Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 6 om etablering af muslimsk begravelsesplads tilbage fra Finansudvalget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. oktober 2001 af
Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Peter Skaarup (DF) og Poul Nødgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om opfordring til at trække aktstykke nr. 6 om
etablering af muslimsk begravelsesplads tilbage fra Finansudvalget
Folketinget opfordrer kirkeministeren til at trække
aktstykke nr. 6 af 2. oktober 2001 tilbage fra Finansudvalget.
I aktstykket søger ministeren om bemyndigelse til
at give Brøndby Kommune tilsagn om, at staten vil betale
Brøndby Kommune det beløb, som kommunen måtte skulle
betale ud over 3,0 mio. kr. ved overtagelsen af areal fra Københavns
Kommune, der er udlagt til muslimsk begravelsesplads.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker en politisk
debat om indholdet af aktstykke nr. 6 af 2. oktober 2001 ( se bilag 1), der
under nærmere angivne betingelser bemyndiger kirkeministeren til at
give Brøndby Kommune tilsagn om, at staten vil betale Brøndby
Kommune det beløb, som kommunen måtte skulle betale ud over 3,0
mio. kr. ved overtagelsen fra Københavns Kommune af det i
Brøndby Kommune beliggende areal udlagt til muslimsk begravelsesplads,
herunder påløbne renter og sags- og salgsomkostninger.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at beslutningen om
at etablere en gravplads for muslimer giver anledning til særlig
bekymring, fordi etableringen af muslimske gravpladser sædvanligvis
forudsætter, at gravpladserne skal blive liggende »til evig tid«.
Begrebet »til evig tid« er ikke foreneligt med dansk lovgivning.
Det er åbenlyst problematisk, at et jordareal
udlægges til et bestemt formål »til evig tid«. Man kan
næppe bygge et moderne samfund op, hvis man til evig tid skal tage
Læs alt
hensyn til gravpladser, der måtte ligge i vejen for den moderne
udvikling af samfundet.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at religion
hverken kan eller skal stå i vejen for det moderne oplyste samfund.
Kristne stiller ikke ultimative krav til fredningsbestemmelserne for
gravpladser, og mange danske kirkegårde er blevet nedlagt gennem
årene, når udviklingen har krævet det. Dansk lovgivning er
fornuftig, fleksibel og tillader en dynamisk udvikling af samfundet og
tillader, at elementer som gravsteder, der står i vejen for
udviklingen, kan fjernes eller flyttes efter udløbet af den
gældende fredning på typisk 30 år. Blandt andet derfor er
Danmark et af de rigeste og fredeligste samfund i verden. Fredningsperioden
kan forlænges, men det er en privat sag.
I Danmark kaldes gravpladser for kirkegårde, og
kirkegården er Danmarks offentlige begravelsesplads, og alle skal
begraves der, hvad enten man er kristen, ateist, buddhist, muslim eller
andet. Jorden på kirkegården er ikke særligt indviet jord,
da der ikke knytter sig særlige kirkelige handlinger til en
kirkegård. Gravskikken er i Danmark den, at man som udgangspunkt
begraves i øst-vestlig retning, mens muslimer begraves nord-syd. Det
betyder, at man på nogle kirkegårde har indrettet særlige
afsnit, hvor muslimer kan begraves, fordi retningen er anderledes.
Hvis alle gravpladser skulle blive liggende evigt, ville
der komme til at ligge gravpladser i vejen mange steder i landet, og i sidste
ende ville alt blive til gravpladser. Det meste af København mellem de
gamle volde og søerne er faktisk gamle kristne gravpladser, men disse
er for mange år siden sløjfet af hensyn til den moderne
byudvikling, og heldigvis for det.
Forslagsstillerne er bekymret for de muslimske
gravpladser, ganske enkelt fordi det kan frygtes, at de i længden
kommer til at ligge i vejen for det moderne samfund og kan komme til at blive
omdrejningspunkt for fremtidige uløselige konflikter.
Muslimer skal have mulighed for at blive begravet her i
landet, men det skal naturligvis være på samme betingelser, som
gælder for alle andre. Det skal (heller) ikke i denne sag ske ved, at
der kommer til at gælde særlige regler for én gruppe.
Muslimer må begraves på samme betingelser og med samme
fredningstider som kristne. Skik følge eller land fly.
Det er ikke muligt at udlægge et areal med en »evig«
fredningsbestemmelse, hvilket også fremgår af et svar fra
justitsministeren af 8. juli 1998. I spørgsmål nr. S 673
(Folketingsåret 1997-98, 2. samling, Folketingstidende, forhandlingerne
side 2749) og spørgsmål nr. S 3856 (Folketingsåret
1999-2000, Folketingstidende, forhandlingerne side 9936), hvor der blev
spurgt om, hvorvidt man ved anvendelse af grundlovens § 73 om ekspropriation
kunne ekspropriere et areal, der er udlagt til gravplads, har
justitsministeren oplyst, at hvis betingelserne i § 73 er opfyldt, vil der
kunne foretages ekspropriation af ejendomsret og andre rettigheder, herunder
servitutter, der er tinglyst på ejendommen. (Bilag 2).
Herudover er der med spørgsmål nr. S 2664
(Folketingsåret 2000-01, Folketingstidende, forhandlingerne side 8832)
og spørgsmål nr. S 59 (Folketingsåret 2000-01,
Folketingstidende, forhandlingerne side 348) spurgt til, om en kommende
køber af et jordareal til gravplads i skødet vil blive gjort
klart og tydeligt opmærksom på, at gravpladsen vil kunne
eksproprieres til andet formål, jf. ovennævnte besvarelse af S
673 og S 3856. Af svaret fremgik, at det ville man ikke, idet man ikke har
til hensigt at understrege dette over for køberne af det
pågældende areal hverken mundtligt eller i skødet idet
de pågældende er borgere i Danmark og derfor naturligvis er
bekendt med, at grundlovens bestemmelser er gældende uanset
skødets formulering.
Det ville være ærgerligt, hvis køberne
erhverver jordarealet i Brøndby i den fejlagtige tro, at de kan
disponere over arealet »til evig tid«. Derfor er det en både fair,
vigtig og relevant oplysning for køberne, at de er klar over, at dansk
lovgivning giver mulighed for ekspropriation af arealet til andre
formål, f.eks. til anlæg af en vej, installation af tekniske
anlæg, boligområde, parkeringsplads eller andre samfundsnyttige
formål.
Forslagsstillerne er bekendt med, at de mosaiske
begravelsespladser i Danmark som udgangspunkt skal henligge til evig tid, og
at dette hidtil ikke har givet anledning til problemer. Imidlertid er det
mosaiske trossamfund af relativt beskeden størrelse og deres
gravpladser af tilsvarende beskedent omfang, mens gravpladser for den
muslimske trosretning vil tage et helt andet omfang. Senest er det
fremgået af dagspressen, at der er 170.000 herboende muslimer, mens det
af begrundelsen til spørgsmål S 673 fra august 1998 fremgik, at
antallet dengang var 100.000.
Ud over de principielle bemærkninger omkring
tilladelse til etablering af en muslimsk gravplads i Brøndby giver
aktstykket også anledning til bemærkninger omkring
økonomien.
Sagen er, at Brøndby Kommune har ændret
lokalplanen for det pågældende område fra at være
byzoneareal og udlagt til offentlige formål, institutioner, plejehjem
og lignende gode formål med en bebyggelsesprocent på 40, til at
have et snævrere formål, nemlig gravplads med en
bebyggelsesprocent på 1. Det betyder, at områdets værdi
forringes væsentligt, og dermed forringes de samfundsopsparede
værdier, som der er betalt og sparet op til via kommuneskatten.
I en sag fra Vejle Kommune for nogle år tilbage blev
medlemmer af kommunalbestyrelsen dømt for at have solgt et kommunalt
ejet areal for billigt til en erhvervsvirksomhed, der ønskede at bygge
i kommunen. Det blev fastslået, at en kommune ikke lovligt kunne
sælge kommunal jord til under markedsværdi.
Aktstykkets konstruktion går ud på, at
Brøndby Kommune overtager arealet, der i dag ejes af Københavns
Kommune, og at kirkeministeren i denne forbindelse bemyndiges til at betale
Brøndby Kommune et beløb på mellem 3,0 og 21,5 mio. kr.,
som kan blive forskellen på det beløb, som køberne skal
betale for gravpladsen, og det beløb, som er jordens reelle
værdi. Denne lidt specielle transaktion dækker i virkeligheden
over, at staten understøtter køberne med et tilsvarende
beløb, fordi køberne ikke har penge til at betale den
oprindelige markedsværdi for jorden.
Det er ikke rimeligt, at trossamfund på den
måde kan få jord på særlig fordelagtige
købsvilkår, og man kan med rette stille
spørgsmålet: Vil andre, herunder andre trossamfund, kunne
forlange at få tilbudt lige så fordelagtige
overtagelsesvilkår for et stykke jord, som rettelig tilhører os
alle sammen? Eller vil andre trossamfund, der findes her i landet, på
samme måde kunne få omfattende statstilskud?
Skriftlig fremsættelse
Kristian Thulesen
Dahl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at
trække aktstykke nr. 6 om etablering af muslimsk begravelsesplads
tilbage fra Finansudvalget.
(Beslutningsforslag nr. B 62).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Finansudvalgets aktstykke nr. 6, 2001-02
Aktstykket er optrykt efter ønske fra Kristian
Thulesen Dahl (DF).
6
Kirkeministeriet. København, den 2.
oktober 2001.
a.
Kirkeministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning
til, at kirkeministeren under nærmere angivne betingelser bemyndiges
til at give Brøndby Kommune tilsagn om, at staten vil betale
Brøndby Kommune det beløb, som kommunen måtte skulle
betale ud over 3,0 mill.kr. ved overtagelsen fra Københavns Kommune af
det i Brøndby Kommune beliggende areal udlagt til muslimsk
begravelsesplads, herunder til påløbne renter og sags- og
salgsomkostninger.
Udgiften afholdes af finanslovens generelle reserver.
b.
Med brev af den 12. september 2000 henvendte
daværende Østersøkommissær for menneskerettigheder
Ole Espersen sig til statsministeren, kirkeministeren og miljø- og
energiministeren og pegede på, at muslimer i Danmark gentagne gange
forgæves havde forsøgt at erhverve et areal, som de kunne
anvende til begravelsesplads.
På baggrund af en række sonderinger
tilkendegav kirkeministeren på et pressemøde den 2. maj 2001, at
der var opnået enighed med Brøndby Kommune om placering af en
muslimsk begravelsesplads på arealet umiddelbart syd for
institutionerne Brøndbylund og Hulegården ved
Brøndbyøstervej. Denne placering blev positivt modtaget af de
muslimske organisationer, som skal drive begravelsespladsen.
Arealet er på ca. 4,5 ha og beliggende på
matr.nr. 11A og den nordlige del af matr.nr. 13A, Brøndbyøster
By, Brøndbyøster. Den offentlige ejendomsvurdering er pr. 1.
januar 2001 712.700 kr. I den i foråret 2001 gældende kommuneplan
for Brøndby Kommune var arealet byzoneareal og udlagt til offentlige
formål, institutioner, plejehjem og lignende med en bebyggelsesprocent
på 40.
Med udgangspunkt i disse planbestemmelser for
området har en ejendomsmægler på vegne af Københavns
Kommune, der ejer arealet, efter en »summarisk vurdering« skønnet
arealets markedsværdi til 21,5 mill.kr.
Kommunalbestyrelsen i Brøndby har den 26. september
2001 ændret kommuneplanbestemmelserne for arealet, således at
arealet alene kan anvendes til »offentlige formål, gravplads med en
bebyggelsesprocent på 1«, samt vedtaget en ændring af
lokalplanen, så den nu indeholder tilsvarende
anvendelsesbestemmelser.
Der er med udgangspunkt i den ændrede planstatus
foretaget to nye »summariske vurderinger« af arealet. Brøndby Kommunes
skatteforvaltning har oplyst, at forvaltningen skønner arealets
markedsværdi til mellem 535.000 kr. og 3.340.000 kr. En
ejendomsmægler har på vegne af Københavns Kommune fastsat
en tilsvarende vurdering til 1,0 mill.kr.
