Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

2002/1 LSF 120Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet9. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. januar 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse mod

afskedigelse på

grund af foreningsforhold

(Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

§ 1

I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold,

jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages

følgende ændringer:

1.

Lovens titel affattes således:

»

Lov om foreningsfrihed på

arbejdsmarkedet«.

2.

I § 1 indsættes efter »ikke«: »undlade at

ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

3.

I § 2, stk. 1, indsættes efter »ikke«:

»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

4.

§ 2, stk. 2 og 3 ophæves.

5.

I § 4 indsættes som stykke 2:

»Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid

med §§ 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en

godtgørelse.«

Læs alt

6.

I § 4 b, stk. 1, indsættes efter »sager«:

»om afskedigelse«.

7.

Efter § 4 b indsættes:

»§ 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der

forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at

beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller

en bestemt forening, er ugyldige.

Stk. 2.

Bestemmelser i kollektive overenskomster, der

forpligter en lønmodtager til udelukkende at have beskæftigelse

hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening,

er ugyldige.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2003. For så vidt angår

bestemmelser i kollektive overenskomster, har loven først virkning fra

det tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan

opsiges til ophør.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at sikre

lønmodtagere en bedre beskyttelse af deres foreningsfrihed i

forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Forslaget har således

til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en

ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig

stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt

forening som forudsætning for ansættelsen. Lovforslaget skal

endvidere sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse mod afskedigelse

på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en

lønmodtager ikke er medlem af en forening eller en bestemt

forening.

Forslaget har endelig til formål at ændre

retstilstanden vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som

findes i en række kollektive overenskomster på det private

arbejdsmarked. Forslaget skal sikre, at der ikke fremover gyldigt kan

indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller

fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en

forening eller en bestemt forening. På samme måde skal det

sikres, at der ikke fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter

en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have

beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller

en bestemt forening. Eksklusivbestemmelser i eksisterende overenskomster vil

være gældende, indtil overenskomsterne vil kunne opsiges til

ophør. Indtil dette tidspunkt kan en arbejdsgiver, der er omfattet af

en eksklusivbestemmelse, derfor handle i overensstemmelse med en sådan

bestemmelse. Efter dette tidspunkt vil eksklusivbestemmelser være

ugyldige.

Forslaget fremsættes på baggrund af

regeringsgrundlaget som en del af regeringens frihedspakke på

arbejdsmarkedet. Forslaget er samtidig en opfølgning på

folketingsbeslutningen af 14. maj 2002 (B 47 fra folketingsåret

2001-02, 2. samling), ifølge hvilken regeringen inden 1. januar 2003

skal fremsætte lovforslag om sikring af organisationsfriheden.

Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2002

udvalget om eksklusivbestemmelser. Udvalget havde til opgave at

undersøge omfanget og betydningen af sådanne bestemmelser og

forhold, som fordrer medlemskab af bestemte foreninger som forudsætning

for at kunne udøve et erhverv, samt at belyse forholdet til Danmarks

internationale forpligtelser. Udvalget havde endvidere til opgave at komme

med anbefalinger og forslag til initiativer, som i højere grad kunne

sikre den negative foreningsfrihed.

Udvalget afgav betænkning i juni 2002

(betænkning nr. 1419). Udvalget har samlet vurderet, at det på

nuværende tidspunkt udfra en juridisk vurdering ikke er

nødvendigt at ændre retstilstanden på baggrund af Danmarks

internationale forpligtelser.

Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet vurderet

behovet for at opretholde eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet og

konsekvenserne af at ændre retstilstanden. Udvalget har foreslået

ændringer i retstilstanden vedrørende de aftalebaserede

eksklusivbestemmelser mellem lønmodtagerorganisationer og

arbejdsgivere. Udvalget har bl.a. peget på, at den generelle

samfundsudvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet ikke i samme grad

som tidligere kan begrunde behovet for eksklusivbestemmelser, idet der i dag

er etableret stærke og repræsentative faglige organisationer

på det danske arbejdsmarked. Udvalget har endvidere henvist til, at de

fordele, der er forbundet med et foreningsmedlemskab, i sig selv bør

være tilstrækkelig grund til at være medlem af en

fagforening. Udvalget vurderer, at eftersom eksklusivbestemmelser kun

vedrører en begrænset del af arbejdsmarkedet, vil en

ændring af retstilstanden alene have marginal betydning for

organisationsprocenten. Udvalget har endelig peget på, at

eksklusivbestemmelser kan have begrænsende effekt på udbudet af

arbejdskraft, at aftalefriheden på arbejdsmarkedet ikke er et

stationært begreb, og at der på flere områder er

fastsat grænser for, hvad arbejdsmarkedets parter lovligt kan

aftale.

Ud over de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem

lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere har udvalget om

eksklusivbestemmelser peget på enkelte yderligere områder med

eksklusivbestemmelser eller eksklusivlignende forhold.

Kravet i retsplejelovens § 143 om pligtmæssigt

medlemskab af Advokatsamfundet for alle advokater har således karakter

af en lovbaseret eksklusivbestemmelse.

På sygesikringsområdet indeholder

overenskomsterne for de liberale erhverv endvidere bestemmelser eller

forudsætninger om medlemskab af vedkommende faglige organisation.

Eksklusivbestemmelserne på dette område er således afledt

af lovgivningen inden for sundhedssektoren.

Endelig har udvalget fundet, at der i forbindelse med

svendeprøver umiddelbart synes at finde en forskelsbehandling sted

på grund af foreningsforhold. Ifølge det oplyste skal

uorganiserede arbejdsgivere således oftest betale det dobbelte for

lærlinges svendeprøver i forhold til organiserede

arbejdsgivere.

Udvalget om eksklusivbestemmelser har i betænkningen

anbefalet, at de eksisterende ordninger for både pligtmæssigt

medlemskab af Advokatsamfundet og overenskomsterne på

sygesikringsområdet opretholdes. Udvalget har samtidig anbefalet, at

forholdet vedrørende gebyr for deltagelse i svendeprøver

undersøges nærmere.

Selv om det således i betænkningen er lagt til

grund, at der gør sig særlige hensyn gældende på

advokat- og sygesikringsområdet, finder regeringen det i lyset af de

principielle hensyn til sikring af foreningsfriheden, der ligger til grund

for lovforslaget væsentligt, at der foretages en nærmere

gennemgang af de gældende ordninger med henblik på at vurdere

behovet for at opretholde dem.

På den baggrund vil Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og Justitsministeriet udarbejde en nærmere

redegørelse for de gældende ordninger på de respektive

områder. I denne redegørelse vil bl.a. indgå en

beskrivelse af baggrunden for ordningerne samt en vurdering af eventuelle

alternative ordninger og konsekvenserne heraf.

Redegørelsen vil danne grundlag for regeringens

videre overvejelser på området.

Det følger af de gældende regler i

foreningsfrihedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990

om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, at en

arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er

medlem af en forening eller fordi denne ikke er medlem af en forening.

Forbudet mod at afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem

af en forening eller en bestemt forening, gælder imidlertid ikke, hvis

arbejdsgiveren forud for eller i forbindelse med ansættelsen stiller

krav om, at lønmodtageren er medlem af en forening eller af en bestemt

forening som betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren, og

lønmodtageren er bekendt med kravet ved ansættelsen. Forbudet

gælder endvidere ikke, såfremt en lønmodtager, der er

medlem af en forening, efter ansættelsen gøres bekendt med, at

medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden.

Efter de gældende regler er det således lovligt, at en

arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund af manglende

opfyldelse af kravet om medlemskab af en bestemt forening, hvis

lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen eller efter

ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat medlemskab af en

forening er en betingelse for fortsat ansættelse. Foreningsfrihedsloven

blev vedtaget i 1982 på baggrund af en afgørelse fra den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol i British Rail sagen (Young, James

and Webster mod Storbritannien af 13. august 1981). Dommen fastslog, at art.

11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i et vist omfang

også beskytter den negative foreningsfrihed, dvs. retten til at

vælge at stå uden for en forening.

Foreningsfrihedsloven beskytter imidlertid ikke en

lønmodtagers foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En

arbejdsgiver kan således i forbindelse med en ansættelse stille

krav om foreningstilhørsforhold og undlade at ansætte en

ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke er

medlem af en forening eller en bestemt forening. Krav om foreningsmedlemskab

kan dog ikke lovligt stilles på det offentlige arbejdsmarked, da et

sådant krav strider mod den forvaltningsretlige

lighedsgrundsætning.

