Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

2005/1 BTL 153Betænkning over lovforslagFolketinget4. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts

2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af

foreningsforhold

(Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. februar 2006 og var til 1.

behandling den 2. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den

23. februar og den 1. marts 2006 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne

høringssvar

til udvalget. Den 27. februar 2006 sendte beskæftigelsesministeren et notat

om

høringssvarene til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig

henvendelse fra Kristelig Fagbevægelse. Beskæftigelsesministeren har over for

udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Læs alt

Deputationer

Endvidere har Kristelig Fagbevægelse mundtligt over for udvalget

redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget ser vedtagelsen af dette

lovforslag som en stor sejr for den personlige frihed. Venstre har igennem

mange år kæmpet for en afskaffelse af eksklusivaftaler på det danske

arbejdsmarked. Desværre måtte der en afgørelse fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol

til, før eksklusivaftalerne kunne afskaffes.

Omkring 200.000 danske lønmodtagere har været omfattet af

eksklusivaftaler. 200.000 lønmodtagere har dermed ikke kunne skifte til en

anden fagforening, eller melde sig ud af deres nuværende fagforening uden

risiko for at miste deres arbejde. Disse lønmodtagere har dermed ikke haft

mulig for at foretage et frit valg af fagforening.

For Venstre er det centralt, at det er den enkelte borgers eget

valg, om man vil være medlem af en forening eller ej, eller hvilken forening

man vil være medlem af. Det har ikke været tilfredsstillende, at medlemskab

af

en bestemt fagforening har været afgørende for, om man måtte arbejde på en

bestemt

arbejdsplads.

Medlemskab af en fagforening skal være et frit valg for den

enkelte. Tvangsmæssige medlemskaber hører ikke hjemme i et moderne samfund.

Medlemskab af en forening bør være en aktiv beslutning, fordi et medlem ser

fordele i at melde sig ind − ikke på grund af tvang.

Venstre glæder sig samtidig over, at forbuddet mod

eksklusivaftalerne også sikrer, at ingen lønmodtagere mod deres vilje tvinges

til at støtte politiske partier, som man ikke sympatiserer med. Uanset

frameldingskuponer har fagforeningsmedlemmer ikke kunne fravælge at yde

støtte

til, at nogle fagforeninger i eksempelvis folketingsvalgkampe har indrykket

annoncer

i dagspressen med det formål at støtte bestemte partier.

En afskaffelse af eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked

øger den personlige frihed, og Venstre er meget tilfreds med, at det nu ikke

længere er muligt at forhindre lønmodtagere i at tage arbejde ved at kræve

medlemskab af en bestemt fagforening.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget bemærker, at man rundt om i Europa berømmer den danske aftalemodel,

der bygger på, at det er fagforeninger og arbejdsgivere, der gennem

overenskomster

selv aftaler løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet.

Ikke mindst på grund af denne særlige danske model på

arbejdsmarkedet og på grund af den organisering, dansk fagbevægelse gennem

hundrede år har opnået på det danske arbejdsmarked, er det danske

arbejdsmarked

et af de fredeligste i Europa, og den danske økonomi og konkurrenceevne er

som

følge deraf en af Europas stærkeste.

Uanset netop den gode organisering på det danske arbejdsmarked

og uanset, at eksklusivaftalerne netop har været et af aftalesystemets

grundpiller, har nærværende lovforslag til formål at gribe ind i det frie

aftalesystem og forbyde eksklusivaftaler, som arbejdsgivere og lønmodtagere

frivilligt har forhandlet sig frem til.

Men ifølge Menneskerettighedsdomstolen er eksklusivaftaler i

strid med foreningsfriheden.

Socialdemokratiet og SF er uenig i denne dom og uenig i hele den

præmis, som dommen er bygget på. Men i denne som i alle andre sager, har

Socialdemokratiet og SF naturligvis respekt for de domme, der afsiges af

Menneskerettighedsdomstolen,

og støtter som følge deraf den lovgivning, der skal til for at bringe dansk

ret

i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Socialdemokratiet og SF har tillige noteret sig, at den samlede

fagbevægelse også har anerkendt dommen og allerede har taget konsekvensen

heraf

og tilpasset overenskomsterne på arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet og SF tilslutter sig grundlæggende det

forhold, at lovforslaget alene kommer til at regulere foreningsforholdene ved

ansættelse og afskedigelse, og vil overvåge, at der ikke sker

overfortolkninger

af dommen, der kan ødelægge aftaleforholdene på arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet og SF er glade for, at ministeren har

imødekommet LO’s forslag, der sikrer, at retten til at være medlem af en

fagforening og retten til ikke at være medlem af en fagforening ligestilles.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede

ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget er af den opfattelse, at den

dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er begrundelsen for

lovforslaget, hviler på et fejlagtigt grundlag og er en politisk dom.

Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 11 er en

entydig bekendelse til den positive foreningsfrihed: »Enhver har ret til at

deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at

oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.«

Af forarbejderne til konventionen fremgår det ydermere, at den

negative foreningsfrihed bevidst er fravalgt i konventionen.

Det er således betænkeligt, at et flertal af dommere kan træffe

en afgørelse, der er i modstrid med konventionen, men følger deres egen

personlige overbevisning. Den korrekte fremgangsmåde havde selvfølgelig været

at søge konsensus om en ny formulering af artikel 11, hvis der er

utilfredshed

med den eksisterende.

Det er på trods af den aktuelle uenighed Enhedslistens

opfattelse, at domstolens afgørelser skal efterleves. Dette nødvendiggør

imidlertid ikke en lovgivning. Eksklusivaftalerne er del af gældende

overenskomster, altså del af en samlet pakke, hvor et lovindgreb nu betyder

en

statslig indgriben i og forrykkelse af balancen i eksisterende aftaler

udelukkende til gavn for den ene part. Hvis Folketingets flertal havde

respekt

for den af dem selv så højt besungne danske model, så havde man overladt til

parterne selv at implementere domstolsafgørelsen ved de kommende

overenskomstforhandlinger.

At lovgivningen ensidigt er vendt mod fagbevægelsen fremgår

yderligere af det faktum, at lovforslaget går videre end dommen. Dommen

forholder sig til spørgsmålet om retten til at afskedige folk, der ikke er

medlem af en bestemt fagforening. Lovforslaget lader det imidlertid ikke

blive

ved det, men gør samtidig overenskomstmæssige aftaler om anvisning af

arbejdskraft gennem fagforeninger og de såkaldte fortrinsklausuler ulovlige.

Denne fagforeningsfjendtlige hensigt fremgår yderligere af, at

lovforslaget også går videre end det lovforslag, regeringen fremsatte i 2003.

Når man ser den ildhu, hvormed regeringen (over)implementerer

domstolsafgørelsen til dansk lov under henvisning til menneskerettigheder,

kan

man undre sig over, at regeringen ikke for længst har omsat de

ILO-konventioner,

som Danmark har tilsluttet sig, til lov.

Ligeledes kan man undre sig over, at regeringen ikke ophæver

blokadecirkulæret fra 1976, der gør det muligt at straffe blokader efter

politivedtægtens § 3 om forstyrrelse af den offentlige ro og orden − et

cirkulære, der svækker fagbevægelsens muligheder for at gennemføre

kampskridt,

der kan sikre overenskomstdækning.

Dette kan imidlertid nemt forklares, hvis man indser, at

lovforslaget ikke drejer sig om menneskerettigheder, men tværtimod er udtryk

for

et længe ønsket nyliberalt forsøg på at tilbagerulle hævdvundne rettigheder

og

forrykke balancen på det danske arbejdsmarked − et angreb, der ganske

svarer

til det, Thatcherregeringen gennemførte i England i 1980’erne med

henblik på at

svække fagbevægelsen.

Enhedslisten vil dog støtte det ændringsforslag,

beskæftigelsesministeren har stillet, som i det mindste sikrer, at den

negative

foreningsfrihed ikke vægtes højere end den positive, sådan som det var

tilfældet

i det oprindelige lovforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

I det under

nr. 8

foreslåede

§ 4 c, stk.

1,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilsvarende gælder bestemmelser i kollektive overenskomster

eller aftaler, der berettiger eller forpligter en arbejdsgiver til

udelukkende

eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der ikke er medlem af en

forening

eller en bestemt forening.«

[Aftalebestemmelser]

Af

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

2)

I det under

nr. 8

foreslåede

§ 4 c, stk.

3,

indsættes efter »eneret« ordet: »eller fortrinsret«.

[Fortrinsret]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med henblik på at sikre en ensartet beskyttelse af den positive

og den negative foreningsfrihed foreslås det at indsætte en bestemmelse om,

at

også aftalebestemmelser, der er egnede til at begrænse retten til at være

medlem af en forening, dvs. den positive foreningsfrihed, i lighed med

eksklusivaftaler

bliver ugyldige som følge af lovforslaget.

Ændringsforslaget skal dermed sikre, at der ikke i kollektive

aftaler eller overenskomster kan stilles krav om, at en medarbejder ikke må

være medlem af en forening eller en bestemt forening.

F.eks. indeholder Hovedaftalen mellem DA og LO en bestemmelse,

der er egnet til at begrænse visse lønmodtageres positive foreningsfrihed.

Efter bestemmelsen kan arbejdsledere af arbejdsgiveren efter samråd med den

pågældende kræves holdt udenfor medlemskab af en arbejderorganisa-tion.

Sådanne

bestemmelser vil fremover være ugyldige.

Ændringsforslaget vedrører alene beskyttelsen af den positive

foreningsfrihed. Ændringsforslaget ændrer derimod ikke ved det forhold, at

virksomhedens kollektive overenskomster på den pågældende arbejdsplads er

indgået under den generelle forudsætning, at den ikke omfatter arbejdsledende

funktioner. Retten til at forblive medlem af en organisation medfører ingen

ændring af denne forudsætning. Ændringsforslaget

griber altså ikke ind i bestående organisationsmæssige relationer om

kollektive interesser på det private arbejdsmarked og berører dermed ikke

princippet om og afgrænsningen af, at disse medarbejdere ikke kan omfattes af

virksomhedens kollektive overenskomster for menige medarbejdere, og at de

heller ikke kan omfattes af kollektive kampskridt.

Til nr. 2

Efter lovforslagets § 4 c, stk. 3, bliver aftaler om

fagforeningers eneret til at anvise arbejdskraft ugyldige.

I forbindelse med høringen over lovforslaget er det blevet

oplyst, at en række overenskomster tillige indeholder bestemmelser, der ikke

blot giver en fagforening eneret på anvisning af arbejdskraft, men også

bestemmelser, h

vorefter anvisning af arbejdskraft

fortrinsvis skal ske gennem den overenskomstbærende fagforening. Virkningen

af

sådanne bestemmelser er, at arbejdsgiveren ved ansættelser er forpligtet til

at

gå via fagforeningen.

Aftalebestemmelser, der enten giver et forbund eneret

eller fortrinsret til at anvise arbejdskraft, fører reelt til, at

foreningsforholdet tillægges betydning i forbindelse med ansættelse, idet

medlemskab bliver en forudsætning for, at en person kan komme i betragtning

til

ansættelse. I lighed med eksklusivaftaler begrænser denne type aftaler retten

til at stå uden for en forening. Da formålet med lovforslaget er at sikre, at

der ikke lægges vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med

ansættelse, foreslås det indsat i § 4 c, stk. 3, at aftalebestemmelser, der

giver bestemte fagforeninger fortrinsret til anvisning af arbejdskraft til

arbejdsgivere,

der er omfattet af den pågældende kollektive overenskomst, ligeledes bliver

ugyldige.

Med Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006 er

det fastslået, at retten til ikke at blive tvunget ind i en forening også er

beskyttet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

11.

For at sikre beskyttelsen af den negative foreningsfrihed fuldt ud og dermed

sikre, at den danske lovgivning lever op til kravene fra

Menneskerettighedsdomstolen, er det efter regeringens vurdering nødvendigt

også

at gøre op med de aftalebestemmelser, der giver fagforeninger en eneret eller

en fortrinsret til at anvise arbejdskraft til de arbejdsgivere, der er

omfattet

af den pågældende overenskomst. Sådanne aftalebestemmelser er egnede til at

begrænse lønmodtageres reelle muligheder for at stå uden for en fagforening

eller en bestemt fagforening, hvis de ønsker ansættelse hos den pågældende

arbejdsgiver. Efter regeringens vurdering går ændringsforslaget ikke videre,

end hvad der er nødvendigt for at leve op til dommen fra

Menneskerettighedsdomstolen.

Charlotte Antonsen (V)

Erling Bonnesen (V)

fmd.

Tina Nedergaard (V)

Marion Pedersen (V)

Jens Vibjerg (V)

Bent Bøgsted (DF)

Colette L. Brix (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Tom Behnke (KF)

Thomas Adelskov (S)

Kim Mortensen (S)

nfmd.

Jytte Andersen (S)

Anne-Marie Meldgaard (S)

Lone Møller (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Sohn (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 153

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 15/2-06 fra Kristelig Fagbevægelse

2

Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

3

Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

4

Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

5

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

8

1. udkast til betænkning

9

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 153

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/2-06 fra

Kristelig Fagbevægelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag til § 4 c,

så den også omfatter aftalebestemmelser, der svækker beskyttelse af positiv

foreningsfrihed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om lovforslaget går videre, end hvad dommene fra

Menneskerettighedsdomstolen tilsiger, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens

svar herpå

4

Spm., om dommen ved Menneskerettighedsdomstolen giver

belæg for udvidelse af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om nødvendigheden i at ulovliggøre

overenskomstaftaler med eksklusivbestemmelser, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter