Spring til indhold

Retsinformation

1997 BR 3 BERETNING OM FINANSUDVALGETS ARBEJDSFORM NR 3 1997-98. 1. SAMLING

1997/1 BR 3Selvstændig beretningFolketinget9. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Udvalgets arbejdsfelt

2.1. Bevillingslovgivning

2.2. Generel økonomisk politik

2.3. Behandling af lov og beslutningsforslag

2.3.1. Behandling af lovgivning

2.3.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til

behandling i

Finansudvalget

3. Interne procedureregler m.v. vedrørende Finansudvalgets

virksomhed

3.1. Spørgsmål vedrørende behandling af aktstykker

3.1.1. Reglen om, at »stolene tæller«

3.1.1.1. Hovedreglen

3.1.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«

3.1.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet

3.1.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker

3.1.1.2.3. Afstemninger om procedurespørgsmål

3.1.1.2.3.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen

for udvalgsmødet

3.1.1.2.3.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen

for det pågældende udvalgsmøde

3.1.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende

aktstykker

3.1.3. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke,

der er ført

frem i Folketingssalen

3.2. Finansudvalgets og Folketingets behandling af

finanslovforslaget

Læs alt

3.3. Udvalgets faste mødetidspunkt

3.4. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget

4. Procedureregler m.v. i forhold til ministerierne, pressen og

offentligheden i almindelighed

4.1. Vedrørende en eventuel revision af Folketingets

offentlighedsregler

4.2. Fortrolige bilag og aktstykker

4.3. Frister

4.3.1. Frist for aflevering af aktstykker

4.3.2. Frist for aflevering af ministerbesvarelser af spørgsmål

4.4. Særligt vedrørende tekstanmærkninger på finanslovforslaget

1. Indledning

Finansudvalget har en central placering i det statslige budget og

bevillingssystem. Udvalget behandler bl.a. finanslovforslaget,

tillægsbevillingslovforslaget, lovforslag om statslån og statsrevisorernes

endelige betænkning over statsregnskabet. Endvidere behandler Finansudvalget

et stort antal bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre. Såfremt

Finansudvalget har tiltrådt en bevillingsansøgning, er vedkommende minister

efter gældende sædvane stillet, som om bevilling var givet ved lov med de

eventuelle særlige begrænsninger, som af Finansudvalget måtte være knyttet

til tiltrædelsen.

Finansudvalgets arbejdsform har hidtil hovedsagelig været reguleret ved

gennem årene fastlagte uskrevne kutymer og praksis for afgørelse af

tvivlsspørgsmål. Udgangspunkt har i denne forbindelse været og er fortsat, at

beslutninger træffes af udvalgets flertal. Udvalget finder det imidlertid

hensigtsmæssigt at fastlægge et sæt nedskrevne regler for udvalgets arbejde

og for udvalgets relationer til ministerierne, pressen og offentligheden i

øvrigt.

Finansudvalget har endvidere overvejet udvalgets fremtidige arbejdsområde.

Udvalget finder det bl.a. på baggrund af den stedfundne udvikling i det

statslige budget og bevillingssystem hensigtsmæssigt at udvide udvalgets

arbejdsfelt, således at udvalget ud over den grundige behandling af

bevillingslove og ansøgninger i væsentligt højere grad end tilfældet er i

øjeblikket tillige drøfter de overordnede linier i den økonomiske politik og

de rammer, der herigennem lægges for bevillingslovgivningen.

2. Udvalgets arbejdsfelt

2.1. Bevillingslovgivning

Der er enighed i Finansudvalget om, at hovedvægten i udvalgets arbejde

fortsat skal ligge på

- behandlingen af bevillingslovgivning, herunder bevillingansøgninger

(aktstykker) fra ministre og

- den kontrolfunktion, der ligger i behandlingen af de løbende

revisionssager og af statsrevisorernes endelige betænkning over

statsregnskabet samt i den almindelige adgang til at stille skriftlige

spørgsmål til og anmode om samråd m.v. med ministre.

2.2. Generel økonomisk politik

Udvalget vil i forlængelse af sin centrale placering vedrørende

bevillinger og kontrollen med anvendelsen heraf styrke behandlingen af den

generelle økonomiske politik og drøftelsen af overordnede prioriteringer.

