Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (nordisk arrestordre) m.v.)

2006/1 TBL 72Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget19. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 12. april 2007

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

udlevering af lovovertrædere og

forskellige andre love og om ophævelse af lov om udlevering af

lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

(Gennemførelse af konvention

om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (nordisk

arrestordre) m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1. behandling

den 30. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 29. marts 2007.

Lovforslaget var til 2. behandling den 12. april 2007, hvorefter det blev

henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

2. Politiske bemærkninger

Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at udenrigsministeren

under det åbne samråd med udvalget den 21. marts 2007 om tidligere

inddragelse

af Folketinget i forbindelse med mellemstatsligt samarbejde og i forhold til

konventioner m.v. bl.a. tilkendegav,

–

at regeringen er

indstillet på at imødekomme ønsket fra Folketinget om at blive inddraget

tidligere

Læs alt

i forbindelse med internationale forhandlinger, som kan føre til

internationale

aftaler, og at regeringen vil ændre den nuværende praksis i denne retning,

–

at ændringerne vil

indebære, at vigtigheden af at inddrage Folketingets fagudvalg så tidligt,

som det

giver mening, vil blive indskærpet, og at der vil blive udarbejdet

retningslinjer med forslag til, hvornår en sådan tidlig orientering af

fagudvalg kan finde sted,

–

at effekten af den

reviderede procedure beror på et gensidigt forbedret samspil mellem

Folketingets

udvalg og regeringen, og at det er op til udvalgene og de enkelte

folketingsmedlemmer af følge op på regeringens tidlige orientering, og

–

at regeringen vil

overveje mulighederne for, at Folketinget efter hvert folketingsvalg vil få

tilsendt

en oversigt over igangværende forhandlinger om væsentlige internationale

aftaler m.v. og status for disse.

Udvalget tager endvidere til efterretning, at udenrigsministeren

i svar på spørgsmål nr. 4 har oplyst, at regeringen så hurtigt som muligt

færdiggør udarbejdelsen af de nævnte retningslinjer, så den nye procedure kan

sættes

i kraft, og at det vil ske på baggrund af drøftelser mellem de ministerier,

som

vil blive særlig berørt af ændringerne i praksis.

Udvalget opfordrer regeringen til at orientere Folketinget om

indholdet af de nye retningslinjer og procedurer, inden de sættes i kraft.

Som bilag til tillægsbetænkningen optrykkes udenrigsministerens

svar på spørgsmål nr. 4 og 5.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

i den affattelse, det

foreligger efter 2. behandling.

Et

mindretal

i

udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Simon Pihl Sørensen (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Frode Sørensen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Line Barfod (EL)

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 72 efter

betænkningsafgivelse

Bilagsnr.

Titel

9

Betænkning afgivet 29/3-07

10

Udkast til tillægsbetænkning

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålene og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra udvalget.

Spørgsmål

nr. 4:

Hvornår forventer ministeren, at den af ministeren under

samrådet skitserede nye procedure vil kunne sættes i kraft?

Svar:

Det er ikke muligt at sætte en endelig dato for, hvornår den nye

procedure vil kunne sættes i kraft.

Det er imidlertid min ambition, at regeringen så hurtigt som

muligt færdiggør udarbejdelsen af de retningslinier, som jeg nævnte under

samrådet den 21. marts 2007, og som er en forudsætning for, at den nye

procedure kan sættes i kraft.

Jeg lægger dog samtidig vægt på, at retningslinierne bliver

bæredygtige, og det er derfor vigtigt, at de bliver udtryk for grundige

overvejelser om, hvornår det i praksis bedst vil give mening at inddrage

Folketinget i forbindelse med indgåelse af diverse internationale aftaler.

Udarbejdelsen af retningslinierne vil således ske på baggrund af drøftelser

mellem de ministerier, som vil blive særlig berørt af ændringen i praksis.

Spørgsmål nr. 5:

Ministrene bedes oversende det talepapir, der lå til grund for

ministerens besvarelse af samrådsspm. A den 21/3-07.

Svar:

Jeg ved1ægger det talepapir, der lå til grund for min besvarelse

af samrådsspørgsmålet den 21. marts 2007.

Talepunkter:

Indledende bemærkninger

Jeg er glad for denne mulighed for at drøfte Folketingets ønske

om at blive inddraget endnu tidligere i arbejdet med internationale aftaler.

Det er et ønske, som regeringen gerne vil søge at imødekomme og jeg ser

derfor

frem til en dialog om, hvordan det nærmere kan ske.

Jeg er gået ud fra, at Retsudvalgets udvalgsspørgsmål og

indkaldelsen af dette samråd er en udløber af vores drøftelser på Konferencen

om samspillet mellem Folketing og regering i oktober sidste år. Det var i den

forbindelse, at Folketinget udtrykte ønske om at blive inddraget endnu

tidligere i forbindelse med regeringens indgåelse af internationale aftaler.

Jeg svarede den gang på Arken, at vi ville undersøge mulighederne.

Jeg har fuld for forståelse for Folketingets ønske om at blive

inddraget tidligere i forbindelse med multilaterale aftaler. I større og

større

omfang sker der international regulering, som efterfølgende kræver regulering

på nationalt plan. I disse tilfælde vil det ofte være naturligt at inddrage

Folketinget. Derudover noterede jeg mig på Arken, at ønsket om tidligere

inddragelse af Folketinget i forbindelse med arbejdet med internationale

aftaler først og fremmest var begrundet i, at flere og flere af disse

internationale aftaler har direkte betydning for borgerne.

Vi har nu set på mulighederne, og vi har i regeringen taget de

første skridt til at ændre den gældende praksis. Men før jeg gennemgår de

nærmere overvejelser om disse ændringer, vil jeg kort ridse op, hvilken

praksis

regeringen følger i dag i relation til inddragelse af Folketinget i

internationale

forhandlinger, der må forventes at føre til vedtagelse af multilaterale

aftaler, som ikke er omfattet af EU-proceduren.

Praksis i dag

Det følger som bekendt af grundlovens § 19, at regeringen

handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Det betyder blandt

andet, at det er regeringen, som forhandler internationale aftaler. Og indgår

dem, medmindre Folketingets samtykke er nødvendigt. Det fremgår også af

grundloven,

hvornår det er tilfældet.

Derudover har regeringen pligt til at rådføre sig med Det

Udenrigspolitiske Navn forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk

rakkevidde og i øvrigt orientere Nævnet løbende om udenrigspolitiske

spørgsmål.

Det kan for eksempel være en beslutning om at undertegne en international

aftale. Der er fast praksis for, at det er regeringen, der skønner, hvornår

det

er nødvendigt at orientere eller rådføre sig med Nævnet.

Denne balance i grundloven mellem regering og Folketing er et

godt udgangspunkt for den praksis, som regeringen i dag følger i sin

orientering af Folketinget. Og det er en balance, som vi skal være

opmærksomme

på ikke at forrykke.

Der er allerede fast praksis for, at de enkelte ministerier

giver en orientering til det relevante fagudvalg i Folketinget forud for

vedtagelse og undertegnelse af traktater, som skønnes at indeholde

forpligtelser af større fagpolitisk betydning. Dette gælder uanset om der

senere kræves samtykke fra Folketinget. Dette fremgår ligeledes af

Udenrigsministeriets traktatvejledning.

De enkelte ministerier er altså allerede i dag ansvarlige for at

orientere Folketinget om regeringens forhandlinger om eller indgåelse af

internationale aftaler på deres respektive områder. Det er ministerierne

selv,

der vurderer, hvornår Folketinget skal inddrages.

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen fremkom i en

betænkning fra maj 1999 blandt andet med en række forslag om forbedret

lovkvalitet i forbindelse med indhentelse af Folketingets samtykke til

indgåelse af traktater. Blandt disse forslag indgik et ønske om én gang om

året

at modtage en fortegnelse over traktater som Danmark har undertegnet, men

endnu

ikke ratificeret, og traktater, som Danmark har ratificeret, men som endnu

ikke

er trådt i kraft.

På baggrund af dette ønske har jeg gennem flere at hver december

fremsendt en opdateret oversigt over disse traktater til Folketinget. Denne

praksis vil jeg naturligvis opretholde.

Ændring af praksis

Det er min opfattelse, at den praksis, som vi følger i dag, er i

fuld overensstemmelse med vores forpligtelser over for Folketinget. Men det

betyder på ingen måde, at der ikke kan gøres mere. Tværtimod er regeringen -

som jeg startede med at sige – indstillet på at imødekomme ønsket fra

Folketinget om at blive inddraget endnu tidligere i forbindelse med

internationale forhandlinger, som kan føre til multilaterale aftaler.

Derfor har jeg drøftet mulighederne for en ændring af nugældende

praksis med mine kolleger i regeringen, og jeg vil på den baggrund ændre den

praksis, som gælder i dag.

Ændringerne vil for det første indebære, at vigtigheden af at

inddrage Folketingets fagudvalg så tidligt som overhovedet muligt vil blive

indskærpet. Det vil selvsagt fortsat være sådan, at dette først og fremmest

gælder, når der er tale om forhandlinger, der kan føre til en international

aftale,

hvor Folketingets samtykke skal indhentes, for den kan indgås. Men vi vil

formulere proceduren således, at tidlig inddragelse af Folketinget ikke

nødvendigvis

begrænses til disse aftaler.

For det andet vil vi udarbejde et sæt retningslinier med forslag

til, hvornår i processen en sådan tidlig orientering af fagudvalg kunne finde

sted. Vores ambition er, at orienteringen sker på et tidspunkt, hvor det

giver

mening. Regeringen vil udarbejde disse retningslinier på baggrund af

drøftelser

mellem de ministerier, som vil blive særlig berørt af ændringen i praksis.

Nogle af de elementer, der vil indgå i regeringens nærmere

overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af retningslinerne, vil være, at

orientering af Folketinget bor overvejes på tidspunktet for eksempelvis

indkaldelse af den første diplomatkonference eller ved det første

tekstudkast.

Det giver sig selv, at den endelige vurdering af det passende tidspunkt

fortsat skal foretages af de respektive ministerier, som er nærmest til at

foretage denne vurdering. Det er i den forbindelse nødvendigt at tage højde

for, at internationale aftaler kan være meget forskellige i form og indhold.

Proceduren omkring udarbejdelse, vedtagelse, underskrift og

ratifikation afhænger af den enkelte aftale og de involverede parter. Der er

ikke den samme ensartethed i proceduren, som det er tilfældet for de

retsakter,

der er omfattet af EU-proceduren. Retningslinierne vil derfor blive udformet

så

fleksibelt, at der kan tages højde for forskellighederne i de enkelte

forhandlinger.

Af samme grund vil det ikke være muligt at udarbejde et egentligt regelsæt.

For at sikre, at den reviderede procedure får den ønskede

effekt, vil jeg gerne fremhæve behovet for et gensidigt forbedret samspil

mellem Folketingets udvalg og regeringen på det her område. Jeg håber derfor

på

en fælles forståelse for, at det er op til udvalgene og de enkelte

folketingsmedlemmer

at følge op på regeringens tidlige orientering om de internationale aftaler

ved

hjælp af de redskaber, som de har til deres rådighed. Her tænker jeg

naturligvis særligt på udvalgsspørgsmål, § 20-sporgsmàl og indkaldelse af

samråd.

Udmøntning af retningslinierne

De ændringer i praksis, som jeg netop har nævnt, vil - når de er

blevet konkretiseret – blive udmøntet ved, at Udenrigsministeriet

rundsender et

brev til alle ministerier med orientering om den reviderede procedure. I

brevet

vil Udenrigsministeriet markere vigtigheden af at ministerierne følger den

reviderede procedure. Derudover vil de nye retningslinier blive tilføjet

Udenrigsministeriets

Traktatvejledning, som anvendes af alle ministerier.

Afsluttende bemærkninger

Vi har nu taget de indledende skridt mod en ændring af praksis med

henblik på at imødekomme Folketingets ønske. Og jeg ser frem til en fortsat

dialog om emnet.

Lignende dokumenter