Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2001-02
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af §71-tilsynet den 12.
september 2002
Beretning
om
tilsynets virksomhed i folketingsåret
2001-02
1. Indledning
2. Konkrete sager
3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og
andre
3.1 Valg
3.2 Tvangsbehandling med el-stimulation
3.3 Tvangsfiksering og personalemangel
3.4 Psykoterapi
3.5 § 4 a i psykiatriloven
3.6 Indelåsning på egen stue på
Sikringsafdelingen
3.7 Opfølgning på
»Dannysagen«
4. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale
psykiatriske patientklagenævn for 2001
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1 Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i
Glostrup
5.2 Aalborg Psykiatriske Sygehus
6. Opfølgning på tidligere besøg på
psykiatriske afdelinger m.v.
7. Besøg på institutioner for voksne, hvor reglerne
i serviceloven om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten anvendes
Læs alt
Plejehjemmet Holmegårdsparken i
Charlottenlund
8. Besøg på institutioner for tvangsanbragte
børn
8.1 Munkerup Observations- og behandlingshjem
9 Møder
9.1 Møde med Folketingets Ombudsmand
9.2 Møde med Dansk Psykiatrisk Selskab
10. Deltagelse i konferencer m.v.
11. Information om tilsynets arbejde
1. Indledning
Efter folketingsvalget i november 2001 fik tilsynet en ny
sammensætning. Det nyvalgte tilsyn har fundet det afgørende at
få en grundig debat om tilsynets opgaver nu og fremover. Tilsynet har
derfor indledt sit arbejde med disse drøftelser og har derfor ikke
haft vægten på de udadvendte aktiviteter som f.eks.
tilsynsbesøg.
Tilsynet har i løbet af folketingsåret
2001-02 afholdt 11 møder og behandlet en række generelle og
konkrete sager samt haft indenrigs- og sundhedsministeren i samråd.
Tilsynet har holdt møde med Dansk Psykiatrisk
Selskab og Folketingets Ombudsmand. Tilsynet har besøgt to
psykiatriske afdelinger og en institution for tvangsanbragte børn.
Tilsynet har endvidere haft lejlighed til at deltage i konferencer m.v.
De generelle og konkrete sager har sammen med
besøgene, møderne og konferencerne givet anledning til, at
tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til bl.a.
indenrigs- og sundhedsministeren, socialministeren, justitsministeren og
forskellige amtskommuner og kommuner.
I det forløbne folketingsår har tilsynet som
tidligere år udarbejdet en folder om sin virksomhed.
2. Konkrete sager
Tilsynet har i løbet af folketingsåret
modtaget et stort antal henvendelser fra og om enkeltpersoner, der
administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser
vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets
kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve
frihedsberøvelsen. Andre sager har tilsynet fundet det mest
hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative
klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende
retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve
behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse
sager, som bl.a. har afgørende indflydelse på valget af de
anmeldte og uanmeldte besøg på psykiatriske afdelinger.
3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre
Tilsynet har i det forløbne år rettet
henvendelse til og stillet spørgsmål til bl.a. indenrigs- og
sundhedsministeren, socialministeren, justitsministeren og forskellige
amtskommuner og kommuner.
I det følgende omtales nogle af de sager, som
henvendelserne og spørgsmålene har omhandlet.
3.1.Valg
På baggrund af en henvendelse fra en tvangsindlagt
patient, der ikke havde fået lejlighed til at stemme ved
folketingsvalget den 20. november 2001, bad tilsynet indenrigs- og
sundhedsministeren om at redegøre for adgangen til at stemme ved
f.eks. folketingsvalg for en patient, der er tvangsindlagt på en
psykiatrisk afdeling på valgdagen. Tilsynet bad endvidere ministeren om
at oplyse, hvorledes det forholder sig, hvis en tvangsindlagt patients
anmodning om at stemme ved f.eks. folketingsvalg afslås af personalet
på en psykiatrisk afdeling under henvisning til manglende
personaleressourcer.
Af indenrigs- og sundhedsministeren svar fremgik det
bl.a., at »efter
folketingsvalglovens § 54, stk. 1, nr. 1, kan vælgere, der er indlagt
på sygehus, afgive brevstemme på sygehuset. Det gælder
også vælgere, der er tvangsindlagt på en psykiatrisk
afdeling på et sygehus.
Efter reglerne påhviler det bl.a. sygehuset at
sørge for, at de vælgere, der er eller bliver indlagt på
sygehuset i den periode, hvor der kan afgives brevstemme, bliver gjort
bekendt med muligheden for at afgive brevstemme på sygehuset, ligesom
sygehuset på forskellig måde skal sørge for, at de
pågældende rent faktisk får mulighed herfor.
Der er ikke adgang til at afslå en patients
anmodning om at afgive brevstemme på sygehuset alene under henvisning
til manglende personaleressourcer, heller ikke hvis det drejer sig om en
patient, der er tvangsindlagt.
Efter udløbet af fristen for at afgive brevstemme
kan en vælger, herunder en vælger, der er indlagt på
sygehus, kun afgive stemme ved på valgdagen at møde personligt
frem på det afstemningssted, hvor vedkommende er optaget på
valglisten. Det følger af folketingsvalglovens § 47.
Valglovgivningen indeholder ingen regler om
spørgsmålet om, hvorvidt en vælger, der er indlagt
på sygehus på valgdagen, skal have mulighed for, hvis
vedkommendes helbredstilstand i øvrigt tillader dette, at blive
transporteret eller ledsaget til afstemningsstedet ved sygehusets
foranstaltning for at afgive stemme.
Spørgsmålet om, i hvilket omfang og under
hvilke betingelser en tvangsindlagt patient kan få adgang til at
forlade sygehuset, f.eks. for at afgive stemme på valgdagen, er heller
ikke reguleret i valglovgivningen.
Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien regulerer heller ikke dette spørgsmål. En
frihedsberøvelse udelukker imidlertid ikke udgang fra en psykiatrisk
afdeling. Den ansvarlige overlæge på afdelingen kan således
efter en konkret vurdering give tilladelse til en kortere udgang for en
frihedsberøvet patient.«
Spørgsmålet er omdelt i 2. samling på
alm. del bilag 75 og svaret på alm. del bilag 127.
3.2. Tvangsbehandling med el-stimulation
Tilsynet følger nøje brugen af
tvangsbehandling med el-stimulation. Tilsynet spurgte derfor indenrigs- og
sundhedsministeren, i hvilket omfang samt i hvilke situationer elektrochok
benyttes i psykiatrien.
Af ministerens svar fremgik, at »til brug for min besvarelse har jeg indhentet en udtalelse
fra Sundhedsstyrelsen:
»
Det
præcise antal af ECT-behandlinger (ElektroChokTerapi) som foretages i
Danmark pr. år kendes ikke, men en landsdækkende
undersøgelse fra 1999 viser, at der blev givet 16.306 behandlinger til
1.710 patienter. Der er i januar 2000 blevet oprettet en kode for
ECT-behandling i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) under
behandlings og plejeklassifikationen. Registreringen er frivillig og i 2000
har kun få psykiatriske afdelinger indberettet. Sundhedsstyrelsen
forventer, at andelen af psykiatriske afdelinger, der indberetter, vil stige
væsentligt de nærmeste år.
Siden 1999 har Sundhedsstyrelsen ført statistik
over brugen af tvang i psykiatrien. Heraf fremgår det, at 68 patienter
i 1999 og 98 patienter i 2000 blev behandlet med ECT under tvang. Stigningen
fra 1999 til 2000 er ikke nødvendigvis et udtryk for en reel stigning
i antallet af ECT-behandlinger givet under tvang, men kan skyldes en
øget registrering, en stigning som ofte ses i en periode i starten af
landsdækkende registreringer.
Indikation for ECT-behandling som
førstevalgsbehandling er til stede ved akutte, livstruende
neuro-psykiatriske tilstande bl.a., hvor der foreligger en tilstand med
høj selvmordsrisiko, svær psykomotorisk hæmning, en
særlig form for akut delirium eller i enkelte andre særlige
tilfælde. Hovedindikationerne for ECT-behandling er forskellige
svære former for depression, maniske tilstande og akutte
delirøse tilstande.
På opfordring fra Sundhedsstyrelsen har Dansk
Psykiatrisk Selskab i løbet af 2001 udarbejdet en revideret udgave af
selskabets betænkning vedr. ECT-behandling i Danmark fra 1996, hvori
der fremlægges en grundig og opdateret gennemgang af den videnskabelige
evidens for behandlingens virkninger, bivirkninger, indikationsområder
og anvendelsesmåde (udgivet februar 2002). Desuden indeholder
publikationen en beskrivelse af kvalitetskravene til selve behandlingen,
apparatur til behandlingen samt uddannelsesniveau og oplæring af
personalet, der varetager behandlingen. Derudover er der udarbejdet et
eksempel på patientinformation.«
Jeg kan henholde mig til denne udtalelse, og som jeg
tilkendegav ved offentliggørelsen af Sundhedsstyrelsens statistik for
anvendelse af tvang i psykiatrien for 2000 - vil jeg følge udviklingen
i anvendelsen af tvangsbehandlinger med ECT nøje.«
Spørgsmålet er omdelt i 2. samling på
alm. del bilag 152 og svaret på alm. del bilag 201.
3.3 Tvangsfiksering og personalemangel
På baggrund af statistiske oplysninger om brugen af
fiksering i psykiatrien, spurgte tilsynet indenrigs- og sundhedsministeren,
om den udbredte brug kunne skyldes personalemangel eller manglende uddannelse
af personalet.
Ministeren svarede: »Til brug for min besvarelse har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om
en udtalelse:
»
I
psykiatrilovens kapitel 5 er fastsat regler for betingelserne for at
iværksætte fiksering på psykiatriske afdelinger. Det
fremgår heraf, at tvangsfiksering kun må anvendes, i det omfang
det er nødvendigt for at afværge, at en patient:
- udsætter sig selv eller andre for
nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,
- forfølger eller på anden lignende
måde groft forulemper medpatienter eller
- øver hærværk af ikke ubetydeligt
omfang.
Fiksering må derfor ikke foretages på grund af
personalemangel.
Beslutning om tvangsfiksering træffes af en
læge, efter at denne har tilset patienten. I medfør af
lægeloven er lægen ansvarlig for at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed ved behandlingen af en patient, herunder også
beslutning om iværksættelse af fiksering«.
Jeg kan henholde mig til styrelsens udtalelse.«
Spørgsmålet er omdelt i 2. samling på
alm. del bilag 151 og svaret på alm. del bilag 201.
3.4 Psykoterapi
Tilsynet følger med stor bevågenhed de
forskellige behandlingsmetoder inden for psykiatrien. Tilsynet bad derfor
indenrigs- og sundhedsministeren om en redegørelse for brugen af
psykoterapi i behandlingen af patienter indlagt på psykiatriske
afdelinger og en redegørelse for erfaringerne med brugen af
psykoterapi på Sygehus Fyn, Svendborg Psykiatriske Afdeling.
Ministeren svarede: »Jeg har som oplyst i min foreløbige besvarelse af 17.
maj 2002 anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse til brug for min
besvarelse. Jeg har nu modtaget følgende udtalelse fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
»
Generelt
indgår psykoterapi som et af flere behandlingselementer i behandling af
patienter indlagt på psykiatriske afdelinger. De andre elementer
omfatter medicinsk behandling og hjælp til løsning af sociale
problemer.
Psykoterapi er et vidt begreb og omfatter alt fra mere
pædagogiske principper og adfærdstræning til psykoanalyse i
klassisk forstand.
Psykoanalyse i klassisk forstand er uegnet til de
alvorligt psykisk syge, der indlægges på de almenpsykiatriske
afdelinger, idet effekten er udokumenteret - nogle patienter med psykoser vil
endda få det dårligere, hvis de udsættes for mere
indsigtsgivende terapi - og behandlingen er meget ressourcekrævende.
Dertil kommer, at kun ganske få psykiatere og psykologer mestrer denne
teknik.
Der findes imidlertid andre og bedre dokumenterede
behandlingsmetoder, herunder eksempelvis den kognitive terapiform. Det
vigtigste er imidlertid, at de psykoterapeutiske tiltag, hvad enten de
foregår i afdelingens miljø (miljøterapi), ved
individuelle samtaler eller i grupper af patienter, tilpasses den enkelte
patient.
Her skal bemærkes, at patienter med alvorlige
psykiske forstyrrelser (psykoser) ikke vil kunne gå ind i en
psykoterapi, hvor effekten afhænger af, hvorvidt patienten formår
i den akutte situation at indgå aktivt i behandlingen.
I mange amter har man organiseret sig med egentlige
psykoterapeutiske afsnit eller selvstændige afdelinger, hvor man ved en
psykoterapeutisk indfaldsvinkel behandler patienter med ikke psykotiske
sygdomme.
Et sådan psykoterapeutisk afsnit findes eksempelvis
på Sygehus Fyn, Psykiatrisk afdeling, som tilbyder behandling til
forskellige målgrupper (familieterapi, ambulante patienter og patienter
med dagligt fremmøde) i form af regelmæssig terapi i langvarige
forløb, som strækker sig fra 6. mdr. til over et år.
Behandlingen gives af et tværfagligt personale og
hovedvægten i behandlingen er af indsigtsgivende karakter for
patienten. Behandlingen henvender sig specielt til patienter med
personlighedsforstyrrelser, angst og lettere depressionstilstande samt
patienter med afklingende psykoser.
Visiteringen til afdelingen foregår fra både
psykiatriske afdelinger og praktiserende læger. Inden behandlingsstart
afholdes der forsamtale med patienten. Svendborg psykoterapeutiske afsnit
afholdt i 2001 i alt 168 forsamtaler, hvoraf ca. 38 % af patienterne af
forskellige årsager ikke efterfølgende fik psykoterapeutisk
behandling. Der foregår således en nøje udvælgelse
af patienter til afsnittet.
Der er ikke lavet en egentlig evaluering af resultaterne
af behandlingen. Der er således ingen opgørelse af, om
patienterne anses for at være raske efter behandlingen, eller om de har
brug for yderligere behandling f.eks. i form af medicin.
Psykoterapeutisk afsnit har foretaget en
patienttilfredshedsundersøgelse af behandlingen, som viser at ca. 64 %
af patienterne syntes, at de havde et godt eller tilfredsstillende udbytte af
behandlingen. Personalet på afsnittet har lavet en lignende
undersøgelse med deres vurdering af patientens forløb, med
tilsvarende resultat uden at der dog var fastlagt kriterier for godt eller
tilfredsstillende udbytte.««
Spørgsmålet er omdelt i 2. samling på
alm. del bilag 143 og svaret på alm. del bilag 211.
3.5. § 4 a i psykiatriloven
Det følger af psykiatrilovens § 4 a, at bl.a.
kravet om, at den ansvarlige overlæge træffer beslutning om en
tvangstilbageholdelse, »ikke er
til hinder for, at en beslutning i overlægens fravær
træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal
overlægen efterfølgende snarest tage stilling til
beslutningen.«
Folketingets Ombudsmand sendte den 3. december 2001 kopi
af sin opfølgningsrapport nr. 4 vedrørende Ombudsmandens
inspektion den 14. januar 1999 af Psykiatrisk afdeling, Holstebro Sygehus,
til tilsynet.
Det fremgår af rapporten, at » der herefter er behov for en
lovgivningsmæssig stillingtagen til om en fast rutine som den der
anvendes på Psykiatrisk afdeling på Holstebro Centralsygehus,
hvorefter der hver weekend kan gå op til to og et halvt døgn
før beslutninger om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
godkendes af den behandlingsansvarlige overlæge, er acceptabel. «
På baggrund af opfølgningsrapporten bad
tilsynet om indenrigs- og sundhedsministerens bemærkninger hertil.
Det fremgår af ministerens besvarelse af 26. februar
2002, at »Folketingets Ombudsmand
har efter inspektion af Psykiatrisk afdeling på Holstebro
Centralsygehus den 14. januar 1999 henstillet, at afdelingen i de
situationer, hvor der vil gå mere end et døgn fra en
tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse til det
efterfølgende morgenmøde, tilvejebringer mulighed for og
benytter sig af telefonisk forelæggelse for en behandlingsansvarlig
overlæge.«
Ringkøbing Amt har i den forbindelse tidligere
anmodet det daværende Sundhedsministerium om en udtalelse om, hvad der
ligger i begrebet »snarest « i psykiatrilovens § 4 a, hvorefter
overlægen snarest skal tage stilling til beslutninger, der i
overlægens fravær træffes af en anden læge.
I den anledning udtalte ministeriet vejledende:
»
Det
fremgår af forarbejderne til psykiatriloven, at udtrykket »snarest« indebærer, at overlægen skal tage stilling
hurtigst muligt efter, at overlægen igen er mødt på
sygehuset. Der kan således efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke
opstilles et generelt krav om, at den vagthavende læge telefonisk skal
forelægge beslutningen for en behandlingsansvarlig overlæge ej
heller selvom der vil gå mere end et døgn fra beslutningen om
tvang til efterprøvelsen.
Det må bero på et konkret lægefagligt
skøn i det enkelte tilfælde, hvor lang tid der må
gå, før overlægen tager stilling til en beslutning om
tvang, som en anden læge har truffet i overlægens fravær
herunder om en hurtig telefonisk forelæggelse er nødvendig,«
§ 4 a blev indsat som en ny bestemmelse ved den seneste
revision af psykiatriloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999.
Bestemmelsen fastslår, at lovens bestemmelser om, at det er
overlægen, der træffer beslutning om bl.a.
tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, ikke er til hinder for, at
en beslutning i overlægens fravær træffes af en anden
læge, men i sådanne tilfælde skal overlægen
efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.
Baggrunden for § 4 a var, at der i
psykiatrilovsundersøgelsen, der blev gennemført forud for
revisionen af psykiatriloven i 1998, blev peget på et behov for at
få afklaret, om en beslutning, der efter loven skal træffes af
overlægen personligt og således ikke kan delegeres til
underordnet lægeligt personale, kan anses for truffet af
overlægen, selv om beslutningen er truffet af underordnet
lægeligt personale, når overlægen igen efterfølgende
tager stilling til beslutningen.
Psykiatrilovsundersøgelsen viste, at der i
retspraksis var taget stilling til, om ordet »overlægen«
forhindrer, at overlægens kompetence delegeres til andre læger
på afdelingen, når der under overlægens fravær,
f.eks. om natten, skal træffes afgørelse om
tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.
I Vestre Landsrets dom, offentliggjort i Ugeskrift for
Retsvæsen 1995, s. 529, og Østre Landsrets dom, offentliggjort i
Ugeskrift for Retsvæsen 1996, s. 188, blev det antaget, at beslutning
om tvangstilbageholdelse skal træffes af overlægen eller den
læge, der i overlægens fravær fungerer i hans sted. Dette
krav blev ikke anset for opfyldt i dommen fra 1995, hvor overlægens
beslutning alene fremtrådte som en efterfølgende stiltiende
accept af en beslutning om tvangstilbageholdelse, der var truffet af en
underordnet læge. I dommen fra 1996 blev kravet anset for opfyldt, idet
der blev lagt til grund, at en afdelingslæges beslutning om
tvangstilbageholdelse efterfølgende var godkendt af
overlægen.
I de ovennævnte domme blev det således
fastlagt, at en beslutning, der er henlagt til overlægen personligt,
efter omstændighederne kan anses for truffet af overlægen, selv
om den i første omgang er truffet af underordnet lægeligt
personale, når overlægen efterfølgende tager stilling til
den.
Justitsministeriet fandt, at denne retspraksis burde
lovfæstes, hvorfor § 4 a blev indsat i psykiatriloven.
Der er ikke indsat en præcis frist for, inden for
hvilket tidsrum overlægen skal tage stilling til beslutningen, men det
er bestemt, at det skal ske »snarest «.
Det fremgår af lovens bemærkninger, at
udtrykket snarest indebærer:
»
at
overlægen skal tage stilling hurtigst muligt efter, at overlægen
igen er mødt på sygehuset.«
Det fremgår videre af bemærkningerne, at:
»
Er der tale om
en efterfølgende stillingtagen til en tvangstilbageholdelse,
kræves det ikke, at overlægen når at tage stilling inden
udløbet af den frist på henholdsvis 24 og 48 timer, der er
fastsat i psykiatrilovens § 10, stk. 3, 1. og 2. pkt. Disse frister skal
derimod overholdes af den læge, der under overlægens fravær
træffer bestemmelse om tvangstilbageholdelse. «
»
Det er på denne baggrund Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse, at der ved indsættelsen af § 4 a i
psykiatriloven var opmærksomhed på, at der vil kunne gå
mere end 48 timer, inden overlægen tager stilling til en beslutning,
der i overlægens fravær er truffet af andre læger. § 4 a er
således efter ministeriets opfattelse udtryk for en anerkendelse af, at
der på alle tidspunkter skal kunne træffes de nødvendige
beslutninger vedrørende tvang, herunder uden for normal dagarbejdstid
og i weekender.
Ministeren vil supplerende gerne understrege, at hensynet
til patientens retssikkerhed ikke alene er tilgodeset ved, at overlægen
efterfølgende tager stilling til de beslutninger, andre læger i
overlægens fravær træffer. Patientens retssikkerhed er
også tilgodeset ved, at patienten skal have beskikket en
patientrådgiver, allerede når tvangsindgrebet
iværksættes. Patienten har også mulighed for at klage over
beslutningen om anvendelse af tvang, allerede når denne træffes
af lægen. Patienten skal således ikke afvente overlægens
stillingtagen til beslutninger truffet af en anden læge, hvis patienten
ønsker at klage.
Ministeren mener derfor samlet, at der med de
gældende regler er fundet en hensigtsmæssig balance, hvor
såvel patienternes retssikkerhed som afdelingernes muligheder for at
tilrettelægge en hensigtsmæssig anvendelse af de lægelige
ressourcer, er sikret.«
Folketingets Ombudsmandens opfølgningsrapport er
omdelt i 2. samling på alm. del bilag 5. Tilsynets
spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren er omdelt i 2.
samling på alm. del bilag 52 og ministerens svar på alm. del
bilag 85.
3.6 Indelåsning på egen stue
På baggrund af Folketingets Ombudsmands
opfølgningsrapport af 6. februar 2001 om inspektion af
Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland har
tilsynet drøftet brugen af døraflåsning, dvs. isolation
på stuen ved aflåsning af patientens dør.
I den forbindelse udtalte tilsynet i sin beretning for
folketingsåret 2000-01, jf. afsnit 3.10, følgende:
»
Tilsynet har
noteret sig, at Justitsministeriet endnu ikke har taget stilling til
hjemmelsspørgsmålet.
Tilsynet finder under henvisning til psykiatrilovens
mindstemiddelprincip, at indelåsning på egen stue som
behandlingsmiddel over for den særlige gruppe af psykiatriske
patienter, der er anbragt på afdelingen, i stedet for fiksering kan
være nødvendig. Dog skal der tages hensyn til, at den enkelte
patient kan finde indelåsning på egen stue mere indgribende end
fiksering.
Tilsynet noterer sig, at psykiatrilovens kapitel 5
indeholder bestemmelser om fiksering, der kan anvendes, når nogle
nærmere angivne betingelser er opfyldt. § 4 i psykiatriloven indeholder
bestemmelser om anvendelse af den mindst indgribende tvangsforanstaltning.
Der sigtes her også til de forskellige tvangsindgreb, der er hjemlet i
psykiatriloven. En opfattelse, hvorefter hjemmelen til at foretage fiksering
kombineret med mindstemiddelprincippet med henvisning til dette
hjemmelsgrundlag indebærer adgang til at foretage en række
tvangsforanstaltninger af mindre indgribende karakter end fiksering, vil
efter tilsynets umiddelbare opfattelse i princippet åbne op for en
uoverskuelig og uhjemlet adgang til en række foranstaltninger over for
indlagte patienter.
På denne baggrund er tilsynet umiddelbart positivt
indstillet over for, at der tilvejebringes en hjemmel til at anvende
indelåsning på egen stue som behandlingsmiddel over for den
særlige gruppe af psykiatriske patienter, der er anbragt på
Sikringsafdelingen. En sådan lovregulering bør indbefatte et
krav om individuelt begrundet registrering af alle beslutninger om
døraflåsning. «
Folketingets Ombudsmand sendte kopi til tilsynet af sit
brev til indenrigs- og sundhedsministeren af 12. april 2002 om
spørgsmålet om manglende hjemmel til at aflåse
patientstuerne på Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i
Nykøbing Sjælland.
Det fremgår bl.a. af brevet, at » da bl.a. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er af den opfattelse at der ikke er hjemmel til at
låse patienter på Sikringsafdelingen inde på deres egen
stue, og da der nu er sket en udskydelse af det tidspunkt da der søges
tilvejebragt lovhjemmel for en sådan indelåsning, går jeg
ud fra at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret sig eller vil sikre
sig at der ikke i tiden frem til tilvejebringelsen af den fornødne
hjemmel sker indelåsning af patienter på deres egen stue på
Sikringsafdelingen (selv om der måtte være behov for det ). «
Tilsynet bad indenrigs- og sundhedsministeren kommentere
henvendelsen.
Det fremgår bl.a. af ministerens svar til tilsynet,
» at regeringen planlægger
at fremsætte et lovforslag til ændring af psykiatriloven til
efteråret med henblik på at etablere den nødvendige
hjemmel til at foretage aflåsning af patientstuerne på
Sikringsafdelingen.
For så vidt angår tiden, indtil en
lovændring kan træde i kraft, er det vurderingen, at det vil have
overordentlig alvorlige konsekvenser for såvel patientbehandlingen som
patienternes og personalets sikkerhed, såfremt der tages skridt til at
bringe den årelange praksis med indelåsning af patienter på
egen stue til ophør i denne periode. Resultatet vil bl.a. være,
at der vil blive behov for at underkaste patienter meget langvarige
fikseringer. Der er således ingen tvivl om, at fortsat anvendelse af
aflåsning af patientstuerne er i god overensstemmelse med
psykiatrilovens generelle »mindste
middels princip«.
Ministeriet agter derfor i den mellemliggende tid ikke at
gribe ind i forhold til Sikringsafdelingens fortsatte anvendelse af
indelåsning på egen stue.«
Ministeren oplyste supplerende, »at når fremsættelsen af lovforslaget er
udskudt til næste samling, skal dette bl.a. ses i lyset af, at der
siden 1918 har eksisteret en praksis med aflåsning af patientstuer
på Sikringsafdelingen. Måtte Folketinget imidlertid ønske,
at et lovforslag hastebehandles allerede i denne samling, er jeg naturligvis
indstillet herpå. «
Efterfølgende kaldte tilsynet indenrigs- og
sundhedsministeren i samråd den 15. april 2002, hvor ministeren blev
bedt om at redegøre for sagen om den ulovlige brug af aflåsning
af patientstuerne på Sikringsafdelingen.
Efter samrådet skrev tilsynet følgende til
indenrigs- og sundhedsministeren: »Under henvisning til samrådet d.d. om
samrådsspørgsmål A om den ulovlige brug af aflåsning
af patientstuerne på sikringsafdelingen, jf. alm. del bilag 148, har
tilsynet truffet beslutning om at henstille, at ministeren sikrer, at
grundlovens bestemmelse i § 71 overholdes. «
Indenrigs- og sundhedsministeren oversendte
efterfølgende til tilsynet udkast til forslag til ændring af
lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien
(indførelse af mulighed for aflåsning af patientstuer på
Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland) (L
205).
I forbindelse med, at indenrigs- og sundhedsministeren
fremsatte lovforslaget, besluttede tilsynet at holde et møde med
ledelsen for Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing
Sjælland.
Tilsynet besøgte derfor den 8. maj 2002
Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland.
Baggrunden for tilsynets besøg var ønsket om at drøfte
Sikringsafdelingens praksis med låste døre til de enkelte
patientstuer set i sammenhæng med indenrigs- og sundhedsministerens
forslag til ændring af psykiatriloven (L 205), der skulle give hjemmel
til aflåsning af patientstuerne på Sikringsafdelingen i
nærmere bestemt omfang.
Det fremgik af referatet, at tilsynet fik en kort
introduktion til Sikringsafdelingen, hvoraf det bl.a. fremgår, at
Sikringsafdelingen består af 3 afsnit med hver 10 senge. Afdelingen har
de mest farlige patienter indlagt fra hele landet. Afdelingens hovedopgave er
derfor at behandle farlighed.
Det er kun på Sikringsafdelingen, der er låste
døre, og ikke på det lukkede (rets-)psykiatriske afsnit Pilehus
2 på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.
Indlæggelse på sikringen kan kun ske ved
retslig kendelse, eller efter at justitsministeren har afsagt
farlighedsdekret
Patienterne er i gennemsnit indlagt i 7 år. De
anbringelsesdømte i 3-30 år, mentalobservander i 2-12
måneder, patienter på farlighedsdekret i 5 år og de
varetægtsurrogatanbragte indtil dom.
Det fleste patienter udskrives til de (rets-)psykiatriske
afdelinger i landet med henblik på behandling af grundmorbus
(skizofreni) og varetagelse af patienternes behandlingsdom. Det var
afdelingens vurdering, at når indlagte, der er indlagt efter
farlighedsdekret, udsluses til en (rets-) psykiatrisk afdeling er de, set i
forhold til patienterne på den psykiatriske afdeling, stadig de mest
syge.
Patienter, der er anbragt efter farlighedsdekret,
udgør 2/3 af patienterne, og andelen er stigende.
Vedrørende spørgsmålet om brugen af
låst dør oplyste afdelingen, at ud over hensynet til
behandlingen og for at afværge fare låser Sikringsafdelingen
patientstuerne om natten, en gang om dagen fra kl. 13.30 til 14.00, under
behandlermøderne og 1½ time om ugen i forbindelse med den ugentlige
konference.
Det er efter afdelingens vurdering vigtigt, at alt
personale deltager i det daglige behandlermøde og den ugentlige
konference. Det daglige behandlermøde sikrer den daglige koordinering
af behandlingsindsatsen over for den enkelte indlagte. Der er tale om et
møde, hvor formiddagens erfaringer med den enkelte indlagte bliver
overleveret. Det er endvidere et væsentligt led i oplæringen af
nye medarbejdere.
Afdelingen mener ikke, at spørgsmål om
kontinuitet, koordineringen af behandlerlinjen og holdninger kan løses
på anden vis ved f.eks., at en del af personalet har vagten på
afdelingen under møderne, eller andet personale tager over under
mødet, eller ved brug af it eller ved opnormering. Det skyldes
især hensynet til patienterne, at der ikke inddrages andet personale
under møderne. Man havde prøvet det et halvt års tid, men
patienterne følte sig meget utrygge, og de ville hellere være
inde på patientstuen i den periode. Eftersom det er et overleverings-
og koordineringsmøde, vil opnormering heller ikke formindske behovet
for at låse døren i den situation. Brug af it vil ikke skabe den
dialog, som efter afdelingens opfattelse er afgørende.
Der er et særligt behov for aflåsning af
dørene om natten, det er for risikofyldt, at der er mere end en
patient, der kan komme ud samtidig. Det vil i den forbindelse ikke være
tilstrækkeligt med den normering, der er i dag, hvor der er 2 plejere
om natten pr. afsnit.
Afdelingen oplyste i forlængelse heraf, at indtil
1987 var patienterne låst inde på deres stuer hele tiden. I
forbindelse med ændring af den praksis blev personalenormeringen
fordoblet.
Den ugentlige konference er et mere dybtgående
møde om behandlingsindsatsen over for de indlagte.
Afdelingen oplyste i den forbindelse, at personalet
selvfølgelig gik ind til patienterne, hvis de ringede efter dem under
møderne.
Det er endvidere afdelingens vurdering, at der vil
være en meget større risko for overgreb, hvis dørene ikke
kan låses i de tilfælde. Behovet for at låse er mest
afgørende om natten og under den ugentlige konference. Når det
drejer sig om det daglige behandlermøde, er det efter afdelingens
opfattelse en afvejning af kvaliteten i overleveringen og patienternes
retssikkerhed, det drejer sig om, men det er det mindste af problemerne.
Aflåsning af patientstue bruges også som led i
behandlingen for bl.a. at skærme patienterne fra stimuli. En nyankommen
patient starter med at opholde sig det meste af tiden på patientstuen,
og der er 2 plejere omkring patienten, når vedkommende er i
fællesskabet med de andre patienter. Ca. halvdelen af de indlagte har
fuldt fællesskab på afdelingen og har egen nøgle til deres
stue, så det er muligt for dem at aflåse stuen, når de
går fra stuen. Det er ikke muligt for patienter med egen nøgle
at låse stuen indefra.
Det er fast praksis, at personalet 1 gang i timen ca. 10
min. ad gangen er hos de patienter, der er på deres aflåste
patientstue.
For mange af patienterne er det trygt at være
på den aflåste patientstue. Afdelingen har haft en patient i 14
år, som ikke er ude i fællesskabet, men har 4 x ½ times udgang om
dagen til haven alene. Han er bange for, at de andre skal stjæle hans
tanker. Flere af patienterne føler sig endvidere mere trygge inde
på den aflåste stue.
Folketingets opfølgningsrapport af 6. februar 2001
er omdelt i folketingsåret 2000-01 på alm. del bilag
164.Folketingets Ombudsmands brev af 12. april 2002 til indenrigs- og
sundhedsministeren er omdelt i 2. samling på alm. del bilag 136.
Tilsynets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren om
brevet og dennes svar er omdelt i 2. samling på alm. del bilag 137 og
147. Samrådsspørgsmålet er omdelt i 2. samling på
alm. del bilag 148. Det efterfølgende brev fra tilsynet til
indenrigs og sundhedsministeren er omdelt i 2. samling på alm. del
bilag 164. Udkast til lovforslaget er omdelt i 2. samling på alm. del
bilag 159. Referatet fra tilsynets møde med ledelsen på
Sikringsafdelingen er omdelt i 2. samling på alm. del bilag 249.
3. 7 Opfølgning på »Dannysagen«
§ 71-tilsynet har gennem det sidste 1½ år
drøftet sagen om et selvmord på Sikringsafdelingen ved
Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Sagen er i pressen blevet
omtalt som Dannysagen.
Den 24. april 2002 bad tilsynet Vestsjællands Amt om
en redegørelse om, hvorvidt »sagen efterfølgende har givet anledning til
ændrede vurderinger og procedurer på Sikringsafdelingen ved
Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland, herunder eventuelle
ændrede rutiner, når patienterne på patientstuen tilses af
personalet gennem dørspionen.
«
Samme dag bad tilsynet Københavns Amt om »en redegørelse for, om sagen
efterfølgende har givet anledning til ændrede vurderinger og
procedurer i sager om indstillinger til justitsministeren efter
psykiatrilovens § 40. Det har i den forbindelse været oplyst overfor §
71-tilsynet, at »Danny« i dagene op til sagens
afgørelse ikke var fastspændt, men kunne gå frit rundt
på afsnittet på den psykiatriske afdeling i Glostrup.«
Efterfølgende har tilsynet drøftet
redegørelserne og har i den forbindelse taget redegørelserne
til efterretning. Tilsynet har i den forbindelse over for Vestsjællands
Amt udtalt, at »tilsynet finder
især instruksen vedrørende særlig observation i
forbindelse med suicidaladfærd væsentlig. Tilsynet er i den
forbindelse enig i, at en observationsplan lægges ud fra den enkelte
patients individuelle behov.«
§ 71-tilsynets breve til Københavns Amt og
Vestsjællands Amt er omdelt i 2. samling på alm. del bilag 162,
163, 306 og 307.
Redegørelserne fra henholdsvis Vestsjællands
Amt og Københavns Amt er omdelt i 2. samling på alm. del bilag
243 og 281.
4. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale
psykiatriske patientklagenævn for 2001
Det følger af lov om frihedsberøvelse og
anden tvang i psykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale psykiatriske
patientklagenævn hvert år skal offentliggøre en beretning
om deres virksomhed. Det følger samtidig af forarbejderne til den
seneste ændring af loven, at det forudsættes, at bl.a. §
71-tilsynet bliver gjort bekendt med årsberetningen.
På baggrund af en gennemgang af
årsberetningerne fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for
2001 har tilsynet i et enslydende brev af 13. juni 2002 til de lokale
psykiatriske patientklagenævn i de enkelte amtskommuner og
Københavns Overpræsidium udtalt følgende:
»
§ 71-tilsynet
har på et møde drøftet samtlige årsberetninger fra
de lokale psykiatriske patientklagenævn, og som de to tidligere
års beretninger finder § 71-tilsynet fortsat, at beretningerne er et
vigtigt instrument i tilsynets arbejde.
§ 71-tilsynet har i de sidste 2 år, med baggrund i
oplysningerne fra årsberetningerne, haft særlig fokus på
spørgsmålet om patientrådgivernes mødedeltagelse
ved nævnenes møder.
§ 71-tilsynet finder det fortsat positivt med den
særlige opmærksomhed og de initiativer, der fortsat
iværksættes af de enkelte lokale psykiatriske
patientklagenævn for at sikre en så høj
mødedeltagelse fra patientrådgivernes side som muligt. Tilsynet
har i den forbindelse kunnet konstatere, at der har været taget
initiativ til i visse nævn, i overensstemmelse med sundhedsministerens
opfordring sidste år, at ændre nævnenes
mødetidspunkter således, at møderne i videst muligt
omfang enten indledes ved arbejdsdagens begyndelse eller placeres op til
arbejdsdagens afslutning.
Men § 71-tilsynet kan dog desværre fortsat
konstatere, at der samlet set fortsat er et stort antal sager ved de lokale
psykiatriske patientklagenævn, hvor patientrådgiverne ikke
deltager i møderne.
§ 71-tilsynet vil derfor i den kommende folketingssamling
drøfte problemstillingen og i den forbindelse skrive til Folketingets
Sundhedsudvalg om problemstillingen for at sikre, at emnet tages op i
forbindelse med den kommende revision af psykiatrilovgivningen.
Afslutningsvis opfordrer tilsynet til en fortsat dialog
på tværs af nævnene om problemstillingen, og tilsynet vil
derfor i den forbindelse gerne underrettes om nye tiltag, der
iværksættes på området.«
Brevet er omdelt i 2. samling på alm. del bilag
225.
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1 Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup
Den 27. september 2001 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt
besøg på Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup,
jf. tilsynets beretning for folketingsåret 2000-01 afsnit 5.6. Tilsynet
foretog en rundgang på det lukkede gerontopsykiatriske afsnit P 83, det
lukkede afsnit P 85 og det lukkede afsnit P 84. Tilsynet konkluderede efter
besøget:
»
Tilsynet
finder det positivt med den beskrevne modernisering af såvel de fysiske
rammer som en udvikling af behandlingsfilosofien ved en større
satsning på de miljøterapuetiske behandlingsmetoder.
Tilsynet anerkender endvidere, at der i relation til
kontinuitet i behandlingen er endog meget store fordele ved afdelingens
integrerede afsnit med mulighed for at etablere skærmede enheder, idet
en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele
behandlingsforløbet, hvor patienten tidligere først var
på lukket afsnit og dernæst på åbent afsnit.
Det forhold, at der på et og samme afsnit kan
være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer
imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets
opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et
integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få
sengeplads på en aflåst del af afsnittet.
Tilsynet finder således, at en patient, som
indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en
uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig
er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når
betingelserne for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt
bør informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og
bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret
afsnit.
En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod
tilbuddet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret
afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten
til at forlade den aflåste del af afsnittet.
Det bør efter tilsynets opfattelse kun
undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af
kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en
uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst
muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.
Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på afsnit P 83 ikke tilstrækkelige og
tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at
størstedelen af sengepladserne fortsat befinder sig på
flersengsstuer, og manglen på badefaciliteter.
Efter tilsynets opfattelse kan der ikke være tvivl
om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter
på afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med
hinanden.
Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på afsnit P 85 ikke tilstrækkelige og
tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at
størstedelen af sengepladserne fortsat befinder sig på
flersengsstuer og at inventaret er nedslidt.
Efter tilsynets opfattelse kan der ikke være tvivl
om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter
på afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med
hinanden.
Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på afsnit P 84 ikke tilstrækkelige og
tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at
størstedelen af sengepladserne fortsat befinder sig på
flersengsstuer, der gør pladsen trang for den enkelte patient.
Efter tilsynets opfattelse kan der ikke være tvivl
om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter
på afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med
hinanden.
Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at
patienterne på grund af afdelingens vanskeligheder med at rekruttere
personale skal forholde sig til nye vikarer med utryghed for såvel
patienter som personale til følge.
Tilsynet finder det ligeledes overordentlig beklageligt,
at hvis det daglige personalefremmøde i afsnittene er mindre end
planlagt, kan det berøre aktivitetstilbuddene til patienterne i
afsnittene.
Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden
af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen
mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.
Tilsynet finder det derfor positivt med de beskrevne
initiativer til at imødegå rekrutteringsproblemerne.
Tilsynet opfordrer Københavns Amt til at overveje,
med henblik på at imødegå de vanskeligheder, som
rekrutteringsproblemerne har skabt, at ansætte personale med anden
relevant uddannelsesmæssig baggrund og, i det omfang personalet ikke
har den tilstrækkelige erfaring på området, at sikre dette
ved introduktionskurser og løbende i efteruddannelsen.
Tilsynet finder det positivt med de beskrevne
efteruddannelsesinitiativer.
Tilsynet finder det kritisabelt, at der indtil den 31.
oktober 2001 har været en gennemsnitlig belægning på over
100 pct. på afsnit P 84 og P 85 gennem hele perioden.
Overbelægning medfører, at forholdene på afsnittene bliver
mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver
større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere
patienter.
Tilsynet skal i øvrigt understrege, at
uhensigtsmæssigt tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del
af løsningen på overbelægningsproblemer, idet
uhensigtsmæssigt tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for
genindlæggelse.
Tilsynet finder det kritisabelt, at den største del
af sengene befinder sig på flersengsstuer.
Tilsynet finder det herudover beklageligt, at ingen af
patientstuerne har eget toilet eller bad.
Tilsynet finder det positivt med den beskrevne
modernisering af afdelingen, men har samtidig noteret sig, at der fortsat vil
være tosengsstuer på det gerontopsykiatriske afsnit.
Tilsynet finder det meget beklageligt, at der befinder sig
færdigbehandlede patienter på afdelingens lukkede afsnit, som
alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt
udslusningstilbud.
Tilsynet ser derfor positivt på den fortsatte
kapacitetsudvidelse.
Tilsynet finder det vigtigt, at administrativt
frihedsberøvede patienter så vidt muligt har adgang til frisk
luft dagligt.
Tilsynet finder det positivt, at patienter indlagt
på et lukket afsnit har mulighed for individuelt tilpasset kost.
Tilsynet kan konstatere, at der har været et
stigende antal tvangsindlæggelser på afsnit P 83. Tilsynet vil
derfor i sin opfølgning på rapporten anmode om en yderligere
opgørelse heraf.
Tilsynet skal endvidere fremhæve den
opfølgende indsats, der tager sigte på at opnå en
fælles forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent
faktisk skete i forbindelse med en tvangsanvendelse.
Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde
fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, at en
patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt
tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor
tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige
lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene
tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for
patienten at komme videre under og efter
indlæggelsesforløbet.
Indsatsen for at opnå en fælles
forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til,
at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt
så vanskeligt for patienten at komme videre.
Tilsynet finder det beklageligt, at misbrugsproblemet
blandt psykiatriske patienter i stigende grad belaster dagligdagen og
behandlingsmiljøet.
Tilsynet finder det positivt, at afdelingsledelsen er i
færd med at udbygge samarbejdet med »Åben Rådgivning« på dette felt.
Tilsynet finder det positivt, når patienterne
på de lukkede afsnit i videst muligt omfang har uhindret adgang til at
føre en uforstyrret privat telefonsamtale.
Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at
informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at
Sundhedsministeriets pjece »Tvang
i Psykiatrien « ligger fremme i
afsnittene og udleveres til patienterne, når deres tilstand gør
det muligt at forstå pjecens indhold.
Tilsynet finder det endvidere positivt, at patienter
frivilligt indlagt på lukkede afsnit og færdigbehandlede
patienter informeres om deres rettigheder, herunder om retten til at komme og
gå fra afsnittet.
Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at
Sundhedsministeriets pjece »Tvang
i Psykiatrien« udleveres til alle
patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er
tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre
det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige
kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.
Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på et
lukket afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og
rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med
indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet
for information om regler og rettigheder m.v. ikke kun over for patienterne,
men også over for deres pårørende.«
Rapporten er omdelt i 2. samling på alm. del bilag
61.
5.2 Aalborg Psykiatriske Sygehus
Den 8. april 2002 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
besøg på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Tilsynet foretog en
rundgang på de lukkede afsnit Ø 15 og V 8. Tilsynet konkluderede
efter besøget:
»Efter folketingsvalget i november 2001 fik tilsynet en ny
sammensætning. Besøget på Aalborg Psykiatriske Sygehus er
derfor det nye tilsyns første tilsynsbesøg. Rapportens fokus er
derfor tilsynets generelle indtryk af besøget, især under
henvisning til, at tilsynet på nuværende tidspunkt arbejder med
en bred erfaringsindsamling.
Tilsynet finder det positivt med den igangværende
brugerundersøgelse. Tilsynet skal i den forbindelse anmode om at
få fremsendt resultaterne af undersøgelsen på de lukkede
afsnit.
Tilsynet finder ikke, at de fysiske rammer og forholdene i
øvrigt på afsnit Ø 15 og V 8 er tilstrækkelige og
tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af den i
perioder meget høje belægning og til tider overbelægning,
der er på afsnittene.
Tilsynet anerkender endvidere, at der i relation til
kontinuitet i behandlingen er endog meget store fordele ved afdelingens
integrerede afsnit med mulighed for at etablere skærmede enheder, idet
en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele
behandlingsforløbet, hvor patienten tidligere først var
på lukket afsnit og dernæst på åbent afsnit.
Det forhold, at der på et og samme afsnit kan
være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer
imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets
opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et
integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få
sengeplads på en aflåst del af afsnittet.
Tilsynet finder således, at en patient, som
indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en
uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig
er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne
for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør
informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes
plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.
En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod
tilbuddet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret
afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten
til at forlade den aflåste del af afsnittet.
Det bør efter tilsynets opfattelse kun
undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af
kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en
uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst
muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.
Tilsynet finder det positivt, at Nordjyllands Amt er
særlig opmærksom på de eventuelle problemer, der kan
opstå på de lukkede afsnit med baggrund i manglen på
lægeligt personale og ved brugen af vikarer.
Tilsynet finder det endvidere positivt med de beskrevne
initiativer til at imødegå rekrutteringsproblemerne.
Samtidig finder tilsynet det dog beklageligt, at
patienterne på de lukkede afsnit på grund af sygehusets
vanskeligheder med at rekruttere personale skal forholde sig til nye vikarer
med utryghed for patienter og personale til følge. Tilsynet finder det
endvidere beklageligt, hvis brugen af vikarer kan berøre
aktivitetstilbuddene til patienterne på de lukkede afsnit.
Tilsynet opfordrer Nordjyllands Amt til at overveje, med
henblik på at imødegå de vanskeligheder, som
rekrutteringsproblemerne har skabt, at ansætte personale med anden
relevant uddannelsesmæssig baggrund og, i det omfang personalet ikke
har den tilstrækkelige erfaring på området, at sikre dette
ved introduktionskurser og løbende i efteruddannelsen.
Tilsynet finder det positivt med de beskrevne
efteruddannelsesinitiativer.
Tilsynet finder det kritisabelt, at der på de
lukkede afsnit generelt, uanset at der er korrigeret for orlov, er en meget
høj gennemsnitlig belægningsprocent gennem hele perioden.
Såvel meget høj belægning og overbelægning
medfører efter tilsynets opfattelse, at forholdene på afsnittene
bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver
større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere
patienter.
Tilsynet skal i øvrigt understrege, at
uhensigtsmæssigt tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del
af løsningen på overbelægningsproblemer, idet
uhensigtsmæssigt tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for
genindlæggelse.
Tilsynet finder det positivt, at alle stuerne på
afsnit Ø 15 og V 8 er enestuer.
Tilsynet finder det kritisabelt, at overbelægning
betyder, at såvel enestuer som fællesarealer inddrages til
patientstuer.
Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at alene 4 af
patientstuerne på afsnit Ø 15 og V 8 har eget toilet eller bad,
især når der henses til patienter, der er indlagt i længere
tid.
Tilsynet finder det derfor positivt med de beskrevne
decentrale funktioner.
Tilsynet finder det meget beklageligt, at der er
færdigbehandlede patienter på sygehusets afsnit, som alene venter
på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.
Tilsynet ser derfor positivt på det fortsatte
arbejde med at sikre de nødvendige botilbud.
Tilsynet kan konstatere, at patienternes adgang til
aktiviteter kan afhænge af de fysiske rammer og personaleressourcer.
Tilsynet finder det vigtigt, at administrativt
frihedsberøvede patienter så vidt muligt har adgang til frisk
luft dagligt.
Tilsynet finder det endvidere positivt med de beskrevne
aktiviteter.
Tilsynet finder, at den rette balance mellem de
biologiske, de psykoterapeutiske og de socialpsykiatriske behandlingsmetoder
er et væsentligt element i den psykiatriske behandling.
Tilsynet finder det positivt, når patienterne
på de lukkede afsnit i videst muligt omfang har uhindret adgang til at
føre en uforstyrret privat telefonsamtale.
Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at
informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at
Sundhedsministeriets pjece »Tvang
i Psykiatrien « ligger fremme i
afsnittene og almindeligvis udleveres til patienterne.
Tilsynet finder det endvidere positivt, at patienter
frivilligt indlagt på lukkede afsnit og færdigbehandlede
patienter informeres om deres rettigheder, herunder om retten til at komme og
gå fra afsnittet.
Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at
Sundhedsministeriets pjece »Tvang
i Psykiatrien« udleveres til alle
patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er
tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre
det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige
kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.
Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på et
lukket afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og
rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med
indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet
for information om regler og rettigheder m.v. ikke kun over for patienterne,
men også over for deres pårørende.«
Rapporten er omdelt i 2. samling på alm. del bilag
224.
6. Opfølgning på tidligere besøg på
psykiatriske afdelinger m.v.
Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et
institutionsbesøg med forskellige spørgsmål til den
driftsansvarlige myndighed følges op på den rapport, som
besøget mundede ud i.
Således har tilsynet fulgt op på sine
besøg på Psykiatrisk Afdeling på Odense
Universitetshospital, de psykiatriske afdelinger på amtssygehusene i
Gentofte og Herlev samt Psykiatrisk Afdeling Herning.
Eftersom Sygehus Fyn, Svendborg Psykiatriske Afdeling,
på eget initiativ har fremsendt en redegørelse, der
følger op på tilsynets udtalelser i forbindelse med
tilsynsbesøg, har tilsynet ikke fundet anledning til også at
foretage en opfølgning.
Opfølgningerne har ikke givet anledning til
bemærkninger fra tilsynets side.
Redegørelsen vedrørende Psykiatrisk Afdeling
Herning er omdelt i 2. samling på alm. del bilag 12.
Redegørelsen vedrørende Psykiatrisk Afdeling
på Odense Universitetshospital er omdelt i 2. samling på alm. del
bilag 109
Redegørelserne vedrørende de psykiatriske
afdelinger på amtssygehusene i Gentofte og Herlev er omdelt i 2.
samling på alm. del bilag 32.
Redegørelsen vedrørende Sygehus Fyn,
Svendborg Psykiatriske Afdeling, er omdelt i 2. samling på alm. del
bilag 41.
7. Besøg på institutioner for voksne, hvor reglerne i
serviceloven om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
anvendes
7.1. Plejehjemmet Holmegårdsparken i Charlottenlund
Den 15. august 2001 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
besøg på plejehjemmet Holmegårdsparken i Charlottenlund.
Tilsynet foretog en rundgang på afdelingerne C, A og L, jf. tilsynets
beretning for folketingsåret 2000-01 afsnit 11. Tilsynet konkluderede
efter besøget:
»
Den ene af
tilsynets grupper kunne ved ankomsten til afsnit C konstatere, at det tog
bemærkelsesværdigt lang tid, før der kom personale til
stede på afsnittet.
Tilsynet finder, at de fysiske rammer og forholdene i
øvrigt på afsnit C er tilstrækkelige og tidssvarende.
Tilsynet skal dog bemærke, at afsnittet er beliggende på 3. sal
og den umiddelbare adgang til frisk luft er en mindre altan for enden af
gangen.
Tilsynet finder, at de fysiske rammer og forholdene i
øvrigt på afdeling A er tilstrækkeligt gode og
tidssvarende.
Tilsynet finder, at de fysiske rammer og forholdene i
øvrigt på afdeling L er tilstrækkeligt gode og
tidssvarende.
Tilsynet finder det særlig positivt, at beboerne har
adgang til egen have fra deres bolig.
Tilsynet finder det positivt, at humor bevidst inddrages i
behandlingen af demente på plejehjemmet.
Tilsynet finder det beklageligt, at beboerne, på
grund af plejehjemmets vanskeligheder med at rekruttere og delvise
vanskeligheder ved at fastholde personale, skal forholde sig til nye vikarer
med utryghed for såvel beboere som personale til følge.
Tilsynet har i den forbindelse bemærket, at ca. 30
pct. af plejehjemmets samlede udgifter til vikarer fra vikarbureauer
går til dækning af vagter på afdeling B, herunder afsnit C,
og at der samtidig i perioden 1. september 1999 til 31. august 2001 har
været et betydeligt personaleflow på samme afdeling.
Tilsynet finder det derfor positivt, at der
pågår en analyse af årsagerne til rekrutteringsproblemerne
og vikarforbruget m.v.
Tilsynet vil i sin opfølgning på rapporten
anmode om en redegørelse for konklusionerne på analysen, og
hvilke initiativer det har medført.
Tilsynet finder det positivt med de beskrevne
efteruddannelsesinitiativer.
Tilsynet finder det positivt med Gentofte Kommunes
initiativer, hvor der oplyses om reglerne i serviceloven om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Tilsynet skal endvidere fremhæve den
opfølgende indsats, der tager sigte på at opnå en
fælles forståelse mellem beboere og personale om, hvad der rent
faktisk skete i forbindelse med en magtanvendelse.
Tilsynet skal bemærke, at tilsynet på baggrund
af ovenstående ikke betragter plejehjemmets brug af skærmning som
begrænsninger for den enkelte beboers bevægelsesfrihed.
Tilsynet finder det særdeles beklageligt, at der
ikke er eget bad i 24 af plejehjemmets stuer/boliger.
Tilsynet finder det derfor positivt, at Gentofte Kommunes
Socialudvalg har vedtaget et oplæg til en moderniseringsplan for bl.a.
de 24 stuer/boliger.
Tilsynet finder det positivt med den klare
formålsbestemmelse, der danner grundlag for aktivitets- tilbuddene til
beboerne på plejehjemmet.
Tilsynet finder det endvidere positivt, at
formålsbestemmelsen understreger, at målet er at hjælpe og
støtte den enkelte beboer til at forblive aktiv, vedligeholde sine
færdigheder og forebygge funktionstab, ensomhed og angst, og at
aktivitetstilbuddene er medvirkende til, at beboerne oplever livskvalitet
både i hverdagen og ved festlige lejligheder.
Tilsynet finder det endelig positivt med de beskrevne
aktiviteter for beboerne på plejehjemmet.«
Rapporten er omdelt i 1. samling på alm. del bilag
61.
8. Besøg på institutioner for tvangsanbragte
børn
8.1. Munkerup Observations- og behandlingshjem
Den 3. april 2002 besøgte tilsynet Munkerup
Observations- og behandlingshjem. Baggrunden for besøget var et
ønske om at få et indblik i og en drøftelse af, hvordan
man i praksis håndterer området for tvangsanbragte børn.
Af referatet fra besøget fremgår bl.a., at
»familieafdelingen er et tilbud om
et frivilligt ophold for familier, som har behov for støtte til at
fungere som en familie. Baggrunden for familiernes ophold, som varer mellem 3
måneder og 1 år, er f.eks. tidligere misbrugsproblemer,
forældre med psykiske problemer eller umodne forældre, hvis egen
opvækst har været præget af omsorgssvigt, eller
forældre, som har manglende forståelse for børns behov.
Omkring halvdelen af de behandlede familier får
hverdagen til at fungere efter opholdet, de øvrige forældre
bliver enten skilt fra hinanden, eller barnet/børnene bliver fjernet
fra hjemmet.
Familierne tilbydes udslusningshjælp, hvis de
ønsker dette. Familierne er ofte sårbare og angste for at skulll
hjem og klare hverdagen på egen hånd. Munkerup har derfor bl.a.
en forældrecafe for tidligere brugere.
Børnene på småbørnsafdelingen,
som er tvangsfjernet, har ofte forældre med misbrugsproblemer,
udviklingshæmmede forældre, psykisk syge forældre eller
forældre hvis egen opvækst har været præget af
omsorgssvigt.
Børnene, som er mellem 0 og 5 år, er psykisk,
følelsesmæssigt og/eller socialt underudviklede. Børnene
har ofte været overladt til sig selv, så basale behov for mad,
pleje og omsorg er meget vigtige.
Børn, som har været udsat for omsorgssvigt,
er ofte præget af manglende tillid til, at voksne kan og vil
forstå deres omsorgsbehov. Der er ofte tale om særdeles
sårbare børn, som let bliver angste, frustrerede og
overstimulerede.
Misbrugsbørnene kræver særlig
behandling, de skal vænnes til at spise og tåler ikke
kropskontakt eller øjenkontakt.
Efter behandling kommer børnene hjem, på
opholdssteder eller i plejefamilier. Udslusningen varer mellem 2 og 4 uger og
betales af kommunen. Kontaktpædagogen arbejder tæt sammen med
forældrene, opholdsstedet eller plejefamilien, men det er barnet, som
»viser vejen«.
Der føres ikke statistik på afdelingen over,
hvordan det går børnene efter behandling, men i dag er
betingelserne gode, der skrides tidligere ind, og behandlingen er tilpasset
og forlænget. Det vil kræve mange ressourcer at føre
statistik på grund af forældrenes mange kommuneskift og dermed
mange sagsbehandlere.
Det er kommunerne, der træffer afgørelse om
børnenes samvær med forældrene. Det giver ofte
forældrene mere ro, når barnet/børnene er anbragt på
et behandlingshjem frem for hos en plejefamilie, hvor forældrene
føler sig mere truet på forældreskabet. Det er efter deres
vurdering også vigtigt med omsorg og støtte til
forældrene, f.eks. tid til samtale, kaffe og rygning.
Afslutningsvis oplyste afdelingen, at samarbejdet med
kommunernes sagsbehandlere er godt efter deres vurdering, men der er ofte
forskel på sagsbehandlingen, selvom det er den samme lovgivning, samme
kommune med faste sagsbehandlere. Der burde være mere fokus på
forældre, der får tvangsfjernet børn, bl.a. for at bryde
den sociale arv. Dette kunne f.eks. ske gennem bofællesskaber for
umodne forældre. Børn, der kommer direkte fra eget hjem til
f.eks. en plejefamilie, kræver ofte ophold på en
døgninstitution, fordi de er så dårlige, at
plejefamilierne ikke magter dem. Dette giver børnene unødige
opholdsskift. «
Referatet er omdelt i 2. samling på alm. del bilag
187.
9. Møder
9.1 Møde med Folketingets Ombudsmand
Tilsynet holdt den 13. marts 2002 møde med
Folketingets Ombudsmand. Baggrunden var, at der efter folketingsvalget i
november 2001 var sammensat et helt nyt tilsyn. Tilsynet fandt det derfor
særlig relevant at holde et møde med Folketingets Ombudsmand,
set i lyset af grænsefladerne mellem tilsynets arbejde og Folketingets
Ombudsmands inspektionsvirksomhed. Folketingets Ombudsmands
inspektionsvirksomhed i almindelighed og i relation til psykiatriske
afdelinger og kompetenceafgrænsning af samarbejdet mellem tilsynet og
Folketingets Ombudsmand blev derfor først og fremmest drøftet.
Derudover drøftedes begrebet skærmning, Folketingets Ombudsmands
inspektionsrapport fra Psykiatrisk Afdeling på Holstebro Centralsygehus
og den retlige regulering på psykiatriområdet.
Referatet er omdelt i 2. samling på alm. del bilag
116.
9.2 Møde med Dansk Psykiatrisk Selskab
Tilsynet holdt den 13. juni 2002 møde med Dansk
Psykiatrisk Selskab. Følgende emner blev bl.a. drøftet:
Organisering af psykiatrien i amterne/H:S, manglen på psykiatere,
sammenhængende psykiatritilbud, de »usynlige« grupper i
psykiatrien, brugen af tvang i psykiatrien og elektrochokbehandling
(ECT).
Vedrørende spørgsmålet om organisering
af psykiatrien i amterne/H:S bemærkede selskabet bl.a., at det finder
det problematisk, at psykiatrien i forvaltningerne i flere amter er flyttet
væk fra sundhedsforvaltningen til enten socialforvaltningen eller en
selvstændig psykiatriforvaltning. Selskabet mente, det var meget
vigtigt at fastholde psykiatriens tilknytning til de andre sundhedsfaglige
specialer. Flytningen væk fra sundhedsforvaltningen havde, efter
selskabets opfattelse, gjort det vanskeligere at rekruttere læger til
psykiatrien i forvaltningen. Selskabet gjorde endvidere opmærksom
på, at disse ændringer kunne influere på udviklingen inden
for området, herunder på kvalitetsstandarderne.
Vedrørende spørgsmålet om de »usynlige« grupper i psykiatrien påpegede selskabet bl.a., at der
var behov for at styrke indsatsen over for dobbeltdiagnosepatienter, i
gerontopsykiatrien og over for udviklingshæmmede med psykiske lidelser,
herunder via forskning i behandlingsmetoder og holdningsbearbejdelse hos
personalet. Selskabet oplyste endvidere, at det var et særligt problem
med indsatsen over for udviklingshæmmede, hvor der i dag er meget
få specialister på området.
Vedrørende spørgsmålet om brugen af
tvang i psykiatrien understregede selskabet bl.a., at tvang er
nødvendigt, men at behandlerne nødigt ville bruge det. Derfor
var det, efter selskabets opfattelse, også vigtigt fortsat at arbejde
med at mindske brugen af tvang, når en patient er blevet indlagt
på en psykiatrisk afdeling. Selskabet mente, at initiativer som at
etablere enestuer og efteruddannelse af personalet, herunder
holdningsbearbejdelse, var vejen frem. Selskabet påpegede endvidere, at
det var et problem, at meget erfarent personale i dag arbejdede i
distriktspsykiatrien, og at der især på de lukkede afsnit var
meget nyuddannet personale. Det var derfor vigtigt at arbejde med at
kvalitetssikre arbejdet på de lukkede afsnit, herunder f.eks. uddanne
personalet i miljøterapi. Det var i den forbindelse også et
problem, at der var mange lukkede afsnit med overbelægning.
Derimod undrede det ikke selskabet, at antallet af
tvangsindlæggelser ikke falder, tværtimod mente selskabet, at man
ville se flere tvangsindlæggelser, hvilket efter selskabets opfattelse
hang tæt sammen med, at man i psykiatrien har ændret fokus fra
sengepsykiatrien til f.eks. udbygningen af den ambulante behandling samt den
fortsatte fokus på patientrettigheder.
Vedrørende spørgsmålet om
elektrochokbehandling (ECT) mente selskabet bl.a., at der var en manglende
forståelse for brugen af behandlingsmetoden. Samtidig understregede
selskabet, at det var vigtigt, at der hele tiden blev arbejdet med at
skærpe kravene til brugen af behandlingen. Efter selskabets opfattelse
kunne det overvejes i arbejdet med fortsat at sikre kvaliteten i
behandlingen, at sørge for en ensartet uddannelse i brugen ved f.eks.
at centralisere uddannelsen af personalet to steder i Danmark.
Referatet er omdelt i 2. samling på alm. del bilag
267.
10. Deltagelse i konferencer m.v.
Tilsynet deltog den 24. januar 2002 i Fyns Amts konference
»Hvad gemmer der sig bag
skærmning«. Formålet
med konferencen var at samle repræsentanter for de danske psykiatriske
afdelinger og andre med tilknytning til psykiatrien for at få belyst og
beskrevet tværfagligt, hvad der menes med begrebet skærmning i
psykiatrien.
Invitationen er omdelt i 1. samling på alm. del
bilag 27.
Tilsynet deltog den 3. april 2002 i Folketingets
Socialudvalgs høring om anbragte børn og unge. Formålet
med høringen var at afklare problemstillingerne omkring anbringelser
og pege på muligheder for at gøre anbringelser bedre for
børn og forældre.
Invitationen er omdelt i 2. samling på alm. del
bilag 97.
11. Information om tilsynets arbejde
I det forløbne folketingsår har tilsynet med
henblik på at udbrede kendskabet til hele sin virksomhed til en bredere
kreds af offentlige myndigheder, personale og ikke mindst patienter
udarbejdet en folder.
Tilsynets mål med udbredelsen af folderen har
været at medvirke til en positiv udvikling, således at
administrativt frihedsberøvede, hvor de end befinder sig, bliver
tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.
Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 350 forskellige
myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen
udsendt enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af
henvendelser.
Pjecen om tilsynet, der nærmere beskriver tilsynets
opgaver efter grundloven, udsendes enten efter anmodning fra. f.eks.
psykiatriske afdelinger eller uddannelsessteder eller i forbindelse med
besvarelse af henvendelser.
Inge-Lene Ebdrup (V) fmd. Ester Larsen (V) Anita
Knakkergaard (DF) nfmd.
Else Theill Sørensen (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz
Bautrup (S)
Henrik Dam Kristensen (S) Anne Baastrup (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Lignende dokumenter
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2000-01 Retsinformation · 29. oktober 2001
- 1996 BR 10 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1996-97 NR 10 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. oktober 1997
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1998-99 Retsinformation · 6. oktober 1999
- 1995 BR 8 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1995-96 NR 8 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. oktober 1996
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1999-2000 Retsinformation · 11. oktober 2000
- Beretning om tilsynets virksomhed for folketingsåret 2006-07 Retsinformation · 9. oktober 2007