Som følge af den nye lokalplans væsentlige
forringelse af arealets værdi har Københavns Kommune under den
offentlige høring om forslaget til kommuneplantillæg/lokalplan
mundtligt tilkendegivet, at kommunen vil kræve, at Brøndby
Kommune overtager arealet efter planlovens § 48. Københavns borgmester
forventes at få bemyndigelse hertil på
Borgerrepræsentationens møde den 4. oktober 2001. Erstatningen,
som Brøndby Kommune i givet fald skal betale Køenhavns Kommune
ved overtagelsen af arealet, fastsættes af en taksationskommission,
hvis afgørelse kan indbringes for overtaksationskommissionen og
domstolene.
Erstatningen, der må forventes at blive maksimalt de
21,5 mill.kr., som Københavns Kommunes ejendomsmægler vurderede
arealet til før de nye planbestemmelsers ikrafttræden, skal
betales, når taksationsmyndighederne har truffet endelig
afgørelse i sagen. Beløbet forrentes fra tidspunktet for
Københavns Kommunes krav om overtagelse.
Brøndby Kommunes accept af en begravelsesplads i
kommunen er givet under betingelse af, at kommunen efter overtagelsen fra
Københavns Kommune er sikret mulighed for uden et økonomisk
tab at kunne videresælge arealet til en tredjemand, der ligeledes kan
finansiere anlægget og den efterfølgende drift af
begravelsespladsen, idet kommunen ikke har legal adgang til at påtage
sig en økonomisk risiko ved overtagelsen.
Sammenslutningen af indvandrere i Danmark (INDsam) har
derfor den 23. august 2001 afleveret en garantierklæring til
Kirkeministeriet, hvor sammenslutningen på vegne af INDsam, Det
Islamiske Forbund i Danmark, Idara Minhaj-ul-Quran, Det Islamiske Råd i
Danmark samt Sammenslutningen af Indvandrer Foreninger (DMGT) garanterer, at
en fond, som er under dannelse, vil kunne købe arealet af
Brøndby Kommune for en pris på op til 3,0 mill.kr. med henblik
på etablering af en begravelsesplads for alle muslimer.
Med de pågældende organisationers
repræsentation i fonden vil den være forankret i en bred kreds af
indvandrergrupper og ikke kun til grupper fra eksempelvis et bestemt land.
Efter § 16, stk. 2, i lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og
ligbrænding skal kirkeministeren godkende anlægget af
begravelsespladsen samt efter lovens § 16, stk. 5, godkende en vedtægt
for begravelsespladsens bestyrelse, tilsyn, benyttelse m.v. Kirkeministeren
vil i den forbindelse betinge sig, at alle muslimer kan blive begravet
på begravelsespladsen.
På denne baggrund ønsker kirkeministeren at
kunne give Brøndby Kommune tilsagn om, at staten betaler
Brøndby Kommune det beløb, som overtagelsessummen tillagt
renter, sags- og salgsomkostninger overstiger 3,0 mill.kr., når
taksationsmyndighederne har truffet afgørelse i sagen. Beløbet
korrigeres efterfølgende ved en eventuel domstolsprøvelse.
Kirkeministeren vil ved afgivelsen af tilsagnet betinge
sig, (1) at Kirkeministeriet på vegne af Brøndby Kommune kan
indbringe taksationskommissionens afgørelse for
overtaksationskommissionen og domstolene, (2) at arealet vurderes til
maksimalt 21,5 mill.kr., samt (3) at der ved Brøndby Kommunes salg af
arealet til fonden tinglyses en deklaration, hvorefter nutidsværdien af
det statslige tilskud skal tilbagebetales, hvis anvendelsen af arealet
ændres fra begravelsesplads.
c.
Sagen forelægges for Finansudvalget nu, fordi det
videre arbejde med anlæg af den muslimske begravelsesplads
forudsætter, at det sikres, at Brøndby Kommune ikke vil lide tab
ved overtagelsen af arealet og afhændelse af dette til den under pkt. b
nævnte fond.
e.
Under henvisning til ovenstående anmodes om
Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2001 optages følgende tekstanmærkning
under § 22 Kirkeministeriet:
»Nr. 1. ad § 22.31.
Kirkeministeren bemyndiges til at give Brøndby
Kommune tilsagn om, at staten vil betale Brøndby Kommune det
beløb, som kommunen måtte skulle betale ud over 3,0 mill.kr. ved
overtagelsen fra Københavns Kommune af det i Brøndby Kommune
beliggende areal udlagt til muslimsk begravelsesplads, herunder til
påløbne renter og sags- og salgsomkostninger. Tilsagnet skal
betinges af,
1) at Kirkeministeriet på vegne af Brøndby Kommune kan
indbringe taksationskommissionens vurdering af arealets værdi for
overtaksationskommissionen og domstolene
2) at arealet vurderes til maksimalt 21,5 mill.kr.
3) samt at der ved Brøndby Kommunes videresalg af arealet
tinglyses en deklaration, hvorefter nutidsværdien af det statlige
tilskud skal tilbagebetales, hvis anvendelsen af arealet ændres fra
begravelsesplads.«
Udgiften afholdes af finanslovens generelle reserver.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
Johannes Lebech
/ Marjun Egholm
Bilag 2
§ 20-spørgsmål og justitsministerens og
kirkeministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra Kristian Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. S 673:
Til justitsministeren (22/6 98) af:
Peter Skaarup
(DF):
»Kan ministeren, såfremt en gruppe borgere
køber et stykke jord med det formål at indvie dette jordstykke
til gravplads til f.eks. en religiøs minoritets medlemmer og i
forbindelse med købet af jordstykket dels tinglyser en servitut i
retning af, at »jordstykket for tid og evighed kun må være
gravplads«, dels opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige
myndigheder til at anvende jordstykket til gravplads, da bekræfte, at
grundlovens § 73 om ekspropriation til enhver tid, f.eks. også om 10,
50 eller 100 år, kan gennemtvinge en ekspropriation eller en anden
anvendelse af området/jordstykket, såfremt almenvellet
kræver dette, f.eks. i tilfælde af, at det engang i fremtiden
bliver nødvendigt at benytte området/jordstykket til
anlæggelse af veje, rørledninger, installation af tekniske
anlæg, bygninger m.m., og dermed bekræfte, at intet jordstykke i
Danmark kan båndlægges til særlige og specielle
formål til »tid og evighed«?«
Begrundelse
Spørgeren ønsker, at ministeren
bekræfter, at grundlovens § 73 omhandlende ekspropriation til enhver
tid kan gennemtvinge en ekspropriation af en ejendom eller et jordstykke,
uanset om der til dette er tinglyst eller knyttet særlige og specielle
servitutter eller andet, der i det daglige angiver, hvad jordstykket må
anvendes til.
Med gravplads tænker spørgeren på den
igangværende debat om, at de efterhånden omkring 130.000
herboende muslimer ønsker at anskaffe sig jord til deres egen
muslimske kirkegård.
Der er ikke noget større problem med at slette
kristne kirkegårde og gravpladser, hvilket der gennem de mere end 1000
år, kristendommen har været fremherskende i Danmark, er eksempler
på. Mange danske byer har op gennem dette årtusinde vokset sig
større og bredt sig ud over mere og mere jord, hvorved også
oprindeligt anlagte kirkegårde har måttet nedlægges, for at
jorden har kunnet anvendes til almene formål.
Anderledes stiller det sig efter spørgerens
oplysninger med indviet jord til muslimske gravpladser. Her skulle indviet
jord blive hellig jord for »tid og evighed«, uden nogen form for mulighed for
at sløjfe eller slette gravpladserne og anvende jorden til andre
formål. En gang muslimsk kirkegård altid muslimsk
kirkegård. I andre dele af verden har netop en gang udråbte
indviede og hellige jordstykker, gravpladser, templer m.fl. på senere
tidspunkter givet anledning til problemfyldte og uløselige konflikter.
Konflikter, som har stået på i århundreder og ofte med
store menneskelige omkostninger til følge.
Svar (8/7 98):
Justitsministeren
(Frank Jensen):
Grundlovens § 73, stk. 1, om ekspropriation har
følgende ordlyd:
»Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan
kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.«
Som det fremgår af bestemmelsen, skal tre
betingelser være opfyldt, før et ekspropriativt indgreb er
lovligt. For det første skal indgrebet være påkrævet
af hensyn til almenvellet. For det andet skal der være lovhjemmel til
indgrebet, og for det tredje skal der betales fuldstændig
erstatning.
Er disse betingelser opfyldt, vil der kunne foretages
ekspropriation af ejendomsret og andre rettigheder, herunder servitutter, der
er tinglyst på ejendommen.
Spørgsmål nr. S 3856:
Til kirkeministeren (14/9 2000) af:
Peter Skaarup
(DF):
»Vil ministeren i forbindelse med besvarelsen af
spørgsmål nr. S 3847 fra MF Arne Melchior om muslimske
gravpladser, iagttage besvarelsen af spørgsmål S 673,
Folketinget 1997-98, 2. samling?«
Begrundelse
Spørgeren har i et tidligere spørgsmål
til justitsministeren af 22. juni 1998 spurgt til, om grundlovens §73 om
ekspropriation sikrer, at arealer, der måtte være udlagt til
f.eks. gravpladser, til enhver tid kan eksproprieres. Begrundelsen for
spørgsmålet bedes ligeledes iagttaget. Problemstillingen er, at
muslimske gravpladser er hellig jord for »tid og evighed«, uden nogen form
for mulighed for at sløjfe eller slette gravpladsen og anvendes jorden
til andre formål, sådan som det er sket mange gange med kristne
kirkegårde. Men grundlovens § 73 sikrer, at alt kan eksproprieres, hvis
betingelserne er tilstede.
Justitsministeren svarede, at ifølge grundlovens §
73 om ekspropriation skal tre betingelser være opfyldt. For det
første skal indgrebet være påkrævet af hensyn til
almenvellet. For det andet skal der være lovhjemmel til indgrebet, og
for det tredje skal der betales fuldstændig erstatning. Er disse
betingelser opfyldt, vil der kunne foretages ekspropriation af ejendomsret og
andre rettigheder, herunder servitutter, der er tinglyst på ejendommen,
opl yser ministeren i svaret.
Det er fortsat spørgerens opfattelse, at
grundlovens § 73 stadigvæk sikrer, at ekspropriation af jord, der er
indviet for »tid og evighed«, kan eksproprieres til andre formål, hvis
betingelserne for ekspropriation er tilstede.
Svar (22/9 2000):
Kirkeministeren
(Margrethe Vestager):
Jeg kan i det hele henholde mig til justitsministerens
svar på S 673, Folketinget 1997-98, 2. samling.
Dette indebærer, at ekspropriation af fx en muslimsk
gravplads vil være muligt, hvis grundlovens betingelser herfor er
opfyldt.
Spørgsmål nr. S 59:
Til kirkeministeren (5/10 2000) af:
Peter Skaarup
(DF):
»Vil ministeren sikre, at der i de eventuelle tilladelser
til etablering af muslimske gravpladser, der måtte blive givet, vil
blive tydeliggjort, at gravpladsen etableres efter gældende love og
regler i Danmark, herunder at grundlovens § 73 om ekspropriation vil kunne
anvendes over for gravpladsen, såfremt betingelserne i grundloven er
til stede?«
Begrundelse
Spørgeren har i spørgsmål nr. S 673,
folketingsåret 1997-98, 2. samling, og i spørgsmål nr. S
3856, folketingsåret 1999-2000, spurgt til grundlovens § 73 i
forbindelse med muslimske gravpladser. Herudover har spørgeren
erfaret, at ministeren som nævnt i besvarelsen af
spørgsmål nr. S 3847, folketingsåret 1999-2000, har sat
embedsmænd i gang med at finde et eventuelt statsligt ejet jordstykke i
Storkøbenhavn, som vil kunne anvendes til en muslimsk gravplads.
Hvis et sådant stykke jord skulle kunne blive fundet
og et sådant jordstykke kan opnå de nødvendige tilladelser
og godkendt lokalplan m.m., er det spørgerens opfattelse, at det i
sådanne tilladelser må indskærpes, at gravpladsen etableres
efter gældende love og regler i Danmark, herunder at grundlovens § 73
om ekspropriation vil kunne anvendes over for gravpladsen, såfremt
betingelserne i grundloven er til stede.
Det er efter spørgerens opfattelse vigtigt, at de
kommende brugere af gravpladserne er helt på det rene med, at en
gravplads i Danmark ikke kan garanteres at blive ligende til evig tid, men
vil kunne inddrages til andre formål, f.eks. bebyggelse, veje, tekniske
anlæg, rørledninger, sportsanlæg eller andre formål,
hvis almenvellet kræver dette. Det vil vel være direkte unfair
ikke at gøre kommende ejere og brugere af en muslimsk gravplads
opm& aelig;rksomme på dette vigtige og væsentlige forhold.
