om indvindingsteknik give
grundlag for eksport.
Et femte eksempel er udvikling af en mere miljøvenlig jordbrugsproduktion.
De vedtagne reduktionskrav med hensyn til gødningsanvendelse og
pesticidanvendelse skal udnyttes med henblik på systemeksport.
Et sjette eksempel er udvikling af landbrugsmaskiner, -anlæg og -metoder
med henblik på behovene i økologisk jordbrug.
Udvikling og salg af maskiner, anlæg og metoder til økologiske og
traditionelle jordbrugere samt eksport i konkurrence med Vesttyskland.
Et syvende eksempel er udvikling af teknologi, der fjerner dioxin fra
affaldsforbrænding.
Udvikle metoder til genbrug af PVC og polyethylen, det vil sige metoder
til såvel rensning som sortering af de forskellige plastformer. Den udviklede
teknologi mindsker importen af råvarer og giver mulighed for eksport af
rensningskonceptet og udstyret.
Et ottende eksempel er udvikling af en naturgasfyret kedel.
På grund af nedslidning og salg af naturgas skal der opstilles et stærkt
stigende antal små gaskedler i de kommende år. Den efterlyste kedel findes
ikke i udlandet.
Et niende eksempel er udvikling af små lokale kraftvarmeværker, der kører
på natur- eller biogas eller andre lokale energikilder såsom halm eller
træflis.
Herved mindskes importen af energi. Den udviklede teknologi kan
eksporteres.
Et tiende eksempel er videreudvikling af teknologien til
biogasfremstilling. Udvikling af teknologi der kan forbedre biogassens
kommercielle muligheder. Herved mindskes importen af energi. Den udviklede
teknologi kan eksporteres.
Et elvte eksempel er udvikling af rensningsteknologi, der egner sig til
virksomheder, hvis overlevelsesstrategi er stor omstillingsevne i
produktionstilrettelæggelse.
Mange danske virksomheder f.eks. tekstilfarverier overlever på, at de
hurtigt kan indstille sig på nye farvebatches. Det giver en øget
forureningsbelastning og vanskeligheder med at behandle f.eks. spildevand.
Et tolvte eksempel er udvikling af laboratorieudstyr til brug i ulande.
Det vil sige feltpræget udstyr, der er robust, og som er i stand til at
overvåge væsentlige forureningsparametre til brug for lokale
miljøadministrationer.
Et sidste eksempel på udviklingsopgaver, der kan iværksættes, er udvikling
af bedre udstyr til kontinuerlig emissionsovervågning.
Industriministeriet har i en analyse om sammenhængen mellem erhvervs- og
miljøpolitik vist, at der er såvel et miljømæssigt behov som markedsmæssige
muligheder for udviklingen af sådant udstyr.
Ad 3
Med baggrund i nedenstående eksempler på konkrete forslag til
udviklingsprojekter vurderes det, at den årlige udgift vil beløbe sig til 75
mio. kr.
Beløbet skal ses i sammenhæng med, at der skal ske en øget målretning af
Industriministeriets eksisterende erhvervsfremmeordninger. Det forventes, at
der i takt med opbygningen af erfaringer med det miljøteknologiske
udviklingsprogram sker en overføring af midler fra ministeriets eksisterende
bevillinger.
Endvidere foreslås det, at programmet tidsbegrænses. Når programmet
udløber, kan det så, bl.a. med udgangspunkt i de foretagne effektvurderinger,
tages op til ny overvejelse, om programmet skal fortsættes og under hvilken
form.
Ad 4
Midlerne i programmet er traditionel regulering med forbud og påbud
kombineret med økonomiske incitamenter i form af tilskud, afgifter, styring
af offentlige indkøb m.v. Der skal altså benyttes langt flere
påvirkningsmuligheder, end det er sædvane inden for såvel miljøforvaltning
som industripolitik.
Ud over lovmæssig regulering skal der i større omfang anvendes selektive
afgifter som styringsmiddel i miljøreguleringen, det kan være afgifter på
uønskede produkter, miljøbelastende input i produktioner m.v. Afgifterne kan
anvendes til at sikre øget genbrug. Det kan f.eks. gøres ved at belægge
råvarerne i produktionerne med en afgift, der fremmer genindvinding af gamle
råvarer. Et sted, hvor dette kunne være fornuftigt, er inden for papir- og
plasticproduktioner. Indtægterne fra afgifterne kan bruges til at finansiere
yderligere udviklingsprogrammer og projekter. Der kan overvejes en
varslingsordning for lovtiltag, således at erhvervene får mulighed for at
påbegynde udviklingen af teknologier til imødekommelse af fremtidig
efterspørgsel.
Det centrale industripolitiske virkemiddel bliver
udviklingskontrakter, hvor staten udbyder udviklingsopgaver, hvortil
der er stillet midler til rådighed for den/de virksomheder, der deltager i
udviklingsarbejdet.
Udviklingskontrakterne har i dag en forholdsvis svag placering i den
danske industripolitik, hvorimod det er et meget anvendt industripolitisk
instrument i andre lande, f.eks. Japan og USA.
Udviklingskontrakterne kan anvendes sammen med en styring af de offentlige
indkøb for at styrke incitamentet til at gå i gang for virksomhederne. Det
kan f.eks. ske på spildevandsrensningsområdet, hvor der både er store
offentlige indkøb og et behov for videreudvikling af den tekniske formåen.
Der skal satses på benyttelse af så mange påvirkningsmuligheder som muligt
for at sikre den største effekt på såvel miljøet som på den erhvervsmæssige
udvikling.
Styregruppen skal bestå af repræsentanter fra såvel Industri- som
Miljøministeriet. Styregruppen er rådgivende for den daglige administration.
I styregruppen skal repræsentanter fra miljøorganisationer (NOAH og/eller
Danmarks Naturfredningsforening) deltage. Herudover kan repræsentanter fra
erhvervene, brugerne samt fagbevægelsen deltage.
Inddragelsen af såvel Industri- og Miljøministeriet skyldes et ønske om,
at både det miljømæssige og det industripolitiske sigte i ordningen skal have
en central placering. Endvidere vil administrationen af programmet være
videnmæssigt bedre funderet ved, at begge ressortområder inddrages.
Yderligere vil administrationens evne til at opfange nye behov for
miljømæssig regulering og dens evne til at gennemskue nye teknologiske
muligheder være større, hvilket er en af forudsætningerne for, at de
projekter, der sættes i værk, bliver succesrige. Inddragelsen af et bredt
udsnit af interesseorganisationer og bevægelser med tilknytning til industri-
og miljøområdet vil også styrke administrationens evne til at opfange nye
behov og muligheder.
Det foreslås, at der iværksættes teknologivurdering i tilknytning til
programmet. For det første fordi det kan bidrage til, at det miljømæssige
sigte fastholdes. For det andet fordi det vil forbedre administrationens
fundament, når der skal prioriteres mellem selvinitierede og indkomne
projekter. Og endelig fordi det ofte har vist sig, at inddragelsen af mange
parter i teknologiudviklingsprojekter har fremskyndet gode projekter samt
kvalificeret disse projekter. Bengt-Åke Lundvall, AUC, har i flere
undersøgelser vist, at kontakten mellem bruger og producent er en afgørende
forudsætning for, at teknologiudviklingsprojekter bliver vellykkede. Derfor
skal der inddrages så mange parter som muligt i teknologivurderingerne. Ved
gennemførelsen af teknologivurderingerne skal brugere, producenter, det
offentlige og miljøorganisationer (NOAH og Danmarks Naturfredningsforening)
inddrages.
Yderligere er det en central del af programmet, at der foretages
effektvurderinger og evaluering af de enkelte projekter. Effektvurderingerne
skal vurdere de miljømæssige og de økonomiske resultater af de forskellige
projekter. Effektvurderingerne skal bidrage til, at der erhverves en øget
viden om, hvad der sker, når staten påvirker erhvervene. Dette kan så give
basis for, at der etableres viden om, hvilke instrumenter og mix af
instrumenter der er mest virksomme over for erhvervene. Dette giver dermed
grundlag for en mere effektiv ressourceudnyttelse ved fremtidige projekter.
Viden om erhvervspolitikkens effekter haves stort set ikke i dag.
I forbindelse med teknologi- og effektvurderingerne skal der finde en
afsøgning sted med henblik på at identificere emner for nye forsknings- og
udviklingsprojekter inden for det miljøteknologiske område. Herunder
opfølgning på internationale miljøreguleringstiltag fra f.eks. EF samt
vurderinger af, hvilke miljøforbedrende tiltag der må komme de nærmeste år,
med henblik på iværksættelse af udviklingsprojekter, der imødekommer de
behov, der opstår i tilknytning hertil. Herved gives der mulighed for hurtigt
at komme ud af startblokkene med nye udviklingsprojekter og kontrakter.
Ad 5
Programmet skal sigte mod skabelsen af et egentligt miljøindustrielt
kompleks. Danske virksomheder er med international målestok relativt små. Det
giver problemer med finansieringen af store og ofte risikobetonede
udviklingsprogrammer. Endvidere mangler der ofte de økonomiske og
videnmæssige forudsætninger for international markedsføring af produkterne,
ligesom det alt for ofte ses, at danske virksomheder direkte modarbejder
hinanden i stedet for at samarbejde på eksportmarkederne. Ved at stimulere
til et samarbejde på forsknings- og udviklingssiden kan man skabe netværk,
der kan føre til fælles eksportfremstød og eventuelt
virksomhedssammenslutninger. Det er en international erfaring, at
industristrukturer med sammenhængende komplekser er væsentligt mere robuste
end strukturer med enkeltstående virksomheder, der ikke er integreret i
netværk.
For at sikre at den viden, der opnås ved de konkrete udviklingsprojekter
spredes mest muligt, og for at sikre, at ny viden udnyttes, skal eventuelle
patenter, der opnås som følge af et offentligt finansieret udviklingsprojekt,
tilfalde det offentlige. Ud over at det på denne måde kan sikres, at ny viden
bliver udnyttet, kan indtægterne fra udliciteringen af patenterne benyttes
til at finansiere nye udviklingsopgaver.
Ved delvis medfinansiering fra de deltagende virksomheder skal den
tilsvarende andel af eventuelle licensindtægter tilfalde virksomhederne. Det
er vel også naturligt, at det offentlige, som har taget risikoen, får
gevinsten ved et vellykket projekt. Men virksomhederne får også noget ud af
udviklingssamarbejdet. For det første får de ny viden, for det andet bliver
de i stand til at levere et produkt, som der er behov for, og endelig
erhverver de sig gennem udviklingsprojektet en kompetence, som er til gavn
ved den videre udvikling af virksomheden. I en række andre lande, bl.a. USA
og Japan, har man allerede ordningen med, at patentrettigheder tilfalder det
offentlige, og det uden at det mindsker virksomhedernes interesse i at
deltage i offentligt finansierede udviklingsprojekter.
Videnspredning er vigtig, derfor skal det ved udbydelse af nye
udviklingskontrakter, når der erhverves ny viden, og ved udsigt til nye
miljøreguleringer sikres, at denne viden kommer så langt ud i
erhvervsstrukturen som muligt. Til dette formål skal det teknologiske
servicenet benyttes.
Ad 6
Der skal afsættes særlige midler inden for eksportfremmeordningen til
fremme af eksport af de opnåede resultater.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN GRØN INDUSTRIPOLITIK Retsinformation · 5. december 1989
- 1985 BSF 130 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET BIOTEKNOLOGISK FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROGRAM Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BSF 1 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SAMLET ØKONOMISK POLITIK FOR SOCIAL RETFÆRDIGHED OG MODERNISERING AF ERHVERVSLIV OG ARBEJDSMARKED Retsinformation · 21. maj 1988
- Forsøg og forskning - Udviklingsprojekt - Skattekredit - udviklingsomkostninger SKM-databasen · 22. februar 2022
- 1997 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (TILSKUD TIL RENERE PRODUKTER M.V.) Retsinformation · 14. november 1997
- 1986 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET UDVIKLINGSPROGRAM FOR FOLKELIGE EKSPERIMENTER MED NY TEKNOLOGI Retsinformation · 21. maj 1988