Klage over hjemmeplejen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage
over hjemmeplejen
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere
hjemmesygeplejerskens behandling af den 76-årige mand. Nævnet fandt
imidlertid,
at det havde været hensigtsmæssigt om, hun havde taget initiativ til, at der
var blevet etableret mere hjælp i hjemmet i ventetiden.
Nævnet lagde vægt på, at han fik udleveret medicin i
doseringsæsker til 2 uger ad gangen. Det fremgik af kardex, at hjemmehjælpen
i
slutningen af september 2000 fandt hans medicin i skraldespanden. Da han blev
konfronteret med dette, svarede han, at han nok selv skulle bestemme, om han
skulle tage piller. Hjemmeplejen blev endvidere først i november 2000
opmærksom
på, at han ikke spiste sin mad og ikke indtog tilstrækkelig væske. På denne
baggrund intensiverede hjemmeplejen sine besøg for dagligt at tilskynde ham
til
at indtage tilstrækkelig føde og væske. Ligeledes blev hjemmehjælperne
instrueret i at observere ham. Hensigten hermed var også at få afklaret, i
hvilket omfang han var dement med henblik på at planlægge det videre
behandlingsforløb. Det var hjemmeplejens opfattelse, at han ikke var inhabil,
hvad angik hans evne til at varetage sine egne anliggender.
Nævnet oplyste, at det kan gå hurtigt, fra en person kan klare
sig selv nogenlunde godt i hjemmet med støtte fra hjemmeplejen til at
vedkommende pludselig bliver ude af stand til at klare sig selv. Det betyder,
at når en sådan situation opstår, skal hjemmehjælperne og
hjemmesygeplejersken
vurdere, hvornår vedkommende er inhabil og til fare for sig selv eller andre.
Så længe han ikke vurderes som inhabil, kan man ikke fratage ham hans
selvbestemmelsesret. Hvis han ikke vil indtage sin medicin eller spise sin
Læs alt
mad,
kan man kun motivere ham til at gøre det alligevel og samtidig holde nøje øje
med, hvornår han ikke er habil mere.
Det var nævnets vurdering, at manden frem til sin indlæggelse
fik sin medicin i det omfang, det var muligt for hjemmehjælpere og
sygeplejerske at overtale ham til det, og at han fik føde og væske i det
omfang, det var muligt at påvirke ham til det. Hjemmeplejen tog endvidere
omgående
initiativ til at revurdere hans tilstand, da det blev klart, at denne var
forværret. Nævnet fandt, at der ikke var lovhjemmel til at tvinge patienten
til
at spise, drikke eller modtage anden hjælp mod hans ønske.
Det er imidlertid nævnets vurdering, at hjemmeplejen den 18.
oktober 2000 blev klar over, at patienten sandsynligvis bevægede sig i
retning
af inhabilitet, hvorfor 14 dage, fra man observerede en stærkt tiltagende
udvikling af demens, til der kom en demenskonsulent på besøg, var lang tid at
vente, specielt under hensynstagen til, at man først derefter skulle beslutte
den videre fremtidsplan for patienten.
Lignende dokumenter
- 5.6.3 Hjemmesygeplejerskes undladelse af at orientere egen læge om at have opgivet at gennemføre lægeordineret behandling Retsinformation · 30. september 1997
- Utilstrækkelig kommunikation mellem sundhedspersoner Retsinformation · 16. marts 1998
- Indberetning af fejlmedicinering samt udfærdigelse af instruks vedrørende medicinhåndtering Retsinformation · 29. november 2006
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter servicelovens regler om magtanvendelse - af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 25. juli 2002
- Indberetning over forkert dosering i medicinæsker Retsinformation · 20. november 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1062 Retsinformation · 20. januar 2011