Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/1996

KEN nr 60487 af 26/09/1996Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet6. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

72/1996

En kvinde [EA] har klaget til Pressenævnet over en

lederartikel bragt i bladet I HESTENS VERDEN, Magasinet for galop, trav,

køresport og ridesport, nr. 7/juli 1996, idet hun finder, at god

presseskik er overtrådt. Hun klager endvidere over, at bladet ikke har

bragt et genmæle.

Artiklen havde overskriften

"NAVNEFORVEKSLING"

og bl.a. følgende indhold:

"Lad os starte med os selv. Jeg, [EA], redaktør

på Magasinet Ridesport vil ikke forveksles med Næstved Tidendes

lokaljournalist, [EA] i Præstø. Luskede telefonopkald fra damen

i Præstø er altid blevet afvist af Magasinet Ridesport og jeg

har, af samme grund, undladt at deltage i den offentlige hævndebat mod

(indtil videre) Anne Grethe Törnblad og Thomas Meyer. [EA] fra

Præstø er også blevet afvist på de øvrige

rideblades redaktioner og forsøger nu at trække sine lig gennem

dagspressen, som intetanende bringer "de gode historier". Den, om ridesport,

uvidende dagspresse, æder oplysningerne råt. Jeg, som har

arbejdet i ridesporten i over ti år, er naturligvis mere skeptisk,

når jeg får en "dårligt indpakket" henvendelse fra folk som

i Præstø. At vi i forvejen ikke sender julekort til

hinanden eller husker hinandens fødselsdage, det ved kun få. Vi

deler kun navne. Jeg har ikke behov for at støbe kuglerne i mine

kollegers kanoner, jeg vil gerne skyde dem af selv. Og så har jeg

aldrig brudt mig om korridorpolitik.

Strategisk krigsførelse på staldgangen i

Sportsrideklubben Vallensbæk, førte for nogle måneder

siden til Thomas Meyers afgang som landstræner for de unge dressur

Læs alt

ryttere. Pudsigt nok, er [EA]s, Præstøs datters hest opstaldet

på Team Danmark centret i samme rideklub og pudsigt nok var [EA],

Præstø meget velorienteret om pensionærer og toprytteres

forhold til Thomas Meyer, da hun ringede mig, [EA], Magasinet Ridesport op

og "sang en halvkvædet vise", som blev afvist. Siden er Anne Grethe

Törnblad, hvis mand sidder i bestyrelsen i Sportsrideklubben

Vallensbæk, blevet hængt ud, først som hysterisk ved et

landsstævne i samme klubs regi og ved et landsstævne i

Næstved, hvor hun valgte at trække sig på grund af

ridebanens beskaffenhed og nu, som dårlig sportsmand ved at starte

uberettiget i en klasse. Anne Grethe Törnblad kan trøste sig

med, at hun ikke er målet men bolden der bruges til at ramme

målet. Leif Törnblad, er nok det egentlige mål for [EA],

Næstved Tidendes lokalredaktion i Præstøs, fortsatte jagt

på Anne Grethe Törnblad i dagspressen. Han afsatte nemlig [EA],

Præstø fra et gratis jobs som pressesekretær ved det

uofficielle DM i dressur i Sportsrideklubben Vallensbæk i 1995.

Det var der naturligvis en årsag til, den kan

være til en anden gang, men han gjorde det åbenbart ikke

ustraffet.

....

Med venlig hilsen

Magasinet Ridesport, [EA]"

Klageren har bl.a. fremlagt

kopi af korrespondance med Anne Grethe

Törnblad og Leif Törnblad vedrørende de to i artiklen

nævnte episoder,

hendes egne artikler i anledning af episoderne

samt

en række artikler fra andre blade

vedrørende de nævnte episoder og andre begivenheder inden for

dressur og kür.

Klageren har over for bladet anmodet om følgende

genmæle i bladets august nr.:

"I Hestens Verden - tidligere Magasinet Ridesport -

behandlede i sin leder i julinummeret et emne, som ikke - hverken før

eller senere - har været beskrevet noget sted i hestefagpressen.

Desværre for læserne var lederen fyldt med fejl,

unøjagtigheder og udokumenterede påstande og insinuationer

omkring min person. Inden lederen blev bragt, havde bladet ikke kontaktet mig

for at tjekke, om oplysningerne vedrørende min person var

korrekte.

Jeg vil i det efterfølgende koncentrere mig om at

tilbagevise de påstande, som jeg skriftligt kan dokumentere.

Dokumentationen er vedlagt i kopi til orientering for bladets redaktion og

udgivere.

I Hestens Verden - i det efterfølgende

benævnt IHV - hævder, at min datters hest er opstaldet på

Vallensbæk Ridecenter. Det er ikke korrekt. Den er opstaldet på

vores privatadresse, hvor vi har stald, fold og ridebane. I

vinterhalvåret - hvor der kræves ridehus - er den opstaldet

på adressen Hovedvejen 117 i Bårse i Sydsjælland.

Vedrørende Thomas Meyer: Jeg har personligt kun hilst på

Thomas Meyer i forbindelse med hans velkomst-reception på

Vallensbæk Ridecenter, hvor jeg var inviteret i min egenskab af

journalist. Jeg har ikke i en eneste artikel beskæftiget mig med

Thomas Meyer som Team Danmarks ungdomslandstræner, idet jeg i

samarbejde med avisens sportsredaktion vurderede, at det ikke havde

offentlighedens interesse, om tre ung-ryttere på Team Danmark-centret

kunne samarbejde med Thomas Meyer eller ej.

Leif Törnblad er ikke - som IHV hævder -

medlem af Sportsrideklubben Vallensbæks bestyrelse. Han er medlem af

Sportsrideklubben (SPR) Københavns bestyrelse.

Jeg har været pressechef for de uofficielle

kür-mesterskaber på Vallensbæk Ridecenter. Leif

Törnblad har ikke afsat mig som pressechef for disse stævner, og

i skrivende stund (17. juli 1996) har jeg ikke - hverken mundtligt eller

skriftlig - modtaget melding fra bestyrelsen i Sportsrideklubben

Vallensbæk om, at den ikke længere ønsker min frivillige

arbejdsindsats omkring dette stævne.

Jeg har gennem de seneste fem et halvt år

været ansat som lokalredaktør på A/S Sjællandske

Dagblades redaktion i Præstø. I samme tidsrum har jeg

jævnligt skrevet hestestof til de to aviser, som selskabet udgiver,

Sjællands Tidende og Næstved Tidende.

Rytterforeningen Baunehøjs stævne på

Gardehusarkasernen i Næstved den 3.-5. maj 1996 var en lokal

begivenhed, som jeg dækkede for de to aviser. Stævnets store

samtaleemne var det, som både stævneleder Jørn

Stensbjerg og Rideforbundets kontrollant, Ingrid Salquist, i pressen

kaldte en "usportslig optræden" af Anne Grethe Törnblad.

Jeg var på stævnepladsen to dage i træk.

Den første dag, fredag den 3. maj, sagde jeg til dem, at "hvis det

forholder sig sådan som I siger, så vil jeg skrive om det i

avisen. Men jeg vil vente til i morgen (lørdag den 4. maj, red.) for

at se, om stemningen er blevet bedre, og for at se, om I stadig står

ved jeres udtalelser".

Det gjorde de, og så vurderede jeg sammen med

sportsredaktionen og redaktionssekretariatet, at historien skulle skrives.

Det vil være utroværdigt, hvis et lokalt dagblad, som det jeg er

ansat på, udkom om mandagen uden at berøre Anne Grethe

Törnblads "usportslige optræden", når det var det

altdominerende samtaleemne under hele stævnet.

Når de to, stævneleder og Rideforbundets

kontrollant, ville citeres for det, må en journalist antage, at det er

holdbart. Hvis nogen skulle have glemt det, så er en journalists opgave

at beskrive virkeligheden, som den er- ubehagelig eller ej.

Jeg gav endvidere de involverede parter lejlighed til at

kommentere sagen, men hverken Anne Grethe Törnblad eller Leif

Törnblad ønskede at benytte sig af den mulighed. Leif

Törnblad henvendte sig til min chefredaktør og meddelte, at han

ikke ønskede at tale med mig.

Jeg fulgte historien op, da Dansk Ride Forbunds topledelse

havde afgjort RBH-sagen i begyndelsen af juni - efter at forbundets

dressurudvalg opgav at forlige parterne, fordi Anne Grethe Törnblad

var forhindret i at møde op.

Samtidig med, at RBH-sagen fandt sin afslutning, skete der

det, at Anne Grethe Törnblad startede uberettiget ved Classic Castles

Cup-stævnet på Christiansborg ridebane. Også den historie

skrev jeg.

Classic Castles Cup-stævnet udsendte selv en

pressemeddelelse omhandlende Anne Grethe Törnblads uberettigede

start.

I begge sager - Classic Castles Cup og RBH - har jeg

skriftlig dokumentation for, at jeg har givet Leif og Anne Grethe

Törnblad mulighed for at give deres synspunkter og forklaringer til

kende i artiklerne. Den mulighed har de ikke ønsket at bruge.

I sagen fra Classic Castles Cup henvendte jeg mig endda to

gange til Leif Törnblad. Jeg tilbageholdt artiklerne i et ekstra

døgn for at give ham lejlighed til at forklare, hvorfor en så

rutineret rytter som hans kone startede uberettiget, og hvorfor en så

rutineret stævneleder som han selv gav lov til det.

Jeg gav også Leif Törnblad mulighed for at

finde et andet medlem af organisationskomitéen, der kunne forklare

årsager og sammenhæng - hvis han ikke selv ønskede at

gøre det. Hvis han ikke ville tale med mig, tilbød jeg ham, at

han kunne fremsende en skriftlig kommentar pr. telefax.

Alle disse oplysninger har jeg skriftlig dokumentation

for.

Og det kunne IHV have fået vished for, hvis bladet

havde henvendt sig for at tjekke oplysningerne, inden bladet farer i

blækhuset og hævder, at jeg forfølger Leif

Törnblad.

Jeg har erfaret, at nogle har en tendens til at "skyde

budbringeren" (journalisten) i stedet for at holde sig til det budskab,

kilderne i artiklerne fremkommer med. Det skete i IHV's leder, som bygger

på forkerte oplysninger, og som ganske let kunne have været

tjekket på ordentlig journalistisk vis - vel at mærke, inden de

blev brugt som grundlag for en leder.

Jeg har på grund af IHV's handlemåde indbragt

sagen for Pressenævnet.

....

[ECA]

...."

Genmælet er ikke optaget i augustnummeret, og klager

har ikke fra bladet fået svar på sit krav om genmæle.

Klager har til støtte for sin klage anført,

at faktiske oplysninger i lederen vedrørende hendes person ikke

er korrekte, at bladet ikke har kontaktet hende for at checke om

oplysningerne er korrekte, at der ikke i lederen er skelnet mellem

faktiske oplysninger og kommentarer, og at der i lederen er

offentliggjort krænkende insinuationer mod hende, som ikke er forelagt

hende forinden offentliggørelsen.

Klager har til støtte for kravet om genmæle

anført, at hun ikke har haft mulighed for at komme til orde i bladet,

idet hun ikke er blevet kontaktet af bladets redaktion for en kommentar.

Bladets ansvarshavende redaktør har anført,

at baggrunden for artiklen var, at hun - der har samme navn som klageren -

gennem de seneste år er blevet tillagt artikler, som klageren har

skrevet. Hun ville derfor fastslå, at hun ikke er identisk med

klageren.

Bladet har erkendt, at det er korrekt, som anført

af klager, at Leif Törnblad ikke er medlem af bestyrelsen i

Sportsrideklubben. Til gengæld er han medarrangør af det

tilbagevendende stævne samme sted. Bladet har endvidere erkendt, at

oplysningerne om klagerens datters opstaldning ikke er korrekt.

Bladet har herudover fastholdt oplysningerne i

lederen.

Bladet har i en udtalelse afvist klagers krav om

genmæle, idet det ikke findes berettiget.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Axel Kierkegaard, Jørgen Flindt Pedersen, Ulrik Holmstrup

og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

En lederartikel vil - efter sagens natur - ofte indeholde

mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end almindelige

artikler.

Pressenævnet finder imidlertid, at karakteren af

omtalen af klageren i lederartiklen kan være krænkende for

klageren. Pressenævnet har herved navnlig lagt vægt på

lederens sammenkædning af klageren og den omtalte "strategisk

krigsførelse på staldgangen" samt på, at klager beskyldes

for at have ureelle motiver til sin omtale af navngivne personer. Herefter,

og da bladet ikke har søgt at indhente en kommentar fra klageren,

finder Pressenævnet, at bladet har overtrådt god presseskik, og

Pressenævnet udtaler sin kritik.

Allerede fordi det af klageren fremsendte genmæle

ikke er begrænset til nødvendige faktiske oplysninger og

indeholder vurderinger og kommentarer, kan Pressenævnet ikke give

klageren medhold i kravet om genmæle.

Efter medieansvarslovens § 40, stk. 1, skal afslag

på genmæle snarest muligt skriftligt meddeles den, der har

anmodet om genmælet med oplysning om, at afslaget kan indbringes for

Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem.

Da bladet ikke har besvaret klagerens anmodning om

genmæle, har bladet overtrådt denne bestemmelse, og

Pressenævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens §49

pålægges det den ansvarshavende redaktør af bladet I

HESTENS VERDEN at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

I I HESTENS VERDEN nr. 7/juli 1996 bragtes en lederartikel

under overskriften "NAVNEFORVEKSLING".

Lederen indeholdt bl.a. en omtale af journalist [EA],

Næstved Tidende.

[EA] har klaget til Pressenævnet over lederen, idet

hun finder, at I HESTENS VERDEN har overtrådt god presseskik.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet, at

karakteren af omtalen af klager kan være krænkende for denne.

Pressenævnet udtaler herefter kritik af, at bladet

har overtrådt god presseskik ved ikke at søge at indhente en

udtalelse fra klager.

Pressenævnet udtaler endvidere kritik af, at bladet

ikke har besvaret klagerens anmodning om genmæle.

København, den 26. september 1996.

Axel Kierkegaard, Jørgen Flindt Pedersen, Ulrik

Holmstrup og Preben Sørensen."

Afsagt den 26. september 1996.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter