Forslag til folketingsbeslutning om etablering af neutrale begravelsespladser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. april 2007 af
Karen J. Klint (S), Bjarne Laustsen (S),
Bente Dahl (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF),
Ole Sohn (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
etablering af neutrale begravelsespladser
Folketinget pålægger regeringen med virkning fra den 1. januar
2008 at skabe hjemmel til, at kommunerne kan etablere afgrænsede, verdslige
og
ikketrosmæssigt indviede begravelsespladser i naturområder, hvor der kan ske
nedsættelse
af urne eller nedgravning af aske, uden at dette udløser krav om opførelsen
af
et begravelseskapel.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne har bemærket et øget antal ønsker om at blive
bisat på andre måder end ved begravelse eller bisættelse på
begravelsespladser,
der betragtes som indviet jord af de eksisterende trosretninger.
Forslagsstillerne
ønsker, at det i større omfang skal være muligt at vælge mellem flere
muligheder
ved valget af det sidste hvilested.
Forslagsstillerne vil som udgangspunkt ikke grundlæggende ændre
begravelsesloven, der i sig selv ikke er en hindring for anlæg af neutrale
begravelsespladser, hvilket klart fremgår af svar fra kirkeministeren til
Folketingets
Kirkeudvalg.
Forslagsstillerne ønsker alene at ændre den fastlagte
Læs alt
pr
aksis,
således at der snarest anlægges neutrale begravelsespladser i naturen, uden
at
dette besværliggøres af et lovbestemt krav om opførelse af et egentligt
begravelseskapel.
I et svar af 3. oktober 2005 til Folketingets Kirkeudvalg, jf.
alm. del – svar på spørgsmål 9, skriver kirkeministeren således: »I
lovgivningen er der tillige hjemmel til at etablere kommunale
begravelsespladser. Kommuner kan således etablere begravelsespladser, som er
uafhængige af trossamfund, altså ikke-religiøse begravelsespladser.«
Forslagsstillerne finder således, at anlæg af neutrale
begravelsespladser mest handler om at udnytte de i begravelsesloven i
forvejen
beskrevne muligheder, hvor kirkeministeren kan tillade anlæg af kommunale
begravelsespladser, hvor andre end folkekirkens
pr
æster kan forestå en begravelse.
Idet forslaget alene rummer adgang til urne- og
askenedsættelse, hvor selve begravelsesceremonien har fundet sted forud for
kremeringen, finder forslagsstillerne ikke, at der i alle tilfælde skal
stilles
krav om opførelse af et begravelseskapel. Begravelseslovens krav om et
egentligt begravelseskapel på en kommunal begravelsesplads stammer fra en
tid,
hvor kistebegravelser var det mest almindelige.
De i forslaget nævnte nye begravelsespladser giver ingen adgang
til en kistebegravelse eller en ceremoni, der forudsætter en bygning.
Hvis regeringen vurderer, at der i almindelighed er behov for
en revision af begravelsesloven, er forslagsstillerne åbne heroverfor, men
lige
nu handler det som nævnt ovenfor om at sikre etablering af neutrale urne- og
askebegravelsespladser i naturen.
Alternative begravelsessteder efterlyses
Efterspørgslen efter mulighed for/tilladelse til s
pr
edning
af aske over havet og alternative begravelsespladser er stigende, og antallet
af borgere, der ikke har tilknytning til en bestemt trosretning er ligeledes
stigende, hvorfor forslagsstillerne forventer en landsdækkende interesse for
neutrale begravelsespladser af den omhandlede karakter.
Forslagsstillerne ønsker, at der som supplement til de gængse
begravelsespladser skal gives hjemmel til at o
pr
ette
neutrale begravelsespladser ved at udvide adgangen til urne- og
askenedsættelse
uden at ændre ved de gængse begravelsesmuligheder.
Forslagsstillerne vurderer, at neutrale skovgrave vil appellere
til såvel mennesker, der ønsker borgerlige begravelseshandlinger, som til
dem,
der ønsker trosrelaterede ceremonier. Men omfanget er ikke nærmere undersøgt.
I dag gives der tilladelse til s
pr
edning
af afdødes aske over havet, men ikke til nedsættelse i naturen. Der er en
meget
begrænset adgang til urnenedsættelser i
pr
ivat
jord, hvorfor alternativet til begravelser i indviet jord reelt ikke findes.
Gennem de senere år har der i en række andre europæiske lande
været mulighed for at få urner nedsat på en neutral, verdslig og
ikketrosmæssigt indviet gravplads i naturen. Som eksempler på lande, hvor
disse
muligheder findes, kan nævnes England, Frankrig, Schweiz og Tyskland.
Således findes der aktuelt over 55 skovafsnit i Schweiz, hvor muligheden
for, at urnenedsættelse kan finde sted, har bestået siden 1993, jf.
www.friedwald.ch
.
Tilsvarende har urnenedsættelser
været mulige efter samme koncept
i Tyskland siden 2001 med det resultat, at der aktuelt er etableret mere end
15
sådanne skovafsnit til urnenedsættelser.
Antal begravelser i Danmark
Kirkeministeren har i svar på alm. del – spørgsmål 20 til Kirkeudvalget
den 12. januar 2007 oplyst, at: »ifølge oplysninger hentet fra Danske
Krematoriers Landsforenings hjemmeside
www.dkl.dk
døde i 2005 i alt 54.962 personer i
Danmark, heraf blev 40.758 eller ca. 74 % kremeret. I 2005 var 49.674 af
begravelseshandlingerne kirkelige begravelseshandlinger, svarende til ca. 90
%.«
Forslagsstillerne kan således konstatere, at der er over 5.000
ikkekirkelige begravelseshandlinger i Danmark om året – et tal, der
forventes
at stige, hvorfor efterspørgslen på neutrale gravpladser naturligt vil stige.
Sikring af udvalgte skovområders status,
godkendelse, drift og tilsyn m.m.
Danmark råder over store skovarealer, som er ejet enten af
staten, kommunerne eller
pr
ivate, nemlig ca.
486.000 ha. Heraf skønnes en
fjerdedel at være statsejet skov, mens resten er fordelt mellem kommuner og
pr
ivate.
Forslagsstillerne har fået oplyst, at flere
pr
ivate
skoveejere – bl.a. re
pr
æsenteret ved Dansk
Skovforening og Dansk Skovdyrkerforening – er positivt indstillede over
for at
stille arealer til rådighed for neutrale begravelsespladser.
Ved valg af anlæg i fredskov skal det sikres, at skovens
publikum kender reglerne om, at almen færdsel kun er tilladt på anlagte
stier. Ved
indgangen til skoven skal der være en tydelig skiltning af, at det udvalgte
skovstykke er et begravelsesområde.
Forslagsstillerne ønsker et klart regelgrundlag, der kan udgøre
grundlaget for kommunernes mulighed for at anlægge og forvalte neutrale
begravelsespladser. Det areal, der anvendes til neutral skovgravplads, kan
ligge selvstændigt i en del af en fredskov eller i tilknytning/naboskab til
anden gravplads, dog således at der er en tydelig markering eller hegn mellem
såkaldt indviet og ikkeindviet jord.
Forslaget udvider ikke kredsen af myndigheder, der allerede nu
kan o
pr
ette en begravelsesplads. Derfor er
forudsætningen, at kommunerne står for selve plangrundlaget og for bindende
aftaler
med grundstykkets indehavere. Forslaget ændrer heller ikke ved
myndighedstilsynet med begravelsespladsen.
I forbindelse med etablering af neutrale gravpladser må der
ikke kunne opstå konflikter i forhold til skovloven eller fredninger af
skovarealer.
Det udvalgte skovareals status skal forblive uændret.
Den daglige drift og vedligeholdelse kan forestås af kommunen
selv eller af et fællesskab for drift af begravelsespladser. Men det vil også
være naturligt at inddrage nye samarbejdsformer mellem det offentlige og det
pr
ivate,
så der kan indgås driftsaftaler mellem kommunen, skovejeren og begravelses-
og
bedemandsforretninger eller nyo
pr
ettede
foreninger, der har som særligt formål at drive neutrale begravelsespladser.
Forudsætningen er, at drift og vedligeholdelse skal være
nonprofitbaseret, og at kommunalbestyrelsen godkender begravelsespladsens
budget, takster m.v. på linje med andre godkendelsesordninger for samarbejde
med private leverandører af offentlige ydelser.
Forslagsstillerne mener, at der ikke vil være større behov for
vedligeholdelse og pasning, men i tilfælde af skovbrande, stormskader,
hærværk
og lignende skal skovejeren have pligt til snarest muligt at foretage den
fornødne
geno
pr
etning af skovarealet.
Forhold, der bør fremgå af vedtægten for
gravpladsen
Vedtægten for begravelsespladsen skal sikre, at den giver lige
og fri adgang til alle uanset tilknytning til trossamfund, kultur eller
livsopfattelse.
Gravpladsen skal være åben for alle.
Forslagsstillerne ønsker, at begravelsespladsens vedtægt eller
deklaration bl.a. skal indeholde disse bestemmelser:
–
At
tilbuddet står åbent for enhver uanset religiøs bekendelse eller kulturel
orientering,
–
at
der skal være mulighed for nedfældning ved et individuelt træ, et familietræ
eller de ukendtes træ,
–
at
offentligheden med tydelig skiltning gøres opmærksom på arealets status som
begravelsesplads,
–
at
urnenedsættelse eller direkte nedfældning af aske sker i mindst
1 meters
dybde på udvalgte skovarealer,
–
at
de udvalgte skovområder ikke anvendes til andre formål,
–
at
den gældende minimumsfredningstid for urnegrave o
pr
etholdes,
–
at
der udelukkende anvendes økologisk nedbrydelige urnematerialer,
–
at
gravplejen udelukkende varetages af naturen i det naturlige skovmiljø,
–
at
enhver nedsættelse og nedfældning registreres med afdødes data og geografisk
placering,
–
at
de af forstsagkyndige udvalgte træer i et skovområde forsynes med et lille
identifikationsmærke, der anbringes uden for normal rækkevidde,
–
at
blomster m.v., der stammer fra bisættelsesceremonien fjernes, hvorefter
graven
indgår som en naturlig del af fredskoven,
–
at
der ikke anbringes indhegning, gravsten o.a. udsmykning,
–
at
geno
pr
etning som følge af naturpåførte eller menneskeskabte
skader foretages af skovejeren, og
–
at
Kirkeministeriet eller beliggenhedskommunen er tilsynsmyndighed for
begravelsespladsen i henhold til tinglyst deklaration eller vedtægt.
Forslagsstillerne ønsker endelig, at ordningen skal gælde fra den
1. januar 2008.
Skriftlig fremsættelse
Karen J. Klint
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om etablering af neutrale begravelsespladser.
(Beslutningsforslag nr. B 150).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om begravelse og ligbrænding. (Til biskopperne, amtmændene og Københavns magistrat). Retsinformation · 3. februar 1976
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 6 om etablering af muslimsk begravelsesplads tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 23. oktober 2001
- 1985 LSF 54 FORSLAG TIL LOV OM BESTYRELSE OG BRUG AF FOLKEKIRKENS KIRKER M.M. Retsinformation · 21. maj 1988
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding (Lempelse af krav til kommunale begravelsespladser m.v.) Retsinformation · 14. juni 2008