1991 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV REGIONAL ERHVERVSPOLITIK
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om en aktiv
regional erhvervspolitik efter følgende retningslinjer:
1. Regionale erhvervsprogrammer
Regionale erhvervsprogrammer har til formål at analysere, skabe og
videreudvikle regionale og lokale vækstelementer ved at mobilisere EF-,
statslige, regionale og lokale ressourcer. Programmerne kan omfatte en
region, dele af en region eller flere regioner.
For at sikre, at der oprettes regionale erhvervsprogrammer, har
amtskommunerne initiativet i de områder, hvor dele af en region eller flere
regioner ikke har sikret regionale erhvervsprogrammer.
2. Erhvervsprogrammernes styring
Til styring af erhvervsprogrammerne nedsættes på amtskommunernes
foranledning regionale erhvervsudvalg/initiativråd. Kompetence og
sekretariatsbistand skal være tilpasset den konkrete erhvervsregion, jf.
punkt 1.
3. Erhvervsprogrammernes gennemførelse
Amtskommuner og kommuner har ret til at bruge 1 pct. af skattegrundlaget
til erhvervsmæssige aktiviteter. Staten afsætter 50 mio. kr. til en statslig
regional udviklingspulje.
Erhvervsudviklingsrådet fastlægger retningslinjer for fordelingen af den
statslige pulje, som er en krone til krone-ordning, som skal tage hensyn til
arbejdsløshedsniveau, skattegrundlag m.v.
For at realisere erhvervsprogrammerne skal amtskommuner, kommuner, stat og
private kunne gå sammen om at danne udviklingsselskaber og om at samarbejde
om den know-how, amter og kommuner besidder, så den udnyttes til gavn for
såvel private virksomheder som den offentlige service.
Amtskommuner og kommuner skal have mulighed for gennem investeringer at
styrke det regionale erhvervsmiljø, bl.a. via rådgivningscentre, udlejning af
eksportkonsulenter og teknologikonsulenter, oprettelse af iværksætterhuse,
mulighed for støtte til iværksættere, efteruddannelsesaktiviteter, netværk
Læs alt
m.v. Det forudsættes, at der er et samarbejde med bestående teknologiske
servicecentre.
De lokale initiativråd/kommuner kan formidle garantistillelse, udlån m.v.
fra erhvervsudviklingsfonden.
Amtskommuners og kommuners andel i joint venture-selskaber og
erhvervsudviklingsselskaber kan udgøre en andel på op til 50 pct. af
aktiekapitalen.
4. Anvendelse af EF-midler
Via regionale erhvervsprogrammer skal amtslige og statslige regionale
udviklingspuljer og optagne lån kunne matches med EF-strukturfondsmidler
eksempelvis fra regionalfonden, socialfonden og landbrugsfonden samt fra de
fondsmidler, som EF afsætter til teknologi-, forsknings- og udviklingsformål.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til beslutningsforslagets punkter
Ad 1
Regionale erhvervsprogrammer vil være et meget smidigt og velegnet
instrument for en koordineret regional indsats, men også for en koordinering
af regionale og statslige initiativer såsom erhvervsudviklingsprojekter,
systemeksport, medfinansiering af EF-programmer, investering i lokale
erhvervsmiljøer og regionale udviklingsprogrammer.
Ad 2
Erhvervsudvalgene/initiativrådene sammensættes af repræsentanter for
amtsråd, kommunalbestyrelser og arbejdsmarkedets parter suppleret med
personligt udpegede medlemmer med en særlig viden og indsigt, der kan være
til gavn for programmernes gennemførelse. Disse medlemmer skal bl.a. være
praktiske virksomhedsledere og tillidsrepræsentanter, der har tæt føling med
såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.
Derudover kan teknologiske informationscentre m.fl. indgå i
erhvervsudvalgene/initiativrådene.
Ad 3
Samarbejdet om gennemførelse af erhvervsprogrammerne kan omfatte
videreudvikling, afprøvning, forskning og systemeksport. Desuden skal
parterne kunne bidrage til, at Danmark får sin andel af ordrerne på varer og
tjenesteydelser, når strukturprojekter gennemføres i øvrige EF-områder.
