Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En hundegård, hvor alt er polstret med skumgummi og bobleplast, og hundene tumler rundt i oppustelige badebøjer, mens en ejer taper endnu mere polstring på lågen.

Hund bed anden hund i hundegård: ejer dømt til bøde for manglende forebyggelse

Retten på FrederiksbergStraf og politiTiltale for overtrædelse af hundelovens § 12, jf. 6, stk. 12. februar 2017

Spørgsmålet var, om tiltaltes hund angreb en anden hund, så tiltalte skulle have forebygget skade efter hundeloven. Retten fandt det bevist, og tiltalte blev idømt en bøde på 4.000 kr.

Læs hele dommen


Sagen

Hændelsen skete den 11. marts 2016 i en hundelegeplads ved Brønshøj Kirkevej i København. Tiltalte var der med sin hund, da hunden ifølge anklagen bed en anden hund i hovedet, så den fik en mindre skade på øret. Vidnet med den skadede hund forklarede, at hunden blev angrebet og lagt ned, og at hun selv greb ind. Tiltalte forklarede, at hendes hund blot ville snuse til den anden hund, og at hun ikke så noget angreb. Hun kunne heller ikke se skader eller blod på hunden. Et andet vidne stod med ryggen til og så ikke slagsmålet. Vidnet har ikke noget erstatningskrav, fordi hun selv lappede hunden sammen. [1]

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om det var bevist, at tiltalte havde undladt at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene måtte anses for påkrævet for at forebygge, at hunden voldte andre skade. Herunder skulle retten tage stilling til, om tiltaltes hund havde angrebet den anden hund. [1]

Resultatet

Retten fandt det bevist, at tiltaltes hund angreb den anden hund, og at tiltalte dermed var skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Tiltalte blev idømt en bøde på 4.000 kr., og forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 8 dage. Tiltalte skulle også betale sagens omkostninger. Anklagemyndigheden fik dermed medhold i sin påstand om bøde. [1]

Rettens begrundelse

Retten lagde vægt på en sikker, detaljeret og sammenhængende forklaring fra vidnet, hvis hund blev bidt. Vidnet forklarede, at hendes hund blev angrebet og lagt ned, mens den anden hund lå ovenpå, og at det kun var hende, der greb ind. Forklaringen blev sammenholdt med en anden vidneforklaring om, at vidnet stod med ryggen til, da hun hørte noget hundeslagsmål, og med de øvrige oplysninger i sagen. Samlet lagde retten til grund, at tiltaltes hund angreb den anden hund, som blev bidt med mindre skader til følge. Tiltaltes forklaring om, at hun ikke så et angreb, og at de ikke bemærkede skader på hunden, kunne efter rettens opfattelse ikke føre til et andet resultat. Retten fastsatte straffen til en bøde efter hundelovens § 12, jf. § 6, stk. 1. Det er den samme bestemmelse, som tiltalen var rejst efter. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, hvordan en ejers ansvar for hundens angreb blev bedømt i en konkret hændelse i en hundegård. Retten byggede sin afgørelse på vidneforklaringer og de øvrige oplysninger i sagen, og den fandt det bevist, at hunden angreb. Efter analysens vurdering er det særligt relevant, at tiltaltes forklaring om, at hun ikke havde set et angreb og ikke havde bemærket skader, ikke i sig selv var nok til at ændre resultatet. Retten sagde kun, at disse forklaringer ikke kunne føre til et andet resultat. Den gav ikke en generel vurdering af, hvordan sådanne forklaringer skal vægtes i andre sager. Dommen afgør heller ikke, hvilke forebyggende foranstaltninger der i almindelighed er påkrævet for en hund. Den siger heller intet om erstatning, da der ikke var noget erstatningskrav. Kilderne viser ikke, om dommen er fulgt af andre afgørelser. Hvis man står i en lignende situation, kan dommen give et billede af, hvordan retten vurderede beviserne, men den kan ikke uden videre overføres til andre forhold. Vurderingen er ikke rådgivning og siger ikke noget om udfaldet af andre sager. [1]

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen er en anvendelse af hundeloven. Den nævner hundelovens § 12, jf. § 6, stk. 1, og anklageskriftet beskriver § 6, stk. 1, som et krav om at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene måtte anses for påkrævet for at forebygge, at hunden voldte andre skade. Hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1, fastslår, at overtrædelse af § 6, stk. 1, straffes med bøde. Efter § 12, stk. 2, udmåles en skærpet bøde ved visse overtrædelser, og det samme gælder, hvis man hidser en hund på nogen eller undlader at holde hunden tilbage, når man bemærker, at den overfalder nogen. Dommen oplyser ikke, om der blev udmålt en skærpet bøde. Selve teksten af § 6 er ikke med i materialet. Andre kilder i materialet handler om skatte- og afgiftssager og er ikke brugt her. [1][2]

Fra kilderne

Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. [1]
Vidnet kunne ikke se tegn på bid eller blod på hunden. [1]
Det var kun vidnet, der greb ind. [1]

Kilder

  1. Tiltale for overtrædelse af hundelovens § 12, jf. 6, stk. 1 dommen · 2. februar 2017
  2. Hundeloven § 12 lovbestemmelse · 14. januar 2017