1989 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE PÅ GRUND AF FORENINGSFORHOLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 285 af 9. juni 1982 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold ophæves § 4, og i stedet indsættes:
» § 4. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens
bestemmelser, skal afskedigelsen underkendes og ansættelsesforholdet
opretholdes eller genoprettes, såfremt der nedlægges påstand herom. Dette
gælder dog ikke for privat ansatte lønmodtagere, såfremt det i særlige
tilfælde og efter en afvejning af parternes interesser findes åbenbart
urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.
§ 4 a. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser,
uden at afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.
Stk. 2. Godtgørelsen, der ikke kan være mindre end 1 måneds løn og
ikke overstige 24 måneders løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens
ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Har ansættelsesforholdet
varet mindst 2 år, kan godtgørelsen ikke være mindre end 3 måneders løn.
§ 4 b. Sager efter denne lov skal fremmes med størst mulig
hurtighed.
Stk. 2. Retten kan under behandling af en sag om afskedigelse ved
kendelse bestemme, at afskedigelsen ikke har virkning, før sagen er afgjort
ved dom. Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende
virkning.«
§ 2
Loven har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. juni 1990
eller senere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 285 af 9. juni 1982 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold ophæves § 4, og i stedet indsættes:
» § 4. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens
bestemmelser, skal afskedigelsen underkendes, og ansættelsesforholdet
Læs alt
opretholdes eller genoprettes, såfremt der nedlægges påstand herom. Dette
gælder dog ikke for privat ansatte lønmodtagere, såfremt det i særlige
tilfælde og efter en afvejning af parternes interesser findes åbenbart
urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.
§ 4 a. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser, uden at
afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.
Stk. 2. Godtgørelsen, der ikke kan være mindre end 1 måneds løn og ikke
overstige 24 måneders løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens
ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Har ansættelsesforholdet
varet mindst 2 år, kan godtgørelsen ikke være mindre end 3 måneders løn.
§ 4 b. Sager efter denne lov skal fremmes med størst mulig hurtighed.
Stk. 2. Retten kan under behandling af en sag om afskedigelse ved kendelse
bestemme, at afskedigelsen ikke har virkning, før sagen er afgjort ved dom.
Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.«
§ 2
Loven har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. juni 1990
eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 285 af 9. juni 1982 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold (Folketingstidende 1981-82 (2. samling), sp. 798, 1423, 7763
og 8050; tillæg A, sp. 1599; tillæg B, sp. 863; tillæg C, sp. 497). Den
gældende lov er optrykt som bilag 1 til lovforslaget.
Efter at Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin dom den 13. august
1981 havde taget stilling til rækkevidden af Menneskerettighedskonventionens
art. 11, vedtog Folketinget i 1982 foreningsfrihedsloven bl.a. med det formål
at sikre, at Danmark overholder sine forpligtelser efter
Menneskerettighedskonventionen.
I foreningsfrihedsloven er fastslået såvel den positive organisationsret,
dvs. retten til at lade sig organisere, som den negative organisationsfrihed,
dvs. retten til at forblive uorganiseret eller til ikke at lade sig
organisere i en bestemt forening. Ved loven blev der endvidere fastsat en
meget høj godtgørelse - indtil 78 ugers løn - for afskedigelser i strid med
loven.
På trods af lovens vedtagelse må det konstateres, at der i de senere år
har været en lang række tilfælde, hvor lønmodtagere er blevet afskediget,
fordi de har været uorganiserede eller organiseret i en anden forening end
flertallet på den pågældende arbejdsplads.
Den kendteste af disse sager er den såkaldte HT-sag, der fandt sin
endelige afgørelse ved Højesterets dom af 24. oktober 1986 (U.f.R. 86/898 H).
Dommen fastslog, at afskedigelsen af 8 buschauffører var i strid med
foreningsfrihedsloven. Dommen fastslog endvidere, at loven ikke giver
lønmodtagerne ret til genansættelse, men dommen fastslog også, at
lønmodtagere, der afskediges i strid med loven, har krav på en godtgørelse.
Højesterets dom dannede baggrund for en forespørgselsdebat i Folketinget
den 27. november 1986, hvorunder statsministeren bl.a. udtalte:
»Jeg har i dag på regeringens vegne givet tilsagn om, at regeringen
møder med et lovgivningsinitiativ, som går ud på:
1) Principielt krav om genansættelse.
2) I særlige tilfælde, hvor det ikke lader sig gøre, en betydelig højere
erstatning end den, som kendes nu.«
På den baggrund fremsatte arbejdsministeren den 18. februar 1988
lovforslag om stramning af reglerne i foreningsfrihedsloven. Forslaget var
til 1. behandling i Folketinget den 26. februar 1988 (Folketingstidende 1988
sp. 7483). Lovforslaget bortfaldt som følge af udskrivelse af valg.
I nærværende lovforslag genfremsætter regeringen en række ændringer af
foreningsfrihedsloven, med det sigte, dels at sikre lønmodtagerne i deres
ansættelsesforhold uanset deres foreningsmæssige tilhørsforhold, dels i endnu
højere grad at tilskynde arbejdsgivere til at afholde sig fra at afskedige
lønmodtagere i strid med loven, og således bidrage til en reel sikring af
foreningsfriheden.
Disse forslag omfatter:
- adgang til genansættelse ved afskedigelse i strid med loven,
- forhøjelse af maksimum for godtgørelsens størrelse,
- indførelse af en minimumsgodtgørelse,
- indførelse af hurtig domstolsbehandling i sager om afskedigelse på grund
af foreningsforhold, og
- mulighed for at tillægge sådanne sager opsættende virkning.
Indholdet i en genansættelsesadgang er:
- at det afgivne opsigelsesvarsel ikke får virkning og
ansættelsesforholdet opretholdes, såfremt rettens afgørelse i sagen
foreligger inden lønmodtageren skal fratræde, eller
- at lønmodtageren genindtræder i det tidligere ansættelsesforhold,
såfremt rettens afgørelse foreligger efter at fratræden som følge af
opsigelsen har fundet sted.
For offentligt ansatte er adgang til genansættelse ubetinget, såfremt den
afskedigede lønmodtager ønsker dette. Ved offentligt ansatte forstås i denne
sammenhæng lønmodtagere, som er ansat i henhold til kollektive overenskomster
og aftaler, almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold eller
individuel aftale, som er indgået eller godkendt af en minister eller
kommunal myndighed.
For privat ansatte gives en snæver adgang til, at retten kan bestemme, at
den afskedigede lønmodtager skal have en godtgørelse for afskedigelse i strid
med loven, selv om lønmodtageren nedlægger påstand om genansættelse.
Lønmodtageren kan i alle tilfælde vælge godtgørelse i stedet for
genansættelse.
Forslagene om hurtig domstolsbehandling og opsættende
virkning skal ses i sammenhæng med, at der i sager om afskedigelse på
grund af foreningsforhold må lægges vægt på, at ansættelsesforholdet så vidt
muligt ikke afbrydes, eller at det hurtigt genoprettes.
Hvis lønmodtageren i nogen tid har været borte fra arbejdspladsen, er det
vanskeligere at retablere ansættelsesforholdet. Resultatet kan meget vel
blive, at selve tidsforløbet medfører, at en genansættelse ikke længere vil
være rimelig.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til forslaget til ny § 4:
Bestemmelsen indebærer, at det er op til lønmodtageren selv, hvadenten
denne er offentligt eller privat ansat, om vedkommende ønsker
ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet, eller om vedkommende i
stedet ønsker en godtgørelse, såfremt det ved dom fastslås, at afskedigelsen
er i strid med loven.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at såfremt en offentligt ansat
lønmodtager uretmæssigt afskediges på grund af foreningsforhold, har
pågældende et ubetinget krav på ved dom at få afskedigelsen underkendt,
hvilket indebærer at ansættelsesforholdet skal opretholdes eller genoprettes.
For privat ansatte kan der ved dommen i stedet for genansættelse tilkendes
den afskedigede en godtgørelse, såfremt det i særlige tilfælde og efter en
afvejning af parternes interesser findes åbenbart urimeligt at kræve
ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. Den primære sanktion er
imidlertid, at ansættelsesforholdet opretholdes eller genoprettes.
Forslagets gennemførelse vil indebære, at en lønmodtager, der afskediges,
og mener at afskedigelsen er begrundet i foreningsforhold, ved fogedretten
vil kunne få nedlagt forbud mod, at ansættelsesforholdet bringes til ophør på
et forud varslet tidspunkt. Betydningen heraf vil være, at lønmodtageren
fortsat skal betragtes som ansat, og således har krav på løn m.v. - men
lønmodtageren kan ikke ved fogedens hjælp gennemtvinge at komme til at
udføre sit arbejde.
En begæring om fogedforbud kan indgives til fogedretten straks efter, at
opsigelsen har fundet sted, og forbudssagen kan herefter påregnes behandlet i
fogedretten inden for få dage. Finder fogedretten grundlag for at nedlægge
forbud, påhviler det lønmodtageren inden 1 uge efter forbudets nedlæggelse at
anlægge sag ved de almindelige retter med påstand om, at forbudet stadfæstes,
og med påstand om, at arbejdsgiveren tilpligtes at anerkende, at
afskedigelsen er i strid med lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold.
Overtræder arbejdsgiveren et nedlagt forbud, vil lønmodtageren uden at
afvente udfaldet af den endelige dom straks kunne anlægge en privat
straffesag mod arbejdsgiveren med påstand om straf af bøde eller hæfte og
efter omstændighederne erstatning.
En lønmodtager, der har fratrådt sin stilling og mener at
afskedigelsen er begrundet i foreningsforhold, vil kunne anlægge sag ved de
almindelige domstole med påstand om genansættelse.
Har en lønmodtager efter en uberettiget afskedigelse fratrådt sin
stilling, vil efterlevelse af en dom om genansættelse kunne søges
gennemtvunget efter retsplejelovens § 535. Denne bestemmelse giver
lønmodtageren adgang til under en privat straffesag at kræve arbejdsgiveren
dømt til straf af bøde eller hæfte for at undlade at efterkomme dommens
bestemmelse om genansættelse. Herudover vil arbejdsgiveren kunne dømmes til
at betale løn, som om genansættelse efter dommen var sket. Et tilkendt
pengekrav vil kunne tvangsfuldbyrdes af fogedretten efter retsplejelovens
almindelige udlægsregler.
Til forslaget til § 4 a:
En retsstridig afskedigelse af en lønmodtager på grund af vedkommendes
foreningstilhørsforhold er en alvorlig krænkelse af den personlige frihed.
Der bør i sådanne sager tilkendes den afskedigede betydeligt større
godtgørelse, end der er retspraksis for i dag.
Det foreslås således, at der gives domstolene mulighed for at fastsætte en
godtgørelse på indtil 24 måneders løn. Det foreslås endvidere, at godtgørelse
for afskedigelse i strid med loven ikke kan fastsættes til mindre end 1
måneds løn. Hvis ansættelsesforholdet har varet mindst 2 år, skal
godtgørelsen af domstolen ikke kunne fastsættes til mindre end 3 måneders
løn.
Dette gælder såvel i tilfælde, hvor den afskedigede ønsker at få
godtgørelse i stedet for genansættelse, som i de særlige tilfælde, hvor
domstolen tilkender en lønmodtager, der har været privat ansat, en
godtgørelse, selvom vedkommende har nedlagt påstand om genansættelse.
Den tilkendte godtgørelse skal dække den ikke-økonomiske skade, pågældende
har lidt. Der er derfor intet til hinder for, at der ved siden af
godtgørelsen ydes erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler.
Til forslaget til § 4 b:
Da der i sager om afskedigelse på grund af foreningsforhold må lægges vægt
på, at ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det
hurtigt genoprettes, foreslås, at disse sager af domstolene fremmes med
størst mulig hurtighed.
En tilsvarende bestemmelse findes i § 275 a i borgerlig straffelov.
Det foreslås endvidere, at retten under en sag om afskedigelse ved
kendelse skal kunne bestemme, at afskedigelsen ikke har virkning, før sagen
er afgjort ved dom. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har
opsættende virkning.
Bilag 1
Lov nr. 285 af 9. juni 1982
Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er
medlem af en forening eller en bestemt forening.
§ 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er
medlem af en forening eller af en bestemt forening.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved
ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en
forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse i
virksomheden.
Stk. 3. Stk 1. finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der
er medlem af en forening, efter ansættelsen gøres bekendt med, at
medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden.
§ 3. Lovens §§ 1 og 2 gælder ikke for lønmodtagere, der er ansat hos
arbejdsgivere, hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at fremme et
bestemt politisk, ideologisk, religiøst eller kulturelt standpunkt, og den
pågældendes foreningsforhold må anses for at være af betydning for
virksomheden.
§ 4. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser, skal
arbejdsgiveren betale en godtgørelse.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 78 ugers løn,
fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 1982.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved Kongelig anordning
kan loven sættes i kraft for Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni 1982
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Svend Auken
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE PÅ GRUND AF FORENINGSFORHOLD Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse af Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet Retsinformation · 19. maj 2006
- 49.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. november 2021
- 54.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. november 2021
- 47.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. december 2021
- 1988 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER MED HENSYN TIL BESKÆFTIGELSE OG BARSELORLOV M.V. Retsinformation · 17. maj 1989