Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

2005/1 LSF 153Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet2. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. februar 2006 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på

grund af foreningsforhold

(Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

§ 1

I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af

foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages

følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«

.

2.

I

§ 1

indsættes efter »ikke«: »undlade at

ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

3.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »må

ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

4.

§ 2, stk. 2 og 3

Læs alt

, ophæves.

5.

I

§ 3

ændres »§§ 1 og 2« til »§§ 1,

2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter »ansat«: »eller søger ansættelse«.

6.

I

§ 4

indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2.

En ansøger

til en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2, ikke ansættes, kan

tilkendes en godtgørelse«.

7.

I

§ 4 b, stk. 1,

indsættes efter

»sager«: »om afskedigelse«.

8.

Efter

§ 4 b indsættes:

»

§ 4 c.

Bestemmelser i kollektive

overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende

eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening

eller en bestemt forening, er ugyldige.

Stk. 2.

Bestemmelser

i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til

udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der

er

medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige.

Stk. 3.

Andre

bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte

fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er

omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige.

§ 4 d.

Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der

pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at

ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en

bestemt forening, eller udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en

arbejdsgiver,

som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er

ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne reglementer,

der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller

ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt

forening.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at bringe lov om beskyttelse

mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (herefter

foreningsfrihedsloven)

i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

11

om beskyttelse af foreningsfriheden, således som den er fortolket ved Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006 om

eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. På baggrund af Domstolens afgørelse

indeholder lovforslaget et forbud mod eksklusivbestemmelser på

arbejdsmarkedet

og et forbud mod, at en arbejdsgiver lægger vægt på foreningsforhold i

forbindelse med ansættelse og afskedigelse.

2. Baggrund

2.1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom

af 11. januar 2006

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har i

sin dom af 11. januar 2006 (Sagsnr. 52562/99 og 52620/99) i forbindelse med

to

sager om eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked taget stilling til

rækkevidden af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om

beskyttelse

af foreningsfriheden. Den ene sag vedrørte en lønmodtager, som blev ansat som

ferieafløser i FDB’s centrallager. Den pågældende lønmodtager blev ansat

på

betingelse af, at vedkommende skulle være medlem af den fagforening, som

arbejdsgiveren havde indgået overenskomst med. Overenskomsten indeholdt en

eksklusivbestemmelse, dvs. et krav om, at lønmodtageren for at være ansat

skulle melde sig ind i en bestemt fagforening. Lønmodtageren nægtede at melde

sig ind i den pågældende fagforening, og blev derfor afskediget. Den anden

sag

vedrørte en gartner, som blev ansat i et gartneri på betingelse af, at

vedkommende var medlem af en bestemt fagforening, som arbejdsgiveren havde

overenskomst med. Også denne overenskomst indeholdt en eksklusivbestemmelse.

Gartneren kunne ikke melde sig ud af den pågældende fagforening uden at

risikere at blive afskediget.

Artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

har følgende ordlyd:

»Enhver har ret til frit at deltage i fredelige

forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte

sig

til fagforeninger for at beskytte sine interesser.

Stk. 2.

Der

må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end

sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund

af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at

forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden

eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke

forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller

statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse

rettigheder.«

Domstolen fandt, at det forhold, at begge klagere var

tvunget til at være medlem af en bestemt fagforening, var en krænkelse af

selve

kernen i foreningsfriheden, som er beskyttet i medfør af artikel 11, der også

beskytter

den negative foreningsfrihed. Domstolen fandt endvidere, at den danske stat

ved

at tillade eksklusivaftaler har svigtet forpligtelsen til at beskytte

klagernes

negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til at vælge at stå uden for en

fagforening.

