Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud

2006/1 BSF 74Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. januar 2007 af Anne Baastrup (SF),

Pernille Vigsø Bagge (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til

det særlige børnetilskud

Regeringen pålægges hurtigst muligt og senest ved begyndelsen af

folketingsåret 2007-08 at fremsætte lovforslag om ligestilling mellem enlige

adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud.

Bemærkninger til forslaget

Det menneskelige aspekt

Er man eneforsørger for et barn under 18 år, har man

i dag ret til et særligt børnetilskud, medmindre man har adopteret

barnet.

Det synes forslagsstillerne er uholdbart.

Det sundhedsmæssige aspekt

Ud over det menneskelige aspekt er der desuden et

sundhedsmæssigt argument i at ligestille enlige adoptanter med eneforsørgere.

I

Ugeskrift for Læger (41/2006) peger de to forskere Merete Laubjerg og Birgit

H.

Petersson fra Københavns Universitet i artiklen »Sundhedsmæssige problemer

hos

adoptivbørn« på, at »sundhedstilstanden hos internationalt adopterede børn,

specielt børn adopteret af eneforældre, er betydelig dårligere end hos andre

børn.« Eneadoptanter straffes altså ikke kun på pengepungen. Som det fremgår,

kan de også i langt højere grad være udsat for alene at skulle klare en

hverdag

med et meget skrøbeligt barn.

I SF ønsker vi ikke at forskelsbehandle. Derfor må loven laves

Læs alt

om, og enlige adoptanter af udenlandske børn bør ligestilles

med andre eneforsørgere, så de kan få tildelt de samme rettigheder.

Den gældende lovgivning

I en højesteretsdom fra den 2. november 2006 stadfæstede

Højesteret landsrettens afgørelse, at enlige adoptanter ikke har ret til det

særlige børnetilskud. Der blev henvist til lovbekendtgørelse 909 af 3.

september

2004 § 4, stk. 3, nr. 3, om det særlige børnetilskud med henvisning til

vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I

vejledningens kapitel 3, nr. 25, står der:

»Der ydes et særligt børnetilskud for et barn under 18

år, når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af

dennes ægtefælle eller af en enlig person, jf. § 4, stk. 3, nr. 3. Det kræves

ikke, at adoptanten er i slægt med barnet. Bestemmelsen tager sigte på

adoptioner, hvor der før forældremyndighedsindehaverens død har været en vis

form for tilknytning mellem barnet og adoptanten. Tilskuddet ydes fortsat,

selv

om adoptanten senere indgår ægteskab, medmindre den nye ægtefælle adopterer

barnet. Enlige adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn gennem en af de

organisationer, der er godkendt af justitsministeren efter adoptionslovens §

30, er ikke omfattet af bestemmelsen i § 4, stk. 3, nr. 3, idet der ikke

forud for disse adoptioner har været en tilknytning mellem barnet og

adoptanten.«

Modstridende regler på området

Det er værd at lægge mærke til, at lovgivningens argumentation

for den manglende ligestilling mellem eneforsørgere og eneadoptanter går på

en

manglende tilknytning mellem barnet og adoptanten. Men hvorfor

skal adoptivbørn

forskelsbehandles, når de ifølge dansk lovgivning er blevet en

forælders barn?

Som det fremgår af § 16 i adoptionsloven:

»Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og

adoptivbarn som mellem forældre og deres barn

,

og adoptivbarnet og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes

slægt, som om

adoptivbarnet var adoptantens eget barn

.

Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige

slægt.«

Adoptionsloven garanterer således, at et barn efter adoptionen i alle

henseender behandles, som om det var forsørgerens biologiske barn, men i

henhold til ovenstående vejlednings kapitel 3, nr. 25, kan et adopteret barn

ikke behandles som et biologisk barn, hvis der er foregået en udenlandsk

adoption.

Man kan således sige, at der er et åbenlyst modsætningsforhold mellem

adoptionsloven og vejledningens kapitel 3, nr. 25.

Retten til et frit valg

Sidst skal det nævnes, at det at få et barn også kan være et bevidst valg fra

den enkelte kvindes side. Men som det er med den nuværende lovgivning,

varierer de økonomiske konsekvenser alt efter, om hun vælger at adoptere

eller at få en kunstig insemination. Sidstnævnte bliver muligt på det

offentliges regning fra den 1. januar 2007, og et sådant barn vil give

kvinden retten til at få det særlige børnetilskud. Men vælger den samme

kvinde i stedet at adoptere et udenlandsk barn, er der ingen støtte, også

selv om det er et bevidst valg fra kvindens side.

Ikke alene virker det meget mærkværdigt, det virker også, som om lovgivningen

bag den manglende ligestilling mellem eneforsørgere og enlige adoptanter er

helt ude af trit med respekten for det enkelte barn og ikke mindst dets

forældre.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og

eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud.

(Beslutningsforslag nr. B 74).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter