Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder på topposter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. april 2007 af
Pernille Vigsø Bagge (SF),
Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
flere kvinder på topposter
Folketinget opfordrer regeringen til:
–
at fastsætte regler, der pålægger danske
børsnoterede virksomheder at få flere kvinder i ledelserne inden for de næste
5
år. Målet er, at andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser og på
ledelsesposter er på minimum 25 pct. ved udgangen af 2012.
–
at sætte gang i en systematisk opdyrkning
og styrkelse af den kvindelige talentmasse i virksomheder og organisationer
ved
f.eks. at oprette en pulje, hvorfra organisationer og foreninger, der
arbejder
med problematikken, kan søge penge, eksempelvis til sekretariatsbistand.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 131 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.
Flere undersøgelser har vist, at virksomheder med kvinder i
ledelsen klarer sig bedre økonomisk end mandsdominerede virksomheder.
Alligevel
er der stadig en forsvindende lille andel kvinder i toppen af dansk
erhvervsliv
– både i ledelser og i bestyrelser. Socialistisk Folkeparti mener, at
det er et
Læs alt
problem, som ikke løser sig selv. Det går alt for langsomt med at få flere
kvinder på topposter, og der er helt tydeligt brug for en politisk hjælpende
hånd.
I erkendelse af de svære vilkår for fastsættelse af
forpligtende mål på ligestillingsområdet har forslagsstillerne valgt at
begynde
med en beskeden målsætning om, at kvindeandelen i bestyrelser skal være 25
pct.
om senest 5 år, og at andelen af kvindelige ledere skal forøges væsentligt.
Det
er dog stadig forslagsstillernes erklærede mål, at denne andel må og skal
meget
højere op.
Den danske ligestillingspolitik var i 1980’erne og i hvert fald
en del af 1990’erne kendt for at være blandt de mest progressive og
offensive i
den vestlige verden. De tilgængelige undersøgelser og tal peger imidlertid
klart på, at indsatsen har mistet fremdrift, og på, at der – selv om
fremdriften i ligestillingen selvfølgelig ikke står helt stille – er
huller i
indsatsen.
Dette beslutningsforslag sætter fokus på, at der i toppen af
dansk erhvervsliv og i danske virksomheders bestyrelser er alt for få
kvinder.
Selv om der fra 1993 til 2001 er sket en fordobling af antallet af kvinder i
ledelse, er andelen stadig fortvivlende lav og meget lavere end i de lande,
vi
normalt sammenligner os med på ligestillingsområdet. I Sverige finder man i
de
største virksomheder eksempelvis 15 pct. kvinder i direktionen, hvorimod der
er
i Danmark er under 6 pct. Andelen af kvinder i danske bestyrelser er også
kedelig læsning. Rapporten »Kvinder i danske bestyrelser«, som er udarbejdet
for ligestillingsministeren og udgivet i januar 2007, viser godt nok, at
kvinder i 2005 sad på 22 pct. af bestyrelsesposterne mod 21,1 pct. i 1997.
Men
dette tal dækker over store forskelle mellem små, mellemstore og store
virksomheder. I store virksomheder udgør kvinderne kun 11 pct. i
bestyrelserne,
mens tallene for små og mellemstore virksomheder er henholdsvis 24 og 18 pct.
Derudover fremhæves det i samme rapport, at kvindernes andel af
bestyrelsesposter
i moderselskaber, hvor de vigtigste strategiske beslutninger sædvanligvis
tages, er faldet fra 25 pct. i 1997 til under 22 pct. i 2005. Faldet er sket
trods det faktum, at rekrutteringsgrundlaget, nemlig kvinder i topstillinger,
er vokset. Det er en bekymrende tendens, der kan undre, når man samtidig i
Nina
Smiths rapport
»Til gavn for bundlinien«
kan læse, at virksomheder med kvinder i ledelsen, klarer sig signifikant
bedre
end deres mandsdominerede konkurrenter.
Alle undersøgelser viser, at der må sættes kraftigt ind, hvis
det skal lykkes at få nedbrudt kønsbarriererne og få gavn af den store, men
dårligt udnyttede kvindelige talentmasse.
Ministeriet for Ligestillings egne tal viser bl.a.,
–
at kun 4,4
pct. af alle danske topledere i private virksomheder er kvinder.
–
at det
tilsvarende tal inden for det offentlige er 20 pct.
–
at andelen
af kvinder i bestyrelser i store danske virksomheder fortsat er meget lille.
I
perioden 1997-2005 er andelen af kvinder i bestyrelserne i store virksomheder
på godt 11 pct. således stort set uændret.
