Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1998
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
74/1998
har klaget til Pressenævnet over omtale bragt i
Væddeløbsbladet, nr. 65, den 14. august 1998, idet han mener, at
god presseskik er tilsidesat.
Bladets omtale bestod af et læserbrev fra en
dyrlæge, en artikel skrevet af bladets redaktør samt en
lederartikel. I tilknytning til læserbrevet bragtes en kommentar fra
klageren.
Artiklen havde overskriften "Dyrlægeformand
advarer!" og bl.a. følgende indhold:
"Det er farligt, og forbudt at lade andre end
dyrlæger tilse og behandle sin hest, advarer Jørgen
Falk-Rønne, formand for Hestepraktiserende dyrlægers forening i
en kommentar til nedenstående læserindlæg.
"I foreningen har vi kendskab til, at [K] har foretaget
undersøgelser, stillet diagnoser og behandlet heste, som vore
medlemmer efterfølgende er blevet kaldt ud til.
Vi ville gerne foretage en anmeldelse til Politiet af [K],
men ingen ønsker desværre at stå frem og vidne" siger
Jørgen Falk-Rønne.
"Men når vi har et vidne, så vil der komme en
anmeldelse.""
Læserbrevet, der blev bragt umiddelbart under
artiklen, havde bl.a. dette indhold:
"Undertegnede og kolleger bliver iblandt kaldt ud til en
hest, der viser sig at kræve behandling af den ene eller anden art. Af
og til oplyses det, i forbindelse med, at vi gerne vil danne os et overblik
over sygdommen og dens forløb og derfor spørger
ejeren/træneren om den tidligere har haft lignende symptomer og evt.
Læs alt
været behandlet herfor, at "hesten tidligere har været behandlet
af dyrlæge [K]."
I andre situationer bliver vi af ejere/trænere
forespurgt om, hvad "der kan gøres ved den sygdom eller de
værdier", der viste sig uregelmæssige på en
blodprøve udtaget og foranlediget analyseret af [K].
Derfor vil jeg gerne overfor evt. hesteejere eller
trænere, der kender til situationen, slå fast med
syvtommersøm: Omtalte [K] er ikke uddannet og autoriseret
dyrlæge, hvorfor denne iflg. Loven om udøvelse af
dyrlægegerning ikke har ret til at betegne sig som dyrlæge ej
heller at udøve dyrlægegerning. Forholdet er en klar
overtrædelse af loven og kan straffes. I denne forbindelse skal det
også påpeges, at det er i strid med Dansk Travsports
Dopingreglement, hvis en løbshest tilføres et receptpligtigt
lægemiddel, der ikke af autoriseret dyrlæge er ordineret til den
enkelte hest. Dette ansvar hviler på den for hesten ansvarlige.
Samtidig vil jeg gerne erindre om, at omtalte [K] som
følge heraf ikke er erhvervsmæssigt ansvarsforsikret, hvilket
indebærer, at skulle uheldet være ude og der opstår skade
på hesten, ja, så kan ejeren kigge langt efter en evt.
erstatning.
Med venlig hilsen
Henrik Poulsen, dyrlæge
Medlem af Hestepraktiserende
Dyrlægers Forening"
Klagerens kommentar, der blev bragt i tilknytning til
læserbrevet, lød:
"Kommentar til Henrik Poulsens indlæg:
Lad mig hermed én gang for alle og én gang
til for ovennævnte slå fast:
- at møder med såvel Den Danske
Dyrlægeforening som kredsdyrlægen med udgangspunkt i indholdet af
Henrik Poulsens læserbrev IKKE har givet anledning til nogen form for
indgriben.
- at jeg er udstyret med en skriftlig tilladelse fra
Veterinærdirektoratet, der giver lov til at udføre de omtalte
blodprøver.
- at disse instanser er områdets øverste
myndigheder og at det vel således må være på sin
plads af alle implicerede, hvoraf ovennævnte er fuldt orienteret, at
respektere deres afgørelser.
Lad mig samtidig benytte lejligheden til endnu en gang at
understrege, at jeg er dyrlægestuderende, hverken mere eller
mindre.
Et resultat kredsdyrlægen i øvrigt også
kom frem til, da han blev bedt om at undersøge sagen.
Med venlig hilsen
[K]
dyrlægestuderende
Den kgl. Veterinær og
Landbohøjskole"
I lederen hed det bl.a.:
"På side 4 i dette blad er der et indlæg fra
dyrlæge Henrik Poulsen, der kraftigt advarer mod, at man benytter
dyrlægestuderende [K] til sine heste.
Det er et stykke tid siden vi modtog brevet, men jeg fandt
det rimeligt, at undersøge de fremsatte påstande, ligesom [K]
skulle have lejlighed til at kommentere brevet.
Kredsdyrlæge Karsten Geersbro bekræfter, at
der har været undersøgelser af [K]s virke, og at han har
afleveret en rapport til Veterinær og Fødevaredirektoratet, der
efterfølgende ikke har fundet anledning til at foretage sig
yderligere.
Alt dette kender Henrik Poulsen og hans formand i
Hestepraktiserende Dyrlægers Forening, Jørgen
Falk-Rønne udmærket til.
Det er derfor, de er frustrerede.
Det er derfor Henrik Poulsen vælger den
utraditionelle vej at fremføre sin advarsel gennem
Væddeløbsbladet. Jeg kan og skal ikke her tage stilling til,
hvad [K] gør/må/ikke må men under alle
omstændigheder er det vigtigt, at alle inden for trav- og galopsporten
bliver gjort opmærksom på, at kun personer der har
gennemgået dyrlægestudiet og arbejder som dyrlæge eller
dyrlægers ansatte (veterinærsygeplejesker el.lign.) må
behandle levende dyr i h.t. dyrlægeloven.
Det drejer sig ikke blot om dyrets tarv.
Det drejer sig om etik.
Det drejer sig også om kroner og ører for
ingen forsikring dækker de fejl, som en kvaksalver måtte
være skyld i.
Derfor bringer vi Henrik Poulsens brev med kommentarer
fra [K] og Jørgen Falk-Rønne."
Klageren har anført, at han er
dyrlægestuderende og i årevis har haft et lønnet bijob
på en dyreklinik. Han har derfor udført ting, som han er blevet
sat til at sin chef eller på anden måde har udført via sin
ansættelse under klinikkens ansvar eller på
Landbohøjskolen. Samtidig er han involveret i travsporten bl.a. som
kusk og official.
Klageren har videre anført, at
dyrlægeorganisationernes øverste myndigheder ikke har fundet
anledning til at gribe ind over for hans aktiviteter.
Klageren har herudover anført, at han med den
smædekampagne, der har fundet sted i bladet i uhørt grad er
blevet kriminaliseret og hans navn er sværtet til. Hans virke er blevet
betegnet som kvaksalver samtidig med at redaktøren på lederplads
direkte annoncerer efter vidner og beviser blandt bladets læsere, og at
hans fremtidige karriere som dyrlæge derved er blevet sat til offentlig
diskussion alene på grundlag af et læserbrev.
Klageren har endelig anført, at han hverken er
anmeldt, sigtet, tiltalt eller dømt for nogen ulovligheder.
Bladet har i en udtalelse anført, at bladet foretog
en nøje vurdering af det pågældende læserbrev
på grund af dets alvorlige indhold. Redaktøren sendte kopi heraf
til Dansk Travsports Centralforbund og forhørte sig på
Landbohøjskolen, hos kredsdyrlægen samt hos Jørgen
Falk-Rønne, der er formand for Foreningen af Hestepraktiserende
Dyrlæger. Endvidere kontaktede redaktøren klageren for at give
ham mulighed for at komme med sine kommentarer.
Bladet har videre anført, at man på
lederplads har søgt at se det generelle perspektiv i sagen.
Bladet har herudover anført, at ordet kvaksalver
skal opfattes som en person, der praktiserer uden at have den fornødne
autorisation hertil, og ordet er brugt i generel betydning. Bladet har
beklaget, hvis klageren har haft anledning til at tro, at ordet kvaksalver
var møntet på ham.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage
Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det er et grundlæggende presseetisk princip, at
oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke
agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,
inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den
pågældende.
Læserbrevet indeholdt oplysninger af denne karakter,
og bladet har på korrekt vis efterprøvet oplysningerne og ladet
klageren komme til orde samtidig med offentliggørelsen af
oplysningerne.
En forelæggelse af de skadelige oplysninger for den
omtalte er imidlertid ikke altid tilstrækkelig. I denne sag var bladet
bekendt med, at Veterinær og Fødevaredirektoratet ikke ville
foretage sig yderligere i anledning af undersøgelsen fra
kredsdyrlægen. Alligevel bragte bladet de skadelige og krænkende
oplysninger og kommenterede disse i en tilhørende artikel samt i en
lederartikel. På dette grundlag er det Pressenævnets opfattelse,
at god presseskik er tilsidesat ved bladets omtale af klagerens forhold.
Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at
varetagelse af de generelle hensyn, bladet har anført, ikke
nødvendiggjorde, at klagerens navn blev nævnt.
Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af
Væddeløbsbladet.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Væddeløbsbladet at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Væddeløbsbladet har i nr. 65, den 14. august
1998 bragt et læserbrev fra en dyrlæge, der advarer mod at man
bruger dyrlægestuderende [K] til sine heste. Samtidig bragte bladet en
kommentar fra [K], en artikel skrevet af bladets redaktør samt en
lederartikel, der ligeledes omtalte [K].
[K] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at
god presseskik er tilsidesat.
Bladet har i en udtalelse til Pressenævnet bl.a.
anført, at bladet foretog en nøje vurdering af det
pågældende læserbrev på grund af dets alvorlige
indhold, og at bladet på lederplads søgte at se det generelle
perspektiv i sagen.
Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at
forelæggelse af de skadelige oplysninger for den omtalte ikke altid er
tilstrækkelig for at tilgodese overholdelse af god presseskik. I denne
sag var bladet bekendt med, at Veterinær og Fødevaredirektoratet
ikke ville foretage sig yderligere i anledning af undersøgelsen fra
kredsdyrlægen. Alligevel bragte bladet de skadelige og krænkende
oplysninger og kommenterede disse i en tilhørende artikel samt i en
lederartikel. På dette grundlag er det Pressenævnets opfattelse,
at god presseskik er tilsidesat ved bladets omtale af klagerens forhold.
Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at
varetagelse af de generelle hensyn, bladet har anført, ikke
nødvendiggjorde, at klagerens navn blev nævnt.
Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af
Væddeløbsbladet.
København, den 23. september 1998
Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole
Askvig."
Afsagt den 23. september 1998.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09201 Retsinformation · 27. marts 2025
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-112 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 46/1999 Retsinformation · 28. maj 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/1999 Retsinformation · 19. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00411 Retsinformation · 19. april 2013