Dette sker med henblik på, at Finansudvalget i endnu højere grad bliver det

centrale forum i Folketinget for behandlingen af sådanne emner.

Der er på denne baggrund enighed om at nedsætte et underudvalg under

Finansudvalget. Underudvalget mødes efter behov, men mindst 2 gange årligt

med henblik på at drøfte konkrete forslag om f.eks.

1) høringer, temadebatter o.l. om aktuelle politiskøkonomiske

problemstillinger

2) uformelle orienteringsmøder med ministre, Det Økonomiske Råds

Formandskab, repræsentanter for Nationalbanken, forskere m.fl.

Herudover vil Finansudvalget på førstkommende udvalgsmøde efter udgivelsen

af centrale publikationer som f.eks. Finansredegørelsen eller Økonomisk

Oversigt samt efter publiceringen af beretninger fra

Rigsrevisionen/statsrevisorerne drøfte, om der er anledning til at stille

skriftlige spørgsmål eller ønsker om samråd eller møder af de under punkt 1

og 2 nævnte art.

Udvalget drøfter ligeledes en gang månedligt, om EUbilag omdelt i udvalget

eller kommende ØKOFINministerrådsmøder giver anledning til initiativer fra

udvalgets side.

Finansudvalget har drøftet muligheden for at indføre faste procedurer for

udvalgets behandling af beretninger fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne og

spørgsmålet om eventuelle justeringer i ordningen vedrørende

virksomhedsregnskaber i staten. Udvalget har i denne forbindelse drøftet, om

der som et supplement til den ved Akt 82 af 20. november 1996 etablerede

ordning skal finde en mere koncentreret afrapportering sted til Folketinget.

Der er enighed i udvalget om, at disse spørgsmål bør overvejes nøje, og

udvalget vil i forbindelse hermed drøfte sagen med statsrevisorerne.

2.3. Behandling af lov og beslutningsforslag

Henvisning af forslag til udvalgsbehandling besluttes af det samlede

Folketing.

2.3.1. Behandling af lovgivning

Udvalget finder, at når bortses fra finans og tillægsbevillingslovene og

lovforslag om statslån, bør udvalget normalt ikke behandle lovforslag.

2.3.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til

behandling i Finansudvalget

For så vidt angår (lovforslag eller forslag til) folketingsbeslutning, der

fremsættes vedrørende aktstykker, der er til behandling i Finansudvalget,

finder udvalget, at sådanne forslag som udgangspunkt bør behandles i

vedkommende ressortudvalg.

Udvalget finder dog, at forslag vedrørende aktstykker fremsat af

statsministeren, finansministeren eller økonomiministeren eventuelt kan

henvises til udvalgsbehandling i Finansudvalget. Endvidere kan forslag

vedrørende andre ministerområder, når særlige grunde taler herfor,

udvalgsbehandles i Finansudvalget.

Henvises et forslag til behandling i Finansudvalget, kan udvalget beslutte

i forbindelse med behandlingen af forslaget at fravige den almindeligt

gældende regel om, at udvalget alene modtager skriftlige henvendelser fra

ministre og om, at det ikke er muligt at søge foretræde for udvalget.

3. Interne procedureregler m.v. vedrørende Finansudvalgets

virksomhed

3.1. Spørgsmål vedrørende behandling af aktstykker

3.1.1. Reglen om, at »stolene tæller«

3.1.1.1. Hovedreglen

Der er enighed i udvalget om, at udgangspunktet i forbindelse med

opgørelse af resultatet af votering om et aktstykke som hidtil er, at

medlemmer af Finansudvalget, der ikke er til stede ved voteringen, tiltræder

pågældende aktstykke.

Dette gælder i tilfælde, hvor fraværende medlemmer ikke på forhånd har

meddelt deres stilling til bevillingsansøgningen, jf. punkt 3.1.1.2.2., også

selvom der kan herske tvivl om, hvorvidt de, såfremt de havde være til stede

ved voteringen ville have kunnet tiltræde aktstykket. Fraværende medlemmer

kontaktes således ikke med henblik på afklaring af deres stilling til

aktstykker.

3.1.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«

Reglen om, at »stolene tæller« gælder ikke i følgende tilfælde:

3.1.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet

Såfremt et partis tilstedeværende medlem(mer) af Finansudvalget stemmer

nej eller undlader at stemme ved voteringen om et aktstykke, regnes

fraværende medlemmer af dette parti for at have stemt på samme måde som de(t)

tilstedeværende, medmindre de(t) fraværende medlem(mer) på forhånd har

meddelt en anden stilling end de(t) tilstedeværende medlem(mer), jf. punkt

3.1.1.2.2.

3.1.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker

Såfremt et medlem kan forudse, at den pågældende ikke har mulighed for at

give møde ved voteringen om et aktstykke, kan medlemmet på forhånd meddele

sin stilling hertil. Forhåndsmeddelelse om stemmeafgivning vedrørende

aktstykker skal ske skriftligt enten

- til formanden inden voteringen, eller

- senest en halv time inden udvalgsmødets start til Finansudvalgets

Sekretariat. Meddelelse til Sekretariatet kan også ske ved telefax eller

elektronisk post.

Meddelelsen om stemmeafgivning gælder for samtlige partiets medlemmer af

Finansudvalget, medmindre andet tilkendegives

- af det medlem, der foretager meddelelsen, eller

- ved voteringen af et eller flere tilstedeværende medlemmer af partiet.

Såfremt et på mødet tilstedeværende medlem på partiets vegne tilkendegiver

en anden holdning end den forhåndsmeddelte, er det den på mødet tilkendegivne

stilling, der er gældende.

3.1.1.2.3. Afstemninger om procedurespørgsmål

Ved afstemninger om procedurespørgsmål er det ikke på forhånd entydigt

fastlagt, hvad der skal stemmes »ja« eller »nej« til. Det

giver derfor i sådanne tilfælde ikke mening at anvende reglen om, at

»stolene tæller«. Ved afstemninger om procedurespørgsmål anvendes i

stedet følgende regler:

3.1.1.2.3.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen for

udvalgsmødet

Såfremt procedurespørgsmålet er sat på den før mødet omdelte dagsorden,

afgøres spørgsmålet af de tilstedeværende partier, således at hvert parti

medmindre et eller flere medlemmer tilkendegiver en fra partiets flertal

afvigende holdning stemmer med en vægt svarende til partiets antal medlemmer

i udvalget, uanset om partiets udvalgsmedlemmer er til stede eller ej.

Fraværende medlemmer kan på forhånd meddele deres stilling til

procedurespørgsmålet, jf. punkt 3.1.1.2.2.

3.1.1.2.3.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen for det

pågældende udvalgsmøde

Såfremt der under behandlingen af en sag opstår behov for afklaring af et

procedurespørgsmål, afgøres spørgsmålet således, at hvert parti medmindre et

eller flere medlemmer tilkendegiver en fra partiets flertal afvigende

holdning stemmer med en vægt svarende til partiets antal medlemmer i

udvalget, uanset om alle partiets udvalgsmedlemmer er til stede.

Såfremt et eller flere partier ikke har medlemmer til stede ved mødet, og

hvis de fraværende partiers stemmeafgivning kan have indflydelse på

afstemningens udfald, udsættes udvalgsmødet i op til en time. Fraværende

partiers medlemmer kontaktes af Finansudvalgets Sekretariat med henblik på at

fastslå deres stilling til procedurespørgsmålet.

Ethvert medlem af udvalget kan i øvrigt begære udvalgsmødet udsat i op til

en time med henblik på at afklare fraværende medlemmers stilling til et

procedurespørgsmål.

3.1.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende

aktstykker

Ved beslutning vedrørende aktstykker er udgangspunktet, at ubesvarede

spørgsmål har opsættende virkning. Følgen heraf er, at et aktstykke ikke kan

afgøres, såfremt der ved behandlingen af aktstykket foreligger ubesvarede

spørgsmål.

De(t) medlem(mer), der har taget initiativ til at stille spørgsmålet, kan

dog i forbindelse med, at spørgsmålet stilles, tilkendegive, at spørgsmålet

ikke har opsættende virkning, og at et aktstykke derfor kan afgøres, selv om

spørgsmålet ikke er besvaret. Såfremt der i forbindelse med, at et spørgsmål

stilles, er uenighed om, hvorvidt det skal have opsættende virkning, afgøres

dette spørgsmål efter reglerne om afstemninger om procedurespørgsmål, jf.

punkt 3.1.1.2.3.

