Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts
2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold
(Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. februar 2006 og var til 1.
behandling den 2. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den
23. februar og den 1. marts 2006 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar
til udvalget. Den 27. februar 2006 sendte beskæftigelsesministeren et notat
om
høringssvarene til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig
henvendelse fra Kristelig Fagbevægelse. Beskæftigelsesministeren har over for
udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Læs alt
Deputationer
Endvidere har Kristelig Fagbevægelse mundtligt over for udvalget
redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget ser vedtagelsen af dette
lovforslag som en stor sejr for den personlige frihed. Venstre har igennem
mange år kæmpet for en afskaffelse af eksklusivaftaler på det danske
arbejdsmarked. Desværre måtte der en afgørelse fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
til, før eksklusivaftalerne kunne afskaffes.
Omkring 200.000 danske lønmodtagere har været omfattet af
eksklusivaftaler. 200.000 lønmodtagere har dermed ikke kunne skifte til en
anden fagforening, eller melde sig ud af deres nuværende fagforening uden
risiko for at miste deres arbejde. Disse lønmodtagere har dermed ikke haft
mulig for at foretage et frit valg af fagforening.
For Venstre er det centralt, at det er den enkelte borgers eget
valg, om man vil være medlem af en forening eller ej, eller hvilken forening
man vil være medlem af. Det har ikke været tilfredsstillende, at medlemskab
af
en bestemt fagforening har været afgørende for, om man måtte arbejde på en
bestemt
arbejdsplads.
Medlemskab af en fagforening skal være et frit valg for den
enkelte. Tvangsmæssige medlemskaber hører ikke hjemme i et moderne samfund.
Medlemskab af en forening bør være en aktiv beslutning, fordi et medlem ser
fordele i at melde sig ind − ikke på grund af tvang.
Venstre glæder sig samtidig over, at forbuddet mod
eksklusivaftalerne også sikrer, at ingen lønmodtagere mod deres vilje tvinges
til at støtte politiske partier, som man ikke sympatiserer med. Uanset
frameldingskuponer har fagforeningsmedlemmer ikke kunne fravælge at yde
støtte
til, at nogle fagforeninger i eksempelvis folketingsvalgkampe har indrykket
annoncer
i dagspressen med det formål at støtte bestemte partier.
En afskaffelse af eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked
øger den personlige frihed, og Venstre er meget tilfreds med, at det nu ikke
længere er muligt at forhindre lønmodtagere i at tage arbejde ved at kræve
medlemskab af en bestemt fagforening.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at man rundt om i Europa berømmer den danske aftalemodel,
der bygger på, at det er fagforeninger og arbejdsgivere, der gennem
overenskomster
selv aftaler løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet.
Ikke mindst på grund af denne særlige danske model på
arbejdsmarkedet og på grund af den organisering, dansk fagbevægelse gennem
hundrede år har opnået på det danske arbejdsmarked, er det danske
arbejdsmarked
et af de fredeligste i Europa, og den danske økonomi og konkurrenceevne er
som
følge deraf en af Europas stærkeste.
Uanset netop den gode organisering på det danske arbejdsmarked
og uanset, at eksklusivaftalerne netop har været et af aftalesystemets
grundpiller, har nærværende lovforslag til formål at gribe ind i det frie
aftalesystem og forbyde eksklusivaftaler, som arbejdsgivere og lønmodtagere
frivilligt har forhandlet sig frem til.
Men ifølge Menneskerettighedsdomstolen er eksklusivaftaler i
strid med foreningsfriheden.
Socialdemokratiet og SF er uenig i denne dom og uenig i hele den
præmis, som dommen er bygget på. Men i denne som i alle andre sager, har
Socialdemokratiet og SF naturligvis respekt for de domme, der afsiges af
Menneskerettighedsdomstolen,
og støtter som følge deraf den lovgivning, der skal til for at bringe dansk
ret
i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Socialdemokratiet og SF har tillige noteret sig, at den samlede
fagbevægelse også har anerkendt dommen og allerede har taget konsekvensen
heraf
og tilpasset overenskomsterne på arbejdsmarkedet.
Socialdemokratiet og SF tilslutter sig grundlæggende det
forhold, at lovforslaget alene kommer til at regulere foreningsforholdene ved
ansættelse og afskedigelse, og vil overvåge, at der ikke sker
overfortolkninger
af dommen, der kan ødelægge aftaleforholdene på arbejdsmarkedet.
Socialdemokratiet og SF er glade for, at ministeren har
imødekommet LO’s forslag, der sikrer, at retten til at være medlem af en
fagforening og retten til ikke at være medlem af en fagforening ligestilles.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget er af den opfattelse, at den
dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er begrundelsen for
lovforslaget, hviler på et fejlagtigt grundlag og er en politisk dom.
Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 11 er en
entydig bekendelse til den positive foreningsfrihed: »Enhver har ret til at
deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at
oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.«
Af forarbejderne til konventionen fremgår det ydermere, at den
negative foreningsfrihed bevidst er fravalgt i konventionen.
Det er således betænkeligt, at et flertal af dommere kan træffe
en afgørelse, der er i modstrid med konventionen, men følger deres egen
personlige overbevisning. Den korrekte fremgangsmåde havde selvfølgelig været
at søge konsensus om en ny formulering af artikel 11, hvis der er
utilfredshed
med den eksisterende.
Det er på trods af den aktuelle uenighed Enhedslistens
opfattelse, at domstolens afgørelser skal efterleves. Dette nødvendiggør
imidlertid ikke en lovgivning. Eksklusivaftalerne er del af gældende
overenskomster, altså del af en samlet pakke, hvor et lovindgreb nu betyder
en
statslig indgriben i og forrykkelse af balancen i eksisterende aftaler
udelukkende til gavn for den ene part. Hvis Folketingets flertal havde
respekt
for den af dem selv så højt besungne danske model, så havde man overladt til
parterne selv at implementere domstolsafgørelsen ved de kommende
overenskomstforhandlinger.
At lovgivningen ensidigt er vendt mod fagbevægelsen fremgår
yderligere af det faktum, at lovforslaget går videre end dommen. Dommen
forholder sig til spørgsmålet om retten til at afskedige folk, der ikke er
medlem af en bestemt fagforening. Lovforslaget lader det imidlertid ikke
blive
ved det, men gør samtidig overenskomstmæssige aftaler om anvisning af
arbejdskraft gennem fagforeninger og de såkaldte fortrinsklausuler ulovlige.
Denne fagforeningsfjendtlige hensigt fremgår yderligere af, at
lovforslaget også går videre end det lovforslag, regeringen fremsatte i 2003.
Når man ser den ildhu, hvormed regeringen (over)implementerer
domstolsafgørelsen til dansk lov under henvisning til menneskerettigheder,
kan
man undre sig over, at regeringen ikke for længst har omsat de
ILO-konventioner,
som Danmark har tilsluttet sig, til lov.
Ligeledes kan man undre sig over, at regeringen ikke ophæver
blokadecirkulæret fra 1976, der gør det muligt at straffe blokader efter
politivedtægtens § 3 om forstyrrelse af den offentlige ro og orden − et
cirkulære, der svækker fagbevægelsens muligheder for at gennemføre
kampskridt,
der kan sikre overenskomstdækning.
Dette kan imidlertid nemt forklares, hvis man indser, at
lovforslaget ikke drejer sig om menneskerettigheder, men tværtimod er udtryk
for
et længe ønsket nyliberalt forsøg på at tilbagerulle hævdvundne rettigheder
og
forrykke balancen på det danske arbejdsmarked − et angreb, der ganske
svarer
til det, Thatcherregeringen gennemførte i England i 1980’erne med
henblik på at
svække fagbevægelsen.
Enhedslisten vil dog støtte det ændringsforslag,
beskæftigelsesministeren har stillet, som i det mindste sikrer, at den
negative
foreningsfrihed ikke vægtes højere end den positive, sådan som det var
tilfældet
i det oprindelige lovforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I det under
nr. 8
foreslåede
§ 4 c, stk.
1,
indsættes som
2. pkt.:
»Tilsvarende gælder bestemmelser i kollektive overenskomster
eller aftaler, der berettiger eller forpligter en arbejdsgiver til
udelukkende
eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der ikke er medlem af en
forening
eller en bestemt forening.«
[Aftalebestemmelser]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
2)
I det under
nr. 8
foreslåede
§ 4 c, stk.
3,
indsættes efter »eneret« ordet: »eller fortrinsret«.
[Fortrinsret]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med henblik på at sikre en ensartet beskyttelse af den positive
og den negative foreningsfrihed foreslås det at indsætte en bestemmelse om,
at
også aftalebestemmelser, der er egnede til at begrænse retten til at være
medlem af en forening, dvs. den positive foreningsfrihed, i lighed med
eksklusivaftaler
bliver ugyldige som følge af lovforslaget.
Ændringsforslaget skal dermed sikre, at der ikke i kollektive
aftaler eller overenskomster kan stilles krav om, at en medarbejder ikke må
være medlem af en forening eller en bestemt forening.
F.eks. indeholder Hovedaftalen mellem DA og LO en bestemmelse,
der er egnet til at begrænse visse lønmodtageres positive foreningsfrihed.
Efter bestemmelsen kan arbejdsledere af arbejdsgiveren efter samråd med den
pågældende kræves holdt udenfor medlemskab af en arbejderorganisa-tion.
Sådanne
bestemmelser vil fremover være ugyldige.
Ændringsforslaget vedrører alene beskyttelsen af den positive
foreningsfrihed. Ændringsforslaget ændrer derimod ikke ved det forhold, at
virksomhedens kollektive overenskomster på den pågældende arbejdsplads er
indgået under den generelle forudsætning, at den ikke omfatter arbejdsledende
funktioner. Retten til at forblive medlem af en organisation medfører ingen
ændring af denne forudsætning. Ændringsforslaget
griber altså ikke ind i bestående organisationsmæssige relationer om
kollektive interesser på det private arbejdsmarked og berører dermed ikke
princippet om og afgrænsningen af, at disse medarbejdere ikke kan omfattes af
virksomhedens kollektive overenskomster for menige medarbejdere, og at de
heller ikke kan omfattes af kollektive kampskridt.
Til nr. 2
Efter lovforslagets § 4 c, stk. 3, bliver aftaler om
fagforeningers eneret til at anvise arbejdskraft ugyldige.
I forbindelse med høringen over lovforslaget er det blevet
oplyst, at en række overenskomster tillige indeholder bestemmelser, der ikke
blot giver en fagforening eneret på anvisning af arbejdskraft, men også
bestemmelser, h
vorefter anvisning af arbejdskraft
fortrinsvis skal ske gennem den overenskomstbærende fagforening. Virkningen
af
sådanne bestemmelser er, at arbejdsgiveren ved ansættelser er forpligtet til
at
gå via fagforeningen.
Aftalebestemmelser, der enten giver et forbund eneret
eller fortrinsret til at anvise arbejdskraft, fører reelt til, at
foreningsforholdet tillægges betydning i forbindelse med ansættelse, idet
medlemskab bliver en forudsætning for, at en person kan komme i betragtning
til
ansættelse. I lighed med eksklusivaftaler begrænser denne type aftaler retten
til at stå uden for en forening. Da formålet med lovforslaget er at sikre, at
der ikke lægges vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med
ansættelse, foreslås det indsat i § 4 c, stk. 3, at aftalebestemmelser, der
giver bestemte fagforeninger fortrinsret til anvisning af arbejdskraft til
arbejdsgivere,
der er omfattet af den pågældende kollektive overenskomst, ligeledes bliver
ugyldige.
Med Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006 er
det fastslået, at retten til ikke at blive tvunget ind i en forening også er
beskyttet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
11.
For at sikre beskyttelsen af den negative foreningsfrihed fuldt ud og dermed
sikre, at den danske lovgivning lever op til kravene fra
Menneskerettighedsdomstolen, er det efter regeringens vurdering nødvendigt
også
at gøre op med de aftalebestemmelser, der giver fagforeninger en eneret eller
en fortrinsret til at anvise arbejdskraft til de arbejdsgivere, der er
omfattet
af den pågældende overenskomst. Sådanne aftalebestemmelser er egnede til at
begrænse lønmodtageres reelle muligheder for at stå uden for en fagforening
eller en bestemt fagforening, hvis de ønsker ansættelse hos den pågældende
arbejdsgiver. Efter regeringens vurdering går ændringsforslaget ikke videre,
end hvad der er nødvendigt for at leve op til dommen fra
Menneskerettighedsdomstolen.
Charlotte Antonsen (V)
Erling Bonnesen (V)
fmd.
Tina Nedergaard (V)
Marion Pedersen (V)
Jens Vibjerg (V)
Bent Bøgsted (DF)
Colette L. Brix (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Tom Behnke (KF)
Thomas Adelskov (S)
Kim Mortensen (S)
nfmd.
Jytte Andersen (S)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Lone Møller (S)
Elisabeth Geday (RV)
Ole Sohn (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 153
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 15/2-06 fra Kristelig Fagbevægelse
2
Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
3
Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
4
Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
5
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
8
1. udkast til betænkning
9
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 153
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/2-06 fra
Kristelig Fagbevægelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag til § 4 c,
så den også omfatter aftalebestemmelser, der svækker beskyttelse af positiv
foreningsfrihed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om lovforslaget går videre, end hvad dommene fra
Menneskerettighedsdomstolen tilsiger, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens
svar herpå
4
Spm., om dommen ved Menneskerettighedsdomstolen giver
belæg for udvidelse af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om nødvendigheden i at ulovliggøre
overenskomstaftaler med eksklusivbestemmelser, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Retsinformation · 2. februar 2006
- Skriftlig fremsættelse (2. februar 2006) - L 153 Retsinformation · 2. februar 2006
- Beretning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Retsinformation · 8. september 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Retsinformation · 9. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Udvidet beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Retsinformation · 6. juni 2003
- Skriftlig fremsættelse (9. januar 2003) - L 120 Retsinformation · 9. januar 2003