1997 BR 3 BERETNING OM FINANSUDVALGETS ARBEJDSFORM NR 3 1997-98. 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Indledning
2. Udvalgets arbejdsfelt
2.1. Bevillingslovgivning
2.2. Generel økonomisk politik
2.3. Behandling af lov og beslutningsforslag
2.3.1. Behandling af lovgivning
2.3.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til
behandling i
Finansudvalget
3. Interne procedureregler m.v. vedrørende Finansudvalgets
virksomhed
3.1. Spørgsmål vedrørende behandling af aktstykker
3.1.1. Reglen om, at »stolene tæller«
3.1.1.1. Hovedreglen
3.1.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«
3.1.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet
3.1.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker
3.1.1.2.3. Afstemninger om procedurespørgsmål
3.1.1.2.3.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen
for udvalgsmødet
3.1.1.2.3.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen
for det pågældende udvalgsmøde
3.1.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende
aktstykker
3.1.3. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke,
der er ført
frem i Folketingssalen
3.2. Finansudvalgets og Folketingets behandling af
finanslovforslaget
Læs alt
3.3. Udvalgets faste mødetidspunkt
3.4. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget
4. Procedureregler m.v. i forhold til ministerierne, pressen og
offentligheden i almindelighed
4.1. Vedrørende en eventuel revision af Folketingets
offentlighedsregler
4.2. Fortrolige bilag og aktstykker
4.3. Frister
4.3.1. Frist for aflevering af aktstykker
4.3.2. Frist for aflevering af ministerbesvarelser af spørgsmål
4.4. Særligt vedrørende tekstanmærkninger på finanslovforslaget
1. Indledning
Finansudvalget har en central placering i det statslige budget og
bevillingssystem. Udvalget behandler bl.a. finanslovforslaget,
tillægsbevillingslovforslaget, lovforslag om statslån og statsrevisorernes
endelige betænkning over statsregnskabet. Endvidere behandler Finansudvalget
et stort antal bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre. Såfremt
Finansudvalget har tiltrådt en bevillingsansøgning, er vedkommende minister
efter gældende sædvane stillet, som om bevilling var givet ved lov med de
eventuelle særlige begrænsninger, som af Finansudvalget måtte være knyttet
til tiltrædelsen.
Finansudvalgets arbejdsform har hidtil hovedsagelig været reguleret ved
gennem årene fastlagte uskrevne kutymer og praksis for afgørelse af
tvivlsspørgsmål. Udgangspunkt har i denne forbindelse været og er fortsat, at
beslutninger træffes af udvalgets flertal. Udvalget finder det imidlertid
hensigtsmæssigt at fastlægge et sæt nedskrevne regler for udvalgets arbejde
og for udvalgets relationer til ministerierne, pressen og offentligheden i
øvrigt.
Finansudvalget har endvidere overvejet udvalgets fremtidige arbejdsområde.
Udvalget finder det bl.a. på baggrund af den stedfundne udvikling i det
statslige budget og bevillingssystem hensigtsmæssigt at udvide udvalgets
arbejdsfelt, således at udvalget ud over den grundige behandling af
bevillingslove og ansøgninger i væsentligt højere grad end tilfældet er i
øjeblikket tillige drøfter de overordnede linier i den økonomiske politik og
de rammer, der herigennem lægges for bevillingslovgivningen.
2. Udvalgets arbejdsfelt
2.1. Bevillingslovgivning
Der er enighed i Finansudvalget om, at hovedvægten i udvalgets arbejde
fortsat skal ligge på
- behandlingen af bevillingslovgivning, herunder bevillingansøgninger
(aktstykker) fra ministre og
- den kontrolfunktion, der ligger i behandlingen af de løbende
revisionssager og af statsrevisorernes endelige betænkning over
statsregnskabet samt i den almindelige adgang til at stille skriftlige
spørgsmål til og anmode om samråd m.v. med ministre.
2.2. Generel økonomisk politik
Udvalget vil i forlængelse af sin centrale placering vedrørende
bevillinger og kontrollen med anvendelsen heraf styrke behandlingen af den
generelle økonomiske politik og drøftelsen af overordnede prioriteringer.
Dette sker med henblik på, at Finansudvalget i endnu højere grad bliver det
centrale forum i Folketinget for behandlingen af sådanne emner.
Der er på denne baggrund enighed om at nedsætte et underudvalg under
Finansudvalget. Underudvalget mødes efter behov, men mindst 2 gange årligt
med henblik på at drøfte konkrete forslag om f.eks.
1) høringer, temadebatter o.l. om aktuelle politiskøkonomiske
problemstillinger
2) uformelle orienteringsmøder med ministre, Det Økonomiske Råds
Formandskab, repræsentanter for Nationalbanken, forskere m.fl.
Herudover vil Finansudvalget på førstkommende udvalgsmøde efter udgivelsen
af centrale publikationer som f.eks. Finansredegørelsen eller Økonomisk
Oversigt samt efter publiceringen af beretninger fra
Rigsrevisionen/statsrevisorerne drøfte, om der er anledning til at stille
skriftlige spørgsmål eller ønsker om samråd eller møder af de under punkt 1
og 2 nævnte art.
Udvalget drøfter ligeledes en gang månedligt, om EUbilag omdelt i udvalget
eller kommende ØKOFINministerrådsmøder giver anledning til initiativer fra
udvalgets side.
Finansudvalget har drøftet muligheden for at indføre faste procedurer for
udvalgets behandling af beretninger fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne og
spørgsmålet om eventuelle justeringer i ordningen vedrørende
virksomhedsregnskaber i staten. Udvalget har i denne forbindelse drøftet, om
der som et supplement til den ved Akt 82 af 20. november 1996 etablerede
ordning skal finde en mere koncentreret afrapportering sted til Folketinget.
Der er enighed i udvalget om, at disse spørgsmål bør overvejes nøje, og
udvalget vil i forbindelse hermed drøfte sagen med statsrevisorerne.
2.3. Behandling af lov og beslutningsforslag
Henvisning af forslag til udvalgsbehandling besluttes af det samlede
Folketing.
2.3.1. Behandling af lovgivning
Udvalget finder, at når bortses fra finans og tillægsbevillingslovene og
lovforslag om statslån, bør udvalget normalt ikke behandle lovforslag.
2.3.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til
behandling i Finansudvalget
For så vidt angår (lovforslag eller forslag til) folketingsbeslutning, der
fremsættes vedrørende aktstykker, der er til behandling i Finansudvalget,
finder udvalget, at sådanne forslag som udgangspunkt bør behandles i
vedkommende ressortudvalg.
Udvalget finder dog, at forslag vedrørende aktstykker fremsat af
statsministeren, finansministeren eller økonomiministeren eventuelt kan
henvises til udvalgsbehandling i Finansudvalget. Endvidere kan forslag
vedrørende andre ministerområder, når særlige grunde taler herfor,
udvalgsbehandles i Finansudvalget.
Henvises et forslag til behandling i Finansudvalget, kan udvalget beslutte
i forbindelse med behandlingen af forslaget at fravige den almindeligt
gældende regel om, at udvalget alene modtager skriftlige henvendelser fra
ministre og om, at det ikke er muligt at søge foretræde for udvalget.
3. Interne procedureregler m.v. vedrørende Finansudvalgets
virksomhed
3.1. Spørgsmål vedrørende behandling af aktstykker
3.1.1. Reglen om, at »stolene tæller«
3.1.1.1. Hovedreglen
Der er enighed i udvalget om, at udgangspunktet i forbindelse med
opgørelse af resultatet af votering om et aktstykke som hidtil er, at
medlemmer af Finansudvalget, der ikke er til stede ved voteringen, tiltræder
pågældende aktstykke.
Dette gælder i tilfælde, hvor fraværende medlemmer ikke på forhånd har
meddelt deres stilling til bevillingsansøgningen, jf. punkt 3.1.1.2.2., også
selvom der kan herske tvivl om, hvorvidt de, såfremt de havde være til stede
ved voteringen ville have kunnet tiltræde aktstykket. Fraværende medlemmer
kontaktes således ikke med henblik på afklaring af deres stilling til
aktstykker.
3.1.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«
Reglen om, at »stolene tæller« gælder ikke i følgende tilfælde:
3.1.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet
Såfremt et partis tilstedeværende medlem(mer) af Finansudvalget stemmer
nej eller undlader at stemme ved voteringen om et aktstykke, regnes
fraværende medlemmer af dette parti for at have stemt på samme måde som de(t)
tilstedeværende, medmindre de(t) fraværende medlem(mer) på forhånd har
meddelt en anden stilling end de(t) tilstedeværende medlem(mer), jf. punkt
3.1.1.2.2.
3.1.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker
Såfremt et medlem kan forudse, at den pågældende ikke har mulighed for at
give møde ved voteringen om et aktstykke, kan medlemmet på forhånd meddele
sin stilling hertil. Forhåndsmeddelelse om stemmeafgivning vedrørende
aktstykker skal ske skriftligt enten
- til formanden inden voteringen, eller
- senest en halv time inden udvalgsmødets start til Finansudvalgets
Sekretariat. Meddelelse til Sekretariatet kan også ske ved telefax eller
elektronisk post.
Meddelelsen om stemmeafgivning gælder for samtlige partiets medlemmer af
Finansudvalget, medmindre andet tilkendegives
- af det medlem, der foretager meddelelsen, eller
- ved voteringen af et eller flere tilstedeværende medlemmer af partiet.
Såfremt et på mødet tilstedeværende medlem på partiets vegne tilkendegiver
en anden holdning end den forhåndsmeddelte, er det den på mødet tilkendegivne
stilling, der er gældende.
3.1.1.2.3. Afstemninger om procedurespørgsmål
Ved afstemninger om procedurespørgsmål er det ikke på forhånd entydigt
fastlagt, hvad der skal stemmes »ja« eller »nej« til. Det
giver derfor i sådanne tilfælde ikke mening at anvende reglen om, at
»stolene tæller«. Ved afstemninger om procedurespørgsmål anvendes i
stedet følgende regler:
3.1.1.2.3.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen for
udvalgsmødet
Såfremt procedurespørgsmålet er sat på den før mødet omdelte dagsorden,
afgøres spørgsmålet af de tilstedeværende partier, således at hvert parti
medmindre et eller flere medlemmer tilkendegiver en fra partiets flertal
afvigende holdning stemmer med en vægt svarende til partiets antal medlemmer
i udvalget, uanset om partiets udvalgsmedlemmer er til stede eller ej.
Fraværende medlemmer kan på forhånd meddele deres stilling til
procedurespørgsmålet, jf. punkt 3.1.1.2.2.
3.1.1.2.3.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen for det
pågældende udvalgsmøde
Såfremt der under behandlingen af en sag opstår behov for afklaring af et
procedurespørgsmål, afgøres spørgsmålet således, at hvert parti medmindre et
eller flere medlemmer tilkendegiver en fra partiets flertal afvigende
holdning stemmer med en vægt svarende til partiets antal medlemmer i
udvalget, uanset om alle partiets udvalgsmedlemmer er til stede.
Såfremt et eller flere partier ikke har medlemmer til stede ved mødet, og
hvis de fraværende partiers stemmeafgivning kan have indflydelse på
afstemningens udfald, udsættes udvalgsmødet i op til en time. Fraværende
partiers medlemmer kontaktes af Finansudvalgets Sekretariat med henblik på at
fastslå deres stilling til procedurespørgsmålet.
Ethvert medlem af udvalget kan i øvrigt begære udvalgsmødet udsat i op til
en time med henblik på at afklare fraværende medlemmers stilling til et
procedurespørgsmål.
3.1.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende
aktstykker
Ved beslutning vedrørende aktstykker er udgangspunktet, at ubesvarede
spørgsmål har opsættende virkning. Følgen heraf er, at et aktstykke ikke kan
afgøres, såfremt der ved behandlingen af aktstykket foreligger ubesvarede
spørgsmål.
De(t) medlem(mer), der har taget initiativ til at stille spørgsmålet, kan
dog i forbindelse med, at spørgsmålet stilles, tilkendegive, at spørgsmålet
ikke har opsættende virkning, og at et aktstykke derfor kan afgøres, selv om
spørgsmålet ikke er besvaret. Såfremt der i forbindelse med, at et spørgsmål
stilles, er uenighed om, hvorvidt det skal have opsættende virkning, afgøres
dette spørgsmål efter reglerne om afstemninger om procedurespørgsmål, jf.
punkt 3.1.1.2.3.
Når et spørgsmål er stillet, betragtes det som værende stillet af
formanden på vegne af hele udvalget. Afgørelser om ændring af et spørgsmåls
status henholdsvis fra at have opsættende til ikke at have opsættende
virkning eller omvendt træffes derfor af udvalget på et udvalgsmøde efter
reglerne om afgørelse af procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.1.2.3.
3.1.3. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke,
der er ført frem i Folketingssalen
Ethvert medlem af Folketinget og enhver minister har adgang til at føre et
aktstykke vedrørende en bevillingsansøgning frem i Folketingssalen i form af
et lovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning.
Udvalget har drøftet spørgsmålet om, i hvilket omfang Finansudvalget i
sådanne tilfælde kan forventes at stille behandlingen af aktstykket i bero,
indtil forslaget er færdigbehandlet i Folketingssalen.
Dette spørgsmål har i folketingsåret 196869 været behandlet af et udvalg
bestående af Udvalget for Forretningsordenen, suppleret med et
finansudvalgsmedlem fra hvert af de på dette tidspunkt i Finansudvalget
repræsenterede partier. Udvalget afgav den 11. april 1969 en beretning (jf.
Folketingstidende 196869, Till. B, sp. 12321234), hvorfra citeres:
»Finansudvalgets aktstykker er tilgængelige for Folketingets
medlemmer såvel som for pressen, og ethvert medlem af Folketinget har adgang
til at føre et aktstykke vedrørende en bevillingsansøgning frem i
folketingssalen i form af et lovforslag eller et forslag til
folketingsbeslutning. Selv om et sådant skridt kun tages af et lille
mindretal i Tinget, vil det i almindelighed kunne forventes, at
Finansudvalgets behanding af bevillingsansøgningen vil blive stillet i bero,
til forhandlingen i folketingssalen har fundet sted.
Uden for Tingets mødeperioder, d.v.s. navnlig i de 34 sidste
måneder af folketingsåret, er der ikke en tilsvarende adgang for et hvert
folketingsmedlem til at føre en bevillingssag frem for Folketinget. Ifølge
grundlovens § 39 tilkommer det alene Folketingets formand at indkalde
Folketinget til møde, idet det dog påhviler ham at indkalde til møde, når
mindst 2/5 af Folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt
fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. I sommertiden vil det
ikke være let at fremskaffe en sådan skriftlig begæring fra 2/5 af Tingets
medlemmer, men Folketingets formand har tilkendegivet, at hvis mindst 7 af
Finansudvalgets 17 medlemmer, repræsenterende 2/5 af Folketingets medlemmer,
ønsker Folketinget indkaldt i anledning af en bevillingssag, som er forelagt
i Finansudvalget til afgørelse i den mødefri del af folketingsåret, da vil
han indkalde Folketinget, selv om den i grundlovens § 39 krævede betingelse:
skriftlig begæring fra 2/5 af medlemmerne, ikke formelt er opfyldt. Formanden
vil træffe sin afgørelse efter at have drøftet sagen med statsministeren og
partiformændene, bl.a. for at undersøge, om sagen eventuelt vil kunne
udsættes, til Folketinget genoptager sine møder.«
Den ovenfor skitserede ordning er i overensstemmelse med den af
Finansudvalget siden afgivelsen af beretningen fulgte praksis og bør
fastholdes.
I den forbindelse konstaterer udvalget, at ordningen også gælder
vedrørende forslag fremsat af medlemmer af partier, der ikke er repræsenteret
i Finansudvalget såfremt
- forslaget er fremsat senest dagen før det møde, hvor aktstykket
behandles i Finansudvalget, og
- forslagsstillerne ligeledes senest dagen før udvalgsmødet
skriftligt har meddelt Finansudvalgets formand og/eller dettes
sekretariat, at forslagsstillerne anmoder om, at behandingen af
bevillingsansøgningen stilles i bero, til forslaget er færdigbehandlet i
Folketingssalen.
3.2. Finansudvalgets og Folketingets behandling af
finanslovforslaget
Udvalget har drøftet, om procedurerne for behandling af finanslovforslaget
bør justeres, f.eks. ved
- en uddelegering af gennemgangen af finanslovforslaget til fagudvalg
eller
- høring af fagudvalg eller tildeling af en form for kompetence vedrørende
udmøntning af rammer, der kunne fastsættes af Finansudvalget, som tilfældet
f.eks. er i Sverige og Norge.
Der er enighed i udvalget om, at fagudvalgene naturligvis til enhver tid
kan drøfte det af finansministeren fremsatte finanslovforslag og tilkendegive
deres holdninger hertil. Udvalget finder imidlertid ikke, at der er grund til
at ændre de eksisterende procedurer for Folketingets behandling af
finanslovforslaget.
Folketinget har med vedtagelsen den 27. maj 1997 af forslag til
folketingsbeslutning B 108, folketingsåret 199697, om ændring af Folketingets
Forretningsorden åbnet mulighed for, at der kan indkaldes til et særligt møde
i Folketinget kort tid efter fremsættelsen af finanslovforslaget med henblik
på at gennemføre en 1. behandling heraf. Med hensyn til tidspunktet for denne
1. behandling finder Finans udvalget, at behandlingen kan finde sted den
førstkommende tirsdag eller torsdag efter den 5. september. Udvalget vil
normalt i ugen inden 1. behandling gennemgå finanslovforslaget på nogle møder
med henblik på at stille spørgsmål til ministrene. Udvalget afholder
eventuelt tillige møde umiddelbart efter 1. behandling med henblik på at
afklare, hvilke yderligere spørgsmål der skal stilles på baggrund af 1.
behandlingen. For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte
finanslovforslag finder Finansudvalget, at denne passende kunne foretages
umiddelbart efter folketingsårets begyndelse. I lighed med, hvad der
tidligere i en årrække var praksis, kunne 1. behandling af finanslovforslaget
finde sted sammen med forhandlingen om statsministerens åbningsredegørelse
som et selvstændigt punkt på dagsordenen, men således at den efterfølgende
sag, 1. behandling af forslag til finanslov, kunne omtales under
åbningsdebatten.
3.3. Udvalgets faste mødetidspunkt
Udvalget har drøftet, om indførelsen af en spørgetime i Folketingssalen,
jf. Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1011, om onsdagen kl. 13 giver
anledning til at ændre udvalgets faste ugentlige mødetidspunkt.
Der er enighed om som udgangspunkt at fastholde udvalgets mødetidspunkt
til onsdage kl. 13. Tidspunktet for mødet kan dog efter formandens skøn i
ganske særlige tilfælde fraviges, såfremt ministre, hvis ressort har særlig
tilnytning til Finansudvalgets arbejde, deltager i spørgetimen, eller hvis
der i forbindelse med denne kan forventes drøftet sager, der har en betydelig
interesse for Finansudvalgets medlemmer.
3.4. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget
Udvalget har endvidere drøftet, om der skal åbnes mulighed for, at
embedsmænd kan deltage i samråd i Finansudvalget sammen med vedkommende
minister.
Udvalget finder, at den hidtil gældende regel, hvorefter embedsmænd fra
ministerier ikke deltager i samråd, bør fastholdes. Denne regel kan dog efter
formandens skøn fraviges i ganske særlige tilfælde, hvor meget tungtvejende
hensyn f.eks. til en hurtig afklaring af teknisk betonede spørgsmål taler
herfor.
4. Procedureregler m.v. i forhold til ministerierne, pressen og
offentligheden i almindelighed
4.1. Vedrørende en eventuel revision af Folketingets
offentlighedsregler
Finansudvalget har drøftet reglerne for offentlighedens adgang til
udvalgets bilag og aktstykker.
Der er enighed i udvalget om, at de gældende regler vedrørende adgangen
til aktstykker bør fastholdes, således at adgangen for andre end
udvalgsmedlemmer m.fl. normalt indtræder mandag morgen før behandling af
aktstykket om onsdagen.
Der er enighed i udvalget om, at udvalgsmedlemmerne bør undlade at give
pressen oplysninger om indholdet af nye aktstykker før dette tidspunkt. For
at opnå hensigten med denne ordning er det imidlertid en forudsætning, at der
heller ikke fra ministeriernes side tilgår pressen oplysning om nye
aktstykker før nævnte frigivelsestidspunkt.
For så vidt angår udvalgsbilag finder Finansudvalget, at det ville være
hensigtsmæssigt, at udvalgets bilag bliver tilgængelige for andre end
udvalgsmedlemmer dagen efter, at et bilag er omdelt i Finansudvalget. Bilag
omdelt på en mødedag vedrørende samme dags møde bør dog være tilgængelige
umiddelbart efter mødet.
4.2. Fortrolige bilag og aktstykker
Hvor ministeren skønner, at særlige hensyn (f.eks. af sikkerhedspolitisk
eller forretningsmæssig karakter) gør dette påkrævet, kan et aktstykke gøres
fortroligt.
Udvalget finder det vigtigt, at aktstykker og udvalgsbilag i videst muligt
omfang er offentligt tilgængelige, og at så få oplysninger som muligt
stemples fortroligt. En minister, der fremsender et fortroligt aktstykke til
behandling i udvalget, bør derfor i bevillingsansøgningen gøre rede for
- den nøjagtige årsag til, at aktstykket er gjort fortroligt
- om og i givet fald hvornår ministeren vil tage skridt til at hæve
fortroligheden af aktstykket.
Ministeren bør endvidere i forbindelse med oversendelse af fortrolige
udvalgsbilag til Finansudvalget overveje, hvornår fortroligheden kan hæves og
så vidt muligt i bilaget gøre rede for, hvornår bilaget kan gøres
tilgængeligt for offentligheden.
For så vidt angår behandlingen af fortrolige aktstykker (og udvalgsbilag)
finder udvalget, at det er af afgørende vigtighed at sikre, at fortroligheden
overholdes både i forbindelse med ministeriernes forberedelse og
Finansudvalgets behandling af aktstykkerne. Udvalget finder, at den hidtil
gældende ordning, hvorefter fortrolige aktstykker kan drøftes af
Finansudvalgets medlemmer med andre folketingsmedlemmer og på partiernes
gruppemøder, bør fastholdes, men understreger, at fortrolige aktstykker kun
undtagelsesvis bør drøftes med andre end Finansudvalgsmedlemmer, og at dette
altid sker under den ufravigelige forudsætning, at fortroligheden overholdes
af dem, der på denne måde måtte blive inddraget i behandlingen.
Finansudvalget understreger, at fortrolige aktstykker og udvalgsbilag kun
fordeles til Finansudvalgets medlemmer og derfor ikke til partier, der ikke
har medlemmer i udvalget.
4.3. Frister
4.3.1. Frist for aflevering af aktstykker
Fristen for aflevering af aktstykker til Finansudvalgets Sekretariat er
normalt tirsdage kl. 12 ugen før det møde, hvor aktstykket forventes
behandlet. I sjældne tilfælde kan der gives nogle timers fristforlængelse. I
helt ekstraordinære tilfælde, hvor normalfristen ikke har kunnet overholdes,
og aktstykket derfor ikke har kunnet optrykkes i førstkommende ugentlige
aktstykkehæfte, vil der eventuelt kunne træffes aftale om en ekstraordinær
procedure. Aftale herom kan kun træffes mellem vedkommende minister og
Finansudvalgets formand.
4.3.2. Frist for aflevering af ministerbesvarelser af spørgsmål
Et aktstykke kan i almindelighed ikke forventes afgjort, såfremt der til
mødet foreligger besvarelser, som er Finansudvalgets medlemmer i hænde efter
kl. 16 dagen før det møde, hvor aktstykket behandles.
4.4. Særligt vedrørende tekstanmærkninger på finanslovforslaget
Udvalget finder, at antallet af tekstanmærkninger på finanslovforslaget
(og på aktstykker) bør begrænses mest muligt og har med tilfredshed noteret
sig, at Finansministeriet gerne medvirker hertil. Der henvises i den
forbindelse til finansministerens besvarelse af 21. november 1997 af
udvalgets spørgsmål 810, jf. § 7 bilag 34, folketingsåret 199798, 1. samling.
P.u.v.
Peter Duetoft
formand
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Beretning om Finansudvalgets arbejdsform m.v. Retsinformation · 14. maj 2011
- Forlig efter tilkendegivelse af 2. februar 2016 i FV2015.0094 Arbejdsretten m.fl. · 2. februar 2016
- Betænkning og indstilling over ændring af forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 17. maj 1999
- Sag om eventuel flytning af Danmarks Statistik en lovgivningssag? Sagsbegrebet. Retsinformation · 20. november 2003
- Sag om, hvorvidt sagsøger A/S med urette er blevet nægtet adgang til at deltage i de under COVID-19 etablerede lønkompensationsordninger, fordi sagsøger A/S var omfattet af en lovlig arbejdsretlig konflikt Domsdatabasen · 10. juli 2026
- Aktindsigt i udkast til handlingsplan. Lovgivningssag? Begrundelse af aktindsigtsafgørelse. Retsinformation · 5. november 2003