Man må kunne formode, at nogle borgere med viden om, at gravpladsen vil
kunne eksproprieres, ikke ønsker den pågældende gravplads
som deres sidste hvilested.
Svar (25/10 2000):
Kirkeministeren
(Margrethe Vestager):
Jeg kan oplyse, at kirkeministeren har mulighed for at
tillade, at trossamfund uden for folkekirken anlægger egne
begravelsespladser, jf. lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og
ligbrænding § 16, stk. 2.
I forbindelse med denne godkendelse skal kirkeministeren
tillige godkende en vedtægt vedrørende begravelsespladsens
bestyrelse, tilsyn og benyttelse m.v., jf. begravelseslovens § 16, stk.
5.
Grundlovens bestemmelser om ekspropriation gælder
naturligvis også vedrørende et stykke jord, som anvendes til
begravelsesplads, og det er ikke min hensigt at kræve, at dette
præciseres i vedtægten.
Spørgsmål nr. S 2664:
Til kirkeministeren (7/5 01) af:
Peter Skaarup
(DF):
»Vil ministeren drage omsorg for, at der i forbindelse
med et eventuelt salg af et jordareal i Brøndby Kommune til muslimske
organisationer til anlæg af en muslimsk gravplads gøres klart
og tydeligt opmærksomt på over for køberne, og så
det fremgår af skødet, at gravpladsen vil kunne eksproprieres
til andet formål, jf. grundlovens § 73, såfremt betingelserne er
til stede, sådan som justitsministeren har oplyst i besvarelsen a f
spørgsmål nr. s 673, (folketingsåret 1997-98, 2.
samling)?«
Begrundelse
Spørgeren har i ovennævnte
spørgsmål spurgt, om et jordstykke, der af ejerne anvendes til
gravplads, og som ejeren ønsker at frede »til evig tid«, kan
eksproprieres i henhold til grundslovens § 73, og hertil har
justitsministeren svaret bekræftende.
Spørgeren er interesseret i, at der over for
køberne af et eventuelt jordareal i Brøndby Kommune med det
formål at anlægge en gravplads efter muslimske principper
gøres klart og tydeligt opmærksom på det faktum, at
gravpladsen vil kunne eksproprieres til andre formål, f.eks. til
anlæg af veje, installation af tekniske anlæg eller andet.
Det vil være ærgerligt, hvis køberne
køber jordarealet i den vildfarelse, at de kan disponere over arealet
»til evig tid«. Hvis nogen muslim ønsker deres gravplads bevaret til
evig tid, kan dette ikke lade sig gøre i Danmark, hvilket vil
være en fair og relevant oplysning for køberne.
Svar (18/5 91):
Kirkeministeren
(Johannes Lebech):
Som min forgænger allerede har oplyst ved sin
besvarelse den 13. oktober 2000 af Deres spørgsmål (S 59,
Folketingsåret 2000/2001), gælder grundlovens bestemmelser om
ekspropriation naturligvis også vedrørende et stykke jord, som
anvendes til begravelsesplads.
Jeg har ikke til hensigt at understrege dette overfor
køberne af det pågældende areal - hverken mundtligt eller
i skødet - idet de pågældende er borgere i Danmark og
derfor naturligvis er bekendt med, at grundlovens bestemmelser er
gældende uanset skødets formulering.
Samtidig kan jeg oplyse, at også de mosaiske
begravelsespladser skal henligge til evig tid. Jeg er ikke bekendt med, at
dette har givet anledning til problemer i de adskillige hundrede år,
hvor der har været mosaiske gravpladser her i landet.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 57 om et udredningsarbejde vedrørende en cityring som metroløsning tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 8. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 8. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning Retsinformation · 4. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 125 af 14. juni 2013 om statens bloktilskud til kommunerne og regionerne m.v. tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 26. juni 2013
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 93 om et råd for socialt udsatte tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 31. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 103 om etablering af et uafhængigt og selvstændigt center til forskning vedrørende Danmark under den kolde krig tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 10. februar 2006