2.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

udtalelser om de generelle principper for fagforeningsfrihed

Om de generelle principper for fagforeningsfrihed udtaler

Domstolen i dommen af 11. januar 2006 blandt andet, at retten til at danne og

melde sig ind i fagforeninger er et særligt aspekt af foreningsfriheden og at

det forhold, at der er tale om en frihedsrettighed, indebærer et element af

frit valg med hensyn til udøvelse af denne ret. Domstolen fastslår derfor, at

artikel 11 også omfatter den negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til

ikke

at blive tvunget ind i en fagforening. Domstolen udtaler endvidere, at

formålet

med foreningsfrihed blandt andet er at sikre meningsfrihed, som er beskyttet

efter konventionens artikel 9 og 10. Meningsfrihed kan kun effektivt sikres,

hvis både den positive og den negative foreningsfrihed er beskyttet. I

tilknytning hertil understreger Domstolen, at den personlige selvbestemmelse

(autonomi) er et væsentligt princip, når konventionen fortolkes.

Domstolen udtaler endvidere, at det forhold, at en person i

forbindelse med ansættelsen - mod sin overbevisning - alligevel accepterer et

krav om fagforeningsmedlemskab som betingelse for ansættelse, ikke kan

medføre,

at personen anses for at have fraskrevet sig sin ret til at stå uden for en

fagforening. Domstolen finder således, at det er uden betydning i relation

til

beskyttelsen efter artikel 11, om et krav om fagforeningsmedlemskab stilles

før

eller under ansættelsen.

2.3. Domstolens udtalelser om de kontraherende

staters pligter

I relation til statens forpligtelser i forbindelse med

sikring af foreningsfriheden udtaler Domstolen generelt, at statens

forpligtelser skal afbalanceres under hensyntagen til de konkurrerende

interesser mellem individet og samfundet som en helhed. I sager om

fagforeningsfrihed må staterne indrømmes en bred skønsmargin under henvisning

til de forskellige arbejdsmarkedssystemer blandt de kontraherende stater.

Domstolen finder imidlertid, at når national lovgivning tillader

eksklusivaftaler, som går stik imod den enkeltes valgfrihed, der er en fast

bestanddel af artikel 11, gælder der en indskrænket skønsmargin. Domstolen

minder i denne forbindelse om, at selv om individets interesser til en vis

grænse må underkastes gruppens interesser, indebærer demokrati ikke altid, at

flertallets synspunkter skal have forrang, hvorfor der må sikres mindretallet

en rimelig behandling. Ved afvejningen af, om en kontraherende stat holder

sig

inden for sin skønsmargin ved at tillade eksklusivaftaler, udtaler Domstolen,

at der skal lægges vægt på statens begrundelser for sådanne aftaler, og det

skal i alle tilfælde vurderes, i hvilket omfang eksklusivaftalerne kolliderer

med de rettigheder, der beskyttes i artikel 11. Der skal tillige tages hensyn

til den ændrede opfattelse af, hvor relevante eksklusivaftaler er for at

sikre

den effektive nydelse af fagforeningsrettigheder.

Om statens pligter henviser Domstolen endelig til, at de

kontraherende stater i medfør af konventionens artikel 1 skal sikre alle

inden

for deres jurisdiktion de rettigheder, der følger af konventionen. Selv om

artikel 11 primært beskytter individet mod vilkårlig indblanding fra

myndighederne, fastslår Domstolen, at de nationale myndigheder under nærmere

omstændigheder vil være forpligtet til at intervenere i forholdet mellem

private og vedtage passende foranstaltninger for at sikre den effektive

nydelse

af de rettigheder, som konventionen giver.

2.4. Domstolens afgørelse i de konkrete sager

I forhold til de konkrete sager fastslår Domstolen, at det

forhold, at begge klagerne var bekendt med, at medlemskab af en bestemt

fagforening var en forudsætning for ansættelse, ikke ændrer ved, at der er et

element af tvang i forbindelse med deres fagforeningsmedlemskab. Domstolen

henviser i den forbindelse til, at hvis klagerne havde nægtet at opfylde

kravet

om fagforeningsmedlemskab, ville de ikke være blevet ansat, og at personer i

en

ansættelsessituation kan være i en sårbar situation, som kan få dem til uden

videre at acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår. Det afgørende for

Domstolens

afgørelse er ikke, om klagerne kunne have fundet anden ansættelse uden krav

om

fagforeningsmedlemskab, men om de individuelt og i væsentligt omfang var

berørt

af eksklusivaftalerne. Domstolen finder, at dette var tilfældet i begge

sager.

I sagen om ferieafløseren, som blev ansat i FDB, lægger Domstolen vægt på, at

lønmodtageren blev afskediget uden varsel som en direkte konsekvens af, at

han

ikke ville melde sig ind i SID, og at kravet om fagforeningsmedlemskab ikke

havde nogen relevans for hans evne til at udføre arbejdet hos FDB. I sagen om

gartneren lægger Domstolen vægt på, at lønmodtageren i tilfælde af udmeldelse

af SID kunne risikere at blive afskediget uden mulighed for genansættelse

eller

godtgørelse, hvilket ville være i overensstemmelse med foreningsfrihedsloven.

Domstolen henviser i øvrigt til, at klagerne på grund af deres personlige

overbevisning var imod medlemskab af SID, samt at der ikke var nogen garanti

for, at medlemskabet ikke indebar en indirekte støtte til politiske partier.

Det forhold, at den danske lovgivning ikke forbyder

eksklusivaftaler, giver Domstolen anledning til at vurdere, hvorvidt der er

en

rimelig balance mellem hensynet til beskyttelse af klagernes interesser og

behovet for at sikre fagforeningernes muligheder for at beskytte deres

medlemmers interesser. I forhold til de konkrete sager lægger Domstolen

blandt

andet vægt på, at regeringens lovforslag nr. L 120 fra folketingsåret 2002-03

synes at afspejle tendensen blandt de kontraherende stater om, at

eksklusivaftaler ikke er nødvendige for at sikre fagforeningernes og deres

medlemmers interesser, og at der må tages hensyn til individets ret til frit

at

vælge fagforening uden at frygte at miste sit eksistensgrundlag.

I relation til de alvorlige følger, som navnlig LO har

givet udtryk for vil blive konsekvenserne af et forbud mod eksklusivaftaler,

særlig i relation til håndhævelsen af kollektive overenskomster med

uorganiserede arbejdsgivere, henviser Domstolen til beskæftigelsesministerens

besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 6. februar 2003 fra Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med folketingsbehandlingen af regeringens

lovforslag

nr. L 120 fra 2003. Det fremgår af besvarelsen, at en ophævelse af en

eksklusivbestemmelse i en kollektiv overenskomst med en uorganiseret

arbejdsgiver ikke vil berøre overenskomstens gyldighed, og at overenskomsten

fortsat vil skulle overholdes. Domstolen fremhæver i den forbindelse, at

LO’s

bekymring ikke synes at være kommet til udtryk i de mange andre kontraherende

stater, hvor eksklusivaftaler er forbudt.

Endelig henviser Domstolen i afgørelsen til følgende

internationale regelsæt, der alle indeholder bestemmelser om beskyttelsen af

foreningsfriheden: Den Europæiske Socialpagts artikel 5, Fællesskabspagten om

arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Domstolen finder, at disse

regelsæt

tilsiger, at der er meget lidt støtte i de kontraherende stater til at

opretholde eksklusivaftaler, og at de europæiske retsakter klart indikerer,

at

brug af eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet ikke er et uundværligt redskab

til

at sikre den effektive udnyttelse af fagforeningsfriheden. Ud fra en samlet

vurdering af alle sagens omstændigheder, og idet der foretages en afvejning

af

de konkurrerende interesser, finder Domstolen, at Danmark har undladt at

beskytte klagernes negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til at stå uden

for

en fagforening, og at der er sket en krænkelse af konventionens artikel 11.

Dommen betyder, at foreningsfrihedsloven, som skal beskytte

lønmodtageres ret til at stå uden for en fagforening, ikke lever op til

forpligtelserne efter konventionen. Derfor fremsætter regeringen forslag om

at

ændre foreningsfrihedsloven.

3. Gældende regler

Det følger af §§ 1 og 2 i foreningsfrihedsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på

grund af foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en

lønmodtager,

fordi denne er medlem af en forening, eller fordi denne ikke er medlem af en

forening. Det følger af lovens § 2, stk. 2, at forbuddet mod at

afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en

bestemt forening, ikke gælder, hvis lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt

med, at arbejdsgiveren stillede krav om medlemskab af en forening eller af en

bestemt forening som betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Efter

lovens § 2, stk. 3, gælder forbuddet mod at afskedige på grund af

foreningsforhold endvidere ikke, såfremt en lønmodtager, der ved ansættelsen

er

medlem af en forening eller en bestemt forening, efter ansættelsen gøres

bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i

virksomheden.

Efter de gældende regler er det således lovligt, at en arbejdsgiver

afskediger

en lønmodtager på grund af manglende opfyldelse af kravet om medlemskab af en

forening eller en bestemt forening, hvis lønmodtageren var bekendt med kravet

ved ansættelsen eller efter ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat

medlemskab

af en forening er en betingelse for fortsat ansættelse. Domstolen har med sin

afgørelse af 11. januar 2006 underkendt det forudsætningssynspunkt, som

foreningsfrihedsloven i dag hviler på.

Foreningsfrihedsloven beskytter ikke en lønmodtagers

foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver kan således i

forbindelse med en ansættelse stille krav om foreningstilhørsforhold og

undlade

at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke

er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Efter de gældende regler i foreningsfrihedsloven er

eksklusivbestemmelser som sådanne altså lovlige.

En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om medlemskab af

en bestemt forening vil typisk være begrundet i eksklusivbestemmelser i en

kollektiv

overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med indgåelse af en

overenskomst om løn- og arbejdsvilkår - og typisk efter krav fra

lønmodtagerorganisationen.

Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan

de er formuleret, hvordan de virker, og hvordan de håndhæves. Der kan være

tale

om bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte

lønmodtagere,

som er medlemmer af en bestemt fagforening. Der kan endvidere være tale om

bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt

omfang skal ansætte personer, som er medlem af den fagforening,

arbejdsgiveren

har indgået overenskomst med (såkaldte fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt

også være tale om bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og

lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte

lønmodtagere,

som er medlemmer af den fagforening, arbejdsgiveren har indgået overenskomst

med, og tilsvarende forpligter de lønmodtagere, som er medlemmer af

fagforeningen, sig til alene at have arbejde hos organiserede arbejdsgivere

(såkaldte gensidighedsklausuler). Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder

eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og fx ansætter en uorganiseret person

eller en person, som er medlem af en anden organisation, eller undlader at

afskedige vedkommende, begår arbejdsgiveren brud på overenskomsten.

Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere på det private

arbejdsmarked er omfattet af kollektive overenskomster, som indeholder

eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt indenfor visse

brancher

fx byggeri-, anlægs-, og gartneriområdet. Eksklusivbestemmelser er særlig

udbredt i overenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som ikke er

organiseret

i en arbejdsgiverforening, og hvor arbejdsgiveren forpligter sig til at følge

den overenskomst, der normalt gælder i den pågældende branche eller inden for

det faglige område.

Dertil kommer, at der efter gældende regler ikke er noget

til hinder for, at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer via deres

vedtægter pålægger deres medlemmer henholdsvis at ansætte lønmodtagere, som

er

eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening eller at

tage

ansættelse hos arbejdsgivere, som er eller ikke er medlem af en forening

eller

en bestemt forening. Der er ligeledes ikke noget til hinder for, at

virksomheder i deres interne reglementer eller andre former for

retningslinier

fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter

lønmodtagere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt

forening.

4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget har til formål at bringe foreningsfrihedsloven

i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

11

om beskyttelse af foreningsfriheden, således som den er fortolket ved

Menneskerettighedsdomstolens

afgørelse af 11. januar 2006, jf. ovenfor under punkt 2. Med lovforslaget

sikres lønmodtagere beskyttelse af deres fagforeningsfrihed i forbindelse med

ansættelse og afskedigelse.

4.1. Ansættelsessituationen

Forslaget har til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i

en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling

er

medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som

forudsætning for ansættelsen. Med henblik på at udvide beskyttelsen af

foreningsfriheden

på arbejdsmarkedet foreslås det således, at en arbejdsgiver i forbindelse med

ansættelse ikke må lægge vægt på en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold,

dvs. at arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er

medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Forslaget

beskytter dermed både den positive og den negative foreningsfrihed i

ansættelsessituationen.

4.2. Afskedigelsessituationen

Lovforslaget har endvidere til formål at sikre lønmodtagere

beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at

en

lønmodtager ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening. Efter

forslaget forbydes det, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund

af dennes foreningsmæssige tilhørsforhold. Som en konsekvens heraf og for at

sikre, at foreningsfrihedsloven lever op til kravene efter

Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006, foreslås det at

ophæve § 2, stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven. Med forslaget

gøres

der op med forudsætningssynspunktet, der hidtil har været et afgørende

element

i reguleringen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet. Forslaget indebærer,

at

en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges på grund af

manglende

foreningsmedlemskab – heller ikke i de tilfælde, hvor det i forbindelse

med

ansættelsen blev stillet som en ansættelsesbetingelse i henhold til den

nugældende foreningsfrihedslov.

4.3. Godtgørelsesbestemmelser

I forbindelse med forslaget om beskyttelse af

foreningsfriheden i ansættelsessituationen foreslås der indført en særskilt

godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af

forslagets forbud mod at undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling

på

grund af ansøgerens foreningsmæssige tilhørsforhold. Der foreslås ingen

ændringer i de gældende sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for

overtrædelse

af forbuddet mod afskedigelse på grund af foreningsmæssigt tilhørsforhold.

Den

gældende § 4 b, om at sager efter loven skal fremmes med størst mulig

hurtighed, foreslås præciseret, således at bestemmelsen fortsat alene skal

gælde i sager om afskedigelse.

4.4. Aftalebestemte og vedtægtsbestemte

eksklusivbestemmelser m.v.

Forslaget har derudover til formål at ændre retstilstanden

vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som findes i en række

kollektive

overenskomster eller aftaler på det private arbejdsmarked. Forslaget skal

sikre, at bestemmelser, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller

fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller

en bestemt forening, ikke er gyldige. På samme måde skal forslaget sikre, at

bestemmelser, som forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis

at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller

en bestemt forening, ikke er gyldige. Tilsvarende skal forslaget sikre, at

andre kollektive overenskomster eller aftaler ikke indirekte medfører en

begrænsning af foreningsfriheden, idet der er eksempler på aftaler, der giver

bestemte fagforbund en eksklusiv anvisningsret på arbejdskraft til

arbejdsgivere, der er omfattet af den pågældende aftale. Sådanne aftaler har

den virkning, at arbejdsgiveren kun har lov til at ansætte personer, der er

medlemmer af en bestemt fagforening, hvilket bevirker, at personer der ikke

er

medlemmer af den pågældende fagforening ikke har mulighed for at komme i

betragtning til ansættelse hos disse arbejdsgivere. Sådanne aftaler, der er

egnede til at tvinge personer ind i bestemte fagforeninger, vil efter

lovforslaget

blive ugyldige.

