Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. februar 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på
grund af foreningsforhold
(Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
§ 1
I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«
.
2.
I
§ 1
indsættes efter »ikke«: »undlade at
ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »må
ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
4.
§ 2, stk. 2 og 3
Læs alt
, ophæves.
5.
I
§ 3
ændres »§§ 1 og 2« til »§§ 1,
2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter »ansat«: »eller søger ansættelse«.
6.
I
§ 4
indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2.
En ansøger
til en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2, ikke ansættes, kan
tilkendes en godtgørelse«.
7.
I
§ 4 b, stk. 1,
indsættes efter
»sager«: »om afskedigelse«.
8.
Efter
§ 4 b indsættes:
»
§ 4 c.
Bestemmelser i kollektive
overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende
eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening
eller en bestemt forening, er ugyldige.
Stk. 2.
Bestemmelser
i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til
udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der
er
medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige.
Stk. 3.
Andre
bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte
fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er
omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige.
§ 4 d.
Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der
pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at
ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en
bestemt forening, eller udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver,
som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er
ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne reglementer,
der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller
ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt
forening.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at bringe lov om beskyttelse
mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (herefter
foreningsfrihedsloven)
i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
11
om beskyttelse af foreningsfriheden, således som den er fortolket ved Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006 om
eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. På baggrund af Domstolens afgørelse
indeholder lovforslaget et forbud mod eksklusivbestemmelser på
arbejdsmarkedet
og et forbud mod, at en arbejdsgiver lægger vægt på foreningsforhold i
forbindelse med ansættelse og afskedigelse.
2. Baggrund
2.1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom
af 11. januar 2006
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har i
sin dom af 11. januar 2006 (Sagsnr. 52562/99 og 52620/99) i forbindelse med
to
sager om eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked taget stilling til
rækkevidden af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om
beskyttelse
af foreningsfriheden. Den ene sag vedrørte en lønmodtager, som blev ansat som
ferieafløser i FDB’s centrallager. Den pågældende lønmodtager blev ansat
på
betingelse af, at vedkommende skulle være medlem af den fagforening, som
arbejdsgiveren havde indgået overenskomst med. Overenskomsten indeholdt en
eksklusivbestemmelse, dvs. et krav om, at lønmodtageren for at være ansat
skulle melde sig ind i en bestemt fagforening. Lønmodtageren nægtede at melde
sig ind i den pågældende fagforening, og blev derfor afskediget. Den anden
sag
vedrørte en gartner, som blev ansat i et gartneri på betingelse af, at
vedkommende var medlem af en bestemt fagforening, som arbejdsgiveren havde
overenskomst med. Også denne overenskomst indeholdt en eksklusivbestemmelse.
Gartneren kunne ikke melde sig ud af den pågældende fagforening uden at
risikere at blive afskediget.
Artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
har følgende ordlyd:
»Enhver har ret til frit at deltage i fredelige
forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte
sig
til fagforeninger for at beskytte sine interesser.
Stk. 2.
Der
må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end
sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund
af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at
forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke
forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller
statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse
rettigheder.«
Domstolen fandt, at det forhold, at begge klagere var
tvunget til at være medlem af en bestemt fagforening, var en krænkelse af
selve
kernen i foreningsfriheden, som er beskyttet i medfør af artikel 11, der også
beskytter
den negative foreningsfrihed. Domstolen fandt endvidere, at den danske stat
ved
at tillade eksklusivaftaler har svigtet forpligtelsen til at beskytte
klagernes
negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til at vælge at stå uden for en
fagforening.
2.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
udtalelser om de generelle principper for fagforeningsfrihed
Om de generelle principper for fagforeningsfrihed udtaler
Domstolen i dommen af 11. januar 2006 blandt andet, at retten til at danne og
melde sig ind i fagforeninger er et særligt aspekt af foreningsfriheden og at
det forhold, at der er tale om en frihedsrettighed, indebærer et element af
frit valg med hensyn til udøvelse af denne ret. Domstolen fastslår derfor, at
artikel 11 også omfatter den negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til
ikke
at blive tvunget ind i en fagforening. Domstolen udtaler endvidere, at
formålet
med foreningsfrihed blandt andet er at sikre meningsfrihed, som er beskyttet
efter konventionens artikel 9 og 10. Meningsfrihed kan kun effektivt sikres,
hvis både den positive og den negative foreningsfrihed er beskyttet. I
tilknytning hertil understreger Domstolen, at den personlige selvbestemmelse
(autonomi) er et væsentligt princip, når konventionen fortolkes.
Domstolen udtaler endvidere, at det forhold, at en person i
forbindelse med ansættelsen - mod sin overbevisning - alligevel accepterer et
krav om fagforeningsmedlemskab som betingelse for ansættelse, ikke kan
medføre,
at personen anses for at have fraskrevet sig sin ret til at stå uden for en
fagforening. Domstolen finder således, at det er uden betydning i relation
til
beskyttelsen efter artikel 11, om et krav om fagforeningsmedlemskab stilles
før
eller under ansættelsen.
2.3. Domstolens udtalelser om de kontraherende
staters pligter
I relation til statens forpligtelser i forbindelse med
sikring af foreningsfriheden udtaler Domstolen generelt, at statens
forpligtelser skal afbalanceres under hensyntagen til de konkurrerende
interesser mellem individet og samfundet som en helhed. I sager om
fagforeningsfrihed må staterne indrømmes en bred skønsmargin under henvisning
til de forskellige arbejdsmarkedssystemer blandt de kontraherende stater.
Domstolen finder imidlertid, at når national lovgivning tillader
eksklusivaftaler, som går stik imod den enkeltes valgfrihed, der er en fast
bestanddel af artikel 11, gælder der en indskrænket skønsmargin. Domstolen
minder i denne forbindelse om, at selv om individets interesser til en vis
grænse må underkastes gruppens interesser, indebærer demokrati ikke altid, at
flertallets synspunkter skal have forrang, hvorfor der må sikres mindretallet
en rimelig behandling. Ved afvejningen af, om en kontraherende stat holder
sig
inden for sin skønsmargin ved at tillade eksklusivaftaler, udtaler Domstolen,
at der skal lægges vægt på statens begrundelser for sådanne aftaler, og det
skal i alle tilfælde vurderes, i hvilket omfang eksklusivaftalerne kolliderer
med de rettigheder, der beskyttes i artikel 11. Der skal tillige tages hensyn
til den ændrede opfattelse af, hvor relevante eksklusivaftaler er for at
sikre
den effektive nydelse af fagforeningsrettigheder.
Om statens pligter henviser Domstolen endelig til, at de
kontraherende stater i medfør af konventionens artikel 1 skal sikre alle
inden
for deres jurisdiktion de rettigheder, der følger af konventionen. Selv om
artikel 11 primært beskytter individet mod vilkårlig indblanding fra
myndighederne, fastslår Domstolen, at de nationale myndigheder under nærmere
omstændigheder vil være forpligtet til at intervenere i forholdet mellem
private og vedtage passende foranstaltninger for at sikre den effektive
nydelse
af de rettigheder, som konventionen giver.
2.4. Domstolens afgørelse i de konkrete sager
I forhold til de konkrete sager fastslår Domstolen, at det
forhold, at begge klagerne var bekendt med, at medlemskab af en bestemt
fagforening var en forudsætning for ansættelse, ikke ændrer ved, at der er et
element af tvang i forbindelse med deres fagforeningsmedlemskab. Domstolen
henviser i den forbindelse til, at hvis klagerne havde nægtet at opfylde
kravet
om fagforeningsmedlemskab, ville de ikke være blevet ansat, og at personer i
en
ansættelsessituation kan være i en sårbar situation, som kan få dem til uden
videre at acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår. Det afgørende for
Domstolens
afgørelse er ikke, om klagerne kunne have fundet anden ansættelse uden krav
om
fagforeningsmedlemskab, men om de individuelt og i væsentligt omfang var
berørt
af eksklusivaftalerne. Domstolen finder, at dette var tilfældet i begge
sager.
I sagen om ferieafløseren, som blev ansat i FDB, lægger Domstolen vægt på, at
lønmodtageren blev afskediget uden varsel som en direkte konsekvens af, at
han
ikke ville melde sig ind i SID, og at kravet om fagforeningsmedlemskab ikke
havde nogen relevans for hans evne til at udføre arbejdet hos FDB. I sagen om
gartneren lægger Domstolen vægt på, at lønmodtageren i tilfælde af udmeldelse
af SID kunne risikere at blive afskediget uden mulighed for genansættelse
eller
godtgørelse, hvilket ville være i overensstemmelse med foreningsfrihedsloven.
Domstolen henviser i øvrigt til, at klagerne på grund af deres personlige
overbevisning var imod medlemskab af SID, samt at der ikke var nogen garanti
for, at medlemskabet ikke indebar en indirekte støtte til politiske partier.
Det forhold, at den danske lovgivning ikke forbyder
eksklusivaftaler, giver Domstolen anledning til at vurdere, hvorvidt der er
en
rimelig balance mellem hensynet til beskyttelse af klagernes interesser og
behovet for at sikre fagforeningernes muligheder for at beskytte deres
medlemmers interesser. I forhold til de konkrete sager lægger Domstolen
blandt
andet vægt på, at regeringens lovforslag nr. L 120 fra folketingsåret 2002-03
synes at afspejle tendensen blandt de kontraherende stater om, at
eksklusivaftaler ikke er nødvendige for at sikre fagforeningernes og deres
medlemmers interesser, og at der må tages hensyn til individets ret til frit
at
vælge fagforening uden at frygte at miste sit eksistensgrundlag.
I relation til de alvorlige følger, som navnlig LO har
givet udtryk for vil blive konsekvenserne af et forbud mod eksklusivaftaler,
særlig i relation til håndhævelsen af kollektive overenskomster med
uorganiserede arbejdsgivere, henviser Domstolen til beskæftigelsesministerens
besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 6. februar 2003 fra Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med folketingsbehandlingen af regeringens
lovforslag
nr. L 120 fra 2003. Det fremgår af besvarelsen, at en ophævelse af en
eksklusivbestemmelse i en kollektiv overenskomst med en uorganiseret
arbejdsgiver ikke vil berøre overenskomstens gyldighed, og at overenskomsten
fortsat vil skulle overholdes. Domstolen fremhæver i den forbindelse, at
LO’s
bekymring ikke synes at være kommet til udtryk i de mange andre kontraherende
stater, hvor eksklusivaftaler er forbudt.
Endelig henviser Domstolen i afgørelsen til følgende
internationale regelsæt, der alle indeholder bestemmelser om beskyttelsen af
foreningsfriheden: Den Europæiske Socialpagts artikel 5, Fællesskabspagten om
arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Domstolen finder, at disse
regelsæt
tilsiger, at der er meget lidt støtte i de kontraherende stater til at
opretholde eksklusivaftaler, og at de europæiske retsakter klart indikerer,
at
brug af eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet ikke er et uundværligt redskab
til
at sikre den effektive udnyttelse af fagforeningsfriheden. Ud fra en samlet
vurdering af alle sagens omstændigheder, og idet der foretages en afvejning
af
de konkurrerende interesser, finder Domstolen, at Danmark har undladt at
beskytte klagernes negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til at stå uden
for
en fagforening, og at der er sket en krænkelse af konventionens artikel 11.
Dommen betyder, at foreningsfrihedsloven, som skal beskytte
lønmodtageres ret til at stå uden for en fagforening, ikke lever op til
forpligtelserne efter konventionen. Derfor fremsætter regeringen forslag om
at
ændre foreningsfrihedsloven.
3. Gældende regler
Det følger af §§ 1 og 2 i foreningsfrihedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på
grund af foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en
lønmodtager,
fordi denne er medlem af en forening, eller fordi denne ikke er medlem af en
forening. Det følger af lovens § 2, stk. 2, at forbuddet mod at
afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en
bestemt forening, ikke gælder, hvis lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt
med, at arbejdsgiveren stillede krav om medlemskab af en forening eller af en
bestemt forening som betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Efter
lovens § 2, stk. 3, gælder forbuddet mod at afskedige på grund af
foreningsforhold endvidere ikke, såfremt en lønmodtager, der ved ansættelsen
er
medlem af en forening eller en bestemt forening, efter ansættelsen gøres
bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i
virksomheden.
Efter de gældende regler er det således lovligt, at en arbejdsgiver
afskediger
en lønmodtager på grund af manglende opfyldelse af kravet om medlemskab af en
forening eller en bestemt forening, hvis lønmodtageren var bekendt med kravet
ved ansættelsen eller efter ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat
medlemskab
af en forening er en betingelse for fortsat ansættelse. Domstolen har med sin
afgørelse af 11. januar 2006 underkendt det forudsætningssynspunkt, som
foreningsfrihedsloven i dag hviler på.
Foreningsfrihedsloven beskytter ikke en lønmodtagers
foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver kan således i
forbindelse med en ansættelse stille krav om foreningstilhørsforhold og
undlade
at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke
er medlem af en forening eller en bestemt forening.
Efter de gældende regler i foreningsfrihedsloven er
eksklusivbestemmelser som sådanne altså lovlige.
En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om medlemskab af
en bestemt forening vil typisk være begrundet i eksklusivbestemmelser i en
kollektiv
overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med indgåelse af en
overenskomst om løn- og arbejdsvilkår - og typisk efter krav fra
lønmodtagerorganisationen.
Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan
de er formuleret, hvordan de virker, og hvordan de håndhæves. Der kan være
tale
om bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte
lønmodtagere,
som er medlemmer af en bestemt fagforening. Der kan endvidere være tale om
bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt
omfang skal ansætte personer, som er medlem af den fagforening,
arbejdsgiveren
har indgået overenskomst med (såkaldte fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt
også være tale om bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og
lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte
lønmodtagere,
som er medlemmer af den fagforening, arbejdsgiveren har indgået overenskomst
med, og tilsvarende forpligter de lønmodtagere, som er medlemmer af
fagforeningen, sig til alene at have arbejde hos organiserede arbejdsgivere
(såkaldte gensidighedsklausuler). Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder
eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og fx ansætter en uorganiseret person
eller en person, som er medlem af en anden organisation, eller undlader at
afskedige vedkommende, begår arbejdsgiveren brud på overenskomsten.
Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere på det private
arbejdsmarked er omfattet af kollektive overenskomster, som indeholder
eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt indenfor visse
brancher
fx byggeri-, anlægs-, og gartneriområdet. Eksklusivbestemmelser er særlig
udbredt i overenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som ikke er
organiseret
i en arbejdsgiverforening, og hvor arbejdsgiveren forpligter sig til at følge
den overenskomst, der normalt gælder i den pågældende branche eller inden for
det faglige område.
Dertil kommer, at der efter gældende regler ikke er noget
til hinder for, at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer via deres
vedtægter pålægger deres medlemmer henholdsvis at ansætte lønmodtagere, som
er
eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening eller at
tage
ansættelse hos arbejdsgivere, som er eller ikke er medlem af en forening
eller
en bestemt forening. Der er ligeledes ikke noget til hinder for, at
virksomheder i deres interne reglementer eller andre former for
retningslinier
fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter
lønmodtagere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt
forening.
4. Lovforslagets indhold
Lovforslaget har til formål at bringe foreningsfrihedsloven
i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
11
om beskyttelse af foreningsfriheden, således som den er fortolket ved
Menneskerettighedsdomstolens
afgørelse af 11. januar 2006, jf. ovenfor under punkt 2. Med lovforslaget
sikres lønmodtagere beskyttelse af deres fagforeningsfrihed i forbindelse med
ansættelse og afskedigelse.
4.1. Ansættelsessituationen
Forslaget har til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i
en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling
er
medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som
forudsætning for ansættelsen. Med henblik på at udvide beskyttelsen af
foreningsfriheden
på arbejdsmarkedet foreslås det således, at en arbejdsgiver i forbindelse med
ansættelse ikke må lægge vægt på en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold,
dvs. at arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er
medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.
Forslaget
beskytter dermed både den positive og den negative foreningsfrihed i
ansættelsessituationen.
4.2. Afskedigelsessituationen
Lovforslaget har endvidere til formål at sikre lønmodtagere
beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at
en
lønmodtager ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening. Efter
forslaget forbydes det, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund
af dennes foreningsmæssige tilhørsforhold. Som en konsekvens heraf og for at
sikre, at foreningsfrihedsloven lever op til kravene efter
Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006, foreslås det at
ophæve § 2, stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven. Med forslaget
gøres
der op med forudsætningssynspunktet, der hidtil har været et afgørende
element
i reguleringen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet. Forslaget indebærer,
at
en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges på grund af
manglende
foreningsmedlemskab – heller ikke i de tilfælde, hvor det i forbindelse
med
ansættelsen blev stillet som en ansættelsesbetingelse i henhold til den
nugældende foreningsfrihedslov.
4.3. Godtgørelsesbestemmelser
I forbindelse med forslaget om beskyttelse af
foreningsfriheden i ansættelsessituationen foreslås der indført en særskilt
godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af
forslagets forbud mod at undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling
på
grund af ansøgerens foreningsmæssige tilhørsforhold. Der foreslås ingen
ændringer i de gældende sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for
overtrædelse
af forbuddet mod afskedigelse på grund af foreningsmæssigt tilhørsforhold.
Den
gældende § 4 b, om at sager efter loven skal fremmes med størst mulig
hurtighed, foreslås præciseret, således at bestemmelsen fortsat alene skal
gælde i sager om afskedigelse.
4.4. Aftalebestemte og vedtægtsbestemte
eksklusivbestemmelser m.v.
Forslaget har derudover til formål at ændre retstilstanden
vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som findes i en række
kollektive
overenskomster eller aftaler på det private arbejdsmarked. Forslaget skal
sikre, at bestemmelser, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller
fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller
en bestemt forening, ikke er gyldige. På samme måde skal forslaget sikre, at
bestemmelser, som forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis
at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller
en bestemt forening, ikke er gyldige. Tilsvarende skal forslaget sikre, at
andre kollektive overenskomster eller aftaler ikke indirekte medfører en
begrænsning af foreningsfriheden, idet der er eksempler på aftaler, der giver
bestemte fagforbund en eksklusiv anvisningsret på arbejdskraft til
arbejdsgivere, der er omfattet af den pågældende aftale. Sådanne aftaler har
den virkning, at arbejdsgiveren kun har lov til at ansætte personer, der er
medlemmer af en bestemt fagforening, hvilket bevirker, at personer der ikke
er
medlemmer af den pågældende fagforening ikke har mulighed for at komme i
betragtning til ansættelse hos disse arbejdsgivere. Sådanne aftaler, der er
egnede til at tvinge personer ind i bestemte fagforeninger, vil efter
lovforslaget
blive ugyldige.
Forslaget har endelig til formål at sikre, at
lønmodtagerorganisationer ikke via deres foreningsvedtægter kan pålægge deres
medlemmer udelukkende eller fortrinsvis at tage ansættelse hos en
arbejdsgiver,
som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. På
samme
måde sikrer lovforslaget, at arbejdsgiverorganisationer ikke via deres
foreningsvedtægter kan pålægge deres medlemmer udelukkende eller fortrinsvis
at
ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en
bestemt forening. Det samme gælder for arbejdsgivere, som fremover ikke
gyldigt
kan fastsætte i virksomheders interne reglementer eller lignende, at
virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter lønmodtagere, som er
eller
ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening.
For så vidt angår eksisterende eksklusivbestemmelser i
gældende overenskomster, aftaler, vedtægter for arbejdsgiver- eller
lønmodtagerorganisationer eller virksomheders interne reglementer vil sådanne
bestemmelser være ugyldige ved lovens ikrafttræden. Dette gælder uanset på
hvilket niveau sådanne overenskomster, aftaler, vedtægter m.v. er indgået.
Det
samme gælder andre bestemmelser, der giver bestemte fagforeninger eneret til
anvisning af arbejdskraft.
5. Vedrørende liberale erhverv
Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at
foreninger, der er oprettet ved lov, og som udfører offentlig myndighed som
fx
lovregulerede kollegiale organer blandt visse liberale professioner, der
fastsætter
fagetiske regler og håndhæver disse over for deres medlemmer, ikke omfattes
af
foreningsbegrebet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11.
Den nyligt afsagte dom fra Menneskerettighedsdomstolen ændrer ikke heri.
Regeringen har imidlertid besluttet at afskaffe de eksklusivlignende
ordninger
inden for de liberale erhverv.
5.1. Sundhedsområdet
På sundhedsområdet udarbejder Indenrigs- og
Sundhedsministeriet et lovforslag, som ophæver eksklusivaftaler på
sygesikringsområdet. Lovforslaget vil blive fremsat hurtigst muligt i
indeværende Folketingssamling.
5.2. Advokater
Justitsministeriet vil anmode det nedsatte udvalg om
advokater om i sin betænkning at beskrive mulige løsningsmodeller i
forbindelse
med de spørgsmål, der opstår ved en afskaffelse af det pligtmæssige
medlemskab
af Advokatsamfundet. Det drejer sig navnlig om, hvordan kontrollen og
tilsynet
med advokaterne kan tilrettelægges. Justitsministeriet vil på baggrund af
betænkningen fra udvalget udarbejde et lovforslag om ophævelse af det
obligatoriske medlemskab af Advokatsamfundet og om den fremtidige
tilrettelæggelse af et tilsyn, klagesagsbehandling og uddannelse på
advokatområdet med henblik på fremsættelse i Folketinget i oktober 2006.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog kunne indebære
en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, idet
arbejdsgivere
ikke skal tage hensyn til ansøgeres foreningsmæssige tilhørsforhold efter
lovens ikrafttræden.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Samtidig med lovforslagets fremsættelse sendes det i høring
hos: Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Ledernes
Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Sundhedskartellet, Den Kristelige Fagbevægelse, Frie
Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Advokatrådet og Institut for
Menneskerettigheder.
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive
Konsekvenser / mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
Konsekvenser / merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget kan indebære en lettelse i forbindelse med
rekruttering af arbejdskraft
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens titel ændres til »Lov om
foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer lovens
anvendelsesområde og fremover ikke kun beskytter lønmodtageren i forbindelse
med afskedigelse på grund af foreningsforhold.
Til nr. 2
Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive
foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at
ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem af en
forening
eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i
forbindelse med ansættelse må lægge vægt på, at en ansøger er medlem af en
forening eller en bestemt forening. En ansøger til en ledig stilling vil
således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over for et krav om, at
den
pågældende for at opnå ansættelse ikke må være medlem eller skal melde sig ud
af sin fagforening. Der henvises til punkt 4.1. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til nr. 3
Forslaget udvider beskyttelsen af den negative
foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at
ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne ikke er medlem af en
forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke
i
forbindelse med ansættelse må lægge vægt på, at en ansøger ikke er medlem af
en
forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En
ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne
stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse er
medlem
af eller skal melde sig ind i fx en fagforening. Der henvises til punkt 4.2.
i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 4
Som en konsekvens af dommen af 11. januar 2006 fra
Menneskerettighedsdomstolen, der fastslår, at en arbejdsgiver ikke må stille
krav om eller lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med
ansættelse, foreslås bestemmelserne i den gældende lovs § 2, stk. 2
og 3, ophævet. Disse bestemmelser bygger på det synspunkt, at hvis
lønmodtageren inden ansættelsen vidste, at foreningsmedlemskab var en
forudsætning
for ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren lovligt at
afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke blev opfyldt.
Ophævelsen
af § 2, stk. 2 og 3, betyder, at en lønmodtager ikke længere
lovligt
vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab. Forslaget
tager
dermed højde for Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006,
hvori forudsætningssynspunktet underkendes. Der henvises til punkt 2.4. og
punkt 4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af ændringerne i nr. 2, 3 og 8.
Til nr. 6
Der foreslås indsat en godtgørelsesbestemmelse i
forbindelse med overtrædelse af forslagets forbud mod at lægge vægt på
foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse. Har en
arbejdsgiver undladt at ansætte en ansøger til en ledig stilling i strid med
forslagets bestemmelser, kan arbejdsgiveren blive pålagt at betale en
godtgørelse. Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes eller ej afgøres ved de
almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal dække den
ikke-økonomiske
skade, som pågældende ansøger har lidt ved tilsidesættelsen af rettighederne
efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er intet til hinder
for,
at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning efter de
almindelige erstatningsretlige regler.
Til nr. 7
Det foreslås at præcisere, at § 4 b, om at sager efter
loven skal behandles med størst mulig hurtighed og om udsættelse af en
afskedigelses
virkningstidspunkt, fortsat alene skal gælde sager vedrørende afskedigelse på
grund af foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i § 4
b,
er den adgang, der er i § 4, stk. 1, til at underkende en
afskedigelse og opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis en
afskedigelse er sket i strid med loven. I sager om afskedigelse må der lægges
vægt på, at ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det
så
hurtigt som muligt genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse
fremmes med størst mulig hurtighed. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig
gældende i sager om manglende ansættelse på grund af en ansøgers
foreningsmæssige tilhørsforhold, da ansættelsesforholdet endnu ikke er
etableret. Der henvises til punkt 4.3. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 8
Forslaget har til formål at udvide beskyttelsen af den
negative foreningsfrihed.
En
væsentlig forudsætning for at sikre friheden til at vælge at stå uden for en
forening er, at aftalebestemmelser, herunder aftalebestemmelser mellem en
arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at en lønmodtager
kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem
af en forening eller en bestemt forening. Tilsvarende er det en væsentlig
forudsætning, at aftalebestemmelser, herunder bestemmelser i en aftale mellem
en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at
en
lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en
forening
eller en bestemt forening. Det foreslås derfor i § 4 c, stk. 1, at
bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en
arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere,
der
er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det
betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er bundet af eksklusivbestemmelser
og
ikke for fremtiden gyldigt kan aftale disse. En fagforening kan derfor ikke
længere støtte ret på bestemmelser herom i eksisterende kollektive
overenskomster. På samme måde foreslås det i § 4 c, stk. 2, at
bestemmelser
i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til
udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der
er
medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Forslaget
omfatter både de traditionelle eksklusivbestemmelser og fortrinsklausuler,
som
pålægger arbejdsgivere at ansætte lønmodtagere med bestemte
foreningstilhørsforhold, men også de såkaldte gensidighedsklausuler eller
bestemmelser, som fx kendes fra frisørområdet, og som gensidigt forpligter
henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere til at være medlemmer henholdsvis
af
en bestemt arbejdsgiverforening og en bestemt fagforening. Det foreslås i
§ 4 c, stk. 3, at andre bestemmelser i kollektive overenskomster
eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise
arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive
overenskomst
eller aftale, er ugyldige. Bestemmelser, der giver eneret på at anvise
organiseret arbejdskraft, kan betegnes som indirekte eksklusivaftaler, idet
foreningsmedlemskabet er en forudsætning for overhovedet at kunne komme i
betragtning til jobs på det pågældende område. Sådanne bestemmelser kan være
medvirkende til at tvinge lønmodtagere ind i bestemte foreninger mod deres
vilje, hvilket er en krænkelse af foreningsfriheden.
Det findes endvidere hensigtsmæssigt at fastslå, at
arbejdsgiveres og lønmodtageres erhvervsmuligheder ikke må begrænses via
deres
medlemskab af henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Det
foreslås derfor i § 4 d, 1. pkt., at bestemmelser i vedtægter for
arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne
udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere,
som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening,
eller
udelukkende eller fortrinsvis at indgå i ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt
forening, er ugyldige. Forslaget betyder, at en fagforening ikke via
vedtægterne må pålægge deres medlemmer at søge ansættelse hos arbejdsgivere,
der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. Sådanne
vedtægtsbestemmelser begrænser lønmodtagernes erhvervsmuligheder, når det
ikke
er muligt for lønmodtageren at søge beskæftigelse hos alle arbejdsgivere
inden
for det pågældende fag. Tilsvarende vil sådanne vedtægtsbestemmelser for
arbejdsgiverorganisationer være egnede til at pålægge en arbejdsgiver at
handle
i strid med lovens § 1. Det foreslås i § 4 d, 2. pkt., at
bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at
virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter
personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er
ugyldige. Ved interne reglementer forstås interne regelsæt eller
retningslinier, som en arbejdsgiver eller en virksomhed ensidigt fastsætter,
fx
i relation til ansættelse eller rekruttering af arbejdskraft. Der henvises i
øvrigt til punkt 4.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. En hurtig ikrafttræden er påkrævet af hensyn
til
at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold
1.
Lovens
titel affattes således:
»Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«.
§ 1.
En
arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en
forening eller en bestemt forening.
2.
I
§ 1
indsættes efter »ikke«:
»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
§ 2.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem
af en forening eller af en bestemt forening.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter
»må ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt
med, at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt
forening som betingelse for beskæftigelse i virksomheden.
4.
§ 2, stk. 2 og 3
ophæves.
Stk. 3.
Stk. 1
finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af en
forening efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en
betingelse
for fortsat ansættelse i virksomheden.
§ 3.
Lovens
§§ 1 og 2 gælder ikke for lønmodtagere, der er ansat hos arbejdsgivere,
hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk,
ideologisk, religiøst eller kulturelt standpunkt, og den pågældendes
foreningsforhold
må anses for at være af betydning for virksomheden.
---
5.
I
§ 3
ændres »§§ 1 og 2« til
»§§ 1, 2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter »ansat«: »eller søger
ansættelse«.
6.
I
§ 4
indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2. En
ansøger til en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2, ikke ansættes,
kan tilkendes en godtgørelse.«
§ 4 b.
Sager
efter denne lov skal fremmes med størst mulig hurtighed.
---
7.
I
§ 4 b, stk. 1,
indsættes
efter »sager«: »om afskedigelse«.
8.
Efter
§ 4 b indsættes:
»
§ 4 c.
Bestemmelser
i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til
udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af
en forening eller en bestemt forening er ugyldige.
Stk. 2
. Bestemmelser
i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til
udelukkende at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en
forening eller en bestemt forening, er ugyldige.
Stk. 3
. Andre
bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte
fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er
omfattet
af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige.
§ 4 d.
Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der
pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at
ansætte
lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt
forening, eller udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt
forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne
reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis
ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller
en bestemt forening.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Retsinformation · 9. januar 2003
- Bekendtgørelse af Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet Retsinformation · 19. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Retsinformation · 4. april 2006
- 1997 BSF 42 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF ORGANISATIONSFRIHEDEN Retsinformation · 30. oktober 1997
- 1989 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE PÅ GRUND AF FORENINGSFORHOLD Retsinformation · 30. maj 1990
- Skriftlig fremsættelse (2. februar 2006) - L 153 Retsinformation · 2. februar 2006