Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 46/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
46/1999
En sognepræst har klaget til Pressenævnet over
et læserbrev bragt i Kristeligt Dagblad den 30. marts 1999, idet han
mener, at god presseskik er tilsidesat.
Læserbrevet lød:
"Trist oplevelse
Maj Britt Jønsson, (adresse), skriver:
For nylig døde min stedfader gennem små 30
år pludselig efter et hjertetilfælde i sit hjem.
Da vi ikke kender de lokale sognepræster personligt,
lod vi bedemanden om at kontakte vedkommende. Der blev aftalt et møde
i præstens åbningstid på kirkens kontor. Min mor fik dog
inden samtalen lov til at sidde i et koldt, bart og tomt venteværelse i
70 minutter. Det viste sig, at præsten gik ind for den "liturgiske
lære" (jeg har efterfølgende slået dette op til at
stå for kirkelig pligt, kirkeritual og den rækkefølge af
handlinger, der udgør gudstjenesten). Familien ønskede, at der
blev fortalt en smule små, personlige ting om min far under
bisættelsen, samt at min fars yndlingsmelodi, med titlen "en dejlig
dag", sunget af Tony Landy, blev spillet. Begge meget beskedne
ønsker blev afvist meget bestemt som værende upassende. Vi fik
lov til at vælge tre salmer og intet andet til min kære fars
afsked.
Vi aftalte derefter med bedemanden, at vi skulle
høre personalet i krematoriet, om vi efter højtideligheden selv
måtte have lov til at spille den pågældende melodi, men
dette forbød præsten endnu en gang.
Selve bisættelsen blev en rystende upersonlig, kold
oplevelse. Præsten prædikede uden på noget tidspunkt at
Læs alt
løfte blikket for at få øjenkontakt med nogen af de
efterladte, og hans ansigtsudtryk og kropssprog var isnende koldt. Efter
15-20 minutter forsvandt han meget pludseligt ud af bagdøren, uden at
have annonceret (som han tidligere havde lovet), hvor der skulle drikkes
kaffe.
Personalet i krematoriet fornemmede selvfølgelig
vores skuffelse og tøven med at forlade lokalet, så da
præsten [efternavn] ikke syntes at ville vende tilbage, tillod de sig
at spille vores lille melodi for os. Tusinde tak til det meget
forstående personale i krematoriet.
Jeg er klar over, at præsten formentlig ikke har
foretaget sig deciderede fejl omkring denne bisættelse, men jeg
oplever, at han ved sin uforsonlige, menneskefjendske holdning udførte
et meget dårligt stykke arbejde. Der var ingen barmhjertighed og vilje
til at lytte til de pårørendes meget beskedne ønsker,
hverken før, under eller efter denne bisættelse.
Jeg vil gerne advare andre efterladte, så de ikke
havner i sammen situation, og jeg vil også gøre opmærksom
på, at en sådan oplevelse ikke øger fremmødet i
folkekirken. Men føler sig på ingen måde velkommen,
når præsten udviser så ringe empati og barmhjertighed.
(forkortet af red.)
"
Klageren har anført, at den personkarakteristik af
ham, der er gengivet i læserbrevet, er groft injurierende, og at han
ikke kan genkende læserbrevets beskrivelse af kontakten med den
efterladte ægtefælle, der er brevskriverens mor.
Klageren har videre anført, at bladet ikke burde
have bragt læserbrevet med angivelse af klagerens navn i
sammenhæng med den negative karakteristik, eller at bladet i det
mindste burde have henvendt sig til ham, inden man besluttede at bringe
læserbrevet.
Klageren har yderligere anført, at der ville have
været tale om en udbytterig debat om kirkelige problemstillinger, hvis
læserbrevet var bragt uden den negative personkarakteristik og efter en
forudgående forelæggelse for klageren.
Bladet har i en udtalelse anført, at det er bladets
redaktionelle linie at sætte særligt fokus på kirkelige,
trosmæssige og bredere religiøse problemstillinger. Bladet har
gennem de senere år skærpet den journalistiske profil, så
blandt andet konfliktbetonede emner sættes i centrum.
Bladet har videre anført, at rammerne for, hvad der
kan skrives i læserbreve i bladet er meget vide, idet bladet anser den
frie kommentar og debat for at være et væsentligt element i
udøvelsen af ytringsfriheden. Bladet frasorterer dog
læserindlæg, som indebærer overtrædelse af
straffeloven eller anden lovgivning, herunder læserbreve som findes at
indeholde injurierende, fredskrænkende, blasfemiske eller stærkt
nedladende udtalelser.
Bladet har afvist, at man burde have undersøgt
sagen nærmere, inden læserbrevet blev bragt, idet
læserbrevet netop udtrykker læserens personlige iagttagelser og
følelsesmæssige oplevelser, hvor der ikke gælder et krav
om forelæggelse for en omtalt person, og idet læserbreve efter
sagens natur ofte indeholder mere vurderende og kommenterede
bemærkninger.
Bladet har til støtte herfor fremlagt kopi af
artikler, der er led i en debat om, i hvor stort omfang præster skal
imødekomme efterladtes ønsker i forbindelse med
bisættelser og begravelser.
Bladet har herudover anført, at sognepræster
indtager en særlig stilling og må acceptere en offentlig kritik
af den måde, hvorpå de håndterer deres særlige hverv.
Det er afgørende, at klageren ikke beskyldes for at have begået
lovbrud.
Bladet har endelig anført, at bladet er og hele
tiden har været villig til at optage et debatindlæg fra klageren,
idet sagen snarere synes at høre hjemme i debatspalterne end i
pressejuridisk regi.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Læserbrevsdebatten må have vide rammer og
læserbreve indeholder - efter sagens natur ofte mere vurderende og
kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler.
Dette fritager ikke medierne for at tage særlige
hensyn i forbindelse med personoplysninger. Da klageren som sognepræst
imidlertid er en offentlig person, og da bladet har erklæret, at man er
og har været villig til at offentliggøre et indlæg fra
klageren, finder Pressenævnet, at bladet ikke har tilsidesat god
presseskik ved at offentliggøre læserbrevet som sket.
Afsagt den 26. maj 1999.
Lignende dokumenter
- Sognepræst frataget hvervet som begravelsesmyndighed Retsinformation · 4. oktober 2006
- Bekendtgørelse angaaende Autorisation af et Ritual for Kirkevielse Retsinformation · 29. november 1898
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/84 Retsinformation · 23. juni 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0873 Retsinformation · 23. september 2022
- Danmarks og Norges Kirke-Ritual (Kirkeritualet) (* 1) Retsinformation · 25. september 1997