Forslaget har endelig til formål at sikre, at

lønmodtagerorganisationer ikke via deres foreningsvedtægter kan pålægge deres

medlemmer udelukkende eller fortrinsvis at tage ansættelse hos en

arbejdsgiver,

som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. På

samme

måde sikrer lovforslaget, at arbejdsgiverorganisationer ikke via deres

foreningsvedtægter kan pålægge deres medlemmer udelukkende eller fortrinsvis

at

ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en

bestemt forening. Det samme gælder for arbejdsgivere, som fremover ikke

gyldigt

kan fastsætte i virksomheders interne reglementer eller lignende, at

virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter lønmodtagere, som er

eller

ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening.

For så vidt angår eksisterende eksklusivbestemmelser i

gældende overenskomster, aftaler, vedtægter for arbejdsgiver- eller

lønmodtagerorganisationer eller virksomheders interne reglementer vil sådanne

bestemmelser være ugyldige ved lovens ikrafttræden. Dette gælder uanset på

hvilket niveau sådanne overenskomster, aftaler, vedtægter m.v. er indgået.

Det

samme gælder andre bestemmelser, der giver bestemte fagforeninger eneret til

anvisning af arbejdskraft.

5. Vedrørende liberale erhverv

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at

foreninger, der er oprettet ved lov, og som udfører offentlig myndighed som

fx

lovregulerede kollegiale organer blandt visse liberale professioner, der

fastsætter

fagetiske regler og håndhæver disse over for deres medlemmer, ikke omfattes

af

foreningsbegrebet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11.

Den nyligt afsagte dom fra Menneskerettighedsdomstolen ændrer ikke heri.

Regeringen har imidlertid besluttet at afskaffe de eksklusivlignende

ordninger

inden for de liberale erhverv.

5.1. Sundhedsområdet

På sundhedsområdet udarbejder Indenrigs- og

Sundhedsministeriet et lovforslag, som ophæver eksklusivaftaler på

sygesikringsområdet. Lovforslaget vil blive fremsat hurtigst muligt i

indeværende Folketingssamling.

5.2. Advokater

Justitsministeriet vil anmode det nedsatte udvalg om

advokater om i sin betænkning at beskrive mulige løsningsmodeller i

forbindelse

med de spørgsmål, der opstår ved en afskaffelse af det pligtmæssige

medlemskab

af Advokatsamfundet. Det drejer sig navnlig om, hvordan kontrollen og

tilsynet

med advokaterne kan tilrettelægges. Justitsministeriet vil på baggrund af

betænkningen fra udvalget udarbejde et lovforslag om ophævelse af det

obligatoriske medlemskab af Advokatsamfundet og om den fremtidige

tilrettelæggelse af et tilsyn, klagesagsbehandling og uddannelse på

advokatområdet med henblik på fremsættelse i Folketinget i oktober 2006.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog kunne indebære

en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, idet

arbejdsgivere

ikke skal tage hensyn til ansøgeres foreningsmæssige tilhørsforhold efter

lovens ikrafttræden.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Samtidig med lovforslagets fremsættelse sendes det i høring

hos: Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Ledernes

Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Sundhedskartellet, Den Kristelige Fagbevægelse, Frie

Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Advokatrådet og Institut for

Menneskerettigheder.

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive

Konsekvenser / mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser / merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget kan indebære en lettelse i forbindelse med

rekruttering af arbejdskraft

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at lovens titel ændres til »Lov om

foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer lovens

anvendelsesområde og fremover ikke kun beskytter lønmodtageren i forbindelse

med afskedigelse på grund af foreningsforhold.

Til nr. 2

Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive

foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at

ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem af en

forening

eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i

forbindelse med ansættelse må lægge vægt på, at en ansøger er medlem af en

forening eller en bestemt forening. En ansøger til en ledig stilling vil

således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over for et krav om, at

den

pågældende for at opnå ansættelse ikke må være medlem eller skal melde sig ud

af sin fagforening. Der henvises til punkt 4.1. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Til nr. 3

Forslaget udvider beskyttelsen af den negative

foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at

ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne ikke er medlem af en

forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke

i

forbindelse med ansættelse må lægge vægt på, at en ansøger ikke er medlem af

en

forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En

ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne

stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse er

medlem

af eller skal melde sig ind i fx en fagforening. Der henvises til punkt 4.2.

i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

Som en konsekvens af dommen af 11. januar 2006 fra

Menneskerettighedsdomstolen, der fastslår, at en arbejdsgiver ikke må stille

krav om eller lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med

ansættelse, foreslås bestemmelserne i den gældende lovs § 2, stk. 2

og 3, ophævet. Disse bestemmelser bygger på det synspunkt, at hvis

lønmodtageren inden ansættelsen vidste, at foreningsmedlemskab var en

forudsætning

for ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren lovligt at

afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke blev opfyldt.

Ophævelsen

af § 2, stk. 2 og 3, betyder, at en lønmodtager ikke længere

lovligt

vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab. Forslaget

tager

dermed højde for Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006,

hvori forudsætningssynspunktet underkendes. Der henvises til punkt 2.4. og

punkt 4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af ændringerne i nr. 2, 3 og 8.

Til nr. 6

Der foreslås indsat en godtgørelsesbestemmelse i

forbindelse med overtrædelse af forslagets forbud mod at lægge vægt på

foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse. Har en

arbejdsgiver undladt at ansætte en ansøger til en ledig stilling i strid med

forslagets bestemmelser, kan arbejdsgiveren blive pålagt at betale en

godtgørelse. Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes eller ej afgøres ved de

almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal dække den

ikke-økonomiske

skade, som pågældende ansøger har lidt ved tilsidesættelsen af rettighederne

efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er intet til hinder

for,

at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning efter de

almindelige erstatningsretlige regler.

Til nr. 7

Det foreslås at præcisere, at § 4 b, om at sager efter

loven skal behandles med størst mulig hurtighed og om udsættelse af en

afskedigelses

virkningstidspunkt, fortsat alene skal gælde sager vedrørende afskedigelse på

grund af foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i § 4

b,

er den adgang, der er i § 4, stk. 1, til at underkende en

afskedigelse og opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis en

afskedigelse er sket i strid med loven. I sager om afskedigelse må der lægges

vægt på, at ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det

så

hurtigt som muligt genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse

fremmes med størst mulig hurtighed. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig

gældende i sager om manglende ansættelse på grund af en ansøgers

foreningsmæssige tilhørsforhold, da ansættelsesforholdet endnu ikke er

etableret. Der henvises til punkt 4.3. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

Til nr. 8

Forslaget har til formål at udvide beskyttelsen af den

negative foreningsfrihed.

En

væsentlig forudsætning for at sikre friheden til at vælge at stå uden for en

forening er, at aftalebestemmelser, herunder aftalebestemmelser mellem en

arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at en lønmodtager

kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem

af en forening eller en bestemt forening. Tilsvarende er det en væsentlig

forudsætning, at aftalebestemmelser, herunder bestemmelser i en aftale mellem

en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at

en

lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en

forening

eller en bestemt forening. Det foreslås derfor i § 4 c, stk. 1, at

bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en

arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere,

der

er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det

betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er bundet af eksklusivbestemmelser

og

ikke for fremtiden gyldigt kan aftale disse. En fagforening kan derfor ikke

længere støtte ret på bestemmelser herom i eksisterende kollektive

overenskomster. På samme måde foreslås det i § 4 c, stk. 2, at

bestemmelser

i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til

udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der

er

medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Forslaget

omfatter både de traditionelle eksklusivbestemmelser og fortrinsklausuler,

som

pålægger arbejdsgivere at ansætte lønmodtagere med bestemte

foreningstilhørsforhold, men også de såkaldte gensidighedsklausuler eller

bestemmelser, som fx kendes fra frisørområdet, og som gensidigt forpligter

henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere til at være medlemmer henholdsvis

af

en bestemt arbejdsgiverforening og en bestemt fagforening. Det foreslås i

§ 4 c, stk. 3, at andre bestemmelser i kollektive overenskomster

eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise

arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive

overenskomst

eller aftale, er ugyldige. Bestemmelser, der giver eneret på at anvise

organiseret arbejdskraft, kan betegnes som indirekte eksklusivaftaler, idet

foreningsmedlemskabet er en forudsætning for overhovedet at kunne komme i

betragtning til jobs på det pågældende område. Sådanne bestemmelser kan være

medvirkende til at tvinge lønmodtagere ind i bestemte foreninger mod deres

vilje, hvilket er en krænkelse af foreningsfriheden.

Det findes endvidere hensigtsmæssigt at fastslå, at

arbejdsgiveres og lønmodtageres erhvervsmuligheder ikke må begrænses via

deres

medlemskab af henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Det

foreslås derfor i § 4 d, 1. pkt., at bestemmelser i vedtægter for

arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne

udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere,

som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening,

eller

udelukkende eller fortrinsvis at indgå i ansættelsesforhold hos en

arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt

forening, er ugyldige. Forslaget betyder, at en fagforening ikke via

vedtægterne må pålægge deres medlemmer at søge ansættelse hos arbejdsgivere,

der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. Sådanne

vedtægtsbestemmelser begrænser lønmodtagernes erhvervsmuligheder, når det

ikke

er muligt for lønmodtageren at søge beskæftigelse hos alle arbejdsgivere

inden

for det pågældende fag. Tilsvarende vil sådanne vedtægtsbestemmelser for

arbejdsgiverorganisationer være egnede til at pålægge en arbejdsgiver at

handle

i strid med lovens § 1. Det foreslås i § 4 d, 2. pkt., at

bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at

virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter

personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er

ugyldige. Ved interne reglementer forstås interne regelsæt eller

retningslinier, som en arbejdsgiver eller en virksomhed ensidigt fastsætter,

fx

i relation til ansættelse eller rekruttering af arbejdskraft. Der henvises i

øvrigt til punkt 4.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. En hurtig ikrafttræden er påkrævet af hensyn

til

at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af

foreningsforhold

1.

Lovens

titel affattes således:

»Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«.

§ 1.

En

arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en

forening eller en bestemt forening.

2.

I

§ 1

indsættes efter »ikke«:

»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

§ 2.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem

af en forening eller af en bestemt forening.

3.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes efter

»må ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt

med, at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt

forening som betingelse for beskæftigelse i virksomheden.

4.

§ 2, stk. 2 og 3

ophæves.

Stk. 3.

Stk. 1

finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af en

forening efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en

betingelse

for fortsat ansættelse i virksomheden.

§ 3.

Lovens

§§ 1 og 2 gælder ikke for lønmodtagere, der er ansat hos arbejdsgivere,

hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk,

ideologisk, religiøst eller kulturelt standpunkt, og den pågældendes

foreningsforhold

må anses for at være af betydning for virksomheden.

---

5.

I

§ 3

ændres »§§ 1 og 2« til

»§§ 1, 2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter »ansat«: »eller søger

ansættelse«.

6.

I

§ 4

indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2. En

ansøger til en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2, ikke ansættes,

kan tilkendes en godtgørelse.«

§ 4 b.

Sager

efter denne lov skal fremmes med størst mulig hurtighed.

---

7.

I

§ 4 b, stk. 1,

indsættes

efter »sager«: »om afskedigelse«.

8.

Efter

§ 4 b indsættes:

»

§ 4 c.

Bestemmelser

i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til

udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af

en forening eller en bestemt forening er ugyldige.

Stk. 2

. Bestemmelser

i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til

udelukkende at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en

forening eller en bestemt forening, er ugyldige.

Stk. 3

. Andre

bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte

fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er

omfattet

af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige.

§ 4 d.

Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der

pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at

ansætte

lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt

forening, eller udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en

arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt

forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne

reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis

ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller

en bestemt forening.«

Lignende dokumenter