Når et spørgsmål er stillet, betragtes det som værende stillet af

formanden på vegne af hele udvalget. Afgørelser om ændring af et spørgsmåls

status henholdsvis fra at have opsættende til ikke at have opsættende

virkning eller omvendt træffes derfor af udvalget på et udvalgsmøde efter

reglerne om afgørelse af procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.1.2.3.

3.1.3. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke,

der er ført frem i Folketingssalen

Ethvert medlem af Folketinget og enhver minister har adgang til at føre et

aktstykke vedrørende en bevillingsansøgning frem i Folketingssalen i form af

et lovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om, i hvilket omfang Finansudvalget i

sådanne tilfælde kan forventes at stille behandlingen af aktstykket i bero,

indtil forslaget er færdigbehandlet i Folketingssalen.

Dette spørgsmål har i folketingsåret 196869 været behandlet af et udvalg

bestående af Udvalget for Forretningsordenen, suppleret med et

finansudvalgsmedlem fra hvert af de på dette tidspunkt i Finansudvalget

repræsenterede partier. Udvalget afgav den 11. april 1969 en beretning (jf.

Folketingstidende 196869, Till. B, sp. 12321234), hvorfra citeres:

»Finansudvalgets aktstykker er tilgængelige for Folketingets

medlemmer såvel som for pressen, og ethvert medlem af Folketinget har adgang

til at føre et aktstykke vedrørende en bevillingsansøgning frem i

folketingssalen i form af et lovforslag eller et forslag til

folketingsbeslutning. Selv om et sådant skridt kun tages af et lille

mindretal i Tinget, vil det i almindelighed kunne forventes, at

Finansudvalgets behanding af bevillingsansøgningen vil blive stillet i bero,

til forhandlingen i folketingssalen har fundet sted.

Uden for Tingets mødeperioder, d.v.s. navnlig i de 34 sidste

måneder af folketingsåret, er der ikke en tilsvarende adgang for et hvert

folketingsmedlem til at føre en bevillingssag frem for Folketinget. Ifølge

grundlovens § 39 tilkommer det alene Folketingets formand at indkalde

Folketinget til møde, idet det dog påhviler ham at indkalde til møde, når

mindst 2/5 af Folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt

fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. I sommertiden vil det

ikke være let at fremskaffe en sådan skriftlig begæring fra 2/5 af Tingets

medlemmer, men Folketingets formand har tilkendegivet, at hvis mindst 7 af

Finansudvalgets 17 medlemmer, repræsenterende 2/5 af Folketingets medlemmer,

ønsker Folketinget indkaldt i anledning af en bevillingssag, som er forelagt

i Finansudvalget til afgørelse i den mødefri del af folketingsåret, da vil

han indkalde Folketinget, selv om den i grundlovens § 39 krævede betingelse:

skriftlig begæring fra 2/5 af medlemmerne, ikke formelt er opfyldt. Formanden

vil træffe sin afgørelse efter at have drøftet sagen med statsministeren og

partiformændene, bl.a. for at undersøge, om sagen eventuelt vil kunne

udsættes, til Folketinget genoptager sine møder.«

Den ovenfor skitserede ordning er i overensstemmelse med den af

Finansudvalget siden afgivelsen af beretningen fulgte praksis og bør

fastholdes.

I den forbindelse konstaterer udvalget, at ordningen også gælder

vedrørende forslag fremsat af medlemmer af partier, der ikke er repræsenteret

i Finansudvalget såfremt

- forslaget er fremsat senest dagen før det møde, hvor aktstykket

behandles i Finansudvalget, og

- forslagsstillerne ligeledes senest dagen før udvalgsmødet

skriftligt har meddelt Finansudvalgets formand og/eller dettes

sekretariat, at forslagsstillerne anmoder om, at behandingen af

bevillingsansøgningen stilles i bero, til forslaget er færdigbehandlet i

Folketingssalen.

3.2. Finansudvalgets og Folketingets behandling af

finanslovforslaget

Udvalget har drøftet, om procedurerne for behandling af finanslovforslaget

bør justeres, f.eks. ved

- en uddelegering af gennemgangen af finanslovforslaget til fagudvalg

eller

- høring af fagudvalg eller tildeling af en form for kompetence vedrørende

udmøntning af rammer, der kunne fastsættes af Finansudvalget, som tilfældet

f.eks. er i Sverige og Norge.

Der er enighed i udvalget om, at fagudvalgene naturligvis til enhver tid

kan drøfte det af finansministeren fremsatte finanslovforslag og tilkendegive

deres holdninger hertil. Udvalget finder imidlertid ikke, at der er grund til

at ændre de eksisterende procedurer for Folketingets behandling af

finanslovforslaget.

Folketinget har med vedtagelsen den 27. maj 1997 af forslag til

folketingsbeslutning B 108, folketingsåret 199697, om ændring af Folketingets

Forretningsorden åbnet mulighed for, at der kan indkaldes til et særligt møde

i Folketinget kort tid efter fremsættelsen af finanslovforslaget med henblik

på at gennemføre en 1. behandling heraf. Med hensyn til tidspunktet for denne

1. behandling finder Finans udvalget, at behandlingen kan finde sted den

førstkommende tirsdag eller torsdag efter den 5. september. Udvalget vil

normalt i ugen inden 1. behandling gennemgå finanslovforslaget på nogle møder

med henblik på at stille spørgsmål til ministrene. Udvalget afholder

eventuelt tillige møde umiddelbart efter 1. behandling med henblik på at

afklare, hvilke yderligere spørgsmål der skal stilles på baggrund af 1.

behandlingen. For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte

finanslovforslag finder Finansudvalget, at denne passende kunne foretages

umiddelbart efter folketingsårets begyndelse. I lighed med, hvad der

tidligere i en årrække var praksis, kunne 1. behandling af finanslovforslaget

finde sted sammen med forhandlingen om statsministerens åbningsredegørelse

som et selvstændigt punkt på dagsordenen, men således at den efterfølgende

sag, 1. behandling af forslag til finanslov, kunne omtales under

åbningsdebatten.

3.3. Udvalgets faste mødetidspunkt

Udvalget har drøftet, om indførelsen af en spørgetime i Folketingssalen,

jf. Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1011, om onsdagen kl. 13 giver

anledning til at ændre udvalgets faste ugentlige mødetidspunkt.

Der er enighed om som udgangspunkt at fastholde udvalgets mødetidspunkt

til onsdage kl. 13. Tidspunktet for mødet kan dog efter formandens skøn i

ganske særlige tilfælde fraviges, såfremt ministre, hvis ressort har særlig

tilnytning til Finansudvalgets arbejde, deltager i spørgetimen, eller hvis

der i forbindelse med denne kan forventes drøftet sager, der har en betydelig

interesse for Finansudvalgets medlemmer.

3.4. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget

Udvalget har endvidere drøftet, om der skal åbnes mulighed for, at

embedsmænd kan deltage i samråd i Finansudvalget sammen med vedkommende

minister.

Udvalget finder, at den hidtil gældende regel, hvorefter embedsmænd fra

ministerier ikke deltager i samråd, bør fastholdes. Denne regel kan dog efter

formandens skøn fraviges i ganske særlige tilfælde, hvor meget tungtvejende

hensyn f.eks. til en hurtig afklaring af teknisk betonede spørgsmål taler

herfor.

4. Procedureregler m.v. i forhold til ministerierne, pressen og

offentligheden i almindelighed

4.1. Vedrørende en eventuel revision af Folketingets

offentlighedsregler

Finansudvalget har drøftet reglerne for offentlighedens adgang til

udvalgets bilag og aktstykker.

Der er enighed i udvalget om, at de gældende regler vedrørende adgangen

til aktstykker bør fastholdes, således at adgangen for andre end

udvalgsmedlemmer m.fl. normalt indtræder mandag morgen før behandling af

aktstykket om onsdagen.

Der er enighed i udvalget om, at udvalgsmedlemmerne bør undlade at give

pressen oplysninger om indholdet af nye aktstykker før dette tidspunkt. For

at opnå hensigten med denne ordning er det imidlertid en forudsætning, at der

heller ikke fra ministeriernes side tilgår pressen oplysning om nye

aktstykker før nævnte frigivelsestidspunkt.

For så vidt angår udvalgsbilag finder Finansudvalget, at det ville være

hensigtsmæssigt, at udvalgets bilag bliver tilgængelige for andre end

udvalgsmedlemmer dagen efter, at et bilag er omdelt i Finansudvalget. Bilag

omdelt på en mødedag vedrørende samme dags møde bør dog være tilgængelige

umiddelbart efter mødet.

4.2. Fortrolige bilag og aktstykker

Hvor ministeren skønner, at særlige hensyn (f.eks. af sikkerhedspolitisk

eller forretningsmæssig karakter) gør dette påkrævet, kan et aktstykke gøres

fortroligt.

Udvalget finder det vigtigt, at aktstykker og udvalgsbilag i videst muligt

omfang er offentligt tilgængelige, og at så få oplysninger som muligt

stemples fortroligt. En minister, der fremsender et fortroligt aktstykke til

behandling i udvalget, bør derfor i bevillingsansøgningen gøre rede for

- den nøjagtige årsag til, at aktstykket er gjort fortroligt

- om og i givet fald hvornår ministeren vil tage skridt til at hæve

fortroligheden af aktstykket.

Ministeren bør endvidere i forbindelse med oversendelse af fortrolige

udvalgsbilag til Finansudvalget overveje, hvornår fortroligheden kan hæves og

så vidt muligt i bilaget gøre rede for, hvornår bilaget kan gøres

tilgængeligt for offentligheden.

For så vidt angår behandlingen af fortrolige aktstykker (og udvalgsbilag)

finder udvalget, at det er af afgørende vigtighed at sikre, at fortroligheden

overholdes både i forbindelse med ministeriernes forberedelse og

Finansudvalgets behandling af aktstykkerne. Udvalget finder, at den hidtil

gældende ordning, hvorefter fortrolige aktstykker kan drøftes af

Finansudvalgets medlemmer med andre folketingsmedlemmer og på partiernes

gruppemøder, bør fastholdes, men understreger, at fortrolige aktstykker kun

undtagelsesvis bør drøftes med andre end Finansudvalgsmedlemmer, og at dette

altid sker under den ufravigelige forudsætning, at fortroligheden overholdes

af dem, der på denne måde måtte blive inddraget i behandlingen.

Finansudvalget understreger, at fortrolige aktstykker og udvalgsbilag kun

fordeles til Finansudvalgets medlemmer og derfor ikke til partier, der ikke

har medlemmer i udvalget.

4.3. Frister

4.3.1. Frist for aflevering af aktstykker

Fristen for aflevering af aktstykker til Finansudvalgets Sekretariat er

normalt tirsdage kl. 12 ugen før det møde, hvor aktstykket forventes

behandlet. I sjældne tilfælde kan der gives nogle timers fristforlængelse. I

helt ekstraordinære tilfælde, hvor normalfristen ikke har kunnet overholdes,

og aktstykket derfor ikke har kunnet optrykkes i førstkommende ugentlige

aktstykkehæfte, vil der eventuelt kunne træffes aftale om en ekstraordinær

procedure. Aftale herom kan kun træffes mellem vedkommende minister og

Finansudvalgets formand.

4.3.2. Frist for aflevering af ministerbesvarelser af spørgsmål

Et aktstykke kan i almindelighed ikke forventes afgjort, såfremt der til

mødet foreligger besvarelser, som er Finansudvalgets medlemmer i hænde efter

kl. 16 dagen før det møde, hvor aktstykket behandles.

4.4. Særligt vedrørende tekstanmærkninger på finanslovforslaget

Udvalget finder, at antallet af tekstanmærkninger på finanslovforslaget

(og på aktstykker) bør begrænses mest muligt og har med tilfredshed noteret

sig, at Finansministeriet gerne medvirker hertil. Der henvises i den

forbindelse til finansministerens besvarelse af 21. november 1997 af

udvalgets spørgsmål 810, jf. § 7 bilag 34, folketingsåret 199798, 1. samling.

P.u.v.

Peter Duetoft

formand

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter