Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder på topposter

2006/1 BSF 159Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. april 2007 af

Pernille Vigsø Bagge (SF),

Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

flere kvinder på topposter

Folketinget opfordrer regeringen til:

–

at fastsætte regler, der pålægger danske

børsnoterede virksomheder at få flere kvinder i ledelserne inden for de næste

5

år. Målet er, at andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser og på

ledelsesposter er på minimum 25 pct. ved udgangen af 2012.

–

at sætte gang i en systematisk opdyrkning

og styrkelse af den kvindelige talentmasse i virksomheder og organisationer

ved

f.eks. at oprette en pulje, hvorfra organisationer og foreninger, der

arbejder

med problematikken, kan søge penge, eksempelvis til sekretariatsbistand.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 131 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.

Flere undersøgelser har vist, at virksomheder med kvinder i

ledelsen klarer sig bedre økonomisk end mandsdominerede virksomheder.

Alligevel

er der stadig en forsvindende lille andel kvinder i toppen af dansk

erhvervsliv

– både i ledelser og i bestyrelser. Socialistisk Folkeparti mener, at

det er et

Læs alt

problem, som ikke løser sig selv. Det går alt for langsomt med at få flere

kvinder på topposter, og der er helt tydeligt brug for en politisk hjælpende

hånd.

I erkendelse af de svære vilkår for fastsættelse af

forpligtende mål på ligestillingsområdet har forslagsstillerne valgt at

begynde

med en beskeden målsætning om, at kvindeandelen i bestyrelser skal være 25

pct.

om senest 5 år, og at andelen af kvindelige ledere skal forøges væsentligt.

Det

er dog stadig forslagsstillernes erklærede mål, at denne andel må og skal

meget

højere op.

Den danske ligestillingspolitik var i 1980’erne og i hvert fald

en del af 1990’erne kendt for at være blandt de mest progressive og

offensive i

den vestlige verden. De tilgængelige undersøgelser og tal peger imidlertid

klart på, at indsatsen har mistet fremdrift, og på, at der – selv om

fremdriften i ligestillingen selvfølgelig ikke står helt stille – er

huller i

indsatsen.

Dette beslutningsforslag sætter fokus på, at der i toppen af

dansk erhvervsliv og i danske virksomheders bestyrelser er alt for få

kvinder.

Selv om der fra 1993 til 2001 er sket en fordobling af antallet af kvinder i

ledelse, er andelen stadig fortvivlende lav og meget lavere end i de lande,

vi

normalt sammenligner os med på ligestillingsområdet. I Sverige finder man i

de

største virksomheder eksempelvis 15 pct. kvinder i direktionen, hvorimod der

er

i Danmark er under 6 pct. Andelen af kvinder i danske bestyrelser er også

kedelig læsning. Rapporten »Kvinder i danske bestyrelser«, som er udarbejdet

for ligestillingsministeren og udgivet i januar 2007, viser godt nok, at

kvinder i 2005 sad på 22 pct. af bestyrelsesposterne mod 21,1 pct. i 1997.

Men

dette tal dækker over store forskelle mellem små, mellemstore og store

virksomheder. I store virksomheder udgør kvinderne kun 11 pct. i

bestyrelserne,

mens tallene for små og mellemstore virksomheder er henholdsvis 24 og 18 pct.

Derudover fremhæves det i samme rapport, at kvindernes andel af

bestyrelsesposter

i moderselskaber, hvor de vigtigste strategiske beslutninger sædvanligvis

tages, er faldet fra 25 pct. i 1997 til under 22 pct. i 2005. Faldet er sket

trods det faktum, at rekrutteringsgrundlaget, nemlig kvinder i topstillinger,

er vokset. Det er en bekymrende tendens, der kan undre, når man samtidig i

Nina

Smiths rapport

»Til gavn for bundlinien«

kan læse, at virksomheder med kvinder i ledelsen, klarer sig signifikant

bedre

end deres mandsdominerede konkurrenter.

Alle undersøgelser viser, at der må sættes kraftigt ind, hvis

det skal lykkes at få nedbrudt kønsbarriererne og få gavn af den store, men

dårligt udnyttede kvindelige talentmasse.

Ministeriet for Ligestillings egne tal viser bl.a.,

–

at kun 4,4

pct. af alle danske topledere i private virksomheder er kvinder.

–

at det

tilsvarende tal inden for det offentlige er 20 pct.

–

at andelen

af kvinder i bestyrelser i store danske virksomheder fortsat er meget lille.

I

perioden 1997-2005 er andelen af kvinder i bestyrelserne i store virksomheder

på godt 11 pct. således stort set uændret.

–

at 38 pct.

af bestyrelserne i danske virksomheder ingen kvindelige medlemmer har. For de

store virksomheder gælder det for 68 pct.

–

at sammenlignet

med de andre europæiske lande ligger Danmark – med sine 23 pct. –

blandt de dårligst

repræsenterede lande med hensyn til andelen af kvindelige ledere. De seneste

tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, i marts 2006, viser ikke

alene, at

antallet af kvindelige ledere i Danmark overgås af de andre nordiske lande,

men

også, at de baltiske lande ligger væsentligt bedre placeret end Danmark, hvor

bl.a. Litauens andel af kvindelige ledere i erhvervslivets top ligger på hele

44 pct.

Siden 1980’erne har det været et omdrejningspunkt for

ligestillingspolitikken, at den offentlige sektor skulle gå foran og gennem

det

gode eksempels magt trække det private område med. Indsatsen i den offentlige

sektor har ganske vist skabt resultater, selv om der stadig er lang vej igen

til et tilfredsstillende resultat. På nuværende tidspunkt er andelen af

kvindelige

topledere i den offentlige sektor ca. 15 pct. Politikken med den offentlige

sektor som trækkraft kan derfor ikke betragtes som en succes. Det peger

naturligvis på, at strategien må lægges om, så der satses direkte og

målrettet

inden for de enkelte sektorer.

I oktober 2002 advarede den norske erhvervsminister, Ansgar

Gabrielsen (H), norsk erhvervsliv om, at han var parat til at gå

lovgivningsvejen for at sikre en kvindeandel på 40 pct. i aktieselskaberne,

hvis de ikke selv havde klaret målsætningen inden 2005. Advarslen kom i

forlængelse af en kraftig opfordring til virksomhederne om at sikre, at der

mindst udpeges én kvinde til hver bestyrelse på generalforsamlingerne i 2003.

Det er nu vedtaget en lov, som pålægger nye aktieselskaber at overholde en

kvindeandel på 40 pct. i bestyrelserne, mens allerede eksisterende selskaber

skal opfylde kravet inden for en 2-årig periode.

I Sverige er et tilsvarende tiltag undervejs. Her skal

rigsdagen tage stilling til en udredning fra den tidligere regering, som

anbefalede, at 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskabernes

bestyrelser består af kvinder. Gennemføres forslaget, skal det træde i kraft

allerede fra 2008.

Kvinders høje uddannelsesniveau og kvinders høje

erhvervsfrekvens peger entydigt på, at virksomheder og organisationer –

med få

undtagelser – går glip af såvel talent som den dynamik, der ligger i at

få

begge køn til tops. Når dette potentiale alligevel ikke udnyttes, skyldes det

en kombination af flere forhold: Der er ikke tilstrækkeligt pres på

virksomhederne til at handle. Mange har ikke erkendt, hvad de mister.

Virksomhedskulturerne er ofte konserverende frem for fornyende. Dertil kommer

manglende viden om, hvordan man griber sagen an m.v.

Af Ligestillingsministeriets egen undersøgelse fra 2003 fremgår

det, at 30 pct. af de store private virksomheder gerne vil have flere kvinder

i

deres ledelse. At der ikke sker nok for at opfylde dette ønske, tyder på, at

der skal sættes mere målrettet ind. Skal den konserverende cirkel brydes, er

det nødvendigt at gå langt mere direkte til værks, end der p.t. er lagt op

til.

Det er – som foreslået af ministeren for ligestilling – en god ting

at arbejde

med erfaringsudveksling, oplysningsmaterialer om »best practise« m.v.

Forslagsstillerne

hilser det velkomment, at der på

www.lige.dk

er oprettet et link, der specifikt beskæftiger sig med redskaber til at få

flere kvinder i ledelse. Men denne indsats flytter ikke nok – og ikke

hurtigt

nok. Virksomheders og organisationers ledelse må i langt højere grad

forpligtes

til og involveres i at få skabt de positive cirkler og den ændrede

bevidsthed,

der er afgørende for at få brudt barriererne.

Skriftlig

fremsættelse

Pernille Vigsø Bagge

(SF):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om flere

kvinder på topposter.

(Beslutningsforslag

nr. B 159).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter