Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. januar 2003 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse mod
afskedigelse på
grund af foreningsforhold
(Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
§ 1
I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold,
jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
»
Lov om foreningsfrihed på
arbejdsmarkedet«.
2.
I § 1 indsættes efter »ikke«: »undlade at
ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
3.
I § 2, stk. 1, indsættes efter »ikke«:
»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
4.
§ 2, stk. 2 og 3 ophæves.
5.
I § 4 indsættes som stykke 2:
»Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid
med §§ 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en
godtgørelse.«
Læs alt
6.
I § 4 b, stk. 1, indsættes efter »sager«:
»om afskedigelse«.
7.
Efter § 4 b indsættes:
»§ 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der
forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at
beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller
en bestemt forening, er ugyldige.
Stk. 2.
Bestemmelser i kollektive overenskomster, der
forpligter en lønmodtager til udelukkende at have beskæftigelse
hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening,
er ugyldige.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2003. For så vidt angår
bestemmelser i kollektive overenskomster, har loven først virkning fra
det tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan
opsiges til ophør.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget har til formål at sikre
lønmodtagere en bedre beskyttelse af deres foreningsfrihed i
forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Forslaget har således
til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en
ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig
stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt
forening som forudsætning for ansættelsen. Lovforslaget skal
endvidere sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse mod afskedigelse
på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en
lønmodtager ikke er medlem af en forening eller en bestemt
forening.
Forslaget har endelig til formål at ændre
retstilstanden vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som
findes i en række kollektive overenskomster på det private
arbejdsmarked. Forslaget skal sikre, at der ikke fremover gyldigt kan
indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller
fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en
forening eller en bestemt forening. På samme måde skal det
sikres, at der ikke fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter
en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have
beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller
en bestemt forening. Eksklusivbestemmelser i eksisterende overenskomster vil
være gældende, indtil overenskomsterne vil kunne opsiges til
ophør. Indtil dette tidspunkt kan en arbejdsgiver, der er omfattet af
en eksklusivbestemmelse, derfor handle i overensstemmelse med en sådan
bestemmelse. Efter dette tidspunkt vil eksklusivbestemmelser være
ugyldige.
Forslaget fremsættes på baggrund af
regeringsgrundlaget som en del af regeringens frihedspakke på
arbejdsmarkedet. Forslaget er samtidig en opfølgning på
folketingsbeslutningen af 14. maj 2002 (B 47 fra folketingsåret
2001-02, 2. samling), ifølge hvilken regeringen inden 1. januar 2003
skal fremsætte lovforslag om sikring af organisationsfriheden.
Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2002
udvalget om eksklusivbestemmelser. Udvalget havde til opgave at
undersøge omfanget og betydningen af sådanne bestemmelser og
forhold, som fordrer medlemskab af bestemte foreninger som forudsætning
for at kunne udøve et erhverv, samt at belyse forholdet til Danmarks
internationale forpligtelser. Udvalget havde endvidere til opgave at komme
med anbefalinger og forslag til initiativer, som i højere grad kunne
sikre den negative foreningsfrihed.
Udvalget afgav betænkning i juni 2002
(betænkning nr. 1419). Udvalget har samlet vurderet, at det på
nuværende tidspunkt udfra en juridisk vurdering ikke er
nødvendigt at ændre retstilstanden på baggrund af Danmarks
internationale forpligtelser.
Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet vurderet
behovet for at opretholde eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet og
konsekvenserne af at ændre retstilstanden. Udvalget har foreslået
ændringer i retstilstanden vedrørende de aftalebaserede
eksklusivbestemmelser mellem lønmodtagerorganisationer og
arbejdsgivere. Udvalget har bl.a. peget på, at den generelle
samfundsudvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet ikke i samme grad
som tidligere kan begrunde behovet for eksklusivbestemmelser, idet der i dag
er etableret stærke og repræsentative faglige organisationer
på det danske arbejdsmarked. Udvalget har endvidere henvist til, at de
fordele, der er forbundet med et foreningsmedlemskab, i sig selv bør
være tilstrækkelig grund til at være medlem af en
fagforening. Udvalget vurderer, at eftersom eksklusivbestemmelser kun
vedrører en begrænset del af arbejdsmarkedet, vil en
ændring af retstilstanden alene have marginal betydning for
organisationsprocenten. Udvalget har endelig peget på, at
eksklusivbestemmelser kan have begrænsende effekt på udbudet af
arbejdskraft, at aftalefriheden på arbejdsmarkedet ikke er et
stationært begreb, og at der på flere områder er
fastsat grænser for, hvad arbejdsmarkedets parter lovligt kan
aftale.
Ud over de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem
lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere har udvalget om
eksklusivbestemmelser peget på enkelte yderligere områder med
eksklusivbestemmelser eller eksklusivlignende forhold.
Kravet i retsplejelovens § 143 om pligtmæssigt
medlemskab af Advokatsamfundet for alle advokater har således karakter
af en lovbaseret eksklusivbestemmelse.
På sygesikringsområdet indeholder
overenskomsterne for de liberale erhverv endvidere bestemmelser eller
forudsætninger om medlemskab af vedkommende faglige organisation.
Eksklusivbestemmelserne på dette område er således afledt
af lovgivningen inden for sundhedssektoren.
Endelig har udvalget fundet, at der i forbindelse med
svendeprøver umiddelbart synes at finde en forskelsbehandling sted
på grund af foreningsforhold. Ifølge det oplyste skal
uorganiserede arbejdsgivere således oftest betale det dobbelte for
lærlinges svendeprøver i forhold til organiserede
arbejdsgivere.
Udvalget om eksklusivbestemmelser har i betænkningen
anbefalet, at de eksisterende ordninger for både pligtmæssigt
medlemskab af Advokatsamfundet og overenskomsterne på
sygesikringsområdet opretholdes. Udvalget har samtidig anbefalet, at
forholdet vedrørende gebyr for deltagelse i svendeprøver
undersøges nærmere.
Selv om det således i betænkningen er lagt til
grund, at der gør sig særlige hensyn gældende på
advokat- og sygesikringsområdet, finder regeringen det i lyset af de
principielle hensyn til sikring af foreningsfriheden, der ligger til grund
for lovforslaget væsentligt, at der foretages en nærmere
gennemgang af de gældende ordninger med henblik på at vurdere
behovet for at opretholde dem.
På den baggrund vil Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Justitsministeriet udarbejde en nærmere
redegørelse for de gældende ordninger på de respektive
områder. I denne redegørelse vil bl.a. indgå en
beskrivelse af baggrunden for ordningerne samt en vurdering af eventuelle
alternative ordninger og konsekvenserne heraf.
Redegørelsen vil danne grundlag for regeringens
videre overvejelser på området.
Det følger af de gældende regler i
foreningsfrihedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990
om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, at en
arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er
medlem af en forening eller fordi denne ikke er medlem af en forening.
Forbudet mod at afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem
af en forening eller en bestemt forening, gælder imidlertid ikke, hvis
arbejdsgiveren forud for eller i forbindelse med ansættelsen stiller
krav om, at lønmodtageren er medlem af en forening eller af en bestemt
forening som betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren, og
lønmodtageren er bekendt med kravet ved ansættelsen. Forbudet
gælder endvidere ikke, såfremt en lønmodtager, der er
medlem af en forening, efter ansættelsen gøres bekendt med, at
medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden.
Efter de gældende regler er det således lovligt, at en
arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund af manglende
opfyldelse af kravet om medlemskab af en bestemt forening, hvis
lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen eller efter
ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat medlemskab af en
forening er en betingelse for fortsat ansættelse. Foreningsfrihedsloven
blev vedtaget i 1982 på baggrund af en afgørelse fra den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol i British Rail sagen (Young, James
and Webster mod Storbritannien af 13. august 1981). Dommen fastslog, at art.
11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i et vist omfang
også beskytter den negative foreningsfrihed, dvs. retten til at
vælge at stå uden for en forening.
Foreningsfrihedsloven beskytter imidlertid ikke en
lønmodtagers foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En
arbejdsgiver kan således i forbindelse med en ansættelse stille
krav om foreningstilhørsforhold og undlade at ansætte en
ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke er
medlem af en forening eller en bestemt forening. Krav om foreningsmedlemskab
kan dog ikke lovligt stilles på det offentlige arbejdsmarked, da et
sådant krav strider mod den forvaltningsretlige
lighedsgrundsætning.
Efter de gældende regler i foreningsfrihedsloven er
eksklusivbestemmelser som sådanne altså lovlige.
En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om
medlemskab af en bestemt forening vil typisk være begrundet i
eksklusivbestemmelser i en kollektiv overenskomst. Eksklusivbestemmelser
aftales i forbindelse med indgåelse af en overenskomst om løn-
og arbejdsvilkår - og typisk efter krav fra
lønmodtagerorganisationen.
Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan
de er formuleret, hvordan de virker og hvordan de håndhæves. Der
kan være tale om bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at
ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af en bestemt
fagforening. Der kan endvidere være tale om bestemmelser, hvorefter en
arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt omfang skal ansætte
personer, som er medlem af den overenskomstbærende fagforening
(fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være tale om
bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og
lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at
ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af den
overenskomstbærende fagforening, og omvendt forpligter de
lønmodtagere, som er medlemmer af fagforeningen, til alene at have
arbejde hos organiserede arbejdsgivere (gensidighedsklausuler). Hvis
arbejdsgiveren ikke opfylder eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og fx
ansætter en uorganiseret person eller en person, som er medlem af en
anden organisation, eller undlader at afskedige vedkommende, risikerer
arbejdsgiveren at begå brud på overenskomsten.
Eksklusivbestemmelser er som nævnt lovlige på
det private arbejdsmarked. Derimod er eksklusivbestemmelser ikke lovlige
på det offentlige arbejdsmarked, idet de strider mod den
forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere
på det private arbejdsmarked er omfattet af overenskomster, som
indeholder eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt
indenfor visse brancher fx byggeri-, anlægs-, og gartneriområdet.
Eksklusivbestemmelser har særlig betydning i forbindelse med
tiltrædelsesoverenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som
ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening.
Eksklusivbestemmelser kan betragtes som en aftale mellem 2
parter, som binder en 3. mand. Eksklusivbestemmelser udgør en
særlig form for tvang, idet de indebærer, at lønmodtagere
risikerer ikke at blive ansat eller at blive afskediget på grund af
foreningsforhold med tab af eksistensgrundlag til følge.
Eksklusivbestemmelser er utidssvarende og ude af trit med mange
lønmodtageres ønsker. Det er regeringens opfattelse, at der
bør være frihed til at vælge, om man som
lønmodtager ønsker at være medlem af en forening -
ligesom der bør være frihed til at fravælge medlemskab af
en forening - uden at man af den grund risikerer ikke at blive ansat eller at
miste sit arbejde. Regeringen finder det ikke rimeligt, at en arbejdsgiver
kan opstille krav til ansøgeres foreningstilhørsforhold som
forudsætning for at få og bevare ansættelse. Regeringen
finder det endvidere ikke rimeligt, at en bestemmelse i en kollektiv
overenskomst kan hindre en lønmodtager, der ikke ønsker at
være medlem af en forening eller en bestemt forening, i at få og
bevare ansættelse hos en arbejdsgiver, eller kan hindre en arbejdsgiver
i alene at lægge vægt på ansøgeres
kvalifikationer.
Med henblik på at udvide beskyttelsen af
foreningsfriheden på arbejdsmarkedet foreslås det, at en
arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse ikke må stille krav til
en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, dvs. at
arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger,
fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt
forening. Forslaget beskytter dermed både den positive og den negative
foreningsfrihed i ansættelsessituationen. I forbindelse hermed
foreslås indført en særskilt
godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers
overtrædelse af forslagets forbud mod at undlade at ansætte en
ansøger til en ledig stilling på grund af ansøgerens
foreningsmæssige tilhørsforhold. Det foreslås, at de
gældende sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for
overtrædelse af forbudet mod afskedigelse på grund af
foreningsmæssigt tilhørsforhold opretholdes uændret for
afskedigelsessituationen. På den baggrund foreslås det endvidere,
at det præciseres, at den gældende § 4 b, om at sager efter
loven skal fremmes med størst mulig hurtighed, fortsat alene skal
gælde i sager om afskedigelse. Som en konsekvens af forslagets
bestemmelser om, at en arbejdsgiver ikke ved ansættelse må
lægge vægt på eller stille krav om ansøgeres
foreningstilhørsforhold, foreslås det at ophæve § 2,
stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven, således at en
lønmodtager ikke længere sagligt vil kunne afskediges på
grund af manglende foreningsmedlemskab. Endvidere foreslås det, at
bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til
udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er
medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige uanset
på hvilket niveau disse overenskomster er indgået. Endelig
foreslås det, at bestemmelser i kollektive overenskomster, der
forpligter lønmodtagere til udelukkende at have beskæftigelse
hos arbejdsgivere, der er medlemmer af en bestemt forening, er ugyldige
uanset på hvilket niveau disse overenskomster er indgået.
