Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (nordisk arrestordre) m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 12. april 2007
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
udlevering af lovovertrædere og
forskellige andre love og om ophævelse af lov om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
(Gennemførelse af konvention
om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (nordisk
arrestordre) m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1. behandling
den 30. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 29. marts 2007.
Lovforslaget var til 2. behandling den 12. april 2007, hvorefter det blev
henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at udenrigsministeren
under det åbne samråd med udvalget den 21. marts 2007 om tidligere
inddragelse
af Folketinget i forbindelse med mellemstatsligt samarbejde og i forhold til
konventioner m.v. bl.a. tilkendegav,
–
at regeringen er
indstillet på at imødekomme ønsket fra Folketinget om at blive inddraget
tidligere
Læs alt
i forbindelse med internationale forhandlinger, som kan føre til
internationale
aftaler, og at regeringen vil ændre den nuværende praksis i denne retning,
–
at ændringerne vil
indebære, at vigtigheden af at inddrage Folketingets fagudvalg så tidligt,
som det
giver mening, vil blive indskærpet, og at der vil blive udarbejdet
retningslinjer med forslag til, hvornår en sådan tidlig orientering af
fagudvalg kan finde sted,
–
at effekten af den
reviderede procedure beror på et gensidigt forbedret samspil mellem
Folketingets
udvalg og regeringen, og at det er op til udvalgene og de enkelte
folketingsmedlemmer af følge op på regeringens tidlige orientering, og
–
at regeringen vil
overveje mulighederne for, at Folketinget efter hvert folketingsvalg vil få
tilsendt
en oversigt over igangværende forhandlinger om væsentlige internationale
aftaler m.v. og status for disse.
Udvalget tager endvidere til efterretning, at udenrigsministeren
i svar på spørgsmål nr. 4 har oplyst, at regeringen så hurtigt som muligt
færdiggør udarbejdelsen af de nævnte retningslinjer, så den nye procedure kan
sættes
i kraft, og at det vil ske på baggrund af drøftelser mellem de ministerier,
som
vil blive særlig berørt af ændringerne i praksis.
Udvalget opfordrer regeringen til at orientere Folketinget om
indholdet af de nye retningslinjer og procedurer, inden de sættes i kraft.
Som bilag til tillægsbetænkningen optrykkes udenrigsministerens
svar på spørgsmål nr. 4 og 5.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
i den affattelse, det
foreligger efter 2. behandling.
Et
mindretal
i
udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Simon Pihl Sørensen (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Frode Sørensen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Line Barfod (EL)
Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 72 efter
betænkningsafgivelse
Bilagsnr.
Titel
9
Betænkning afgivet 29/3-07
10
Udkast til tillægsbetænkning
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål
nr. 4:
Hvornår forventer ministeren, at den af ministeren under
samrådet skitserede nye procedure vil kunne sættes i kraft?
Svar:
Det er ikke muligt at sætte en endelig dato for, hvornår den nye
procedure vil kunne sættes i kraft.
Det er imidlertid min ambition, at regeringen så hurtigt som
muligt færdiggør udarbejdelsen af de retningslinier, som jeg nævnte under
samrådet den 21. marts 2007, og som er en forudsætning for, at den nye
procedure kan sættes i kraft.
Jeg lægger dog samtidig vægt på, at retningslinierne bliver
bæredygtige, og det er derfor vigtigt, at de bliver udtryk for grundige
overvejelser om, hvornår det i praksis bedst vil give mening at inddrage
Folketinget i forbindelse med indgåelse af diverse internationale aftaler.
Udarbejdelsen af retningslinierne vil således ske på baggrund af drøftelser
mellem de ministerier, som vil blive særlig berørt af ændringen i praksis.
Spørgsmål nr. 5:
Ministrene bedes oversende det talepapir, der lå til grund for
ministerens besvarelse af samrådsspm. A den 21/3-07.
Svar:
Jeg ved1ægger det talepapir, der lå til grund for min besvarelse
af samrådsspørgsmålet den 21. marts 2007.
Talepunkter:
Indledende bemærkninger
Jeg er glad for denne mulighed for at drøfte Folketingets ønske
om at blive inddraget endnu tidligere i arbejdet med internationale aftaler.
Det er et ønske, som regeringen gerne vil søge at imødekomme og jeg ser
derfor
frem til en dialog om, hvordan det nærmere kan ske.
Jeg er gået ud fra, at Retsudvalgets udvalgsspørgsmål og
indkaldelsen af dette samråd er en udløber af vores drøftelser på Konferencen
om samspillet mellem Folketing og regering i oktober sidste år. Det var i den
forbindelse, at Folketinget udtrykte ønske om at blive inddraget endnu
tidligere i forbindelse med regeringens indgåelse af internationale aftaler.
Jeg svarede den gang på Arken, at vi ville undersøge mulighederne.
Jeg har fuld for forståelse for Folketingets ønske om at blive
inddraget tidligere i forbindelse med multilaterale aftaler. I større og
større
omfang sker der international regulering, som efterfølgende kræver regulering
på nationalt plan. I disse tilfælde vil det ofte være naturligt at inddrage
Folketinget. Derudover noterede jeg mig på Arken, at ønsket om tidligere
inddragelse af Folketinget i forbindelse med arbejdet med internationale
aftaler først og fremmest var begrundet i, at flere og flere af disse
internationale aftaler har direkte betydning for borgerne.
Vi har nu set på mulighederne, og vi har i regeringen taget de
første skridt til at ændre den gældende praksis. Men før jeg gennemgår de
nærmere overvejelser om disse ændringer, vil jeg kort ridse op, hvilken
praksis
regeringen følger i dag i relation til inddragelse af Folketinget i
internationale
forhandlinger, der må forventes at føre til vedtagelse af multilaterale
aftaler, som ikke er omfattet af EU-proceduren.
Praksis i dag
Det følger som bekendt af grundlovens § 19, at regeringen
handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Det betyder blandt
andet, at det er regeringen, som forhandler internationale aftaler. Og indgår
dem, medmindre Folketingets samtykke er nødvendigt. Det fremgår også af
grundloven,
hvornår det er tilfældet.
Derudover har regeringen pligt til at rådføre sig med Det
Udenrigspolitiske Navn forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk
rakkevidde og i øvrigt orientere Nævnet løbende om udenrigspolitiske
spørgsmål.
Det kan for eksempel være en beslutning om at undertegne en international
aftale. Der er fast praksis for, at det er regeringen, der skønner, hvornår
det
er nødvendigt at orientere eller rådføre sig med Nævnet.
Denne balance i grundloven mellem regering og Folketing er et
godt udgangspunkt for den praksis, som regeringen i dag følger i sin
orientering af Folketinget. Og det er en balance, som vi skal være
opmærksomme
på ikke at forrykke.
Der er allerede fast praksis for, at de enkelte ministerier
giver en orientering til det relevante fagudvalg i Folketinget forud for
vedtagelse og undertegnelse af traktater, som skønnes at indeholde
forpligtelser af større fagpolitisk betydning. Dette gælder uanset om der
senere kræves samtykke fra Folketinget. Dette fremgår ligeledes af
Udenrigsministeriets traktatvejledning.
De enkelte ministerier er altså allerede i dag ansvarlige for at
orientere Folketinget om regeringens forhandlinger om eller indgåelse af
internationale aftaler på deres respektive områder. Det er ministerierne
selv,
der vurderer, hvornår Folketinget skal inddrages.
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen fremkom i en
betænkning fra maj 1999 blandt andet med en række forslag om forbedret
lovkvalitet i forbindelse med indhentelse af Folketingets samtykke til
indgåelse af traktater. Blandt disse forslag indgik et ønske om én gang om
året
at modtage en fortegnelse over traktater som Danmark har undertegnet, men
endnu
ikke ratificeret, og traktater, som Danmark har ratificeret, men som endnu
ikke
er trådt i kraft.
På baggrund af dette ønske har jeg gennem flere at hver december
fremsendt en opdateret oversigt over disse traktater til Folketinget. Denne
praksis vil jeg naturligvis opretholde.
Ændring af praksis
Det er min opfattelse, at den praksis, som vi følger i dag, er i
fuld overensstemmelse med vores forpligtelser over for Folketinget. Men det
betyder på ingen måde, at der ikke kan gøres mere. Tværtimod er regeringen -
som jeg startede med at sige – indstillet på at imødekomme ønsket fra
Folketinget om at blive inddraget endnu tidligere i forbindelse med
internationale forhandlinger, som kan føre til multilaterale aftaler.
Derfor har jeg drøftet mulighederne for en ændring af nugældende
praksis med mine kolleger i regeringen, og jeg vil på den baggrund ændre den
praksis, som gælder i dag.
Ændringerne vil for det første indebære, at vigtigheden af at
inddrage Folketingets fagudvalg så tidligt som overhovedet muligt vil blive
indskærpet. Det vil selvsagt fortsat være sådan, at dette først og fremmest
gælder, når der er tale om forhandlinger, der kan føre til en international
aftale,
hvor Folketingets samtykke skal indhentes, for den kan indgås. Men vi vil
formulere proceduren således, at tidlig inddragelse af Folketinget ikke
nødvendigvis
begrænses til disse aftaler.
For det andet vil vi udarbejde et sæt retningslinier med forslag
til, hvornår i processen en sådan tidlig orientering af fagudvalg kunne finde
sted. Vores ambition er, at orienteringen sker på et tidspunkt, hvor det
giver
mening. Regeringen vil udarbejde disse retningslinier på baggrund af
drøftelser
mellem de ministerier, som vil blive særlig berørt af ændringen i praksis.
Nogle af de elementer, der vil indgå i regeringens nærmere
overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af retningslinerne, vil være, at
orientering af Folketinget bor overvejes på tidspunktet for eksempelvis
indkaldelse af den første diplomatkonference eller ved det første
tekstudkast.
Det giver sig selv, at den endelige vurdering af det passende tidspunkt
fortsat skal foretages af de respektive ministerier, som er nærmest til at
foretage denne vurdering. Det er i den forbindelse nødvendigt at tage højde
for, at internationale aftaler kan være meget forskellige i form og indhold.
Proceduren omkring udarbejdelse, vedtagelse, underskrift og
ratifikation afhænger af den enkelte aftale og de involverede parter. Der er
ikke den samme ensartethed i proceduren, som det er tilfældet for de
retsakter,
der er omfattet af EU-proceduren. Retningslinierne vil derfor blive udformet
så
fleksibelt, at der kan tages højde for forskellighederne i de enkelte
forhandlinger.
Af samme grund vil det ikke være muligt at udarbejde et egentligt regelsæt.
For at sikre, at den reviderede procedure får den ønskede
effekt, vil jeg gerne fremhæve behovet for et gensidigt forbedret samspil
mellem Folketingets udvalg og regeringen på det her område. Jeg håber derfor
på
en fælles forståelse for, at det er op til udvalgene og de enkelte
folketingsmedlemmer
at følge op på regeringens tidlige orientering om de internationale aftaler
ved
hjælp af de redskaber, som de har til deres rådighed. Her tænker jeg
naturligvis særligt på udvalgsspørgsmål, § 20-sporgsmàl og indkaldelse af
samråd.
Udmøntning af retningslinierne
De ændringer i praksis, som jeg netop har nævnt, vil - når de er
blevet konkretiseret – blive udmøntet ved, at Udenrigsministeriet
rundsender et
brev til alle ministerier med orientering om den reviderede procedure. I
brevet
vil Udenrigsministeriet markere vigtigheden af at ministerierne følger den
reviderede procedure. Derudover vil de nye retningslinier blive tilføjet
Udenrigsministeriets
Traktatvejledning, som anvendes af alle ministerier.
Afsluttende bemærkninger
Vi har nu taget de indledende skridt mod en ændring af praksis med
henblik på at imødekomme Folketingets ønske. Og jeg ser frem til en fortsat
dialog om emnet.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af konvention af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande Retsinformation · 5. februar 2014
- Forslag til Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk arrestordre) m.v.) Retsinformation · 16. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (nordisk arrestordre) m.v.) Retsinformation · 3. april 2007
- Skriftlig fremsættelse (15. november 2006) - L 72 Retsinformation · 16. november 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (nordisk arrestordre) m.v.) Retsinformation · 24. april 2007
- Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (nordisk arrestordre) m.v.) Retsinformation · 2. maj 2007