1994 BR 5 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1994-95 NR 5 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
I. Indledning
Tilsynet har i løbet af folketingsåret 1994-95 afholdt 7 møder og
behandlet en række sager, som dels ikke var afsluttede i forrige samling og
dels er opstået i løbet af folketingsåret. Tilsynet har stillet en række
spørgsmål til og afholdt samråd med justitsministeren og sundhedsministeren,
herunder om Retslægerådet, om mulighederne for at føre vidner i sager om
tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse og om forholdene for unge,
ekstremt syge psykiatriske patienter, jf. nedenfor i afsnit II og III.
Tilsynet har den 10. januar 1995 besøgt Bispebjerg Hospital,
Ungdomspsykiatrisk afdeling U. Tilsynet har den 25. april 1995 endvidere
besøgt Sct. Hans Hospital. Besøgene er nærmere omtalt nedenfor i afsnit IV og
V. Tilsynet har endelig den 20. september 1995 besøgt Københavns Amts Sygehus
i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling P, og samme dato foretaget et uanmeldt besøg
på Sikringsafdelingen på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Referater af og
konklusioner til de 2 sidstnævnte besøg færdiggøres og offentliggøres i det
kommende folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende
folketingsår. Tilsynet har besluttet, at uanmeldte besøg kan indgå i
tilsynets besøgsvirksomhed, jf. nedenfor afsnit VI. Tilsynet finder det
hensigtsmæssigt, hvis der bliver rejst en forespørgselsdebat i Folketinget om
psykiatriområdet, jf. nedenfor afsnit VII.
II. Samråd med og spørgsmål til justitsministeren
a. Vidneførsel
Tilsynet spurgte på baggrund af en konkret sag justitsministeren, om det
er en generel praksis, at der ikke føres eller tillades ført vidner i sager
om administrativ frihedsberøvelse. Justitsministeren svarede, at
retsplejeloven pålægger retten at udøve en vidtgående officialvirksomhed.
Bestemmelsen om bevisførelse indebærer ikke, at patienten udelukkes fra at
føre vidner til sit eget forsvar. Det er op til domstolene, der har ansvaret
for sagens oplysning, at træffe afgørelse herom. Justitsministeren havde
anmodet Den danske Dommerforening om en udtalelse. Dommerforeningen svarede,
Læs alt
at man ikke var bekendt med, at der gælder en speciel praksis på området.
Justitsministeren anmodede på opfordring af Dommerforeningen retterne i
Roskilde, Århus og Nykøbing Sjælland om en udtalelse. Retterne oplyste, at
der ikke er en speciel praksis på området. Tilsynet modtog først
justitsministerens svar få dage før beretningen skulle afgives. Tilsynet vil
undersøge sagen nærmere, idet tilsynet finder det afgørende, at psykiatriske
patienter reelt har samme adgang til at føre vidner som andre, især da der er
tale om et af de mest alvorlige indgreb, der overhovedet prøves ved
domstolene.
b. Retslægerådet
Tilsynet spurgte justitsministeren, hvor ofte Retslægerådet ser en
psykiatrisk patient, før de afgiver udtalelse. Justitsministeren indhentede
en udtalelse fra Retslægerådet. Retslægerådet udtalte, at det fremgår af
Retslægerådets forretningsorden, at hvis det materiale, der er forelagt for
rådet, ikke skønnes at give et tilstrækkeligt grundlag for rådets bedømmelse
af sagen og et sådant grundlag ikke kan tilvejebringes på anden mere
hensigtsmæssig måde, lader rådet den person, sagen angår, undersøge af et
eller flere af rådets medlemmer eller sagkyndige. Rådet udtalte, at det både
i psykiatriske og somatiske sager er overordentlig sjældent, at sådanne
undersøgelser foretages, fordi det fornødne grundlag for rådets bedømmelse af
sagerne praktisk talt altid kan tilvejebringes på mere hensigtsmæssig måde.
Tilsynet spurgte også justitsministeren, hvor ofte Retslægerådet afgiver
dissens i sager om psykiatri, og om der er en generel politik om ikke at
afgive dissens. Justitsministeren indhentede en udtalelse fra Retslægerådet,
der udtalte, at rådets erklæringer afgives i overensstemmelse med § 6, stk.
2, i rådets forretningsorden, hvorefter de forskellige opfattelser fremgår af
rådets erklæringer, såfremt de, der deltager i sagens behandling, ikke er
enige i bedømmelsen. Der foreligger således ikke en (stiltiende) aftale om,
at udtalelser med dissens ikke skal afgives. Retslægerådet udtalte videre, at
der ikke foretages registrering af, i hvor mange sager der afgives dissens,
men at det er yderst sjældent, at det sker i sager om psykiatri.
Tilsynet vil i den kommende samling undersøge Retslægerådets rolle i sager
om psykiatriske patienter, herunder hvilke muligheder patienterne har for at
forholde sig til det materiale, som Retslægerådet udtaler sig på baggrund af.
Man kan også spørge, hvorfor en patient ikke kan gøre krav på at kunne møde
op for Retslægerådet, hvis udtalelser domstolene lægger meget stor vægt på
ved afgørelsen af sagerne, når patienterne kan møde ved domstolene.
c. Den 2-delte kompetence
Tilsynet spurgte justitsministeren, om ministeren overvejer at ændre den
2-delte kompetence på psykiatriområdet, så der ikke træffes afgørelse af
patientklagenævnet om tvangsmedicinering, før domstolene har afgjort
spørgsmålet om tvangsanbringelsens lovlighed. Justitsministeren udtalte, at
spørgsmålet om kompetenceforholdet efter psykiatriloven indgår i den
igangværende videnskabelige undersøgelse af psykiatriloven, og at dette
spørgsmål vil indgå i de kommende revisionsovervejelser. Tilsynet vil fortsat
følge sagen.
III. Samråd med og spørgsmål til sundhedsministeren
a. Unge, ekstremt syge psykiatriske patienter
Tilsynet spurgte sundhedsministeren om forholdene for unge, ekstremt syge
psykiatriske patienter, herunder hvor langt arbejdet er kommet med små
skærmede afsnit. Ministeren svarede, at det af budgetforslaget for 1996 for
Hovedstadens Sygehusfællesskab fremgår, at man vil oprette et specialafsnit
for unge skizofrene som forsøg. Sundhedsministeriet har indledt drøftelser på
embedsmandsplan med Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab om
gennemførelsen af forsøget. Tilsynet vil følge sagen og i næste samling
spørge sundhedsministeren, om specialafsnittet er oprettet, hvad
overvejelserne er mundet ud i og hvad erfaringerne med afsnittet er.
b. Fast vagt ved tvangsfikserede
Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om det er lovligt, hvis den faste
vagt til en tvangsfikseret patient sidder lige uden for døren til det
værelse, hvor patienten er fikseret. Hvis dette er tilfældet, spurgte
tilsynet, hvorledes det sikres, at vagten ikke samtidig varetager andre
opgaver, f.eks. i forbindelse med at noget af afdelingens personale tilkaldes
til andre afdelinger i en nødsituation.
Sundhedsministeren svarede, at det fremgår af psykiatrilovens forarbejder,
at opsynet med en patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal udføres
under hensyntagen til patientens egne ønsker og med respekt for dennes
værdighed og selvfølelse. Patienten skal således have ret til et vist
privatliv, når dette ikke er uforeneligt med hensynet til patientens
sikkerhed. Det vil derfor være i overensstemmelse med loven, at den faste
vagt af hensyn til patienten sidder uden for døren til det værelse, patienten
opholder sig på. Det er forudsat i lovgivningen, at vagten udelukkende
beskæftiger sig med den fikserede patient under fikseringen. Såfremt en vagt
samtidig varetager andre opgaver, hvilket medfører, at patienten ikke
overvåges, vil dette som udgangspunkt være i strid med loven. Tilsynet tager
til efterretning, at det som udgangspunkt er i strid med psykiatriloven, hvis
en fast vagt varetager andre opgaver end at overvåge 1 fikseret patient.
c. Psykiateres tidsforbrug pr. patient
Tilsynet anmodede sundhedsministeren om at kommentere oplysninger i
pressen om, at psykiatere kun ser de patienter, der er indlagt på landets
psykiatriske afdelinger, ca. 5 minutter pr. uge, og anmodede ministeren om at
kommentere, om ministeren finder tidsforbruget rimeligt. Sundhedsministeren
henholdt sig til følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen:
»Sundhedsstyrelsen har fået oplyst, at der på et konkret hospital kun
anvendes 5,7 lægeminutter pr. uge pr. indlagt patient.
Sundhedsstyrelsen kan ikke udtale sig om, hvorvidt dette gælder for alle
psykiatriske afdelinger, men på baggrund af de meldinger, Sundhedsstyrelsen
modtager, bruges langt mindre lægetid på patienterne end de mål, der er
opstillet i redegørelsen vedrørende målsætninger for kvaliteten i
psykiatrien.«
Tilsynet finder tidsforbruget uacceptabelt lavt. Tilsynet vil på ny
spørge, om ministeren finder tidsforbruget rimeligt, idet ministeren ikke har
svaret på denne del af spørgsmålet.
IV. Besøg på Bispebjerg Hospital, Ungdomspsykiatrisk afdeling U
Tilsynet, som sædvanligvis hvert år foretager et eller flere
institutionsbesøg, besøgte den 10. januar 1995 Bispebjerg Hospital,
Ungdomspsykiatrisk afdeling U. Tilsynet ønskede på baggrund af en konkret sag
at vurdere forholdene for unge, ekstremt syge psykiatriske patienter. I
sammenhæng hermed har tilsynet overvejet den akutte modtagelse på
psykiatriske afdelinger af unge psykiatriske patienter.
Hospitalsmyndighederne havde klart og gentagne gange tilkendegivet, at der
ikke var tale om nogen optimal behandling af den pågældende patient og
påpeget, at der manglede et skærmet/lukket afsnit for unge, ekstremt syge
psykiatriske patienter, evt. etableret som en landsdels-/landsfunktion, samt
små kvalificerede efterbehandlingsregier i socialsektoren. Unge, ekstremt
syge psykiatriske patienter indlægges derfor på de almene, lukkede
voksenpsykiatriske modtageafdelinger sammen med patienter i alle aldre.
Besøget giver tilsynet anledning til nogle bemærkninger, som har generel
karakter.
Tilsynet finder det problematisk, at unge, ekstremt syge psykiatriske
patienter i behandlingsforløb indlægges på almene, lukkede voksenpsykiatriske
modtageafdelinger eller sammen med f.eks. autister, fordi der ikke findes et
mindre skærmet/lukket afsnit i hospitalssektoren for disse patienter, evt.
etableret på landdels-/landsplan. Behovet for en sådan afdeling er stort, men
behøver ikke at omfatte mange pladser, da der netop er tale om de alvorligste
tilfælde.
Tilsynet finder det værd at undersøge nærmere, om unge psykiatriske
patienter, der indlægges akut, skal indlægges på lukkede, voksenpsykiatriske
afdelinger, fordi der ikke findes afdelinger specielt til unge psykiatriske
patienter.
Tilsynet har udarbejdet et referat fra besøget, som indeholder en mere
detaljeret beskrivelse af besøget.
V. Besøg på Sct. Hans Hospital
Tilsynet besøgte den 25. april 1995 Sct. Hans Hospital. Tilsynet ønskede
på baggrund af Ombudsmandens redegørelse af 15. februar 1995 om sine besøg på
Sct. Hans Hospital og omtale i pressen af problemer med narkohandel at besøge
institutionen.
Under besøget blev det oplyst, at normeringerne på Sct. Hans Hospital er
lavere end på andre sammenlignelige institutioner, specielt for så vidt angår
normeringen af læger.
Det blev endvidere oplyst, at ca. 1/3 af de ca. 100 patienter, der havde
været indlagt mere end 2 år, lægeligt set kunne udskrives, hvis der blev
etableret de rigtige omgivelser og personalenormeringerne fulgte med, men at
det ikke skete, da der ikke var adækvate udflytningspladser.
Tilsynet beså afsnit K 1, der er en lukket afdeling og ikke er renoveret.
K 1 er normeret til 14 patienter, men havde på grund af personalemangel alene
9 patienter plus 2 i overbelægning. Der mangler i alt 5 ansatte ud af en
normering på 27. Det betyder en stor belastning af personalet. Uden for K 1
er der en indhegnet have, hvor patienterne kan gå ud efter tilladelse. I
enkelte tilfælde kunne det være vanskeligt at ledsage patienter under udgang
på grund af personalemangel, hvorfor hospitalet ikke kunne garantere, at alle
patienter kommer ud i fri luft hver dag, og der kunne af forskellige årsager
i nogle tilfælde gå nogen tid mellem, at patienterne kommer udenfor.
Patienterne får tilbud om at komme i fysioterapi 2 gange om ugen, men mange
benytter sig ikke af tilbudet, da de er meget dårlige.
Tilsynet beså også afsnit K 2, der er en åben afdeling. Det blev bl.a.
oplyst, at man havde etableret en forsøgsordning med de psykiatriske
plejehjem, således at Sct. Hans Hospital tager patienter, der er udskrevet
fra Sct. Hans Hospital til pågældende plejehjem, tilbage inden 1/2 år, hvis
plejehjemmet ikke kan klare patienten.
Tilsynet beså endelig afsnit M 6, der er en afdeling for psykotiske
patienter med misbrugsproblemer. Alle 20 patienter har dobbeltdiagnose, og
det blev oplyst, at det er vigtigt både at behandle sindssygdommen og
misbruget.
Besøget giver tilsynet anledning til nogle bemærkninger, som har generel
karakter.
Tilsynet finder det uacceptabelt, at patienterne ikke kan gøre krav på at
komme udenfor hver dag.
Tilsynet bemærkede, at miljøterapien på det lukkede afsnit, tilsynet
besøgte, fortrinsvis bestod i at få patienterne til at stå op og gå ind og
spise, samt at øvrig indsats udelukkende bestod i medicinering.
Tilsynet spurgte særligt til forholdene for patienter, der er
bæltefikserede. Af svarene fremgik, at patienterne ikke altid var under
overvågning af en fast vagt i selve lokalet. Det blev hævdet, at det
undertiden var nødvendigt af hensyn til patienten at placere vagten uden for
døren. Tilsynet finder herefter behov for en nærmere vurdering af praksis i
forhold til lovens ord og intentioner.
Tilsynet finder, at forholdene på flere afdelinger var uhyre trange, idet
patienterne på nogle afdelinger stadig ligger på 2-, 3- eller 4-sengsstuer.
Det var ikke indlysende, at afsnit M 6 faktisk var renoveret; specielt var
stuerne meget små, især når henses til, at en del er 2-sengsstuer.
Tilsynet finder det problematisk, at en lang række patienter ikke har
nogen adresse uden for Sct. Hans Hospital at vende tilbage til ved
udskrivning fra Sct. Hans Hospital. Det kan ikke udelukkes, at det forhold,
at en patient ikke har en bopæl uden for Sct. Hans Hospital, i sig selv kan
forlænge opholdet på institution, både fordi patienten måske ikke kan
forestille sig et liv uden for institutionen, men også fordi det - ubevidst -
kan være et moment, der tages i betragtning, når det overvejes, om en patient
kan udskrives.
Tilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at man ikke skulle have eksempler
på patienter, der har påbegyndt et misbrug af stærkere rusmidler på Sct. Hans
Hospital.
Tilsynet har udarbejdet et referat fra besøget, som indeholder en mere
detaljeret beskrivelse af besøget.
VI. Beslutning om uanmeldte besøg
Tilsynet har besluttet, at uanmeldte besøg kan indgå i tilsynets
besøgsvirksomhed. Tilsynet har endvidere besluttet, at formanden eller
næstformanden, evt. sammen med andre medlemmer, kan foretage besøg uden
forudgående forelæggelse for tilsynet.
VII. Forespørgsel om psykiatriområdet
Tilsynet overvejer, hvilke tiltag der skal være med til yderligere at
styrke indsatsen for de psykiatriske patienter. Tilsynet finder det f.eks.
hensigtsmæssigt, hvis der bliver rejst en forespørgselsdebat i Folketinget om
psykiatriområdet.
Jan Petersen (S) nfmd. Hans-Pavia Rosing (S) Anne Baastrup (SF) Bjørn
Elmquist (RV) Peter Duetoft (CD) Tove Fergo (V) Ulla Tørnæs (V) Pia
Christmas-Møller (KF) fmd. Jan Køpke Christensen (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BR 8 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1995-96 NR 8 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. oktober 1996
- 1996 BR 10 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1996-97 NR 10 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. oktober 1997
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2003-04 Retsinformation · 12. april 2005
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2010-11 Retsinformation · 15. september 2011
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2007-08, 1. og 2. samling Retsinformation · 7. september 2011
- Inspektion af Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling F på Bispebjerg Hospital Retsinformation · 23. oktober 2009