Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter servicelovens regler om magtanvendelse - af fuldmægtig Inge Henriksen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i
afgørelser efter servicelovens regler om magtanvendelse - af
fuldmægtig Inge Henriksen
Tilbageholdelse i boligen - § 109 c
Sag nr. 1: Et nævn godkendte en kommunal beslutning
om at anvende magt, jfr. servicelovens § 109 c, om tilbageholdelse i
boligen. Det drejede sig om godkendelse af en ny periode.
Sagen vedrørte en person, der havde selvdestruktiv
adfærd, havde dels lagt sig på kørebanen og dels på
anden måde forsøgt at påføre sig væsentlig
personskade.
Ankestyrelsens kommentarer
Ankestyrelsen er umiddelbart enig i afgørelsen. Vi
kan endvidere henvise til SM C-10-02.
Flytning uden samtykke - § 109 e
Sag nr. 2: Sagen drejede sig om flytning fra almindelig
plejebolig til plejebolig i skærmet enhed.
Nævnet fandt i lighed med kommunen, at flytningen
skulle behandles efter reglerne om magtanvendelse, jfr. princippet i SM
C-29-01(om flytning fra skærmet enhed til almindelig afdeling).
Personen der var 87 år havde en betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne. Ifølge en lægeerklæring var
hun svært dement, kunne ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger
og var ikke i stand til at give samtykke til flytningen. Personen var bl.a.
dørsøgende og var faldet ned af trappen.
Nævnet fandt imidlertid ikke at flytningen var
absolut påkrævet for at hun kunne få den nødvendige
hjælp og hjælpen ikke kunne gennemføres i den hidtidige
bolig.
Nævnet lagde vægt på, at hun kun
Læs alt
én gang var faldet ned af trappen med sin rollator, og at dette skete
inden lokalcentret påbegyndte overvågning af hende i det tidsrum,
hvor hun erfaringsmæssigt var mest urolig og søgte ud mod
trappen.
Nævnet havde bemærket sig, at personen,
når der ikke var specielt overvågning af hende, havde søgt
mod trappen, men hvor ofte dette var sket og under hvilke
omstændigheder, kunne der ikke gives nærmere oplysning om. De
gange hun uden for overvågningsperioden havde søgt mod trappen,
var det blevet opdaget af personalet.
Nævnet fandt på dette grundlag, at hun med den
nødvendige opmærksomhed fra personalets side og med
overvågning i de tidsrum, hvor hun erfaringsmæssigt blev mest
urolig, kunne blive i nuværende bolig uden at blive udsat for alvorlig
personskade.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til
afgørelsen, der må anses for at være i overensstemmelse
med gældende regler og praksis.
Sag nr. 3: Sagen vedrørte en 48-årig kvinde,
der led af Chorea Huntington med følger i form at ufrivillige
bevægelser og præsenil demens.
Hun boede sammen med en voksen søn. Hun
ønskede ikke hjemmehjælpernes og hjemmesygeplejerskernes
besøg. Hun ønskede ikke at tale med sin læge.
Ønskede ikke behandling og fik ikke lægeordineret medicin.
Sønnen havde oplyst, at moderen var totalt
afhængig af ham. Hun kunne overhovedet ingenting selv, udover at spise
og drikke. Hendes rygning udgjorde en stor fare, hvilket gulvet, sofaen og
stolen vidnede om. Der var fyldt med brændemærker. Hun spiste
mindre og mindre og tabte sig.
Han mente, at det bedste for ham og moderen ville
være, at hun kom på plejehjem, hvor der var nogle, som kunne tage
sig af hende. Han agtede selv at flytte hurtigst muligt.
Nævnt fandt ikke, at moderen uden sit samtykke
skulle optages på et plejehjem, jfr. servicelovens § 109 e.
Nævnet lagde vægt på, at moderen var
blevet tiltagende dårligere og det var beskrevet, at hun havde behov
for såvel personlig som praktisk bistand, samt at hun var aggressiv og
vredladen overfor hjemmeplejens personale, naboen og sønnen.
Nævnet lagde endvidere vægt på kommunens
beskrivelse af, at hjemmet var rodet og beskidt, at hun selv var usoigneret,
at der var brændemærker på møbler m.v., da moderen
ofte tabte en tændt cigaret, hvilket også havde
nødvendiggjort indkøb af ny dyne, at hun ikke fik
tilført de nødvendige kalorier og havde tabt sig, at hendes
gangfunktion var nedsat, og at hun ofte faldt.
Nævnet fandt imidlertid ikke, at der var oplyst om
en faktisk risiko for alvorlig personskade. Der var således ikke
oplysninger om, at hun faktisk havde været udsat for en brandfare ved
sin omgang med cigaretter, eller at hun ikke havde handlet
fornuftsmæssigt, når hun havde tabt en tændt cigaret. Der
var endvidere ikke oplysninger om, at hun havde været i fare ved ikke
at indtage tilstrækkelig føde eller væske.
Nævnet fandt ikke, at hun kunne anses for at have
udsat sig selv for alvorlig personskade ved fald. Det var beskrevet, at hun
havde set ud til at have slået sig. Pådragelse af skrammer og
lignende var efter nævnets opfattelse ikke alvorlig personskade.
Nævnet lagde ved sin behandling endvidere vægt
på, at bestemmelsen i servicelovens § 109 e forudsattes anvendt i
få enkeltstående og graverende tilfælde, hvor der var
konstateret en høj grad af sandsynlighed for, at
pågældende indenfor kortere tid ville udsætte sig selv for
alvorlig skade på legeme eller helbred.
Det var således ikke i sig selv
tilstrækkeligt, at pågældende ikke kunne overskue
konsekvenserne af sine egne handlinger.
Nævnet fandt på den baggrund, at der ikke var
tilstrækkelig dokumentation for, at moderen ved forbliven i eget hjem
udsatte sig selv for alvorlig personskade, og at det ville være
uforsvarligt ikke at sørge for en flytning, jfr. servicelovens
§ 109, stk. 2.
Nævnet bemærkede, at der forelå en ny
situation, når sønnen flyttede.
Sag nr. 4: Sagen vedrørte en 88-årig kvinde
med frontallapsdemens, hvor nævnet ikke fandt, at kunne godkende
kommunen indstilling om optagelse i særligt botilbud, hvorved hun mod
sin vilje skulle flytte fra sin nuværende bolig.
Der var tale om en person, som havde brændt
porcelæn af på gaskomfuret, hvorefter viceværten lukkede
for gassen til lejligheden. Endvidere havde der været en episode, hvor
viceværten måtte slukke en brand i nogle lyskranse på
bordet.
Der var henvendelser fra naboer og andre der fulgte hende
hjem, når ikke kunne finde vej selv. Hun kunne ikke skelne fortov fra
vej og trådte blot ud mellem bilerne. Kunne gå uden
tilstrækkeligt tøj på om vinteren og man havde en enkelt
gang fundet hende liggende kold og forkommen mellem affald bag et
pizzeria.
Nævnet fandt ikke, at den manglende trafiksikkerhed
havde den reelle og ikke kun hypotetiske karakter, som vejledningen om
magtanvendelse kræver, jfr. punkt 12.1.1.
Der skulle være en vis sandsynlighed for, at hun
ville komme ud for en alvorlig personskade, hvilken ikke fandtes at
være tilstede så længe der ikke kunne siges at have
været konkrete hændelser, der viste den overhængende
fare.
Nævnet fandt, at mindre indgribende foranstaltninger
som f.eks. alarm- eller pejlesystemer, jfr. 109 a, i vidt omfang ville kunne
eliminere den fare for personskade, som hun bragte sig i, når hun
forlod sin bolig uden at kunne finde tilbage. Tilsvarende ville for eksempel
røg-/brandalarmer (evt. med forbindelse til viceværten eller
lign.) i hendes lejlighed kunne afsløre, hvis den enkeltstående
episode med ild i lyskransen skulle gentage sig.
Sag nr. 5: Der var tale om en 78-årig kvinde, som
led af moderat til svær demens. Kommunen begrundede indstillingen med,
at hun udsatte sig selv for fare ved at blive i egen bolig, da hun ofte
forlod boligen især om natten. Hun var ikke i stand til at
forsørge sig selv, idet der fandtes fordærvet mad i
køleskabet. Der var risiko for brandfare, idet hun røg meget og
ofte havde tændte stearinlys i soveværelset.
Af sagen fremgik, at hun var tilmeldt den kommunale
madordning og siden havde modtaget personlig og praktisk hjælp i
forbindelse med alle måltider. Modtog personlig hjælp i
forbindelse med af-og påklædning samt tilsyn 1-2 gange hver nat.
Hjemmeplejen havde løbende fjernet stearinlys, der var bevilget
rygesengetøj, samt installeret røgalarm i
soveværelset.
Nævnet kunne ikke godkende, at hun blev optaget i et
særligt botilbud uden samtykke.
Nævnet fandt ikke, at der var dokumenteret
tilstrækkelig risiko for, at hun udsatte sig for alvorlig personskade
ved at forblive i egen bolig, jf. servicelovens § 109 e, stk. 2.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke var
registreret tilfælde af fordærvet mad efter at hun var tilmeldt
den kommunale madordning, og at hun modtog daglig personlig hjælp i
forbindelse med måltiderne.
Nævnet noterede sig, at selvom der forelå
beskrivelse af tre tilfælde, hvor hun havde forvildet sig ud om natten,
og ikke ved egen hjælp havde kunnet finde tilbage til egen bolig, var
der ikke beskrivelse af, i hvilket omfang hun udsatte sig for alvorlig
personskade i disse situationer.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at der
ikke forelå beskrivelse af i hvilket konkret omfang hun udsatte sig
selv for alvorlig personskade ved rygning.
Ankestyrelsens kommentarer
Sidstnævnte 3 eksempler rummer alle forhold, hvori
indgår risiko for brand. Ankestyrelsen har ikke offentliggjort praksis,
der viser eksempler på, hvor konkret risikoen skal være for at
pågældende opfylder betingelsen om at udsætte sig for
alvorlig personskade ved at forblive i eget hjem. Styrelsen kan dog henvise
til C-26-00, hvori også indgår en episode med brand.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til de konkrete
sager, hvor der dels har været tale om en hjemmeboende voksen
søn, og hvor dels mindre indgribende foranstaltninger enten var
etableret eller kunne etableres.
Nævnet har i sidstnævnte eksempel oplyst, at
sagen har været medvirkende til, at det overvejes fremover i
nævnets afgørelser efter servicelovens § 109 e at medtage
følgende passus:
»
Ved behandlingen af en
indstilling om optagelse i botilbud uden samtykke er det nævnets opgave
at vurdere, om betingelserne i serviceloven er opfyldt. Nævnet tager
således ikke stilling til, hvor eller hvordan den
pågældende person mest hensigtsmæssigt kan bo«, eller lignende.
Ankestyrelsen har forstået ovenstående
således, at nævnsmedlemmer ville finde det hensigtsmæssigt
at personen blev flyttet uden at nævnsmødet fandt at
betingelserne var opfyldt. Ankestyrelsen har ingen kommentarer hertil.
Sag nr. 6: Sagen drejede sig om en 87-årig mand, som
var stærkt hukommelsessvækket og skulle have hjælp til
alt.
Da hustruen kom på hospitalet i forbindelse med
blodprop, kom han på aflastning på plejehjem, da han ikke kunne
være alene. Hustruen var hjemme igen, men orkede ikke at passe manden,
heller ikke med hjælp. Hustruen var fraflyttet den tidligere
fællesbolig.
Nævnet fandt, at betingelserne for
tvangsmæssig flytning var opfyldt, jf. § 109 e.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af
de foreliggende oplysninger, at han var svært dement. Han var
således ude af stand til at genkende sine nærmeste
pårørende og ude af stand til at tage vare på sig selv.
Han havde behov for konstant opsyn, og havde ikke været alene i
adskillige år. Hans ægtefælle havde hidtil kunnet
hjælpe ham, men hun var nu fraflyttet den tidligere fælles
bolig.
Han fremtrådte med et massivt plejebehov,
hjælpeløs uden indsigt i egne behov, var ikke i stand til at
tage vare på sig selv og var ude af stand til at tilkalde hjælp
ved behov. Der var behov for konstant overvågnings- og
hjælpemulighed, som ikke ville kunne dækkes tilfredsstillende ved
andre kommunale foranstaltninger.
Ankestyrelsens kommentarer
Ankestyrelsen har på det foreliggende ingen
bemærkninger til afgørelsen.
Sag nr. 7: Sagen drejede sig om en mand, der som
følge af apopleksi var blevet urolig og aggressiv, hvorfor hustruen
ikke magtede at få ham hjem. I hvilket grad han var dement fremgik ikke
nærmere af afgørelsen.
Han blev efter sygehusopholdet anbragt i aflastning
på et plejehjem uden samtykke og fik 4 uger efter en permanent plads
på plejehjemmet uden iagttagelse af reglerne i servicelovens
§ 109.
Han var dørsøgende samt truende overfor
andre beboere. Han var anbragt på demensafsnittet, hvor det på
trods af personaledækning 1/1 ikke var lykkedes at afhjælpe hans
uro og vrede.
Efter to gange inden for et døgn at være
fundet i en fjord, blev han uden forudgående godkendelse flyttet til et
andet bestemt botilbud med specialuddannet personale.
Nævnet fandt, at da ansøgeren var optaget i
plejehjemmet uden iagttagelse af servicelovens § 109 skulle optagelsen i
det bestemte botilbud vurderes i forhold til forbliven i eget hjem.
Nævnet fandt det påkrævet, at manden
optoges i det bestemte botilbud for at få den nødvendige
hjælp, og at den nødvendige hjælp ikke kunne
gennemføres i hans hidtidige bolig Det var nævnets opfattelse at
risikoen for lignende farlige situationer, som var opstået under
opholdet på plejehjemmet ville være større i eget
hjem.
Ankestyrelsen kommentarer
Ankestyrelsen har ikke haft sager, hvor der er taget
stilling til, om vurderingen i en sådan situation skal ske i forhold
til forbliven i eget hjem, eller om nævnet på anden måde
end sket i ovennævnte sag først må forholde sig til den
flytning, der ikke er søgt godkendt.
Sag nr. 8: Sagen drejede sig om en sag, hvor nævnet
ikke fandt, at lovens betingelser for flytning af en 79-årig kvinde fra
et plejehjem til et socialpsykiatrisk botilbud var opfyldt.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke var
dokumenteret tilstrækkelig risiko for at kvinden udsatte sig for
alvorlig personskade ved at forblive på plejehjemmet.
Nævnet havde imidlertid måtte tage stilling
til en flytning, der reelt var gennemført, hvilket ikke havde
været hensigten med de gældende bestemmelser i serviceloven.
Nævnet mente dog ikke at have hjemmel til at
pålægge kommunen at flytte hende tilbage til plejehjemmet, men
indskærpede at reglerne skulle overholdes fremover.
Ankestyrelsens kommentarer
Det er Ankestyrelsens umiddelbare opfattelse, at
konsekvensen af, at nævnet ikke har kunnet godkende flytningen må
være, at den ulovlige tilstand ikke kan opretholdes, hvorfor kommunen
som udgangspunkt kan pålægges at bringe den ulovlige tilstand til
ophør.
I modsat ville den efterfølgende
godkendelsesprocedure heller ikke have nogen mening.
Ankestyrelsen har ingen praksis herom.
Sag nr. 9: Sagen drejede sig om en mand, der var indlagt
på sygehus med en blodprop i hjernestammen.
Blodproppen havde medført total lammelse af alle
ekstremiteter samt ansigts- og synkemuskler. Han var helt uden
selvstændige funktioner og der var behov for massiv pleje.
Manden boede sammen med sin hustru og kommunen
påtænkte en flytning til en plejehjemsbolig, hvor der var
tilknyttet plejepersonale 24 timer i døgnet i en privat
udlejningsejendom, der ejedes af en pensionskasse.
Nævnet godkendte flytningen og fandt, at
betingelserne for flytning uden samtykke efter servicelovens § 109 e var
opfyldt.
Nævnet var opmærksom på, at den
omhandlede plejebolig ikke direkte var omfattet af opregningen i § 109 e
af boligtyper, hvortil nævnet kan beslutte flytning.
Da det imidlertid var oplyst, at boligen nøje
svarede til en tilsvarende plejebolig efter lov om almene boliger med hensyn
til omsorg og pleje, tilsyn og indretning, fandt nævnet, at
bestemmelsen kunne anvendes analogt med hensyn til den her omhandlede bolig.
Der var herved også lagt vægt på, at forskellen i
nettohuslejen var beskeden.
Ankestyrelsens kommentarer
Ankestyrelsen finder umiddelbart, at opregningen i
servicelovens § 109 e må anses for at være
udtømmende, jf. punkt 12.2, i vejledningen om magtanvendelse
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter serviceloven af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 29. august 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 29. april 2004
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter serviceloven af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 29. august 2001
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven samt retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 a - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 29. april 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse C-10-02 om magtanvendelse - personlig alarm - tilbageholdelse i boligen - personkreds - nærliggende risiko for væsentlig personskade - udviklingshæmmet - psykotisk - forbigående sindssyg Retsinformation · 10. juli 2013
- Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper Retsinformation · 17. december 2019
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om forældelse af underholdsbidrag m.v.) Retsinformation · 1. maj 2024