Spring til indhold

Retsinformation

Indberetning af fejlmedicinering samt udfærdigelse af instruks vedrørende medicinhåndtering

KEN nr 9988 af 20/05/2004Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet29. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indberetning

af fejlmedicinering samt udfærdigelse af instruks vedrørende

medicinhåndtering

Nævnet fandt grundlag for at kritisere sygeplejersken

og social- og sundhedsassistenten for deres behandling af patienten den 28.

oktober 2002. Nævnet fandt endvidere grundlag for at indskærpe overfor

sygeplejersken at udvise større omhu i det fremtidige virke.

Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere

afdelingslederen for hendes udfærdigelse af instruks vedrørende

medicinhåndtering på plejehjemmet.

Ifølge social- og sundhedsassistentens udtalelse til

sagen fik patienten ved en fejl den 28. oktober 2002 én tablet Cisordinol 10

mg

(antipsykotisk medicin), én tablet Rivotril 0,5 mg (mod epilepsi), to

tabletter

Trileptal 300 mg (mod epilepsi) og 4 tabletter Leponex 400 mg (mod

skizofreni),

det vil sige i alt otte tabletter.

Nævnet oplyste, at det af Lægemiddelkataloget fremgår,

at præparatet Leponex ordineres således, at dosis langsomt øges fra 12,5 mg

én

til to gange den første dag, 25-50 mg den anden dag, og såfremt denne dosis

tåles, kan dosis øges langsomt med 25-50 mg ad gangen, indtil der i løbet af

to-tre uger er nået en dosis på op til 300 mg dagligt. Om nødvendigt kan

dosis

øges yderligere med 50-100 mg med én uges interval. Det fremgik endvidere af

Lægemiddelkataloget, at der ved behandling med Leponex er risiko for

bivirkninger i form af alvorlige kardiale komplikationer samt

knoglemarvshæmning.

Patientklagenævnet lagde til grund, at det var

Læs alt

sygeplejersken, der om aftenen den 28. oktober 2002 fra medicinrummet hentede

en anden beboers medicin, hvorved forvekslingen skete, og at social- og

sundhedsassistenten gav medicinen til patienten uden at sikre sig, at det var

den rigtige medicin.

Nævnet fandt, at det af hensyn til patientsikkerheden

er afgørende, at der i forbindelse med medicingivning m.v. foretages den

rette

identifikation af patient og præparat og dosis.

Nævnet lagde videre til grund, at sygeplejersken, efter

at have konstateret fejlmedicineringen af patienten, gjorde det fornødne,

idet

hun straks kontaktede skadestuen og informerede en læge der om det hændte,

herunder at patienten havde fået 400 mg Leponex ved en fejl, samt at hun

sørgede for, at patienten kom på skadestuen.

Nævnet lagde endvidere til grund, at patienten på grund

af fejlmedicineringen indtog Leponex, som ikke var ordineret til ham, i en

potent dosis, idet han fik 400 mg på én gang af et præparat, som ifølge

Lægemiddelkataloget langsomt skal optrappes.

Det fremgik af plejehjemmets procedure vedrørende

medicinhåndtering, at ophældning af medicin sker for en uge ad gangen i

doseringsæsker.

Det fremgik af plejehjemmets retningslinier for

oplæring, ophælding, opbevaring og udlevering af medicin, at aftenvagten

hælder

aften- og natmedicin fra dagsdoseringsæsken i hvide glas (medicin, der skal

gives kl. 18.00) og i grønne glas (medicin, der skal gives kl. 22.00).

Videre fremgik det af plejehjemmets retningslinier, at

de hvide og grønne glas med den ophældte medicin stilles på en medicinbakke

på

en medicinvogn, og at beboerens navn og præparatets navn samt dosis er anført

i

et rum på medicinbakken.

Ifølge afdelingslederens udtalelse i forbindelse med

politiafhøringen den 15. august 2003 tages aften- og natmedicinen ud af

doseringsæskerne,

og aftenmedicinen anbringes i et klart glas, og natmedicinen i et grønt glas.

Glassene bliver herefter stillet på en fordelingsbakke, som er ruminddelt i

klart plast. Under hvert rum står beboerens navn anført sammen med en kopi af

samme doseringsseddel, som findes i etuiet til doseringsæskerne. Ifølge samme

udtalelse er der ikke navn på de glas, som medicinen er fyldt op i.

Nævnet lagde til grund, at patientens navn samt

præparatnavne og dosis var anført i et særskilt rum på medicinbakken, og at

plejehjemmets retningslinier således blev fulgt i forbindelse med ophældning.

Nævnet oplyste, at det fremgår af afsnit 7.4 i

Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation af patienter og anden sikring

af forvekslinger i sundhedsvæsenet fra maj 1998, at lægemidlet ved ordination

og udmåling altid skal identificeres med navn/betegnelse, lægemiddelform samt

styrke/koncentration. Identifikationen af lægemidlet skal ske direkte på

beholderen (fx ampul/hætteglas), idet det ikke er tilstrækkeligt at aflæse på

udvendig

pakning. Disse oplysninger samt dosis og modtagers identitetsoplysninger skal

ved udmåling kontrolleres med ordinationen. Hvis lægemidlet ikke straks

uddeles/indgives af den person, som udmåler, skal modtagers

identitetsoplysninger

fremgå af beholderen. Ligeledes skal lægemidlets navn, styrke/koncentration

og

dosis samt tidspunkt for uddeling/indgift angives på beholderen eller i det

adskilte rum (fx i medicinbakke), hvor beholderen med den udmålte medicin

opbevares.

Det var nævnets opfattelse, at plejehjemmets

retningslinier ikke var udfærdiget i overensstemmelse med de mindstekrav, som

Sundhedsstyrelsens vejledning fra maj 1998 foreskriver, idet instruksen ikke

foreskrev, at beboerens identitetsoplysninger skulle være på den beholder

(glas), som medicinen blev ophældt til.

Lignende dokumenter