Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre fokus på køn i undervisningen i folkeskolen

2005/1 BSF 46Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. december 2005 af

Pernille Vigsø Bagge (SF),

Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at indføre fokus på køn i undervisningen i folkeskolen

Regeringen pålægges at nedsætte et udvalg, der skal komme med

anbefalinger til udarbejdelse af undervisningsmaterialer og forslag til

ændringer i læreplanerne for folkeskolens obligatoriske fag med det formål at

sætte fokus på køns betydning i samfundet i dag og historisk.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er tredelt:

For det første vil et øget fokus på køn efter forslagsstillernes

opfattelse bidrage til at gøre både piger og drenge mere bevidste om den

betydning, køn har for deres muligheder i samfundet, og samtidig bidrage til

at

udligne nogle af de forskelle, vi stadig ser i dag, eksempelvis med hensyn

til

lønforskelle, karrieremuligheder og mænds mulighed for og vilje til at tage

barselorlov.

For det andet vil et øget fokus og en deraf følgende diskussion om

køns betydning i forskellige kulturer til forskellige tider efter

forslagsstillernes opfattelse kunne bidrage positivt til integrationen af

nydanskere og deres efterkommere i samfundet. En aktiv stillingtagen til

kønsroller og en åben diskussion om kønnets betydning i Danmark vil kunne

give

grundlag for diskussioner om kønnenes muligheder, som efter

forslagsstillernes

opfattelse er nødvendige, når kulturer mødes.

Endelig vil et øget og bredere fokus på køn kunne opkvalificere

Læs alt

seksualundervisningen i folkeskolen og dermed give eleverne et mere opdateret

billede af virkeligheden og en større robusthed over for eksempelvis

seksualiseringen af det offentlige rum, end tilfældet er i dag.

Ifølge folkeskoleloven skal skolen både give børnene

fagspecifikke kundskaber og ruste dem til at være borgere i et demokratisk

samfund, men både det fagspecifikke og den del, der skal ruste eleverne til

at

være borgere, mangler i dag at inkludere kønsperspektivet. Forståelsen af

kønnets betydning igennem historien og i dag er imidlertid en væsentlig

forudsætning for at kunne forstå, hvorfor verden ser ud, som den gør. Den er

ligeledes en væsentlig forudsætning for at kunne ændre tingenes tilstand.

Forslagsstillerne mener, det er nødvendigt at lovgive om en hel række

ligestillingsmæssige

aspekter, men eftersom der i dag ikke er politisk vilje til at lovgive om

forhold som ligeløn, andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser eller

øremærket barsel til mænd, er forslagsstillerne af den opfattelse, at også

andre midler må tages i brug for at opnå reel ligestilling.

Her er en tidlig indsats, der skal oplyse om køns betydning,

væsentlig. Det er logisk, at denne indsats bør starte i folkeskolen. Hvis det

eksempelvis betragtes som kvindens individuelle ansvar at skaffe sig ligeløn,

vil det være en forudsætning, at hun, allerede inden hun kommer ud på

arbejdsmarkedet,

kender de mekanismer, der er årsag til den skæve fordeling af lønkronerne, og

dermed har en reel mulighed for at kæmpe imod denne tendens. Her vil det være

af stor betydning, at man allerede i skolen er blevet undervist i

løndannelsesprocesser, årsagerne til det kønsopdelte arbejdsmarked og

lignende.

Samtidig er det forslagsstillernes opfattelse, at en indsats for ligestilling

i

Danmark – også hvad angår kønsroller i hjemmet – hele tiden skal

presses i en fremadgående

retning for at undgå tilbageskridt eller stagnering. Derfor er det af stor

betydning, at eleverne i folkeskolen bliver udfordret og møder andre

kønsopfattelser end den, de har med hjemmefra.

Det er endvidere forslagsstillernes opfattelse, at en bedre og

bredere forståelse af køns betydning også vil være gavnlig for integrationen

af

nye danskere i samfundet. For en række af de elever af udenlandsk herkomst,

der

kommer til landet og starter i folkeskolen, vil det være af stor betydning,

at

kønsspørgsmålet bliver diskuteret. Det vil være af betydning for eleverne at

få

mulighed for at deltage i en dialog om kønsrollers betydning, kønnenes

muligheder på arbejdsmarkedet m.v. Det vil endvidere være til gavn for alle

elever at diskutere de varierende kønsopfattelser, der vil blive synliggjort,

når temaet integreres i undervisningen.

I dag er undervisning i køn ikke en integreret del af skolernes

læseplaner, og derfor er det op til den enkelte skole og lærer, om

kønsaspektet

overhovedet bliver taget med i undervisningen. Det betyder, at der i dag er

store regionale forskelle, selv i seksualundervisningen, hvor køn som det

eneste sted er i fokus for undervisningen. Dette forhold er senest blevet

påpeget af foreningen Sex og Samfund, der har lavet en strategi for styrkelse

af seksualundervisningen i folkeskolen. Kun under et enkelt obligatorisk fag,

nemlig historie, er ligestilling nævnt. Dette må anses for at være helt

utilstrækkeligt.

Sådan ser den obligatoriske fagsammensætning for folkeskolen ud

i dag:

a)

Dansk på alle

klassetrin.

b)

Engelsk på 4.-9.

klassetrin.

c)

Kristendomskundskab på

alle klassetrin.

d)

Historie fra 3.-8.

klassetrin – her er ligestilling nævnt som biemne i læseplanen under

undervisningen

i »individets rettigheder og pligter under enevælden og forskellige stadier

af

demokratiske styreformer i Danmark, herunder ligestillingsspørgsmål«.

e)

Samfundsfag på 9.

klassetrin.

f)

Idræt på alle

klassetrin.

g)

Musik på 1.-6.

klassetrin.

i)

Billedkunst på 1.-5.

klassetrin.

j)

Håndarbejde, sløjd og

hjemkundskab på et eller flere klassetrin mellem 4. og 7. klassetrin.

k)

Matematik på alle

klassetrin.

l)

Natur/teknik på 1.-6.

klassetrin.

m)

Geografi og biologi på

7. og 8. klassetrin.

n)

Fysik/kemi på 7.-9.

klassetrin.

o)

Tysk skal tilbydes fra

7.-9. klassetrin.

p)

Fransk kan tilbydes i

stedet for tysk på 7.-9. klassetrin.

Foruden de almindelige fag skal følgende emner behandles i

undervisningen:

1

Færdselslære.

2

Sundheds- og seksualundervisning

og familiekundskab.

3

Uddannelses-,

erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

Forslagsstillerne mener, at der er behov for en

kønsmainstreaming af undervisningen i folkeskolen, og at der arbejdes frem

mod

læseplaner, der integrerer undervisningen i køn i alle fag. Det kan være køn

set i historisk perspektiv i faget historie, det kan være diskussion om

kvinde/mandefag i fag som håndarbejde og sløjd, det kan være undervisning i

køn

og kropsopfattelse i idræt, eller det kan være undervisning i kønsopfattelser

i

andre lande eller kvinders rolle i landbruget i faget geografi. Også i

samfundsfag er der i høj grad brug for at indtænke en undervisning i køn,

særlig

set i lyset af, at ligestillingsvurderinger og mainstreaming i dag er blevet

en

integreret del af centraladministrationens arbejde, hvorfor det vil være at

stor vigtighed, at eleverne får indblik i, hvorfor mainstreamingprincippet er

blevet indført, teorier om kønsneutral lovgivning og lignende.

Forslag til ændring af læseplanerne for de enkelte fag kræver en

grundig vurdering af, hvad der er relevant under hvert enkelt fag, og det

foreslås derfor, at et sådant arbejde forestås af et udvalg nedsat af

Folketinget

med repræsentanter for folkeskolen, ligestillingsorganisationer og andre

relevante

aktører. Udvalget bør samtidig have i kommissorium at udarbejde anbefalinger

med

hensyn til udarbejdelse af undervisningsmateriale, der medtager køn som en

væsentlig

faktor i hvert fag.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Vigsø Bagge

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning

om at indføre fokus på køn i undervisningen i folkeskolen.

(Beslutningsforslag nr. B 46).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter