Indberetning af fejlmedicinering samt udfærdigelse af instruks vedrørende medicinhåndtering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indberetning
af fejlmedicinering samt udfærdigelse af instruks vedrørende
medicinhåndtering
Nævnet fandt grundlag for at kritisere sygeplejersken
og social- og sundhedsassistenten for deres behandling af patienten den 28.
oktober 2002. Nævnet fandt endvidere grundlag for at indskærpe overfor
sygeplejersken at udvise større omhu i det fremtidige virke.
Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere
afdelingslederen for hendes udfærdigelse af instruks vedrørende
medicinhåndtering på plejehjemmet.
Ifølge social- og sundhedsassistentens udtalelse til
sagen fik patienten ved en fejl den 28. oktober 2002 én tablet Cisordinol 10
mg
(antipsykotisk medicin), én tablet Rivotril 0,5 mg (mod epilepsi), to
tabletter
Trileptal 300 mg (mod epilepsi) og 4 tabletter Leponex 400 mg (mod
skizofreni),
det vil sige i alt otte tabletter.
Nævnet oplyste, at det af Lægemiddelkataloget fremgår,
at præparatet Leponex ordineres således, at dosis langsomt øges fra 12,5 mg
én
til to gange den første dag, 25-50 mg den anden dag, og såfremt denne dosis
tåles, kan dosis øges langsomt med 25-50 mg ad gangen, indtil der i løbet af
to-tre uger er nået en dosis på op til 300 mg dagligt. Om nødvendigt kan
dosis
øges yderligere med 50-100 mg med én uges interval. Det fremgik endvidere af
Lægemiddelkataloget, at der ved behandling med Leponex er risiko for
bivirkninger i form af alvorlige kardiale komplikationer samt
knoglemarvshæmning.
Patientklagenævnet lagde til grund, at det var
Læs alt
sygeplejersken, der om aftenen den 28. oktober 2002 fra medicinrummet hentede
en anden beboers medicin, hvorved forvekslingen skete, og at social- og
sundhedsassistenten gav medicinen til patienten uden at sikre sig, at det var
den rigtige medicin.
Nævnet fandt, at det af hensyn til patientsikkerheden
er afgørende, at der i forbindelse med medicingivning m.v. foretages den
rette
identifikation af patient og præparat og dosis.
Nævnet lagde videre til grund, at sygeplejersken, efter
at have konstateret fejlmedicineringen af patienten, gjorde det fornødne,
idet
hun straks kontaktede skadestuen og informerede en læge der om det hændte,
herunder at patienten havde fået 400 mg Leponex ved en fejl, samt at hun
sørgede for, at patienten kom på skadestuen.
Nævnet lagde endvidere til grund, at patienten på grund
af fejlmedicineringen indtog Leponex, som ikke var ordineret til ham, i en
potent dosis, idet han fik 400 mg på én gang af et præparat, som ifølge
Lægemiddelkataloget langsomt skal optrappes.
Det fremgik af plejehjemmets procedure vedrørende
medicinhåndtering, at ophældning af medicin sker for en uge ad gangen i
doseringsæsker.
Det fremgik af plejehjemmets retningslinier for
oplæring, ophælding, opbevaring og udlevering af medicin, at aftenvagten
hælder
aften- og natmedicin fra dagsdoseringsæsken i hvide glas (medicin, der skal
gives kl. 18.00) og i grønne glas (medicin, der skal gives kl. 22.00).
Videre fremgik det af plejehjemmets retningslinier, at
de hvide og grønne glas med den ophældte medicin stilles på en medicinbakke
på
en medicinvogn, og at beboerens navn og præparatets navn samt dosis er anført
i
et rum på medicinbakken.
Ifølge afdelingslederens udtalelse i forbindelse med
politiafhøringen den 15. august 2003 tages aften- og natmedicinen ud af
doseringsæskerne,
og aftenmedicinen anbringes i et klart glas, og natmedicinen i et grønt glas.
Glassene bliver herefter stillet på en fordelingsbakke, som er ruminddelt i
klart plast. Under hvert rum står beboerens navn anført sammen med en kopi af
samme doseringsseddel, som findes i etuiet til doseringsæskerne. Ifølge samme
udtalelse er der ikke navn på de glas, som medicinen er fyldt op i.
Nævnet lagde til grund, at patientens navn samt
præparatnavne og dosis var anført i et særskilt rum på medicinbakken, og at
plejehjemmets retningslinier således blev fulgt i forbindelse med ophældning.
Nævnet oplyste, at det fremgår af afsnit 7.4 i
Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation af patienter og anden sikring
af forvekslinger i sundhedsvæsenet fra maj 1998, at lægemidlet ved ordination
og udmåling altid skal identificeres med navn/betegnelse, lægemiddelform samt
styrke/koncentration. Identifikationen af lægemidlet skal ske direkte på
beholderen (fx ampul/hætteglas), idet det ikke er tilstrækkeligt at aflæse på
udvendig
pakning. Disse oplysninger samt dosis og modtagers identitetsoplysninger skal
ved udmåling kontrolleres med ordinationen. Hvis lægemidlet ikke straks
uddeles/indgives af den person, som udmåler, skal modtagers
identitetsoplysninger
fremgå af beholderen. Ligeledes skal lægemidlets navn, styrke/koncentration
og
dosis samt tidspunkt for uddeling/indgift angives på beholderen eller i det
adskilte rum (fx i medicinbakke), hvor beholderen med den udmålte medicin
opbevares.
Det var nævnets opfattelse, at plejehjemmets
retningslinier ikke var udfærdiget i overensstemmelse med de mindstekrav, som
Sundhedsstyrelsens vejledning fra maj 1998 foreskriver, idet instruksen ikke
foreskrev, at beboerens identitetsoplysninger skulle være på den beholder
(glas), som medicinen blev ophældt til.
Lignende dokumenter
- Klage over udskrivelse af daglige doser morfika til migrænepatient Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over fejlmedicinering Retsinformation · 9. september 2009
- Fejlmedicinering Retsinformation · 16. september 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-690 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Indberetning af patientforveksling i forbindelse med medicingivning Retsinformation · 16. november 2006
- Kendelse af 30. juni 2021 i FV2020-1317 Arbejdsretten m.fl. · 30. juni 2021