Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.)

2006/1 BTL 59Betænkning over lovforslagFolketinget13. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 7. december

2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af

indkomstskat

til staten

(Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel

efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede

jobmuligheder for personer over 55 år m.v.)

[af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-9, og

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 10 og 11.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. november 2006 og var til 1.

behandling den 14. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er sammen med

L

60, L

61, L

62 og L 65 en del af den samlede lovgivning,

der udmønter regeringens aftale af 20. juni 2006 med Socialdemokratiet, Dansk

Læs alt

Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velfærd. Lovforslaget skal

endvidere ses i sammenhæng med de to lovforslag, der behandles i

Socialudvalget,

L 57 og L 58, om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 9. oktober 2006 dette udkast

til

udvalget, jf. alm. del − bilag 8. Den 3. november 2006 sendte

beskæftigelsesministeren

de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Korrektion til lovforslagets bemærkninger

Beskæftigelsesministeren har oplyst, at der i lovforslagets

bemærkninger er anført de forventede merindtægter ved indbetalinger af

efterlønsbidrag i forbindelse med fortrydelsesordningen for efterløn for 2008

og frem. Der forventes imidlertid merindtægter fra og med 2007.

Merindtægterne

forventes som anført i ny udgave af tabel 2.2.1 nedenfor.

Tabel 2.2.1. Ændrede indbetalinger ved forslag om en

fortrydelsesordning

Mio. kr. (2007-niveau)

2007

2008

2009

2010

Indtægter

25

50

55

60

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af beskæftigelsesministeren stillede

ændringsforslag.

Flertallet udtaler:

I velfærdsforliget er

indbygget en indekseringsmekanisme. Flertallet understreger, at der træffes

politisk beslutning første gang i 2015 om, i hvilket omfang

tilbagetrækningsalderen øges fra 2025.

Et

mindretal

i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men stemmer for de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer for

de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag, da de, i større

eller mindre grad, retter en smule op på et i øvrigt gennemført asocialt

forslag.

SF støtter endvidere Enhedslistens ændringsforslag om at fjerne den

automatiske regulering af efterlønsalderen.

Det er efter Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfattelse rigelig

slemt, at lovforslaget medfører en forhøjelse af efterlønsalderen til 62 år.

Men det er dybt forkert og uretfærdigt, at man nu vil fastslå, at

efterlønsalderen automatisk skal forhøjes i takt med stigningen i den

gennemsnitlige levealder – første gang i 2015. Det betyder, at hele den

fremtidige stigning i den gennemsnitlige levealder udelukkende skal bruges

til at arbejde længere, og det vil tilmed betyde, at nogle grupper i

samfundet, f.eks. lavtuddannede, ikke engang får i gennemsnit 19,5 års

gennemsnitlig

levetid efter efterlønsalderen. Det er SF og Enhedslisten imod.

Under førstebehandlingen og udvalgsbehandlingen har Dansk

Folkeparti forsøgt at give indtryk af, at de ikke havde godkendt den

automatiske regulering i forbindelse med »velfærdsforliget«. Faktisk gik

Dansk

Folkeparti så langt som til at forsøge sig med et betænkningsbidrag, hvor de

satte spørgsmålstegn ved den automatiske regulering af efterlønsalderen, jf.

bilag 7 til lovforslaget. Det har de siden trukket tilbage. SF og

Enhedslisten

er glade for, at det ikke på den måde er muligt at indgå et asocialt forlig

og

samtidig lade, som om man ikke er med. Enten støtter man den automatiske

regulering af efterlønnen, der kun kan fraviges, hvis den gennemsnitlige

levealder falder. Eller også er man som SF og Enhedslisten imod den

automatiske

regulering. Dansk Folkeparti har fremført en ynkværdig forestilling. Hvis

Dansk

Folkeparti reelt mener, hvad de siger, om den automatiske forhøjelse af

efterlønsalderen, skal de stemme for Enhedslistens ændringsforslag.