Amtskommunernes og kommunernes rådgivningsengagement i virksomheder skal
foretages forretningsmæssigt for så vidt angår opgaver, der tager sigte på
etablering af virksomheder og produkter, eller som har karakter af bistand
til fremme af virksomheders eksport.
Investeringer i selskaber kan foregå igennem tilførsel af aktiekapital
m.v. Dette kan suppleres med, at der i selskabernes vedtægter indføjes, at
den aktiepost, som amtskommuner og kommuner besidder, skal købes tilbage
efter en bestemt årrække, eller når selskabets indtjening er
tilfredsstillende. Dette tilbagekøb sker til oprindelig kursværdi tillagt
markedsrente i perioden.
Der er behov for at støtte iværksættere effektivt på mange forskellige
områder. Hvilke områder der er tale om, vil afhænge af, hvike typer
iværksættere der er tale om.
Normalt vil der være behov for at støtte iværksætteren i startfasen med
hensyn til tilrettelæggelse og gennemførelse af de administrative procedurer.
Da en iværksætter i de fleste tilfælde er meget teknisk orienteret,
betyder det, at iværksætteren ofte vil være svag på det administrative område
og på afsætningsområdet.
Der skal være bedre ordninger for iværksætteren, når det drejer sig om
støtte til konsulenthjælp i forbindelse med opstart af egen virksomhed for
derigennem at afhjælpe iværksætterens mangler på det administrative område.
Det ville også kunne virke befordrende på iværksætterens aktiviteter, hvis
investeringsreglerne i forbindelse med investeringer i
iværksættervirksomheder blev væsentlig lempeligere end ved investeringer i
andre virksomheder.
Det er gennem iværksættervirksomhederne, at fornyelserne i dansk
erhvervsliv skal komme, så det er meget vigtigt at få etableret et godt miljø
for iværksættere i dette land.
Vedtægter for joint venture-selskaber og erhvervsudviklingsselskaber,
hvori indgår kommunale og amtskommunale midler, skal indeholde nærmere
bestemmelser for omfanget og indholdet af eventuel støtte til
enkeltvirksomheder. Disse bestemmelser skal være i overensstemmelse med
Erhvervsudviklingsrådets vurdering af de bevillingsmæssige rammer for
kommunale og amtskommunale erhvervsfremmeselskaber.
Ad 4
Kommuner og amtskommuner bør kunne yde støtte til projekter, som er
berettiget til EF-finansiering. Støtte fra EF's forskellige programmer kræver
typisk national medfinansiering.
Kommunerne kan i dag kun medfinansiere EF-støttede projekter af
infrastrukturel karakter. På grund af besparelser i statslige bevillinger til
erhvervsfremme kan det forventes, at en række støtteberettigede projekter
ikke kan igangsættes, fordi de vurderes at ligge uden for kommunalfuldmagtens
grænser.
I Industriministeriets netop afgivne betænkning om regional politik fra
december 1990 fastslås, at EF's regionale og lokalpolitiske ordninger bygger
på erfaringer fra andre EF-lande, hvor den administrative struktur er
anderledes end i Danmark, og hvor man ikke støder på denne form for nationale
vanskeligheder med offentlig medfinansiering.
Denne situation indebærer risiko for, at Danmark går glip af
EF-støttemidler.
Da EF-tilskuddene er et led i Fællesskabernes almindelige politik, må der
åbnes adgang for kommuner og amtskommuner til at medfinansiere aktiviteter,
som modtager EF-tilskud.
Skriftlig fremsættelse
Ole Vagn Christensen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en aktiv regional erhvervspolitik.
(Beslutningsforslag nr. B 13).
Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det
til Tingets velvillige behandling.
Bilag
Erfaringer fra udlandet
Udbygningen af industrielle distrikter
Italien
Det italienske produktionssystem i de nordlige regioner har gennemgået en
intens omstruktureringsproces siden slutningen af 1970'erne. Foruden den
voldsomme vækst, som er fulgt med denne omstrukturering, har
omstillingsprocessen givet anledning til flere andre bemærkelsesværdige
udviklingstræk.
Udviklingen er i omfattende grad båret af en lang række små virksomheder,
som er gensidigt forbundne gennem et komplekst og finmasket netværk af
formelle og uformelle samarbejdsaftaler, underleverandøraftaler og
udliciteringssystemer.
Derigennem er skabt en fleksibel og stærkt specialiseret
produktionsstruktur, som ikke er båret oppe af den enkelte virksomheds
interne stordriftsfordele, men udnyttelsen af »external economies of
scale«.
De industrielle distrikter er kendetegnet ved en - ikke nødvendigvis -
stærk dominans inden for forskellige brancher i de forskellige distrikter.
Undersøgelser viser imidlertid, at branchespredningen faktisk er temmelig
stor i distrikterne. Det kan skyldes det forhold, at produkterne mere end
brancherne er de centrale enheder, hvorom specialiserede virksomheder fra
mange brancher giver bidrag.
Systemet med den komplekse uddelegering af produktionsopgaver mellem
virksomhederne giver mulighed for at sprede omkostninger og risici mellem
virksomhederne og opbygge interne specialiseringsfordele gennem stærk
koncentration om de opgaver, den enkelte virksomhed finder er dens
kernekompetence. Samtidig giver systemet mulighed for hurtige omlægninger af
produktionen og følgende offensive markedsjusteringer. Det kan ske gennem
skift i underleverandører, gennem nye konstellationer i samarbejdsaftalerne
og lignende.
Det er karakteristisk - ifølge OECD - at produktion og salg i disse
distrikter i vidt omfang ikke sker via det åbne marked, men genereres gennem
en serie direkte kontakter mellem virksomhederne. Der er sket et skift fra
formelle markedsrelationer til et system med gensidig indsigt og gensidige
arrangementer, som tillader en grad af fleksibilitet i produktionsstrukturen,
som traditionelle produktionssystemer ikke tillader. Samtidig har
entreprenørvirksomheden en betydende rolle i systemet gennem opfyldning af
lommer i specialiseringsprocessen.
Oprindelsen til produktionsstrukturens udvikling får stå hen i denne
sammenhæng.
Det centrale i denne sammenhæng er, at de regionale og lokale myndigheder
har spillet en betydende rolle for systemets udvikling og vedligeholdelse,
idet et system med mange små, specialiserede virksomheder let mister evnen
til selvregulering, efterhånden som diffentieringen og specialiseringen øges.
Det kan give anledning til betydelige åbninger på inputsiden, som kan
medføre, at systemet mister sin interne dynamik.
Der er to centrale elementer i myndighedernes rolle. For det første
forsøgene på at stimulere iværksætteraktiviteten, idet den er en væsentlig
forudsætning for, at de specialiseringsbetingede huller i
produktionsstrukturen fyldes op, hvor det er muligt. For det andet støtten
til opbygning af en fælles institutionel overbygning, som er af afgørende
betydning i et system af små virksomheder, der ikke kan rumme disse opgaver i
egen organisation, og som ikke kan tilsikres via de ordinære
markedsmekanismer. Dermed sikres, at eksterne stordriftsfordele,
arbejdsdelingen kan give anledning til, udnyttes.
Det har været en ledetråd i distriktsudbygningen at se servicesektorens
udbygning som en del af infrastrukturudbygningen. Denne udbygning ses som et
alternativ til det administrative hierarki i store, vertikalt integrerede
virksomheder, hvor opgaverne løftes inden for organisationens rammer.
Mindre virksomheder er med andre ord afhængige af en industrielt - og ofte
sektormæssigt - orienteret infrastruktur, som kan forsyne virksomhederne med
kritiske funktioner inden for specielt teknikudvikling, materialeudvikling og
markedsføring. Disse funktioner skal leveres til det industrielle system i en
form, som tillader virksomhederne en effektiv koordination mod de ofte
nicheprægede markeder, virksomhederne satser på.
De lokale og regionale myndigheder har været involveret i udbygningen af
infrastrukturen på en række punkter, men der er tre fremtrædende områder, som
kort skal omtales her. Det drejer sig om
1) opbygningen af marketingkonsortier
2) opbygningen af lånegarantikonsortier og
3) opbygningen af industrielle distriktscentre.
Marketingkonsortier
Marketingkonsortierne er en sammenslutning af virksomheder, som på fælles
basis frembringer en service på markedsføringens område. Deres virksomhed er
lovreguleret.
De fleste konstruktioner har form af kooperative marketingselskaber. Deres
antal voksede fra 48.000 i 1970 til 79.000 i 1977. Nu præges udviklingen af
sammenslutninger og sofistikering af den service, der gives.
Selskaberne arbejder med eksportpromotionopgaven for virksomhederne,
udstillingsvirksomhed, udfører eksportmarkedsundersøgelser, ejer
lagerfaciliteter, engagerer sig i speditionsvirksomhed, giver computerservice
på relevante markedsføringsfelter, organiserer fælles indkøb, opsøger
udenlandske klienter og meget andet. De støtter brancheudviklingen ved at
fremme udviklingen af komplementære produkter og koordinere
produktudviklingsarbejdet medlemmerne imellem.
Medlemmerne kontrollerer marketingselskaberne på andelsvis: hver
virksomhed een stemme. De får ofte støtte fra centralregeringens
eksportfremmemidler, regionale og lokale myndigheder og
finansieringsinstitutter.
Lånegarantikonsortier
Konsortierne er opbygget for at skabe bedre lånemuligheder for
risikobetonede projekter, herunder produktudvikling.
Konsortierne garanterer den enkelte virksomheds låntagning. Ulempen ved at
være en lille virksomhed søges dermed elimineret.
Konsortiet gennemfører låneforretningerne for virksomheden efter
indhentning af detaljeret information om virksomhed, projekt og
markedsudsigter.
Konsortiet involverer sig ofte i ledelsesmæssige og driftstekniske
udviklingsprojekter i medlemsvirksomhederne. En del af dette arbejde
overgives til f.eks. udvalgte marketingkonsortier eller tekniske
institutioner i området.
Industrielle distriktscentre
De industrielle distriktscentre involverer ofte den mest direkte støtte
fra de lokale myndigheder. Flere af de industrielle distriktscentre er
funderet i udnyttelsen af lokaliseringsøkonomiske fordele, altså de fordele,
som knytter sig til samlokalisering af virksomheder inden for samme,
beslægtede eller komplementære produktionsområder.
Centrenes virksomhed er typisk mere generel i deres tilsnit. De forsyner
virksomhederne og institutioner på samme produktionsområde med rapporter om
den internationale udvikling inden for mode, teknik og udstyrsforsyning. De
udarbejder detaljerede analyser af udviklingen i den lokale
produktionsstruktur for at sætte fingeren på kritiske forhold for den videre
udvikling, og de søger at skabe forbindelser mellem produktionssystemet og
forhandlernettene rettet mod nationale og internationale markeder.
De virker også ansporende på de tekniske institutter, søger at forpligte
dem på udviklingsprojekter, som er af afgørende betydning for at holde trit
med de nyeste muligheder og udfordringer på de internationale markeder.
Grundlaget for den forstærkede indsats fra de regionale og lokale
myndigheders side blev lagt i 1977 gennem et såkaldt Presidential Decree (no.
616), hvormed væsentlige sider af statsmagtens virksomhed blev
decentraliseret.
Regioner med ordinær status fik imidlertid ikke lovhjemmel til direkte at
involvere sig i industrielle udviklingsprojekter, men derimod til at virke
for udviklingen af erhvervsområder, mindre virksomheder og
iværksætteraktiviteter såvel som erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.
Vigtigt er, at de regionale myndigheder fik øgede beføjelser til at involvere
sig i »Development and Promotion Boards«.
Disse udviklingsselskaber har været hjørnestenen i den senere udbygning,
idet en række specialiserede institutioner er blevet opbygget af disse
selskaber. De har ydermere virket initierende for en række specielt
markedsorienterede organer.
Den afgørende filosofi bag udbygningen af den industrielle
serviceinfrastruktur har været vigtigheden af at identificere den strategiske
betydning, serviceopbygningen på et givet område kan have. Serviceopbygning
betragtes som strategisk i det omfang den udgør en nøgleservice for
moderniseringen af en gruppe virksomheder.
Dette hænger igen sammen med, at design- og vidensledet produktion i en
erhvervsstruktur med mange små virksomheder danner et pres for konsultative
relationer mellem brugere og producenter på forskellige trin i
produktionskæden. Disse konsultationer kræver geografisk nærhed for, at
dialog, demonstration, forsøg og gensidig indsigt kan etableres. Og til de
innovative, de designmæssige og de markedsmæssige opgaver kræves en tredje
koordinerende part.
Der kan ses paralleller i Danmark til disse forhold. F.eks. i det
nordjyske elektronikmiljø, i det tekstilindustrielle miljø i Herningområdet,
de fiskeindustrielle miljøer omkring Esbjerg og Hirtshals, det
træindustrielle i det midtjyske højland, landbrugsindustrielle miljøer
omkring bl.a. Viborg og f.eks. det gartnertekniske miljø omkring Odense.
Regionale udviklingsselskaber - fonde og virksomhedsstøtte
Holland
Udviklingsselskabernes aktivitet i Holland på provinsniveau er at skabe
det finansielle grundlag for at udvikle små industrier dels gennem direkte
støtte til projekter i de enkelte virksomheder, dels gennem støtte til
udviklingsprogrammer for teknologi, rådgivning og service og lignende og at
støtte virksomhedsetableringer.
I Holland involveres de private pengeinstitutter gennem fondslignende
bestræbelser i samarbejde med handelskamrene i tilbud og fysiske faciliteter
såvel som gennem finansieringsprojekter. Finansieringspakken kan være en
iværksættermodel, hvori indgår støtte til levedygtige iværksætterprojekter,
kort- og langsigtede finansieringsløsninger, leasingarrangementer og
forsikringer.
I Holland findes 34 handelskamre, som er organiseret i en fælles
sammenslutning, som er en central forhandlingspartner i det nationale
erhvervsfremmesystem. Så godt som alle virksomheder er tilsluttet et af
handelskamrene. Handelskamrene er selvejende institutioner. Handelskamrene er
dialogpartner til de lokale og regionale myndigheder med hensyn til
udformning af erhvervsprogrammerne. På centralt niveau udgør handelskamrene
en forhandlingspart i forbindelse med den statslige indsats. Som eksempler på
handelskamrenes indsats kan nævnes:
- Regionaløkonomisk informationssystem. Det indeholder antallet af
virksomheder, deres beskæftigelse, aktivitet og status. Disse oplysninger er
organiseret efter størrelse, alder, lokalisering. Systemet indeholder også
informationer om nedlæggelser og oprettelser af virksomheder i de enkelte
områder, erhvervsområder, ledige lokaler, demografiske data, arbejdsløshed
m.v.
- Restmaterialebørs. Denne børs er databaseret og landsdækkende. Den er
baseret på producent- og brugeroplysninger om restmaterialer tilovers i
produktionen. Den er et resultat af nationale tiltag med henblik på at øge
genbrug og nedbringe forureningskilder.
- Det enkelte handelskammer kan trække på et net af
eksportfremmerådgivere, ligesom handelskamrene i fællesskab driver et
informationssystem for identifikation af service og rådgivning til rådighed
for medlemsvirksomhederne. Se nærmere herom andetsteds.
- Handelskamrene har taget initiativ til at inddrage pengeinstitutternes
filialsystem i bredere initiativer i forhold til iværksættere.
Væsentlige elementer i de lokale og regionale erhvervsfremmeinitiativer er
inspireret af de tiltag og udviklingsprogrammer, Økonomiministeriets
sekretariat for investeringsfremme (NFIA) iværksætter.
Det betyder, at væsentlige dele af det lokale og regionale
erhvervsfremmearbejde koordineres med nationale industripolitiske tiltag
gennem udformningen af programpakker. Så vidt det indhentede materiale kan
dokumentere, forhandles og allokeres disse programpakker gennem en intern
dialog i handelskamrenes sammenslutning i samråd med berørte kommunale
myndigheder.
Sverige
Eksistensen af regionale udviklingsselskaber skyldes 1970'ernes krise.
Ressourcegrundlaget er typisk skabt gennem Rigsdagen eller gennem
fondsindskud fra den større industri i de lokale områder.
Regionale udviklingsselskaber har vide rammer, der går fra opsøgning,
vurdering og finansiering af produktideer, bidrag til etablering af
licensaftaler over deltagelse i ejendomsfinansiering, opførelse af
industrihuse, byggeri, kapitalindskud i virksomheder, finansiering af
virksomhedernes samarbejde, helt eller delvis opkøb og drift af virksomheder,
etablering af helt nye virksomheders joint venture med udenlandske selskaber
og bidrag til finansiering af større udviklingsprojekter.
Norge
I Norge engagerer kommunerne sig i enkeltvirksomheder gennem
erhvervsudviklingsselskaber. I Norge findes tværkommunale selskaber.
Statslige tilskud, som de kendes fra Sverige til de regionale
udviklingsselskaber, findes ikke i samme grad. Selskaberne må søge midler fra
industriens udligningsfond og fra de industripolitiske midler, hvorfor man
ikke kan påregne støtte til grundkapitalen.
Et norsk udviklingsselskab, som Jæren Udviklingsselskab, der er dannet af
7 kommuner, har som formål at være i stand til i samarbejde med kommunerne at
sætte gang i og udvikle samarbejdstiltag i alle sektorer, som er af interesse
for 2 eller flere kommuner i regionen, og at tilrettelægge primærkommunale
bolig- og erhvervsområder.
Selskabet har udviklet sig og er i dag i stand til at udøve fælles byggeri
på tværs af kommunegrænserne. Koordinering af forureningsbekæmpende
virksomhed, teleforbindelser i sygehussektoren, primærkommunale udlæg af
erhvervsområder, byggemodning og opførelse af bygninger, initiativtagere til
flere kommunale samarbejdsprojekter, rådgivning og service til virksomheder i
området, børs for ledige erhvervsejendomme og fællesmarkedsføring af området.
England
I engelsk lovgivning findes en særlig paragraf - social government - som
giver de lokale og regionale myndigheder ret til at inddrive særskatter op
til en grænse på 2 pence pr. pund provenu. Særskatten kan alene bruges til
formål, som ikke er omfattet af anden lovgivende finansiering. Midlerne
herfra er i stigende grad blevet kanaliseret over i separate fonde og
selskaber.
70 udviklingsselskaber er oprettet, og i deres finansieringsmæssige
grundstamme indgår ofte pensionsmidler. Udviklingsselskabernes
finansieringsmæssige grundstamme er den stamme, hvorpå en række mere
risikobetonede finansieringer og joint venture-selskaber bygger deres
indskud.
Kommunal virksomhedsstøtte og risikotagning
Norge og Sverige
I Norge som i Sverige har deltagelsen også medført en ny problemstilling.
Her er skabt tradition for at gribe ind over for kriseramte virksomheder med
bevaringsforsøg. Med disse tiltag har Norge og Sverige gjort den erfaring og
iagttagelse, at de investeringer, der gøres i mere fremtidsorienterede, nye
virksomhedsetableringer, tilsyneladende ikke har samme tabsgivende risiko som
støtte i forbindelse med redningsaktioner.
England
Her har man indhøstet samme erfaring. De første udviklingsfonde var i høj
grad fikseret på at skabe alternative beskæftigelsesprojekter til de
arbejdspladser, som blev lukket ved vitalisering af bestående virksomheder.
I dag er interessen nu i højere grad orienteret mod virksomheder og
projekter, som kan virke for ændringer i erhvervssammensætningen på lang sigt
- nye projektområder, højteknologiske virksomheer. Fondsstøtten har i dag
udviklet sig til projekter og virksomheder, der med stor sandsynlighed kan
hvile ved egen drift.
Italien
I Italien har man via det norditalienske finansieringsselskab Friulia
taget konsekvensen af førnævnte erfaringer, som har været opgjort af OECD
sammen med en række andre landes erfaringer.
Friulia har som hovedregel, at man kun støtter nye virksomheder og ikke
forsøger at rekonstruere gamle virksomheder. Friulia-selskabet har over 35
institutioner som aktionærer. Det drejer sig hovedsagelig om nationale,
regionale og lokale pengeinstitutter, forsikringsselskaber samt kommuner og
amtskommuner m.v. Gennem årene er mere end 150 virksomheder blevet hjulpet på
områder, hvor forskningsindholdet i produktionen har været højt, og hvor
produktet har fremtiden for sig.
Eksportfremmeordninger
I såvel Sverige som Holland og Irland findes særlige programmer til
fremme af lokale og regionale eksportfremmende foranstaltninger.
I Italien findes der også en eksportpromotion - se afsnit om Italien -
udbygningen af industrielle distrikter.
Sverige
I Sverige blev der via støtte fra regionale udviklingsfonde udvalgt 1.500
virksomheder, som gennemgik en første grovvurdering med hensyn til
eksportpotentiale. Der blev udtaget 717 virksomheder til nærmere evaluering -
en såkaldt minieksport-diagnose - der resulterede i, at 492 virksomheder blev
endeligt udvalgt.
Disse virksomheder fik lagt en individuel eksportudviklingsplan, som fik
støtte til udvikling, hvor planen havde påpeget de særlige svage punkter -
det være sig produkt, marketing, service og organisation m.v. En evaluering
viste, at de deltagende virksomheder havde en fremgang på 59 pct. i
eksporten, medens en kontrolgruppe af virksomheder i samme størrelse kun
havde en fremgang på 30 pct. i perioden.
Ordningen er i dag permanent. De regionale udviklingsfonde inddrager
lokale erhvervsfremmeorganisationer i den første udpegning af egnede
virksomheder. Ordningen er bemærkelsesværdig, fordi:
- den er opsøgende,
- den er evaluerende gennem dialog og syning,
- den samler på vindere,
- de lokale og regionale instanser inddrages aktivt.
Holland
I Holland er repræsentanter for de hollandske provinser og kommuner
løbende involveret i tilrettelæggelsen og driften af den hollandske
eksportfremmeordning via handelskamrene. Handelskamrene kan trække på et net
af eksportfremmerådgivere.
I Holland gennemførtes i årene 1980-86 et meget succesrigt og selektivt
program med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Programmet
lagde vægt på at dokumentere forsknings-, videns- og kompetencemiljøer i
forskellige egne af landet. Der er gennemført 307 projekter med en samlet
beskæftigelse på 10.474 arbejdspladser.
Irland
I Irland er man i gang med at oprette handelshuse som almindelige
aktieselskaber. Det sker ved at opbygge et net af lokale og regionale
eksportfremmende konsultationer, som skal bistå de mindre virksomheder ved at
sammenføre forskellige lokale og nationale service- og rådgivningsinstanser,
og samtidig ved at sikre en bedre markedsplanlægning i virksomhederne. Tanken
er, at indskydere i A/S-handelshusene skal tildeles særlige skattefordele.
Der er igennem handelshusene skabt nærhed til mindre virksomheder med
levedygtige, eksportbare produkter, ved at overtage eksportmæssige opgaver
for disse og for forholdsvis ressourcesvage virksomheder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS DELTAGELSE I ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER Retsinformation · 21. maj 1992
- Rettens dom (Ottende Afdeling) af 24. september 2015. — TV2/Danmark A/S mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 24. september 2015
- 1990 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV BÆREDYGTIG ERHVERVSPOLITIK Retsinformation · 20. november 1990
- 1996 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS DELTAGELSE I ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER Retsinformation · 14. januar 1997
- 1991 BTL 78 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS DELTAGELSE I ERHVERVSUDVIKLINGSAKTIVITETER NR L 78 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 3. juni 1992
- 1990 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV OG DYNAMISK ERHVERVSPOLITIK Retsinformation · 8. februar 1991