–
at 38 pct.
af bestyrelserne i danske virksomheder ingen kvindelige medlemmer har. For de
store virksomheder gælder det for 68 pct.
–
at sammenlignet
med de andre europæiske lande ligger Danmark – med sine 23 pct. –
blandt de dårligst
repræsenterede lande med hensyn til andelen af kvindelige ledere. De seneste
tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, i marts 2006, viser ikke
alene, at
antallet af kvindelige ledere i Danmark overgås af de andre nordiske lande,
men
også, at de baltiske lande ligger væsentligt bedre placeret end Danmark, hvor
bl.a. Litauens andel af kvindelige ledere i erhvervslivets top ligger på hele
44 pct.
Siden 1980’erne har det været et omdrejningspunkt for
ligestillingspolitikken, at den offentlige sektor skulle gå foran og gennem
det
gode eksempels magt trække det private område med. Indsatsen i den offentlige
sektor har ganske vist skabt resultater, selv om der stadig er lang vej igen
til et tilfredsstillende resultat. På nuværende tidspunkt er andelen af
kvindelige
topledere i den offentlige sektor ca. 15 pct. Politikken med den offentlige
sektor som trækkraft kan derfor ikke betragtes som en succes. Det peger
naturligvis på, at strategien må lægges om, så der satses direkte og
målrettet
inden for de enkelte sektorer.
I oktober 2002 advarede den norske erhvervsminister, Ansgar
Gabrielsen (H), norsk erhvervsliv om, at han var parat til at gå
lovgivningsvejen for at sikre en kvindeandel på 40 pct. i aktieselskaberne,
hvis de ikke selv havde klaret målsætningen inden 2005. Advarslen kom i
forlængelse af en kraftig opfordring til virksomhederne om at sikre, at der
mindst udpeges én kvinde til hver bestyrelse på generalforsamlingerne i 2003.
Det er nu vedtaget en lov, som pålægger nye aktieselskaber at overholde en
kvindeandel på 40 pct. i bestyrelserne, mens allerede eksisterende selskaber
skal opfylde kravet inden for en 2-årig periode.
I Sverige er et tilsvarende tiltag undervejs. Her skal
rigsdagen tage stilling til en udredning fra den tidligere regering, som
anbefalede, at 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskabernes
bestyrelser består af kvinder. Gennemføres forslaget, skal det træde i kraft
allerede fra 2008.
Kvinders høje uddannelsesniveau og kvinders høje
erhvervsfrekvens peger entydigt på, at virksomheder og organisationer –
med få
undtagelser – går glip af såvel talent som den dynamik, der ligger i at
få
begge køn til tops. Når dette potentiale alligevel ikke udnyttes, skyldes det
en kombination af flere forhold: Der er ikke tilstrækkeligt pres på
virksomhederne til at handle. Mange har ikke erkendt, hvad de mister.
Virksomhedskulturerne er ofte konserverende frem for fornyende. Dertil kommer
manglende viden om, hvordan man griber sagen an m.v.
Af Ligestillingsministeriets egen undersøgelse fra 2003 fremgår
det, at 30 pct. af de store private virksomheder gerne vil have flere kvinder
i
deres ledelse. At der ikke sker nok for at opfylde dette ønske, tyder på, at
der skal sættes mere målrettet ind. Skal den konserverende cirkel brydes, er
det nødvendigt at gå langt mere direkte til værks, end der p.t. er lagt op
til.
Det er – som foreslået af ministeren for ligestilling – en god ting
at arbejde
med erfaringsudveksling, oplysningsmaterialer om »best practise« m.v.
Forslagsstillerne
hilser det velkomment, at der på
www.lige.dk
er oprettet et link, der specifikt beskæftiger sig med redskaber til at få
flere kvinder i ledelse. Men denne indsats flytter ikke nok – og ikke
hurtigt
nok. Virksomheders og organisationers ledelse må i langt højere grad
forpligtes
til og involveres i at få skabt de positive cirkler og den ændrede
bevidsthed,
der er afgørende for at få brudt barriererne.
Skriftlig
fremsættelse
Pernille Vigsø Bagge
(SF):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om flere
kvinder på topposter.
(Beslutningsforslag
nr. B 159).
Jeg henviser i
øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder i toppen Retsinformation · 1. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud Retsinformation · 11. januar 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om en forsøgsordning med mere ligelig kønsrepræsentation i bestyrelser Retsinformation · 23. februar 2022
- Forslag til folketingsbeslutning om at indføre fokus på køn i undervisningen i folkeskolen Retsinformation · 13. december 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Nedsættelse af et ligestillingsudvalg) Retsinformation · 14. marts 2009
- Forslag til folketingsbeslutning xxx Retsinformation · 1. marts 2007