Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (15. november 2006) - L 72

2006/1 SF. L 72Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet16. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (15. november 2006)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og om ophævelse af lov om

udlevering

af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af

Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande

(Nordisk arrestordre) m.v.)

(Lovforslag nr. L 72).

Formålet med lovforslaget er navnlig at gennemføre de

ændringer i udleveringslovgivningen, der er nødvendige for, at Danmark kan

tiltræde Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske

lande (Nordisk arrestordre). Ved en vedtagelse af lovforslaget giver

Folketinget sit samtykke efter grundlovens § 19 til, at Danmark ratificerer

konventionen.

Formålet med den nordiske arrestordre er som led i det

nordiske samarbejde på dette område at udvide adgangen til og forenkle

procedurerne for udlevering mellem de nordiske lande af personer, der er

sigtet, tiltalt eller dømt for en lovovertrædelse.

Der har i mange år eksisteret et godt og nært samarbejde

mellem de nordiske lande på udleveringsområdet. Dette samarbejde bygger på

ensartede love i de nordiske lande (for Danmarks vedkommende den nordiske

udleveringslov). Reglerne om udlevering mellem de nordiske lande har

traditionelt

været mere vidtgående end reglerne om udlevering til andre lande, herunder

EU-medlemsstater, men gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 13. juni

2002

om den europæiske arrestordre, jf. lov nr. 433 af 10. juni 2003, har betydet,

Læs alt

at reglerne om udlevering mellem de nordiske lande i dag på en række punkter

er

mindre vidtgående end reglerne om udlevering mellem EU-medlemsstater. Det

betyder f.eks., at der i dag vil være tilfælde, hvor der kan ske udlevering

af

en person til Sverige eller Finland efter reglerne om udlevering til

EU-medlemsstater, men hvor der i tilsvarende tilfælde ikke ville kunne

udleveres til Norge eller Island efter reglerne i den nordiske

udleveringslov.

Bl.a. på den baggrund blev det på det nordiske

justitsministermøde på Svalbard i juni 2002 besluttet, at den gældende

udleveringsordning mellem de nordiske lande skulle revideres og udvides med

respekt af grundlæggende retsprincipper og i overensstemmelse med de

internationale forpligtelser bl.a. i forhold til EU, herunder specielt

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

”Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de

nordiske lande (Nordisk arrestordre)” (den nordiske

udleveringskonvention) blev

herefter undertegnet af de nordiske regeringer den 15. december 2005.

Den nordiske udleveringskonvention medfører en række

udvidelser af pligten til udlevering i forhold til såvel den gældende

nordiske

udleveringsordning som reglerne om udlevering til EU-medlemsstater. Dette er

baseret dels på den nære tillid og det indarbejdede tætte samarbejde, der er

mellem de nordiske landes myndigheder i forbindelse med bl.a.

kriminalitetsbekæmpelse,

dels på den betydelige ensartethed, der er i landenes retssystemer. På den

baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig, at reglerne om udlevering

mellem

de nordiske lande efter konventionen på visse punkter skal være mere

vidtgående

end reglerne i den europæiske arrestordre om udlevering mellem

EU-medlemsstaterne.

Den nordiske udleveringskonvention ligner på mange områder

den europæiske arrestordre, men indeholder som nævnt også nogle udvidelser i

forhold til denne. Der er bl.a. færre fakultative afslagsgrunde (dvs.

afslagsgrunde, som det anmodede land kan vælge at påberåbe sig) end efter

rammeafgørelsen

om den europæiske arrestordre, og efter konventionen skal en nordisk

arrestordre behandles og fuldbyrdes inden for kortere tidsfrister end dem,

der

gælder efter rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Den nordiske arrestordre indebærer, at de nordiske lande i

højere grad skal anerkende hinandens retsafgørelser, og samtidig begrænses

som

anført mulighederne for at afslå en anmodning om udlevering. I forhold til

den

nuværende nordiske ordning, der er en ”kan-ordning”, dvs. at

udlevering

kan

finde sted, indebærer den nordiske

udleveringskonvention, at der som udgangspunkt

skal

ske udlevering i medfør af en nordisk arrestordre. Der sker

som nævnt endvidere en forenkling og effektivisering af

udleveringsprocedurerne, således at en person, der har begået en

lovovertrædelse, hurtigere kan udleveres til strafforfølgning eller

straffuldbyrdelse i det land, hvor lovovertrædelsen er begået.

I overensstemmelse med den nordiske udleveringskonvention

vil der efter lovforslaget skulle ske udlevering af danske statsborgere og

udlændinge til strafforfølgning i et andet nordisk land på grundlag af en

nordisk arrestordre, hvis den strafbare handling i det pågældende land kan

medføre frihedsstraf mv., uanset om en tilsvarende handling ville være

strafbar

efter dansk ret. Derudover vil der skulle ske udlevering med henblik på

straffuldbyrdelse, hvis den pågældende ved dommen er idømt frihedsstraf mv.,

selv om en tilsvarende handling ikke ville være strafbar efter dansk ret. I

medfør af konventionens bestemmelser ophæves således kravet om dobbelt

strafbarhed (dvs. kravet om, at den handling, der ønskes udlevering for,

tillige er strafbar efter dansk lovgivning).

Endvidere skelnes der efter forslaget ikke mellem udlevering

af danske statsborgere og udlevering af udlændinge.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med den nordiske

udleveringskonvention en række afslagsgrunde, hvorefter udlevering enten skal

eller kan afslås. De foreslåede afslagsgrunde svarer i vidt omfang til de

afslagsgrunde, der gælder i henhold til den europæiske arrestordre, men den

europæiske

arrestordre indeholder dog visse afslagsgrunde - f.eks. at strafansvaret for

det pågældende forhold er forældet efter det anmodede lands lovgivning - som

ikke findes i den nordiske udleveringskonvention, og som derfor heller ikke

er

medtaget i lovforslaget.

Det foreslås, at der ved udlevering med henblik på

strafforfølgning af en person, der er dansk statsborger eller har fast bopæl

her i landet, kan stilles vilkår om, at den pågældende skal overføres til

Danmark med henblik på fuldbyrdelse, hvis der idømmes frihedsstraf. Endvidere

kan udlevering til straffuldbyrdelse afslås, hvis straffen i stedet

fuldbyrdes

her i landet.

Efter lovforslaget kan udlevering med visse undtagelser ikke

betinges af, at den udleverede ikke må drages til ansvar for andre strafbare

handlinger begået før udleveringen end den, der er sket udlevering for.

Udlevering kan endvidere som udgangspunkt ikke betinges af, at den udleverede

ikke må videreudleveres til et tredje nordisk land for andre strafbare

handlinger begået før udleveringen end den, der er sket udlevering for.

En nordisk arrestordre skal efter lovforslaget sendes til

politidirektøren på det sted, hvor den, som søges udleveret, opholder sig, og

afgørelsen om, hvorvidt udlevering skal ske, træffes som udgangspunkt af

politidirektøren. Kun i de tilfælde hvor der samtidig med en nordisk

arrestordre foreligger en europæisk arrestordre eller en udleveringsbegæring

fra en stat uden for EU, skal afgørelsen om udlevering efter forslaget

træffes

af justitsministeren.

Lovforslaget indeholder i henhold til den nordiske

udleveringskonvention visse frister for afgørelser om udlevering mv. Sager

mellem de nordiske lande vil normalt kunne behandles hurtigt under hensyn til

den tillid og det tætte løbende samarbejde, der er mellem de nordiske landes

myndigheder på dette område, og de foreslåede frister er væsentlig kortere

end

de frister, der gælder ved udlevering i henhold til en europæisk arrestordre.

Politidirektørens afgørelse om udlevering skal således efter

forslaget træffes snarest og så vidt muligt inden 3 dage efter, at den, der

begæres udleveret, er anholdt her i landet eller har meddelt samtykke til

udleveringen.

Den gældende adgang til domstolsprøvelse af beslutningen om

udlevering til et andet nordisk land foreslås opretholdt, men den 3-dages

frist

for fremsættelse af en anmodning om domstolsprøvelse, der efter

udleveringsloven gælder både i forhold til udlevering til stater inden for og

uden for EU, foreslås udvidet til også at gælde ved udlevering til de

nordiske

lande.

Udleveringen skal efter forslaget gennemføres snarest og så

vidt muligt inden 5 dage efter, at der foreligger en endelig afgørelse om

udlevering.

Lovforslaget er udformet sådan, at den nordiske udleveringslov

ophæves, således at reglerne om udlevering til de nordiske lande i stedet

indsættes i udleveringsloven. Samtlige regler om udlevering vil dermed

fremover

være samlet i én lov.

Med lovforslaget gennemføres endelig de ændringer i

udleveringslovgivningen, der er nødvendige for, at Danmark kan tiltræde en

aftale mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det

Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen,

anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne. En vedtagelse af

lovforslaget

indebærer, at Folketinget meddeler samtykke efter grundlovens § 19 til, at

Danmark giver samtykke til at være bundet af aftalen mellem EU og Schweiz.

Lovforslaget indebærer, at der ved udlevering til Schweiz

(og andre lande, der i fremtiden måtte indgå en lignende aftale) vil gælde

regler, der i vidt omfang svarer til de regler, der gjaldt ved udlevering til

EU-medlemsstater indtil gennemførelsen af den europæiske arrestordre, jf. lov

nr. 433 af 10. juni 2003.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings

velvillige

behandling.

Lignende dokumenter