Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af neutrale begravelsespladser

2006/1 BSF 150Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. april 2007 af

Karen J. Klint (S), Bjarne Laustsen (S),

Bente Dahl (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF),

Ole Sohn (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

etablering af neutrale begravelsespladser

Folketinget pålægger regeringen med virkning fra den 1. januar

2008 at skabe hjemmel til, at kommunerne kan etablere afgrænsede, verdslige

og

ikketrosmæssigt indviede begravelsespladser i naturområder, hvor der kan ske

nedsættelse

af urne eller nedgravning af aske, uden at dette udløser krav om opførelsen

af

et begravelseskapel.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne har bemærket et øget antal ønsker om at blive

bisat på andre måder end ved begravelse eller bisættelse på

begravelsespladser,

der betragtes som indviet jord af de eksisterende trosretninger.

Forslagsstillerne

ønsker, at det i større omfang skal være muligt at vælge mellem flere

muligheder

ved valget af det sidste hvilested.

Forslagsstillerne vil som udgangspunkt ikke grundlæggende ændre

begravelsesloven, der i sig selv ikke er en hindring for anlæg af neutrale

begravelsespladser, hvilket klart fremgår af svar fra kirkeministeren til

Folketingets

Kirkeudvalg.

Forslagsstillerne ønsker alene at ændre den fastlagte

Læs alt

pr

aksis,

således at der snarest anlægges neutrale begravelsespladser i naturen, uden

at

dette besværliggøres af et lovbestemt krav om opførelse af et egentligt

begravelseskapel.

I et svar af 3. oktober 2005 til Folketingets Kirkeudvalg, jf.

alm. del – svar på spørgsmål 9, skriver kirkeministeren således: »I

lovgivningen er der tillige hjemmel til at etablere kommunale

begravelsespladser. Kommuner kan således etablere begravelsespladser, som er

uafhængige af trossamfund, altså ikke-religiøse begravelsespladser.«

Forslagsstillerne finder således, at anlæg af neutrale

begravelsespladser mest handler om at udnytte de i begravelsesloven i

forvejen

beskrevne muligheder, hvor kirkeministeren kan tillade anlæg af kommunale

begravelsespladser, hvor andre end folkekirkens

pr

æster kan forestå en begravelse.

Idet forslaget alene rummer adgang til urne- og

askenedsættelse, hvor selve begravelsesceremonien har fundet sted forud for

kremeringen, finder forslagsstillerne ikke, at der i alle tilfælde skal

stilles

krav om opførelse af et begravelseskapel. Begravelseslovens krav om et

egentligt begravelseskapel på en kommunal begravelsesplads stammer fra en

tid,

hvor kistebegravelser var det mest almindelige.

De i forslaget nævnte nye begravelsespladser giver ingen adgang

til en kistebegravelse eller en ceremoni, der forudsætter en bygning.

Hvis regeringen vurderer, at der i almindelighed er behov for

en revision af begravelsesloven, er forslagsstillerne åbne heroverfor, men

lige

nu handler det som nævnt ovenfor om at sikre etablering af neutrale urne- og

askebegravelsespladser i naturen.

Alternative begravelsessteder efterlyses

Efterspørgslen efter mulighed for/tilladelse til s

pr

edning

af aske over havet og alternative begravelsespladser er stigende, og antallet

af borgere, der ikke har tilknytning til en bestemt trosretning er ligeledes

stigende, hvorfor forslagsstillerne forventer en landsdækkende interesse for

neutrale begravelsespladser af den omhandlede karakter.

Forslagsstillerne ønsker, at der som supplement til de gængse

begravelsespladser skal gives hjemmel til at o

pr

ette

neutrale begravelsespladser ved at udvide adgangen til urne- og

askenedsættelse

uden at ændre ved de gængse begravelsesmuligheder.

Forslagsstillerne vurderer, at neutrale skovgrave vil appellere

til såvel mennesker, der ønsker borgerlige begravelseshandlinger, som til

dem,

der ønsker trosrelaterede ceremonier. Men omfanget er ikke nærmere undersøgt.

I dag gives der tilladelse til s

pr

edning

af afdødes aske over havet, men ikke til nedsættelse i naturen. Der er en

meget

begrænset adgang til urnenedsættelser i

pr

ivat

jord, hvorfor alternativet til begravelser i indviet jord reelt ikke findes.

Gennem de senere år har der i en række andre europæiske lande

været mulighed for at få urner nedsat på en neutral, verdslig og

ikketrosmæssigt indviet gravplads i naturen. Som eksempler på lande, hvor

disse

muligheder findes, kan nævnes England, Frankrig, Schweiz og Tyskland.

Således findes der aktuelt over 55 skovafsnit i Schweiz, hvor muligheden

for, at urnenedsættelse kan finde sted, har bestået siden 1993, jf.

www.friedwald.ch

.

Tilsvarende har urnenedsættelser

været mulige efter samme koncept

i Tyskland siden 2001 med det resultat, at der aktuelt er etableret mere end

15

sådanne skovafsnit til urnenedsættelser.

Antal begravelser i Danmark

Kirkeministeren har i svar på alm. del – spørgsmål 20 til Kirkeudvalget

den 12. januar 2007 oplyst, at: »ifølge oplysninger hentet fra Danske

Krematoriers Landsforenings hjemmeside

www.dkl.dk

døde i 2005 i alt 54.962 personer i

Danmark, heraf blev 40.758 eller ca. 74 % kremeret. I 2005 var 49.674 af

begravelseshandlingerne kirkelige begravelseshandlinger, svarende til ca. 90

%.«

Forslagsstillerne kan således konstatere, at der er over 5.000

ikkekirkelige begravelseshandlinger i Danmark om året – et tal, der

forventes

at stige, hvorfor efterspørgslen på neutrale gravpladser naturligt vil stige.

Sikring af udvalgte skovområders status,

godkendelse, drift og tilsyn m.m.

Danmark råder over store skovarealer, som er ejet enten af

staten, kommunerne eller

pr

ivate, nemlig ca.

486.000 ha. Heraf skønnes en

fjerdedel at være statsejet skov, mens resten er fordelt mellem kommuner og

pr

ivate.

Forslagsstillerne har fået oplyst, at flere

pr

ivate

skoveejere – bl.a. re

pr

æsenteret ved Dansk

Skovforening og Dansk Skovdyrkerforening – er positivt indstillede over

for at

stille arealer til rådighed for neutrale begravelsespladser.

Ved valg af anlæg i fredskov skal det sikres, at skovens

publikum kender reglerne om, at almen færdsel kun er tilladt på anlagte

stier. Ved

indgangen til skoven skal der være en tydelig skiltning af, at det udvalgte

skovstykke er et begravelsesområde.

Forslagsstillerne ønsker et klart regelgrundlag, der kan udgøre

grundlaget for kommunernes mulighed for at anlægge og forvalte neutrale

begravelsespladser. Det areal, der anvendes til neutral skovgravplads, kan

ligge selvstændigt i en del af en fredskov eller i tilknytning/naboskab til

anden gravplads, dog således at der er en tydelig markering eller hegn mellem

såkaldt indviet og ikkeindviet jord.

Forslaget udvider ikke kredsen af myndigheder, der allerede nu

kan o

pr

ette en begravelsesplads. Derfor er

forudsætningen, at kommunerne står for selve plangrundlaget og for bindende

aftaler

med grundstykkets indehavere. Forslaget ændrer heller ikke ved

myndighedstilsynet med begravelsespladsen.

I forbindelse med etablering af neutrale gravpladser må der

ikke kunne opstå konflikter i forhold til skovloven eller fredninger af

skovarealer.

Det udvalgte skovareals status skal forblive uændret.

Den daglige drift og vedligeholdelse kan forestås af kommunen

selv eller af et fællesskab for drift af begravelsespladser. Men det vil også

være naturligt at inddrage nye samarbejdsformer mellem det offentlige og det

pr

ivate,

så der kan indgås driftsaftaler mellem kommunen, skovejeren og begravelses-

og

bedemandsforretninger eller nyo

pr

ettede

foreninger, der har som særligt formål at drive neutrale begravelsespladser.

Forudsætningen er, at drift og vedligeholdelse skal være

nonprofitbaseret, og at kommunalbestyrelsen godkender begravelsespladsens

budget, takster m.v. på linje med andre godkendelsesordninger for samarbejde

med private leverandører af offentlige ydelser.

Forslagsstillerne mener, at der ikke vil være større behov for

vedligeholdelse og pasning, men i tilfælde af skovbrande, stormskader,

hærværk

og lignende skal skovejeren have pligt til snarest muligt at foretage den

fornødne

geno

pr

etning af skovarealet.

Forhold, der bør fremgå af vedtægten for

gravpladsen

Vedtægten for begravelsespladsen skal sikre, at den giver lige

og fri adgang til alle uanset tilknytning til trossamfund, kultur eller

livsopfattelse.

Gravpladsen skal være åben for alle.

Forslagsstillerne ønsker, at begravelsespladsens vedtægt eller

deklaration bl.a. skal indeholde disse bestemmelser:

–

At

tilbuddet står åbent for enhver uanset religiøs bekendelse eller kulturel

orientering,

–

at

der skal være mulighed for nedfældning ved et individuelt træ, et familietræ

eller de ukendtes træ,

–

at

offentligheden med tydelig skiltning gøres opmærksom på arealets status som

begravelsesplads,

–

at

urnenedsættelse eller direkte nedfældning af aske sker i mindst

1 meters

dybde på udvalgte skovarealer,

–

at

de udvalgte skovområder ikke anvendes til andre formål,

–

at

den gældende minimumsfredningstid for urnegrave o

pr

etholdes,

–

at

der udelukkende anvendes økologisk nedbrydelige urnematerialer,

–

at

gravplejen udelukkende varetages af naturen i det naturlige skovmiljø,

–

at

enhver nedsættelse og nedfældning registreres med afdødes data og geografisk

placering,

–

at

de af forstsagkyndige udvalgte træer i et skovområde forsynes med et lille

identifikationsmærke, der anbringes uden for normal rækkevidde,

–

at

blomster m.v., der stammer fra bisættelsesceremonien fjernes, hvorefter

graven

indgår som en naturlig del af fredskoven,

–

at

der ikke anbringes indhegning, gravsten o.a. udsmykning,

–

at

geno

pr

etning som følge af naturpåførte eller menneskeskabte

skader foretages af skovejeren, og

–

at

Kirkeministeriet eller beliggenhedskommunen er tilsynsmyndighed for

begravelsespladsen i henhold til tinglyst deklaration eller vedtægt.

Forslagsstillerne ønsker endelig, at ordningen skal gælde fra den

1. januar 2008.

Skriftlig fremsættelse

Karen J. Klint

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om etablering af neutrale begravelsespladser.

(Beslutningsforslag nr. B 150).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter