Spring til indhold

Retsinformation

1992 BRL 44 I. FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TEST VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER II. FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TEST VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER NR L 44 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BRL 44Beretning over lovforslagFolketinget23. september 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra Assurandør-Societetet og Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter.

Udvalget har i sine drøftelser navnlig taget udgangspunkt i det af SF den

12. februar 1993 fremsatte lovforslag nr. L 181.

Udvalget gjorde sig under sine drøftelser klart, at medens der nok kunne

være enighed om målet, nemlig at sikre mod en sortering af arbejdstagere på

grundlag af en vilkårlig og ureguleret brug af oplysninger om arvemæssige

egenskaber, kunne der være tvivl om, hvilken fremgangsmåde der var mest

hensigtsmæssig for at nå dette mål.

Udvalget arrangerede derfor den 24. maj 1993 en høring, hvor en række

sagkyndige fik lejlighed til at fremlægge deres syn på problematikken.

På grundlag af de fremsatte synspunkter finder udvalget, at man kan

lægge følgende hovedsynspunkter til grund for det videre arbejde:

a. Oplysninger om en persons arvemæssige egenskaber kan fremskaffes ved

mange forskellige metoder. Det har derfor ikke megen mening at forbyde en

enkelt metode.

b. Det, der må være hovedsigtet, er at give regler for undersøgelser af en

persons arvemæssige egenskaber og for, hvem der må foretage sådanne

undersøgelser. Endvidere skal der gives regler for anvendelse samt

videregivelse af oplysninger om en persons arvemæssige egenskaber og herunder

sættes snævre grænser for arbejdsgiverens adgang til oplysningerne (eventuelt

forbud).

Denne formålsbestemte regulering bør dække et bredt felt af

helbredsmæssige oplysninger, der vedrører arvemæssige egenskaber i videste

forstand.

c. Der er nemlig efter høringen ingen tvivl om, at det ikke mindst af

arbejdsmiljømæssige grunde (forebyggelseshensyn) er helt nødvendigt, at der

Læs alt

er mulighed for i en sådan sammenhæng at foretage undersøgelser og anvende

oplysninger, der vedrører de arvemæssige egenskaber (f.eks. ved måling af

skader, der skyldes påvirkninger fra arbejdsmiljøet, og som kan danne

baggrund for foranstaltninger fra tilsynsmyndighedernes side).

d. Hvad særligt angår DNA-testen, bør det nærmere overvejes, om der trods

alt, fordi der er tale om en helt ny teknologi, bør forudses behov for

særligt stramme regler herfor. I forbindelse med den igangværende kortlægning

af det humane gen forventes således karakteriseret nu ukendte gener for

individuel følsomhed. Screening for tilstedeværelse af sådanne gener bør

underkastes stramme betingelser til analysens pålidelighed og formidlingen af

resultatet til undersøgelsespersonen, ligesom frivilligt samtykke om

deltagelse og fortrolighed naturligvis skal være sikret.

e. Udvalget forudsætter, at en arbejdsgiver fortsat kan indhente sådanne

sædvanlige helbredsoplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om en

ansøger kan udføre et givet job uden forhøjet risiko for personskade. Der

skal i den forbindelse søges tilvejebragt overblik over, i hvilket omfang der

i dag indhentes helbredsoplysninger ved ansættelse, og hvilke oplysninger der

indhentes.

f. Udvalget finder, at de arbejdsmæssige og de

forsikringsmæssige/pensionsmæssige problemer ikke længere skal søges løst på

samme måde. På det sidste område gør der sig særlige hensyn gældende, som

nødvendigvis må tilgodeses. Offentlige myndigheders anvendelse af genetiske

oplysninger bør reguleres, eventuelt forbydes bortset fra i sundhedsvæsenet

og i forbindelse med genetisk identifikation i retsvæsenet. Udvalget har i

øvrigt ikke taget stilling til, om dele af den forudsete lovgivning hører

hjemme i andre ministerier end Arbejdsministeriet.

På denne baggrund opfordrer udvalget arbejdsministeren til omgående at

nedsætte et udvalg, som skal udarbejde lovforslag om de arbejdsmarkedsmæssige

problemer efter de foran angivne retningslinier, således at lovforslag kan

fremsættes senest i januar 1994.

Udvalget opfordrer tillige arbejdsministeren til at orientere

Arbejdsmarkedsudvalget om den endelige sammensætning af udvalget.

Arbejdsministeren har over for udvalget givet tilsagn herom.

Udvalget har noteret sig arbejdsministerens svar på spørgsmål 4 vedrørende

AssurandørSocietetets repræsentation i udvalget. Det er endvidere udvalgets

opfattelse, at de 2 personer, som er nævnt i svaret på spørgsmål 5, bør

indtræde i det af arbejdsministeren nedsatte udvalg, og endelig har udvalget

noteret sig, at arbejdsministeren på den baggrund vil anmode disse eksperter

om at indtræde i dette udvalg.

P.u.v.

Hans Jørgen Jensen

Formand

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter