Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 46/1999

KEN nr 9660 af 26/05/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet28. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

46/1999

En sognepræst har klaget til Pressenævnet over

et læserbrev bragt i Kristeligt Dagblad den 30. marts 1999, idet han

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Læserbrevet lød:

"Trist oplevelse

Maj Britt Jønsson, (adresse), skriver:

For nylig døde min stedfader gennem små 30

år pludselig efter et hjertetilfælde i sit hjem.

Da vi ikke kender de lokale sognepræster personligt,

lod vi bedemanden om at kontakte vedkommende. Der blev aftalt et møde

i præstens åbningstid på kirkens kontor. Min mor fik dog

inden samtalen lov til at sidde i et koldt, bart og tomt venteværelse i

70 minutter. Det viste sig, at præsten gik ind for den "liturgiske

lære" (jeg har efterfølgende slået dette op til at

stå for kirkelig pligt, kirkeritual og den rækkefølge af

handlinger, der udgør gudstjenesten). Familien ønskede, at der

blev fortalt en smule små, personlige ting om min far under

bisættelsen, samt at min fars yndlingsmelodi, med titlen "en dejlig

dag", sunget af Tony Landy, blev spillet. Begge meget beskedne

ønsker blev afvist meget bestemt som værende upassende. Vi fik

lov til at vælge tre salmer og intet andet til min kære fars

afsked.

Vi aftalte derefter med bedemanden, at vi skulle

høre personalet i krematoriet, om vi efter højtideligheden selv

måtte have lov til at spille den pågældende melodi, men

dette forbød præsten endnu en gang.

Selve bisættelsen blev en rystende upersonlig, kold

oplevelse. Præsten prædikede uden på noget tidspunkt at

Læs alt

løfte blikket for at få øjenkontakt med nogen af de

efterladte, og hans ansigtsudtryk og kropssprog var isnende koldt. Efter

15-20 minutter forsvandt han meget pludseligt ud af bagdøren, uden at

have annonceret (som han tidligere havde lovet), hvor der skulle drikkes

kaffe.

Personalet i krematoriet fornemmede selvfølgelig

vores skuffelse og tøven med at forlade lokalet, så da

præsten [efternavn] ikke syntes at ville vende tilbage, tillod de sig

at spille vores lille melodi for os. Tusinde tak til det meget

forstående personale i krematoriet.

Jeg er klar over, at præsten formentlig ikke har

foretaget sig deciderede fejl omkring denne bisættelse, men jeg

oplever, at han ved sin uforsonlige, menneskefjendske holdning udførte

et meget dårligt stykke arbejde. Der var ingen barmhjertighed og vilje

til at lytte til de pårørendes meget beskedne ønsker,

hverken før, under eller efter denne bisættelse.

Jeg vil gerne advare andre efterladte, så de ikke

havner i sammen situation, og jeg vil også gøre opmærksom

på, at en sådan oplevelse ikke øger fremmødet i

folkekirken. Men føler sig på ingen måde velkommen,

når præsten udviser så ringe empati og barmhjertighed.

(forkortet af red.)

"

Klageren har anført, at den personkarakteristik af

ham, der er gengivet i læserbrevet, er groft injurierende, og at han

ikke kan genkende læserbrevets beskrivelse af kontakten med den

efterladte ægtefælle, der er brevskriverens mor.

Klageren har videre anført, at bladet ikke burde

have bragt læserbrevet med angivelse af klagerens navn i

sammenhæng med den negative karakteristik, eller at bladet i det

mindste burde have henvendt sig til ham, inden man besluttede at bringe

læserbrevet.

Klageren har yderligere anført, at der ville have

været tale om en udbytterig debat om kirkelige problemstillinger, hvis

læserbrevet var bragt uden den negative personkarakteristik og efter en

forudgående forelæggelse for klageren.

Bladet har i en udtalelse anført, at det er bladets

redaktionelle linie at sætte særligt fokus på kirkelige,

trosmæssige og bredere religiøse problemstillinger. Bladet har

gennem de senere år skærpet den journalistiske profil, så

blandt andet konfliktbetonede emner sættes i centrum.

Bladet har videre anført, at rammerne for, hvad der

kan skrives i læserbreve i bladet er meget vide, idet bladet anser den

frie kommentar og debat for at være et væsentligt element i

udøvelsen af ytringsfriheden. Bladet frasorterer dog

læserindlæg, som indebærer overtrædelse af

straffeloven eller anden lovgivning, herunder læserbreve som findes at

indeholde injurierende, fredskrænkende, blasfemiske eller stærkt

nedladende udtalelser.

Bladet har afvist, at man burde have undersøgt

sagen nærmere, inden læserbrevet blev bragt, idet

læserbrevet netop udtrykker læserens personlige iagttagelser og

følelsesmæssige oplevelser, hvor der ikke gælder et krav

om forelæggelse for en omtalt person, og idet læserbreve efter

sagens natur ofte indeholder mere vurderende og kommenterede

bemærkninger.

Bladet har til støtte herfor fremlagt kopi af

artikler, der er led i en debat om, i hvor stort omfang præster skal

imødekomme efterladtes ønsker i forbindelse med

bisættelser og begravelser.

Bladet har herudover anført, at sognepræster

indtager en særlig stilling og må acceptere en offentlig kritik

af den måde, hvorpå de håndterer deres særlige hverv.

Det er afgørende, at klageren ikke beskyldes for at have begået

lovbrud.

Bladet har endelig anført, at bladet er og hele

tiden har været villig til at optage et debatindlæg fra klageren,

idet sagen snarere synes at høre hjemme i debatspalterne end i

pressejuridisk regi.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Læserbrevsdebatten må have vide rammer og

læserbreve indeholder - efter sagens natur ofte mere vurderende og

kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler.

Dette fritager ikke medierne for at tage særlige

hensyn i forbindelse med personoplysninger. Da klageren som sognepræst

imidlertid er en offentlig person, og da bladet har erklæret, at man er

og har været villig til at offentliggøre et indlæg fra

klageren, finder Pressenævnet, at bladet ikke har tilsidesat god

presseskik ved at offentliggøre læserbrevet som sket.

Afsagt den 26. maj 1999.

Lignende dokumenter