Generelt om lovforslaget

Lovforslaget er en udmøntning af den forkvaklede

tvangstankegang, som lå bag det såkaldte velfærdsforlig fra juni 2006. Ønsket

om flere ældre på arbejdsmarkedet angribes fuldstændig bagvendt. I stedet for

at skabe et arbejdsmarked, hvor det er muligt for såvel unge som ældre at

begå

sig og have et job, som de er glade for, så vælger forligspartierne at tvinge

mennesker ved at hæve tilbagetrækningsalderen og ved at skærpe reglerne for

ret

til ydelser. I stedet for ordinære job skal de ældre tage til takke med

løntilskudsjob, der ikke engang giver mulighed for optjening af dagpenge.

Hele

ånden bag forslagene fremgår faktisk af begrundelsen for at fjerne den

forlængede dagpengeret, hvor der i bemærkningerne til lovforslaget står, at

man

ikke længere skal kunne »trække sig tilbage« på dagpenge som 55-årig. Hvis nu

beskæftigelsesministeren havde en kontakt til de mennesker i a-kasserne, som

bliver ofre for arbejdsgivernes mangel på vilje til at ansætte folk i

aldersgruppen fra 55 år til 59 år, så ville han næppe lægge navn til den

slags

stemplinger af ældre arbejdsløse som en form for snyltere, der bruger

dagpengene til en selvvalgt tidligere tilbagetrækning. Faktisk er det sådan,

at

det sammen med efterlønsforringelserne med en nærmest kirurgisk præcision er

lykkedes at ramme dem med de hårdeste job på arbejdsmarkedet.

Det er et faktum, at en vigtig årsag til såvel fysisk

nedslidning som stress er for meget arbejde og for stort arbejdspres. Det er

sammen med arbejdsgivernes manglende eller utilstrækkelige interesse for det

grå guld hovedårsagen til, at ældre ikke bliver på arbejdsmarkedet. Enten kan

de ikke komme ind, eller også er det så hårdt, at de må søge ud. Antallet af

anmeldte arbejdsbetingede lidelser er stigende, og antallet af anmeldte

arbejdsbetingede psykiske lidelser er næste firdoblet siden 2000.

Ugebrevet A4 har på baggrund af en undersøgelse

med 2.000 danskere konkluderet, at en

tredjedel af arbejdsstyrken føler sig mere stressede end for 1 år siden, at

næsten halvdelen siger, at arbejdet er blevet hårdere, at næsten en tredjedel

arbejder flere timer, og at næsten lige så mange har besvær med at få lov til

at afspadsere og afholde fridage. 12 pct. er holdt op eller overvejer at

holde

op på jobbet. Intet tyder på, at arbejdsmarkedet skulle være blevet mere

tilgængeligt for de ældre.

Men det er ikke nedslidning, forligspartierne vil gøre op med. Tværtimod

risikerer vi, når efterlønsalderen gradvis sættes op, først til 62 år og

derefter trin for trin til 66 år i 2040, at flere og flere bliver slidt ned i

længere og længere tid på arbejdsmarkedet. Den fremskrivning, man har

vedtaget

med det her forlig, betyder reelt, at de med de hårdeste job kommer til at

arbejde en stadig større del af deres liv og får færre og færre år, hvor de

kan

nyde deres tilværelse, efter at de er holdt op med at arbejde.

Det er jo sådan, at den fremskrivning, som man har lagt frem i lovforslaget,

kan man kun komme uden om ved at melde sig helt ud af forliget.

Forligspartierne har bundet sig til, at man vil lade efterlønsalderen stige,

ikke til 62 år, men videre til 63, 64, 65 og 66 år. Ikke blot er det

problematisk, at den ekstra tid, hele stigningen i levealder medfører,

tvangsmæssigt skal tilbringes på arbejdsmarkedet − undtagen

selvfølgelig

hvis man er rig nok til bare at forlade det, når det passer en. Det er

dobbelt

problematisk, fordi vi kan se, at stigningen i levealder har så voldsom

social

slagside. Levealderen for de dårligst uddannede − specialarbejdere,

rengøringspersonale og hjemmehjælpere − stiger langt mindre end

levealderen for højere funktionærer og direktører. Faktisk er levealderen for

de lavest uddannede kvinder stort set stagnerende. Samtidig kan vi se, at det

i

høj grad er de grupper, der benytter sig af den tidlige efterløn med

pensionsfradrag og lavere efterlønssats. Det gør de jo ikke, fordi de absolut

vil have mindre at leve af. Det gør de, fordi de er nedslidte. Samtidig

bliver

det endda sværere og dyrere at opnå ret til efterløn, fordi man hæver

antallet

af år, hvor der skal betales efterlønsbidrag, fra nu 25 år til 30 år i

fremtiden. Den stigning i efterlønsalderen er asocial, den vender den tunge

ende nedad, og de velstillede forlader alligevel arbejdsmarkedet, når de har

lyst, fordi de har råd.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

1)

Efter nr. 13 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 66

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret

til

efterløn efter §

74 l,

stk. 3, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen

til efterløn eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag,

hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning.««

[Ændring af forsikringsstatus for fuldtidsforsikrede

efterlønsmodtagere, som alene kan få efterløn med deltidssatsen]

Af

et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(SF):

2)

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§

74

udgår

stk. 3

og

4.

[Fjernelse af indeksering]

Af

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

3)

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§

74

a, stk. 1, nr.

4,

ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 8 og 9«.

[Korrektion af henvisning]

4)

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§

74

a, stk. 5,

indsættes i

1. pkt.

efter »stk. 4,«

ordene: »1. og 2. pkt.,«, og som

3. pkt.

indsættes: »Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har

indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31.

december

2007.«

[Udvidelse af retten til bidragsfri perioder]

5)

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§

74

a, stk. 7,

ændres »stk. 2-5« til: »2-4«.

[Korrektion af henvisning]

6)

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§

74 b, stk. 1,

ændres »stk. 1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5 og 6«.

[Forenkling af kravene for ret til efterlønsbevis]

7)

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§

74 e, stk. 3,

affattes

1. pkt.

således:

»Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau)

i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid,

hvor

timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59,

stk. 3, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den

til enhver tid gældende omregningssats.«

[Præcisering af bestemmelsen om det lempeligere fradrag for

arbejdsindkomst for efterlønsmodtagere med en lav timeløn]

8)

Efter nr. 16 indsættes som nyt

nummer:

»02.

I

§ 76, stk. 1,

ændres »§ 77, stk. 9« til:

»§ 77, stk. 10« og »§ 77, stk. 2-4« til: »§ 77, stk. 2-5«.«

[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 9]

9)

Efter nr. 17 indsættes som nye

numre:

»03.

§ 77, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Bidrag til

efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47

og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves af alle medlemmer fra det fyldte 30.

år, jf. dog stk. 6, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at

fravælge bidraget. Bidraget opkræves endvidere af medlemmer under 30 år, som

skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag.«

04.

I

§ 77

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

For

fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om

social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter §

74 l, stk. 1 eller 2, udgør bidrag til

efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 70.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.«

[Ændring af efterlønsbidraget for fuldtidsforsikrede, der alene

vil kunne få efterløn med deltidssatsen og ændring af den automatiske

opkrævning af efterlønsbidrag]

Af

et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(SF):

10)

Nr.

29

udgår.

[Fjernelse af revisionsbestemmelse vedrørende § 74]

Til § 5

11)

I

stk. 4

udgår »-4«, og »og denne lovs § 1, nr. 29,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 9]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at

fuldtidsforsikrede medlemmer, som er overgået til efterløn, men som ikke har

ret til efterløn med fuldtidsatsen, fordi de ikke opfylder kravene til

perioden

med fuldtidsforsikring ved overgangen, får ret til efter anmodning at blive

overflyttet

til deltidsforsikring. Medlemmet skal herefter alene betale medlemsbidrag som

deltidsforsikret.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at medlemmer, der kun har

ret til efterløn med deltidssatsen, bør have mulighed for at blive

overflyttet

til deltidsforsikring og dermed alene betale medlemsbidrag i overensstemmelse

hermed.

Ændringsforslaget har kun ubetydelige økonomiske eller administrative

konsekvenser.

Til nr. 2 og 10

Det foreslås at fjerne bestemmelserne om indeksering af

efterlønsalderen og om revision af § 74.

Til nr. 3 og 5

Forslagene er alene konsekvensrettelser som følge af ændrede

stykker i lovforslagets forslag til nyaffattelse af §

74 a.

Til nr. 4

Efter forslaget til §

74 a,

stk. 5, i lovforslaget har medlemmer, som er omfattet af forslaget til §

74 a, stk. 4, som er under 35 år pr. 1.

januar 2008, og som har indbetalt efterlønsbidrag forud for det fyldte 35.

år,

ret til et tilsvarende antal bidragsfrie perioder, som kan lægges efter eget

valg inden overgangen til efterløn.

Medlemmer, som er fyldt 35 år før den 1. januar 2008, og som

efter lovforslagets forslag til §

74 a,

stk. 4, først skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008,

har

mulighed for at undlade at betale efterlønsbidrag i 2007, hvis de i øvrigt

kan

opfylde kravet om at have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år. De har

derimod

ikke mulighed for at placere den bidragsfri periode på et andet tidspunkt.

Det foreslås, at disse medlemmer får mulighed for at vælge,

hvornår de ønsker at holde bidragsfrie perioder svarende til indbetalt

efterlønsbidrag

i året 2007.

Medlemmer, som efter §

74

a, stk. 4, skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt

siden 1999, vil ikke blive omfattet af udvidelsen, idet de hverken efter de

gældende regler eller lovforslaget ville have haft mulighed for at undlade at

betale

efterlønsbidrag i 2007.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at medlemmer, som først

skal indbetale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, og som kan

opfylde kravene for ret til efterløn om at have betalt efterlønsbidrag i i

alt

25 år, både efter de gældende regler i loven og lovforslaget, har mulighed

for

at vælge at holde pause med bidragsbetalingen i 2007. Derimod har de efter

lovforslaget ikke mulighed for at udskyde pausen til et senere tidspunkt.

Forslaget er i overensstemmelse med de intentioner, der lå til grund for

aftaleteksten vedrørende bidragsfri perioder for personer, der er under 35 år

pr. 1. januar 2008.

Ændringsforslaget sikrer, at medlemmerne ligesom medlemmer under

35 år får mulighed for at holde pausen på et senere tidspunkt.

Ændringsforslaget bevirker dermed også en mere smidig administration for

a-kasserne, som undgår, at en stor medlemsgruppe fravælger efterlønsbidraget

i

2007 og tilmelder sig betalingen igen pr. 1. januar 2008.

Ændringsforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser ud over

de i forslaget allerede beskrevne. Ændringsforslaget medfører heller ikke

administrative konsekvenser af betydning. Ændringsforslaget vil medføre

mindre

administrative lettelser for medlemmerne og a-kasserne.

Til nr. 6

Det foreslås, at

efterlønsbeviset fremover ikke gøres betinget af, at alle pensionsordninger

er

indberettet.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at pensionsoplysningerne

ikke er en del af indholdet i efterlønsbeviset, hvorfor det er unødvendigt at

kræve disse oplysninger som betingelse for den automatiske udstedelse af

beviset.

Ændringsforslaget indebærer, at administrationen i forbindelse

med den automatiske udstedelse af efterlønsbevis bliver så hensigtsmæssig og

smidig som muligt.

Pensionsselskaberne m.v. vil fortsat skulle indberette

pensionsordningerne, og medlemmerne har fortsat pligt til at erklære, om de

indberettede oplysninger er fyldestgørende. Der henvises til lovforslagets

forslag

til § 74 j, stk. 3 og 4.

Medlemmerne vil også fortsat kunne bede om en vejledende

beregning af det fremtidige pensionsfradrag.

Ændringsforslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Ændringsforslaget vil medføre mindre administrative lettelser for medlemmerne

og a-kasserne.

Til nr. 7

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at intentionen

bag aftalen fremgår mere klart af lovteksten.

Ved opgørelsen af de første 30.000 kroners arbejdsindtægt

(2007-niveau) i kalenderåret indgår indtægt fra alt lønarbejde, uanset om

arbejdet kan anses for kontrollabelt eller ukontrollabelt, om timelønnen har

været over omregningssatsen, eller om der ikke er udbetalt efterløn på grund

af

mindsteudbetalingsreglen.

De administrative regler om det lempeligere fradrag udarbejdes

med hjemmel i lovforslagets forslag til § 74 i, stk. 1.

Ændringsforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser.

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af

forslaget i ændringsforslag nr. 9 om at indsætte et nyt stk. 5 i lovens § 77.

Til nr. 9

Ad nr. 03

Det foreslås, at a-kasser først skal opkræve efterlønsbidrag

automatisk fra det tidspunkt, hvor et medlem fylder 30 år, mens medlemmer

under

30 år selv skal tilmelde sig bidragsbetalingen skriftligt.

Baggrunden for ændringsforslaget er et ønske fra a-kasserne, som

har anført, at denne procedure for opkrævning af efterlønsbidrag er mere

hensigtsmæssig.

Herudover er der foretaget konsekvensændringer som følge af forslaget

i nr. 04.

Ændringsforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser af betydning.

Ad nr. 04

Det er en betingelse for ret til efterløn med satsen for

fuldtidsforsikrede, at et medlem har været fuldtidsforsikret i sammenlagt

mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før

overgangen, eller at et medlem, der er

født før den 1. juli 1949, har været

fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999.

Det foreslås, at fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke vil

kunne opfylde kravene for ret til efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede

inden

folkepensionsalderen, skal betale samme efterlønsbidrag som

deltidsforsikrede.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at når disse medlemmer

aldrig vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn med satsen for

fuldtidsforsikrede (fuldtidsefterløn), er det ikke rimeligt, at de skal

betale

efterlønsbidrag med samme beløb som fuldtidsforsikrede. Det er muligt på

tidspunktet for overflytning til fuldtidsforsikring entydigt at afgøre, om

medlemmet inden pensionsalderen nogensinde vil kunne opfylde kravene for

fuldtidsefterløn.

Ændringsforslaget vil kræve en justering i a-kassernes

opkrævningssystemer og har dermed mindre administrative konsekvenser for

a-kasserne.

Forslaget omfatter kun en meget begrænset medlemsgruppe og

ændringsforslaget har i øvrigt ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser af betydning.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 10.

Charlotte Antonsen (V)

Erling Bonnesen (V)

fmd.

Tina Nedergaard (V)

Marion Pedersen (V)

Jens Vibjerg (V)

Bent Bøgsted (DF)

Colette L. Brix (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Tom Behnke (KF)

Thomas Adelskov (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Jytte Andersen (S)

nfmd.

Anne-Marie Meldgaard (S)

Lone Møller (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Sohn (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 59

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Betænkningsbidrag, fra beskæftigelsesministeren

5

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

6

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

7

1. udkast til betænkning

8

2. udkast til betænkning

9

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

10

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 59

1

Spm. om, hvordan ministeren i sin ligestillingsvurdering

af forslaget kan konkludere, at forslaget er kønsneutralt, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

2

Spørgsmålet er tilbagetaget

3

Spm. om ministerens kommentar til Dansk Folkepartis

betænkningsbidrag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter