Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-112
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-112
[K] har klaget til Pressenævnet over et læserindlæg bragt i
Nordjyske Stiftstidende den 11. september 2004, idet han mener, at god
presseskik er tilsidesat.
[K] havde anmodet Nordjyske Stiftstidende om at bringe følgende
indlæg i bladet:
”Skal borgere være bange, ja nærmest så rædselsslagne, at de
ikke tør henvende sig i det sociale system? Nej, det skal de ikke, men det er
desværre ofte tilfældet, at nogle borgere har det sådan. Mange borgere kommer
jo i kontakt med det offentlige system på den ene eller anden måde. I mange
tilfælde drejer det sig om kontakt til de sociale myndigheder i forbindelse
med
f.eks. ansøgning om førtidspension, hjælpemidler, sociale ydelser, såsom
sygedagpenge eller kontanthjælp. Det burde jo være sådan, at de ansatte i
f.eks. en kommunes socialforvaltning er ansat for at rådgive og hjælpe
borgere,
som har behov for hjælp med f.eks. at finde rundt i den sociale jungle af
bestemmelser
m.m. Borgere skal have den hjælp, de har behov for og krav på, sådan må og
skal
det være i det sociale system. Borgere har også ret til at blive behandlet
som
mennesker, og ikke som skidt man kan træde på og sjofle til, som det passer
en
ansat. I de fleste tilfælde må det da også siges at behandling og tiltale
foregår på et voksent og sobert plan, men der forekommer desværre stadigvæk
tilfælde, hvor det modsatte er tilfældet. Det medfører ikke just god reklame
eller rosende omtale, og man må uvilkårligt stille sig selv det spørgsmål
–
Læs alt
hvad er det for nogle mennesker som kan få sig selv til at sjofle en borger
til
på det groveste, så denne borger bliver så bange, at vedkommende ikke tør
komme
på et socialkontor? Det drejer sig ofte om borgere, som i forvejen er meget
sårbare, idet de har det svært både fysisk og psykisk. De sætter deres lid
til,
at det rigtige sted at søge hjælp, må være hos det offentlige, og bliver så
sjoflet til i en grad, som man ikke kan forestille sig. Nu er det jo ikke
sådan
at dette er grebet ud af den blå luft, eller drejer sig om fantasi eller er
opdigtet. I forbindelse med, at jeg er sagsbehandler i Foreningen Til
Borgernes
Retssikkerhed får jeg ofte fortalt nogle ting om hvor sjofelt en borger er
blevet behandlet. Man siger uvilkårligt til sig selv, at det kan ikke være
rigtigt, den slags finder da ikke sted i et retssamfund i år 2004.
Så enten så må disse borgere have en livlig fantasi, eller også
så sker det virkeligt. Jeg er ikke i tvivl om at borgerne fortæller mig
sandheden, og det er skræmmende. Når der så er en bisidder med, så sker det
ikke! Derfor må det tilrådes, at man altid tager en bisidder med til et møde
med det offentlige system, hvis man ikke føler sig tryg ved at gå alene, så
går
det stille og roligt for sig. Man har ret til at tage en bisidder med, så
brug
denne ret. Jeg har talt med mange borgere, som simpelthen ikke tør henvende
sig
på en socialforvaltning, fordi de bliver kørt ned psykisk. Man skammer sig på
systemets vegne, over at ens medborgere kan behandle syge mennesker sjofelt
og
nedværdigende. Jeg håber, at dette får nogle sagsbehandlere, og andre
offentligt ansatte til at tænke sig om en ekstra gang, og måske ændre på
deres
holdning overfor syge borgere, således at de kan føle sig trygge ved at
henvende sig med deres problemer for at få hjælp.
At skulle være rædselsslagen ved tanken om at skulle til et møde
med det offentlige hører ikke hjemme i et retssamfund. Der prales jo med, at
ingen bliver uretfærdigt behandlet i dette land, så alle bør leve op til
dette.
Husk på, at som bl.a. offentlig ansat er man til for borgerne, og ikke
omvendt.”
Den 11. september 2004 bragte Nordjyske Stiftstidende under
overskriften ”DET OFFENTLIGE
– Til for
borgerne” følgende indlæg:
”Skal borgere være nærmest så rædselsslagne, at de ikke tør
henvende sig i det sociale system? Nej, men det er desværre ofte tilfældet,
at
nogle borgere har det sådan. Mange borgere kommer jo i kontakt med det
offentlige system på den ene eller anden måde, f.eks. de sociale myndigheder.
Det offentlige er til for borgerne.
[K]
Pressechef for Foreningen
til Borgernes Retssikkerhed.”
Indlægget blev bragt på debatsiderne under rubrikken ”PÅ NETTET”
med en henvisning til Nordjyske Stiftstidendes hjemmeside, hvor indlægget
samtidig blev bragt i fuld længde.
[K] har anført, at god presseskik er tilsidesat, idet det
indlæg, som blev bragt i Nordjyske Stiftstidende, var ændret i en sådan grad,
så han ikke længere kunne genkende det. Der udøves censur, når bladet i den
grad ændrer og forkorter læserindlæg, hvilket er til skade for demokratiet og
ytringsfriheden.
Nordjyske Stiftstidende har anført, at det er redaktøren, som redigerer
mediet, hvorfor bladet har ret til at afvise eller redigere læserindlæg. I
øvrigt blev læserindlægget bragt i fuld længde på bladets hjemmeside, og
bladet
har under rubrikken ”På nettet” oplyst, at der er tale om
koncentrater af
læserbreve, hvor hele læserbrevet kan læses på bladets hjemmeside.
Bladet har oplyst, at man jævnligt på debatsiderne gør opmærksom
på, at redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere
læserbreve.
Dette sker dog altid således, at den mening, der udtrykkes i læserbrevet,
holdes intakt, hvilket bladet også finder er tilfældet i den konkrete sag.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Et massemedie har som led i den redaktionelle proces på egen
hånd ret til at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og
debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og
redigering fremstår som uforvansket.
Pressenævnet finder, at [K]s budskab ikke fremstår som
forvansket efter den redigering, som Nordjyske Stiftstidende har foretaget i
hans indlæg – et indlæg, der i øvrigt blev bragt i sin fulde længde på
bladets
hjemmeside. Der er herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Nordjyske
Stiftstidende for tilsidesættelse af god presseskik.
Afgjort den 4. november 2004.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-100 Retsinformation · 1. juni 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/50 Retsinformation · 29. april 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-260/262 Retsinformation · 20. marts 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/77 Retsinformation · 24. juni 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0916 Retsinformation · 22. januar 2010
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-312 Retsinformation · 25. august 2006