Efter de gældende regler i foreningsfrihedsloven er

eksklusivbestemmelser som sådanne altså lovlige.

En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om

medlemskab af en bestemt forening vil typisk være begrundet i

eksklusivbestemmelser i en kollektiv overenskomst. Eksklusivbestemmelser

aftales i forbindelse med indgåelse af en overenskomst om løn-

og arbejdsvilkår - og typisk efter krav fra

lønmodtagerorganisationen.

Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan

de er formuleret, hvordan de virker og hvordan de håndhæves. Der

kan være tale om bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at

ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af en bestemt

fagforening. Der kan endvidere være tale om bestemmelser, hvorefter en

arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt omfang skal ansætte

personer, som er medlem af den overenskomstbærende fagforening

(fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være tale om

bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og

lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at

ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af den

overenskomstbærende fagforening, og omvendt forpligter de

lønmodtagere, som er medlemmer af fagforeningen, til alene at have

arbejde hos organiserede arbejdsgivere (gensidighedsklausuler). Hvis

arbejdsgiveren ikke opfylder eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og fx

ansætter en uorganiseret person eller en person, som er medlem af en

anden organisation, eller undlader at afskedige vedkommende, risikerer

arbejdsgiveren at begå brud på overenskomsten.

Eksklusivbestemmelser er som nævnt lovlige på

det private arbejdsmarked. Derimod er eksklusivbestemmelser ikke lovlige

på det offentlige arbejdsmarked, idet de strider mod den

forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere

på det private arbejdsmarked er omfattet af overenskomster, som

indeholder eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt

indenfor visse brancher fx byggeri-, anlægs-, og gartneriområdet.

Eksklusivbestemmelser har særlig betydning i forbindelse med

tiltrædelsesoverenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som

ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening.

Eksklusivbestemmelser kan betragtes som en aftale mellem 2

parter, som binder en 3. mand. Eksklusivbestemmelser udgør en

særlig form for tvang, idet de indebærer, at lønmodtagere

risikerer ikke at blive ansat eller at blive afskediget på grund af

foreningsforhold med tab af eksistensgrundlag til følge.

Eksklusivbestemmelser er utidssvarende og ude af trit med mange

lønmodtageres ønsker. Det er regeringens opfattelse, at der

bør være frihed til at vælge, om man som

lønmodtager ønsker at være medlem af en forening -

ligesom der bør være frihed til at fravælge medlemskab af

en forening - uden at man af den grund risikerer ikke at blive ansat eller at

miste sit arbejde. Regeringen finder det ikke rimeligt, at en arbejdsgiver

kan opstille krav til ansøgeres foreningstilhørsforhold som

forudsætning for at få og bevare ansættelse. Regeringen

finder det endvidere ikke rimeligt, at en bestemmelse i en kollektiv

overenskomst kan hindre en lønmodtager, der ikke ønsker at

være medlem af en forening eller en bestemt forening, i at få og

bevare ansættelse hos en arbejdsgiver, eller kan hindre en arbejdsgiver

i alene at lægge vægt på ansøgeres

kvalifikationer.

Med henblik på at udvide beskyttelsen af

foreningsfriheden på arbejdsmarkedet foreslås det, at en

arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse ikke må stille krav til

en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, dvs. at

arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger,

fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt

forening. Forslaget beskytter dermed både den positive og den negative

foreningsfrihed i ansættelsessituationen. I forbindelse hermed

foreslås indført en særskilt

godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers

overtrædelse af forslagets forbud mod at undlade at ansætte en

ansøger til en ledig stilling på grund af ansøgerens

foreningsmæssige tilhørsforhold. Det foreslås, at de

gældende sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for

overtrædelse af forbudet mod afskedigelse på grund af

foreningsmæssigt tilhørsforhold opretholdes uændret for

afskedigelsessituationen. På den baggrund foreslås det endvidere,

at det præciseres, at den gældende § 4 b, om at sager efter

loven skal fremmes med størst mulig hurtighed, fortsat alene skal

gælde i sager om afskedigelse. Som en konsekvens af forslagets

bestemmelser om, at en arbejdsgiver ikke ved ansættelse må

lægge vægt på eller stille krav om ansøgeres

foreningstilhørsforhold, foreslås det at ophæve § 2,

stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven, således at en

lønmodtager ikke længere sagligt vil kunne afskediges på

grund af manglende foreningsmedlemskab. Endvidere foreslås det, at

bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til

udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er

medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige uanset

på hvilket niveau disse overenskomster er indgået. Endelig

foreslås det, at bestemmelser i kollektive overenskomster, der

forpligter lønmodtagere til udelukkende at have beskæftigelse

hos arbejdsgivere, der er medlemmer af en bestemt forening, er ugyldige

uanset på hvilket niveau disse overenskomster er indgået.

For så vidt angår eksisterende

eksklusivbestemmelser i gældende overenskomster foreslås det, at

lovændringen først får virkning fra det tidspunkt til

hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør.

Dermed sikres det, at der ikke sker indgreb i de løbende

overenskomster.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget medfører ikke økonomiske og

administrative konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget medfører ikke økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog

kunne indebære en lettelse i forbindelse med rekruttering af

arbejdskraft, idet arbejdsgivere ikke skal tage hensyn til ansøgeres

foreningsmæssige tilhørsforhold efter lovens ikrafttræden.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har

vurderet, at forslaget ikke vil medføre væsentlige

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen konsekvenser for ligestillingen

mellem kønnene på arbejdsmarkedet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos

Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes

Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes

Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes

Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Den Kristelige Fagbevægelse, Frie Funktionærer og Kristelig

Arbejdsgiverforening. Derudover har forslaget været sendt til

høring hos Personalestyrelsen og Advokatsamfundet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser / mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser / merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget kan indebære en lettelse i forbindelse med

rekruttering af arbejdskraft.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at lovens titel ændres til »lov

om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer

lovens anvendelsesområde og fremover ikke kun beskytter

lønmodtageren i forbindelse med afskedigelse på grund af

foreningsforhold.

Til nr. 2

Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive

foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må

undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne

er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at

en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge

vægt på eller stille krav om, at en ansøger ikke er medlem

af en forening eller en bestemt forening, som forudsætning for

ansættelsen. En ansøger til en ledig stilling vil således

ikke efter forslaget lovligt kunne stilles overfor et krav om, at den

pågældende for at opnå ansættelse skal melde sig ud

af fx sin fagforening.

Til nr. 3

Forslaget udvider beskyttelsen af den negative

foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må

undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne

ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette

indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse

må lægge vægt på eller stille krav om, at en

ansøger er medlem af en forening eller en bestemt forening, som

forudsætning for ansættelsen. En ansøger til en ledig

stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles overfor

et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse

er medlem af eller skal melde sig ind i fx en fagforening.

Til nr. 4

Som en konsekvens af forslagene i nr. 2 og 3, hvorefter en

arbejdsgiver ikke længere må stille krav om eller lægge

vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i

forbindelse med ansættelse, foreslås bestemmelserne i den

gældende lovs § 2, stk. 2 og 3, ophævet. Disse

bestemmelser har bygget på det synspunkt, at hvis lønmodtageren

i tide vidste, at foreningsmedlemskab var en forudsætning for

ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren

lovligt at afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke

blev opfyldt. En ophævelse af § 2, stk. 2 og 3, vil betyde,

at en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges

på grund af manglende foreningsmedlemskab.

Til nr. 5

Der foreslås en sanktionsbestemmelse i forbindelse

med overtrædelse af forslagets forbud mod at lægge vægt

på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med

ansættelse. Har en arbejdsgiver undladt at ansætte en

ansøger til en ledig stilling i strid med forslagets bestemmelser, kan

arbejdsgiveren blive pålagt at betale en godtgørelse. Hvorvidt

en godtgørelse skal tilkendes eller ej må afgøres ved de

almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal dække den

ikke-økonomiske skade, som pågældende ansøger har

lidt. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen

eller alene ydes erstatning efter de almindelige erstatningsretlige

regler.

Til nr. 6

Det foreslås at præcisere, at § 4 b, om

at sager efter loven skal behandles med størst mulig hurtighed og om

udsættelse af en afskedigelses virkningstidspunkt, fortsat alene skal

gælde sager vedrørende afskedigelse på grund af

foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i § 4 b

er den adgang, der er i § 4, stk. 1, til at underkende en

afskedigelse og opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis

en afskedigelse er sket i strid med loven. I sager om afskedigelse må

der lægges vægt på, at ansættelsesforholdet så

vidt muligt ikke afbrydes, eller at det så hurtigt som muligt

genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse fremmes med

størst mulig hurtighed. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig

gældende i sager om manglende ansættelse på grund af en

ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, da

ansættelsesforholdet endnu ikke er etableret.

Til nr. 7

Forslaget har til formål at udvide

beskyttelsen af den negative foreningsfrihed. En væsentlig

forudsætning for at sikre friheden til at vælge at stå uden

for en forening er, at bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiver og en

lønmodtagerorganisation ikke bevirker, at en lønmodtager kun

kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis

lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Tilsvarende er det en væsentlig forudsætning, at bestemmelser i

en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en

lønmodtagerorganisation ikke bevirker, at en lønmodtager kun

kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en bestemt

forening. Det foreslås derfor, at bestemmelser i en kollektiv

overenskomst, hvorefter en lønmodtager udelukkende eller fortrinsvis

kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis

lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening, for

fremtiden er ugyldige. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er

bundet af eksklusivbestemmelser og ikke for fremtiden gyldigt kan aftale

disse. En fagforening kan derfor fra det tidspunkt, hvor loven har virkning,

jf. § 2, ikke længere støtte ret på bestemmelser

herom i eksisterende kollektive overenskomster, og et krav om sådanne

bestemmelser vil forfølge et ulovligt formål. På samme

måde foreslås det, at bestemmelser i en kollektiv overenskomst,

hvorefter en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver,

som er medlem af en bestemt forening, er ugyldige. Der henvises dog til

overgangsbestemmelsen i § 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 2003.

Derudover foreslås det, at § 4 c, hvorefter de

eksisterende eksklusivbestemmelser i overenskomsterne er ugyldige,

først får virkning fra det tidspunkt, til hvilket overenskomsten

kan opsiges til ophør. Det vil sige, at § 4 c senest får

virkning på det tidspunkt, hvor overenskomsten i henhold til dens

opsigelsesbestemmelse kan ophøre, uanset om overenskomstparterne

faktisk opsiger overenskomsten til ophør. Overgangsbestemmelsen

kræver således ikke, at der iværksættes

frigørelseskonflikt.

Dette indebærer endvidere, at for så vidt

angår lønmodtagere og arbejdsgivere omfattet af gældende

overenskomster med eksklusivbestemmelser, får de foreslåede

ændringer i nr. 2-4 først virkning fra det tidspunkt, hvor

overenskomsten kan opsiges til ophør. Der kan således indtil

dette tidspunkt lovligt ageres i henhold til overenskomstens

eksklusivbestemmelse.

Overgangsbestemmelsen svarer til overgangsbestemmelsen i

deltidsloven, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 433 af 10. juni

2002 om ændring af lov om gennemførelse af deltidsdirektivet (§

2).

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

Lovens titel affattes således:

Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af

foreningsforhold

»

Lov om foreningsfrihed på

arbejdsmarkedet«.

§ 1.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en

lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt

forening.

2.

I § 1 indsættes efter »ikke«: »undlade at

ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

§ 2.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en

lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller af en

bestemt forening.

3.

I § 2, stk. 1, indsættes efter »ikke«:

»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling

eller«.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt

lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren

stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som

betingelse for beskæftigelse i virksomheden.

4.

§ 2, stk. 2 og 3 ophæves.

Stk. 3.

Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse,

når en lønmodtager, der er medlem af en forening efter

ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse

for fortsat ansættelse i virksomheden.

- - -

5.

I § 4 indsættes som stykke 2:

»Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid

med §§ 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en

godtgørelse.«

§ 4 b.

Sager efter denne lov skal fremmes med størst

mulig hurtighed.

- - -

6.

I § 4 b, stk. 1, indsættes efter »sager«:

»om afskedigelse«.

7.

Efter § 4 b indsættes:

»§ 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der

forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at

beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller

en bestemt forening er ugyldige.

Stk. 2.

Bestemmelser i kollektive overenskomster, der

forpligter en lønmodtager til udelukkende at have beskæftigelse

hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening,

er ugyldige.«

Lignende dokumenter