For så vidt angår eksisterende
eksklusivbestemmelser i gældende overenskomster foreslås det, at
lovændringen først får virkning fra det tidspunkt til
hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør.
Dermed sikres det, at der ikke sker indgreb i de løbende
overenskomster.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget medfører ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget medfører ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog
kunne indebære en lettelse i forbindelse med rekruttering af
arbejdskraft, idet arbejdsgivere ikke skal tage hensyn til ansøgeres
foreningsmæssige tilhørsforhold efter lovens ikrafttræden.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har
vurderet, at forslaget ikke vil medføre væsentlige
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen konsekvenser for ligestillingen
mellem kønnene på arbejdsmarkedet.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes
Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes
Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes
Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Den Kristelige Fagbevægelse, Frie Funktionærer og Kristelig
Arbejdsgiverforening. Derudover har forslaget været sendt til
høring hos Personalestyrelsen og Advokatsamfundet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser / mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser / merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget kan indebære en lettelse i forbindelse med
rekruttering af arbejdskraft.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens titel ændres til »lov
om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer
lovens anvendelsesområde og fremover ikke kun beskytter
lønmodtageren i forbindelse med afskedigelse på grund af
foreningsforhold.
Til nr. 2
Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive
foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må
undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne
er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at
en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge
vægt på eller stille krav om, at en ansøger ikke er medlem
af en forening eller en bestemt forening, som forudsætning for
ansættelsen. En ansøger til en ledig stilling vil således
ikke efter forslaget lovligt kunne stilles overfor et krav om, at den
pågældende for at opnå ansættelse skal melde sig ud
af fx sin fagforening.
Til nr. 3
Forslaget udvider beskyttelsen af den negative
foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må
undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne
ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette
indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse
må lægge vægt på eller stille krav om, at en
ansøger er medlem af en forening eller en bestemt forening, som
forudsætning for ansættelsen. En ansøger til en ledig
stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles overfor
et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse
er medlem af eller skal melde sig ind i fx en fagforening.
Til nr. 4
Som en konsekvens af forslagene i nr. 2 og 3, hvorefter en
arbejdsgiver ikke længere må stille krav om eller lægge
vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i
forbindelse med ansættelse, foreslås bestemmelserne i den
gældende lovs § 2, stk. 2 og 3, ophævet. Disse
bestemmelser har bygget på det synspunkt, at hvis lønmodtageren
i tide vidste, at foreningsmedlemskab var en forudsætning for
ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren
lovligt at afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke
blev opfyldt. En ophævelse af § 2, stk. 2 og 3, vil betyde,
at en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges
på grund af manglende foreningsmedlemskab.
Til nr. 5
Der foreslås en sanktionsbestemmelse i forbindelse
med overtrædelse af forslagets forbud mod at lægge vægt
på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med
ansættelse. Har en arbejdsgiver undladt at ansætte en
ansøger til en ledig stilling i strid med forslagets bestemmelser, kan
arbejdsgiveren blive pålagt at betale en godtgørelse. Hvorvidt
en godtgørelse skal tilkendes eller ej må afgøres ved de
almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal dække den
ikke-økonomiske skade, som pågældende ansøger har
lidt. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen
eller alene ydes erstatning efter de almindelige erstatningsretlige
regler.
Til nr. 6
Det foreslås at præcisere, at § 4 b, om
at sager efter loven skal behandles med størst mulig hurtighed og om
udsættelse af en afskedigelses virkningstidspunkt, fortsat alene skal
gælde sager vedrørende afskedigelse på grund af
foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i § 4 b
er den adgang, der er i § 4, stk. 1, til at underkende en
afskedigelse og opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis
en afskedigelse er sket i strid med loven. I sager om afskedigelse må
der lægges vægt på, at ansættelsesforholdet så
vidt muligt ikke afbrydes, eller at det så hurtigt som muligt
genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse fremmes med
størst mulig hurtighed. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig
gældende i sager om manglende ansættelse på grund af en
ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, da
ansættelsesforholdet endnu ikke er etableret.
Til nr. 7
Forslaget har til formål at udvide
beskyttelsen af den negative foreningsfrihed. En væsentlig
forudsætning for at sikre friheden til at vælge at stå uden
for en forening er, at bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiver og en
lønmodtagerorganisation ikke bevirker, at en lønmodtager kun
kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis
lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening.
Tilsvarende er det en væsentlig forudsætning, at bestemmelser i
en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en
lønmodtagerorganisation ikke bevirker, at en lønmodtager kun
kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en bestemt
forening. Det foreslås derfor, at bestemmelser i en kollektiv
overenskomst, hvorefter en lønmodtager udelukkende eller fortrinsvis
kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis
lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening, for
fremtiden er ugyldige. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er
bundet af eksklusivbestemmelser og ikke for fremtiden gyldigt kan aftale
disse. En fagforening kan derfor fra det tidspunkt, hvor loven har virkning,
jf. § 2, ikke længere støtte ret på bestemmelser
herom i eksisterende kollektive overenskomster, og et krav om sådanne
bestemmelser vil forfølge et ulovligt formål. På samme
måde foreslås det, at bestemmelser i en kollektiv overenskomst,
hvorefter en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver,
som er medlem af en bestemt forening, er ugyldige. Der henvises dog til
overgangsbestemmelsen i § 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 2003.
Derudover foreslås det, at § 4 c, hvorefter de
eksisterende eksklusivbestemmelser i overenskomsterne er ugyldige,
først får virkning fra det tidspunkt, til hvilket overenskomsten
kan opsiges til ophør. Det vil sige, at § 4 c senest får
virkning på det tidspunkt, hvor overenskomsten i henhold til dens
opsigelsesbestemmelse kan ophøre, uanset om overenskomstparterne
faktisk opsiger overenskomsten til ophør. Overgangsbestemmelsen
kræver således ikke, at der iværksættes
frigørelseskonflikt.
Dette indebærer endvidere, at for så vidt
angår lønmodtagere og arbejdsgivere omfattet af gældende
overenskomster med eksklusivbestemmelser, får de foreslåede
ændringer i nr. 2-4 først virkning fra det tidspunkt, hvor
overenskomsten kan opsiges til ophør. Der kan således indtil
dette tidspunkt lovligt ageres i henhold til overenskomstens
eksklusivbestemmelse.
Overgangsbestemmelsen svarer til overgangsbestemmelsen i
deltidsloven, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 433 af 10. juni
2002 om ændring af lov om gennemførelse af deltidsdirektivet (§
2).
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
1.
Lovens titel affattes således:
Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold
»
Lov om foreningsfrihed på
arbejdsmarkedet«.
§ 1.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en
lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt
forening.
2.
I § 1 indsættes efter »ikke«: »undlade at
ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
§ 2.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en
lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller af en
bestemt forening.
3.
I § 2, stk. 1, indsættes efter »ikke«:
»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling
eller«.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt
lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren
stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som
betingelse for beskæftigelse i virksomheden.
4.
§ 2, stk. 2 og 3 ophæves.
Stk. 3.
Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse,
når en lønmodtager, der er medlem af en forening efter
ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse
for fortsat ansættelse i virksomheden.
- - -
5.
I § 4 indsættes som stykke 2:
»Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid
med §§ 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en
godtgørelse.«
§ 4 b.
Sager efter denne lov skal fremmes med størst
mulig hurtighed.
- - -
6.
I § 4 b, stk. 1, indsættes efter »sager«:
»om afskedigelse«.
7.
Efter § 4 b indsættes:
»§ 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der
forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at
beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller
en bestemt forening er ugyldige.
Stk. 2.
Bestemmelser i kollektive overenskomster, der
forpligter en lønmodtager til udelukkende at have beskæftigelse
hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening,
er ugyldige.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Retsinformation · 2. februar 2006
- Skriftlig fremsættelse (2. februar 2006) - L 153 Retsinformation · 2. februar 2006
- Bekendtgørelse af Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet Retsinformation · 19. maj 2006
- Skriftlig fremsættelse (9. januar 2003) - L 120 Retsinformation · 9. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Retsinformation · 4. april 2006
- 1989 BTL 190 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE PÅ GRUND AF FORENINGSFORHOLD NR L 190 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1990