Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 7. december
2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af
indkomstskat
til staten
(Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel
efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede
jobmuligheder for personer over 55 år m.v.)
[af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.
Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-9, og
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 10 og 11.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. november 2006 og var til 1.
behandling den 14. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget er sammen med
L
60, L
61, L
62 og L 65 en del af den samlede lovgivning,
der udmønter regeringens aftale af 20. juni 2006 med Socialdemokratiet, Dansk
Læs alt
Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velfærd. Lovforslaget skal
endvidere ses i sammenhæng med de to lovforslag, der behandles i
Socialudvalget,
L 57 og L 58, om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 9. oktober 2006 dette udkast
til
udvalget, jf. alm. del − bilag 8. Den 3. november 2006 sendte
beskæftigelsesministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Korrektion til lovforslagets bemærkninger
Beskæftigelsesministeren har oplyst, at der i lovforslagets
bemærkninger er anført de forventede merindtægter ved indbetalinger af
efterlønsbidrag i forbindelse med fortrydelsesordningen for efterløn for 2008
og frem. Der forventes imidlertid merindtægter fra og med 2007.
Merindtægterne
forventes som anført i ny udgave af tabel 2.2.1 nedenfor.
Tabel 2.2.1. Ændrede indbetalinger ved forslag om en
fortrydelsesordning
Mio. kr. (2007-niveau)
2007
2008
2009
2010
Indtægter
25
50
55
60
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af beskæftigelsesministeren stillede
ændringsforslag.
Flertallet udtaler:
I velfærdsforliget er
indbygget en indekseringsmekanisme. Flertallet understreger, at der træffes
politisk beslutning første gang i 2015 om, i hvilket omfang
tilbagetrækningsalderen øges fra 2025.
Et
mindretal
i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men stemmer for de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer for
de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag, da de, i større
eller mindre grad, retter en smule op på et i øvrigt gennemført asocialt
forslag.
SF støtter endvidere Enhedslistens ændringsforslag om at fjerne den
automatiske regulering af efterlønsalderen.
Det er efter Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfattelse rigelig
slemt, at lovforslaget medfører en forhøjelse af efterlønsalderen til 62 år.
Men det er dybt forkert og uretfærdigt, at man nu vil fastslå, at
efterlønsalderen automatisk skal forhøjes i takt med stigningen i den
gennemsnitlige levealder – første gang i 2015. Det betyder, at hele den
fremtidige stigning i den gennemsnitlige levealder udelukkende skal bruges
til at arbejde længere, og det vil tilmed betyde, at nogle grupper i
samfundet, f.eks. lavtuddannede, ikke engang får i gennemsnit 19,5 års
gennemsnitlig
levetid efter efterlønsalderen. Det er SF og Enhedslisten imod.
Under førstebehandlingen og udvalgsbehandlingen har Dansk
Folkeparti forsøgt at give indtryk af, at de ikke havde godkendt den
automatiske regulering i forbindelse med »velfærdsforliget«. Faktisk gik
Dansk
Folkeparti så langt som til at forsøge sig med et betænkningsbidrag, hvor de
satte spørgsmålstegn ved den automatiske regulering af efterlønsalderen, jf.
bilag 7 til lovforslaget. Det har de siden trukket tilbage. SF og
Enhedslisten
er glade for, at det ikke på den måde er muligt at indgå et asocialt forlig
og
samtidig lade, som om man ikke er med. Enten støtter man den automatiske
regulering af efterlønnen, der kun kan fraviges, hvis den gennemsnitlige
levealder falder. Eller også er man som SF og Enhedslisten imod den
automatiske
regulering. Dansk Folkeparti har fremført en ynkværdig forestilling. Hvis
Dansk
Folkeparti reelt mener, hvad de siger, om den automatiske forhøjelse af
efterlønsalderen, skal de stemme for Enhedslistens ændringsforslag.
Generelt om lovforslaget
Lovforslaget er en udmøntning af den forkvaklede
tvangstankegang, som lå bag det såkaldte velfærdsforlig fra juni 2006. Ønsket
om flere ældre på arbejdsmarkedet angribes fuldstændig bagvendt. I stedet for
at skabe et arbejdsmarked, hvor det er muligt for såvel unge som ældre at
begå
sig og have et job, som de er glade for, så vælger forligspartierne at tvinge
mennesker ved at hæve tilbagetrækningsalderen og ved at skærpe reglerne for
ret
til ydelser. I stedet for ordinære job skal de ældre tage til takke med
løntilskudsjob, der ikke engang giver mulighed for optjening af dagpenge.
Hele
ånden bag forslagene fremgår faktisk af begrundelsen for at fjerne den
forlængede dagpengeret, hvor der i bemærkningerne til lovforslaget står, at
man
ikke længere skal kunne »trække sig tilbage« på dagpenge som 55-årig. Hvis nu
beskæftigelsesministeren havde en kontakt til de mennesker i a-kasserne, som
bliver ofre for arbejdsgivernes mangel på vilje til at ansætte folk i
aldersgruppen fra 55 år til 59 år, så ville han næppe lægge navn til den
slags
stemplinger af ældre arbejdsløse som en form for snyltere, der bruger
dagpengene til en selvvalgt tidligere tilbagetrækning. Faktisk er det sådan,
at
det sammen med efterlønsforringelserne med en nærmest kirurgisk præcision er
lykkedes at ramme dem med de hårdeste job på arbejdsmarkedet.
Det er et faktum, at en vigtig årsag til såvel fysisk
nedslidning som stress er for meget arbejde og for stort arbejdspres. Det er
sammen med arbejdsgivernes manglende eller utilstrækkelige interesse for det
grå guld hovedårsagen til, at ældre ikke bliver på arbejdsmarkedet. Enten kan
de ikke komme ind, eller også er det så hårdt, at de må søge ud. Antallet af
anmeldte arbejdsbetingede lidelser er stigende, og antallet af anmeldte
arbejdsbetingede psykiske lidelser er næste firdoblet siden 2000.
Ugebrevet A4 har på baggrund af en undersøgelse
med 2.000 danskere konkluderet, at en
tredjedel af arbejdsstyrken føler sig mere stressede end for 1 år siden, at
næsten halvdelen siger, at arbejdet er blevet hårdere, at næsten en tredjedel
arbejder flere timer, og at næsten lige så mange har besvær med at få lov til
at afspadsere og afholde fridage. 12 pct. er holdt op eller overvejer at
holde
op på jobbet. Intet tyder på, at arbejdsmarkedet skulle være blevet mere
tilgængeligt for de ældre.
Men det er ikke nedslidning, forligspartierne vil gøre op med. Tværtimod
risikerer vi, når efterlønsalderen gradvis sættes op, først til 62 år og
derefter trin for trin til 66 år i 2040, at flere og flere bliver slidt ned i
længere og længere tid på arbejdsmarkedet. Den fremskrivning, man har
vedtaget
med det her forlig, betyder reelt, at de med de hårdeste job kommer til at
arbejde en stadig større del af deres liv og får færre og færre år, hvor de
kan
nyde deres tilværelse, efter at de er holdt op med at arbejde.
Det er jo sådan, at den fremskrivning, som man har lagt frem i lovforslaget,
kan man kun komme uden om ved at melde sig helt ud af forliget.
Forligspartierne har bundet sig til, at man vil lade efterlønsalderen stige,
ikke til 62 år, men videre til 63, 64, 65 og 66 år. Ikke blot er det
problematisk, at den ekstra tid, hele stigningen i levealder medfører,
tvangsmæssigt skal tilbringes på arbejdsmarkedet − undtagen
selvfølgelig
hvis man er rig nok til bare at forlade det, når det passer en. Det er
dobbelt
problematisk, fordi vi kan se, at stigningen i levealder har så voldsom
social
slagside. Levealderen for de dårligst uddannede − specialarbejdere,
rengøringspersonale og hjemmehjælpere − stiger langt mindre end
levealderen for højere funktionærer og direktører. Faktisk er levealderen for
de lavest uddannede kvinder stort set stagnerende. Samtidig kan vi se, at det
i
høj grad er de grupper, der benytter sig af den tidlige efterløn med
pensionsfradrag og lavere efterlønssats. Det gør de jo ikke, fordi de absolut
vil have mindre at leve af. Det gør de, fordi de er nedslidte. Samtidig
bliver
det endda sværere og dyrere at opnå ret til efterløn, fordi man hæver
antallet
af år, hvor der skal betales efterlønsbidrag, fra nu 25 år til 30 år i
fremtiden. Den stigning i efterlønsalderen er asocial, den vender den tunge
ende nedad, og de velstillede forlader alligevel arbejdsmarkedet, når de har
lyst, fordi de har råd.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
Efter nr. 13 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 66
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret
til
efterløn efter §
74 l,
stk. 3, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen
til efterløn eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag,
hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning.««
[Ændring af forsikringsstatus for fuldtidsforsikrede
efterlønsmodtagere, som alene kan få efterløn med deltidssatsen]
Af
et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(SF):
2)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
74
udgår
stk. 3
og
4.
[Fjernelse af indeksering]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
3)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
74
a, stk. 1, nr.
4,
ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 8 og 9«.
[Korrektion af henvisning]
4)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
74
a, stk. 5,
indsættes i
1. pkt.
efter »stk. 4,«
ordene: »1. og 2. pkt.,«, og som
3. pkt.
indsættes: »Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har
indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31.
december
2007.«
[Udvidelse af retten til bidragsfri perioder]
5)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
74
a, stk. 7,
ændres »stk. 2-5« til: »2-4«.
[Korrektion af henvisning]
6)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
74 b, stk. 1,
ændres »stk. 1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5 og 6«.
[Forenkling af kravene for ret til efterlønsbevis]
7)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§
74 e, stk. 3,
affattes
1. pkt.
således:
»Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau)
i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid,
hvor
timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59,
stk. 3, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den
til enhver tid gældende omregningssats.«
[Præcisering af bestemmelsen om det lempeligere fradrag for
arbejdsindkomst for efterlønsmodtagere med en lav timeløn]
8)
Efter nr. 16 indsættes som nyt
nummer:
»02.
I
§ 76, stk. 1,
ændres »§ 77, stk. 9« til:
»§ 77, stk. 10« og »§ 77, stk. 2-4« til: »§ 77, stk. 2-5«.«
[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 9]
9)
Efter nr. 17 indsættes som nye
numre:
»03.
§ 77, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Bidrag til
efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47
og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves af alle medlemmer fra det fyldte 30.
år, jf. dog stk. 6, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at
fravælge bidraget. Bidraget opkræves endvidere af medlemmer under 30 år, som
skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag.«
04.
I
§ 77
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
For
fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om
social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter §
74 l, stk. 1 eller 2, udgør bidrag til
efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 70.«
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.«
[Ændring af efterlønsbidraget for fuldtidsforsikrede, der alene
vil kunne få efterløn med deltidssatsen og ændring af den automatiske
opkrævning af efterlønsbidrag]
Af
et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(SF):
10)
Nr.
29
udgår.
[Fjernelse af revisionsbestemmelse vedrørende § 74]
Til § 5
11)
I
stk. 4
udgår »-4«, og »og denne lovs § 1, nr. 29,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 9]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at
fuldtidsforsikrede medlemmer, som er overgået til efterløn, men som ikke har
ret til efterløn med fuldtidsatsen, fordi de ikke opfylder kravene til
perioden
med fuldtidsforsikring ved overgangen, får ret til efter anmodning at blive
overflyttet
til deltidsforsikring. Medlemmet skal herefter alene betale medlemsbidrag som
deltidsforsikret.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at medlemmer, der kun har
ret til efterløn med deltidssatsen, bør have mulighed for at blive
overflyttet
til deltidsforsikring og dermed alene betale medlemsbidrag i overensstemmelse
hermed.
