Spring til indhold

Retsinformation

Klage over hjemmeplejen

KEN nr 10305 af 20/03/2002Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet6. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over hjemmeplejen

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere

hjemmesygeplejerskens behandling af den 76-årige mand. Nævnet fandt

imidlertid,

at det havde været hensigtsmæssigt om, hun havde taget initiativ til, at der

var blevet etableret mere hjælp i hjemmet i ventetiden.

Nævnet lagde vægt på, at han fik udleveret medicin i

doseringsæsker til 2 uger ad gangen. Det fremgik af kardex, at hjemmehjælpen

i

slutningen af september 2000 fandt hans medicin i skraldespanden. Da han blev

konfronteret med dette, svarede han, at han nok selv skulle bestemme, om han

skulle tage piller. Hjemmeplejen blev endvidere først i november 2000

opmærksom

på, at han ikke spiste sin mad og ikke indtog tilstrækkelig væske. På denne

baggrund intensiverede hjemmeplejen sine besøg for dagligt at tilskynde ham

til

at indtage tilstrækkelig føde og væske. Ligeledes blev hjemmehjælperne

instrueret i at observere ham. Hensigten hermed var også at få afklaret, i

hvilket omfang han var dement med henblik på at planlægge det videre

behandlingsforløb. Det var hjemmeplejens opfattelse, at han ikke var inhabil,

hvad angik hans evne til at varetage sine egne anliggender.

Nævnet oplyste, at det kan gå hurtigt, fra en person kan klare

sig selv nogenlunde godt i hjemmet med støtte fra hjemmeplejen til at

vedkommende pludselig bliver ude af stand til at klare sig selv. Det betyder,

at når en sådan situation opstår, skal hjemmehjælperne og

hjemmesygeplejersken

vurdere, hvornår vedkommende er inhabil og til fare for sig selv eller andre.

Så længe han ikke vurderes som inhabil, kan man ikke fratage ham hans

selvbestemmelsesret. Hvis han ikke vil indtage sin medicin eller spise sin

Læs alt

mad,

kan man kun motivere ham til at gøre det alligevel og samtidig holde nøje øje

med, hvornår han ikke er habil mere.

Det var nævnets vurdering, at manden frem til sin indlæggelse

fik sin medicin i det omfang, det var muligt for hjemmehjælpere og

sygeplejerske at overtale ham til det, og at han fik føde og væske i det

omfang, det var muligt at påvirke ham til det. Hjemmeplejen tog endvidere

omgående

initiativ til at revurdere hans tilstand, da det blev klart, at denne var

forværret. Nævnet fandt, at der ikke var lovhjemmel til at tvinge patienten

til

at spise, drikke eller modtage anden hjælp mod hans ønske.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at hjemmeplejen den 18.

oktober 2000 blev klar over, at patienten sandsynligvis bevægede sig i

retning

af inhabilitet, hvorfor 14 dage, fra man observerede en stærkt tiltagende

udvikling af demens, til der kom en demenskonsulent på besøg, var lang tid at

vente, specielt under hensynstagen til, at man først derefter skulle beslutte

den videre fremtidsplan for patienten.

Lignende dokumenter