Ændringsforslaget har kun ubetydelige økonomiske eller administrative
konsekvenser.
Til nr. 2 og 10
Det foreslås at fjerne bestemmelserne om indeksering af
efterlønsalderen og om revision af § 74.
Til nr. 3 og 5
Forslagene er alene konsekvensrettelser som følge af ændrede
stykker i lovforslagets forslag til nyaffattelse af §
74 a.
Til nr. 4
Efter forslaget til §
74 a,
stk. 5, i lovforslaget har medlemmer, som er omfattet af forslaget til §
74 a, stk. 4, som er under 35 år pr. 1.
januar 2008, og som har indbetalt efterlønsbidrag forud for det fyldte 35.
år,
ret til et tilsvarende antal bidragsfrie perioder, som kan lægges efter eget
valg inden overgangen til efterløn.
Medlemmer, som er fyldt 35 år før den 1. januar 2008, og som
efter lovforslagets forslag til §
74 a,
stk. 4, først skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008,
har
mulighed for at undlade at betale efterlønsbidrag i 2007, hvis de i øvrigt
kan
opfylde kravet om at have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år. De har
derimod
ikke mulighed for at placere den bidragsfri periode på et andet tidspunkt.
Det foreslås, at disse medlemmer får mulighed for at vælge,
hvornår de ønsker at holde bidragsfrie perioder svarende til indbetalt
efterlønsbidrag
i året 2007.
Medlemmer, som efter §
74
a, stk. 4, skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt
siden 1999, vil ikke blive omfattet af udvidelsen, idet de hverken efter de
gældende regler eller lovforslaget ville have haft mulighed for at undlade at
betale
efterlønsbidrag i 2007.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at medlemmer, som først
skal indbetale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, og som kan
opfylde kravene for ret til efterløn om at have betalt efterlønsbidrag i i
alt
25 år, både efter de gældende regler i loven og lovforslaget, har mulighed
for
at vælge at holde pause med bidragsbetalingen i 2007. Derimod har de efter
lovforslaget ikke mulighed for at udskyde pausen til et senere tidspunkt.
Forslaget er i overensstemmelse med de intentioner, der lå til grund for
aftaleteksten vedrørende bidragsfri perioder for personer, der er under 35 år
pr. 1. januar 2008.
Ændringsforslaget sikrer, at medlemmerne ligesom medlemmer under
35 år får mulighed for at holde pausen på et senere tidspunkt.
Ændringsforslaget bevirker dermed også en mere smidig administration for
a-kasserne, som undgår, at en stor medlemsgruppe fravælger efterlønsbidraget
i
2007 og tilmelder sig betalingen igen pr. 1. januar 2008.
Ændringsforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser ud over
de i forslaget allerede beskrevne. Ændringsforslaget medfører heller ikke
administrative konsekvenser af betydning. Ændringsforslaget vil medføre
mindre
administrative lettelser for medlemmerne og a-kasserne.
Til nr. 6
Det foreslås, at
efterlønsbeviset fremover ikke gøres betinget af, at alle pensionsordninger
er
indberettet.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at pensionsoplysningerne
ikke er en del af indholdet i efterlønsbeviset, hvorfor det er unødvendigt at
kræve disse oplysninger som betingelse for den automatiske udstedelse af
beviset.
Ændringsforslaget indebærer, at administrationen i forbindelse
med den automatiske udstedelse af efterlønsbevis bliver så hensigtsmæssig og
smidig som muligt.
Pensionsselskaberne m.v. vil fortsat skulle indberette
pensionsordningerne, og medlemmerne har fortsat pligt til at erklære, om de
indberettede oplysninger er fyldestgørende. Der henvises til lovforslagets
forslag
til § 74 j, stk. 3 og 4.
Medlemmerne vil også fortsat kunne bede om en vejledende
beregning af det fremtidige pensionsfradrag.
Ændringsforslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Ændringsforslaget vil medføre mindre administrative lettelser for medlemmerne
og a-kasserne.
Til nr. 7
Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at intentionen
bag aftalen fremgår mere klart af lovteksten.
Ved opgørelsen af de første 30.000 kroners arbejdsindtægt
(2007-niveau) i kalenderåret indgår indtægt fra alt lønarbejde, uanset om
arbejdet kan anses for kontrollabelt eller ukontrollabelt, om timelønnen har
været over omregningssatsen, eller om der ikke er udbetalt efterløn på grund
af
mindsteudbetalingsreglen.
De administrative regler om det lempeligere fradrag udarbejdes
med hjemmel i lovforslagets forslag til § 74 i, stk. 1.
Ændringsforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser.
Til nr. 8
Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af
forslaget i ændringsforslag nr. 9 om at indsætte et nyt stk. 5 i lovens § 77.
Til nr. 9
Ad nr. 03
Det foreslås, at a-kasser først skal opkræve efterlønsbidrag
automatisk fra det tidspunkt, hvor et medlem fylder 30 år, mens medlemmer
under
30 år selv skal tilmelde sig bidragsbetalingen skriftligt.
Baggrunden for ændringsforslaget er et ønske fra a-kasserne, som
har anført, at denne procedure for opkrævning af efterlønsbidrag er mere
hensigtsmæssig.
Herudover er der foretaget konsekvensændringer som følge af forslaget
i nr. 04.
Ændringsforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser af betydning.
Ad nr. 04
Det er en betingelse for ret til efterløn med satsen for
fuldtidsforsikrede, at et medlem har været fuldtidsforsikret i sammenlagt
mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før
overgangen, eller at et medlem, der er
født før den 1. juli 1949, har været
fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999.
Det foreslås, at fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke vil
kunne opfylde kravene for ret til efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede
inden
folkepensionsalderen, skal betale samme efterlønsbidrag som
deltidsforsikrede.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at når disse medlemmer
aldrig vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn med satsen for
fuldtidsforsikrede (fuldtidsefterløn), er det ikke rimeligt, at de skal
betale
efterlønsbidrag med samme beløb som fuldtidsforsikrede. Det er muligt på
tidspunktet for overflytning til fuldtidsforsikring entydigt at afgøre, om
medlemmet inden pensionsalderen nogensinde vil kunne opfylde kravene for
fuldtidsefterløn.
Ændringsforslaget vil kræve en justering i a-kassernes
opkrævningssystemer og har dermed mindre administrative konsekvenser for
a-kasserne.
Forslaget omfatter kun en meget begrænset medlemsgruppe og
ændringsforslaget har i øvrigt ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser af betydning.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 10.
Charlotte Antonsen (V)
Erling Bonnesen (V)
fmd.
Tina Nedergaard (V)
Marion Pedersen (V)
Jens Vibjerg (V)
Bent Bøgsted (DF)
Colette L. Brix (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Tom Behnke (KF)
Thomas Adelskov (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Jytte Andersen (S)
nfmd.
Anne-Marie Meldgaard (S)
Lone Møller (S)
Elisabeth Geday (RV)
Ole Sohn (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 59
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Betænkningsbidrag, fra beskæftigelsesministeren
5
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
6
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
7
1. udkast til betænkning
8
2. udkast til betænkning
9
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
10
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 59
1
Spm. om, hvordan ministeren i sin ligestillingsvurdering
af forslaget kan konkludere, at forslaget er kønsneutralt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2
Spørgsmålet er tilbagetaget
3
Spm. om ministerens kommentar til Dansk Folkepartis
betænkningsbidrag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (3. november 2006) - L 59 Retsinformation · 3. november 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) Retsinformation · 22. november 2011
- Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.) Retsinformation · 21. december 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.) Retsinformation · 14. december 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) Retsinformation · 3. november 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse (Justering af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne og i fleksydelsesordningen) Retsinformation · 6. december 2007