Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 6 om etablering af muslimsk begravelsesplads tilbage fra Finansudvalget

2001/1 BSF 62Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. oktober 2001 af

Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Peter Skaarup (DF) og Poul Nødgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om opfordring til at trække aktstykke nr. 6 om

etablering af muslimsk begravelsesplads tilbage fra Finansudvalget

Folketinget opfordrer kirkeministeren til at trække

aktstykke nr. 6 af 2. oktober 2001 tilbage fra Finansudvalget.

I aktstykket søger ministeren om bemyndigelse til

at give Brøndby Kommune tilsagn om, at staten vil betale

Brøndby Kommune det beløb, som kommunen måtte skulle

betale ud over 3,0 mio. kr. ved overtagelsen af areal fra Københavns

Kommune, der er udlagt til muslimsk begravelsesplads.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker en politisk

debat om indholdet af aktstykke nr. 6 af 2. oktober 2001 ( se bilag 1), der

under nærmere angivne betingelser bemyndiger kirkeministeren til at

give Brøndby Kommune tilsagn om, at staten vil betale Brøndby

Kommune det beløb, som kommunen måtte skulle betale ud over 3,0

mio. kr. ved overtagelsen fra Københavns Kommune af det i

Brøndby Kommune beliggende areal udlagt til muslimsk begravelsesplads,

herunder påløbne renter og sags- og salgsomkostninger.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at beslutningen om

at etablere en gravplads for muslimer giver anledning til særlig

bekymring, fordi etableringen af muslimske gravpladser sædvanligvis

forudsætter, at gravpladserne skal blive liggende »til evig tid«.

Begrebet »til evig tid« er ikke foreneligt med dansk lovgivning.

Det er åbenlyst problematisk, at et jordareal

udlægges til et bestemt formål »til evig tid«. Man kan

næppe bygge et moderne samfund op, hvis man til evig tid skal tage

Læs alt

hensyn til gravpladser, der måtte ligge i vejen for den moderne

udvikling af samfundet.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at religion

hverken kan eller skal stå i vejen for det moderne oplyste samfund.

Kristne stiller ikke ultimative krav til fredningsbestemmelserne for

gravpladser, og mange danske kirkegårde er blevet nedlagt gennem

årene, når udviklingen har krævet det. Dansk lovgivning er

fornuftig, fleksibel og tillader en dynamisk udvikling af samfundet og

tillader, at elementer som gravsteder, der står i vejen for

udviklingen, kan fjernes eller flyttes efter udløbet af den

gældende fredning på typisk 30 år. Blandt andet derfor er

Danmark et af de rigeste og fredeligste samfund i verden. Fredningsperioden

kan forlænges, men det er en privat sag.

I Danmark kaldes gravpladser for kirkegårde, og

kirkegården er Danmarks offentlige begravelsesplads, og alle skal

begraves der, hvad enten man er kristen, ateist, buddhist, muslim eller

andet. Jorden på kirkegården er ikke særligt indviet jord,

da der ikke knytter sig særlige kirkelige handlinger til en

kirkegård. Gravskikken er i Danmark den, at man som udgangspunkt

begraves i øst-vestlig retning, mens muslimer begraves nord-syd. Det

betyder, at man på nogle kirkegårde har indrettet særlige

afsnit, hvor muslimer kan begraves, fordi retningen er anderledes.

Hvis alle gravpladser skulle blive liggende evigt, ville

der komme til at ligge gravpladser i vejen mange steder i landet, og i sidste

ende ville alt blive til gravpladser. Det meste af København mellem de

gamle volde og søerne er faktisk gamle kristne gravpladser, men disse

er for mange år siden sløjfet af hensyn til den moderne

byudvikling, og heldigvis for det.

Forslagsstillerne er bekymret for de muslimske

gravpladser, ganske enkelt fordi det kan frygtes, at de i længden

kommer til at ligge i vejen for det moderne samfund og kan komme til at blive

omdrejningspunkt for fremtidige uløselige konflikter.

Muslimer skal have mulighed for at blive begravet her i

landet, men det skal naturligvis være på samme betingelser, som

gælder for alle andre. Det skal (heller) ikke i denne sag ske ved, at

der kommer til at gælde særlige regler for én gruppe.

Muslimer må begraves på samme betingelser og med samme

fredningstider som kristne. Skik følge eller land fly.

Det er ikke muligt at udlægge et areal med en »evig«

fredningsbestemmelse, hvilket også fremgår af et svar fra

justitsministeren af 8. juli 1998. I spørgsmål nr. S 673

(Folketingsåret 1997-98, 2. samling, Folketingstidende, forhandlingerne

side 2749) og spørgsmål nr. S 3856 (Folketingsåret

1999-2000, Folketingstidende, forhandlingerne side 9936), hvor der blev

spurgt om, hvorvidt man ved anvendelse af grundlovens § 73 om ekspropriation

kunne ekspropriere et areal, der er udlagt til gravplads, har

justitsministeren oplyst, at hvis betingelserne i § 73 er opfyldt, vil der

kunne foretages ekspropriation af ejendomsret og andre rettigheder, herunder

servitutter, der er tinglyst på ejendommen. (Bilag 2).

Herudover er der med spørgsmål nr. S 2664

(Folketingsåret 2000-01, Folketingstidende, forhandlingerne side 8832)

og spørgsmål nr. S 59 (Folketingsåret 2000-01,

Folketingstidende, forhandlingerne side 348) spurgt til, om en kommende

køber af et jordareal til gravplads i skødet vil blive gjort

klart og tydeligt opmærksom på, at gravpladsen vil kunne

eksproprieres til andet formål, jf. ovennævnte besvarelse af S

673 og S 3856. Af svaret fremgik, at det ville man ikke, idet man ikke har

til hensigt at understrege dette over for køberne af det

pågældende areal hverken mundtligt eller i skødet idet

de pågældende er borgere i Danmark og derfor naturligvis er

bekendt med, at grundlovens bestemmelser er gældende uanset

skødets formulering.

Det ville være ærgerligt, hvis køberne

erhverver jordarealet i Brøndby i den fejlagtige tro, at de kan

disponere over arealet »til evig tid«. Derfor er det en både fair,

vigtig og relevant oplysning for køberne, at de er klar over, at dansk

lovgivning giver mulighed for ekspropriation af arealet til andre

formål, f.eks. til anlæg af en vej, installation af tekniske

anlæg, boligområde, parkeringsplads eller andre samfundsnyttige

formål.

Forslagsstillerne er bekendt med, at de mosaiske

begravelsespladser i Danmark som udgangspunkt skal henligge til evig tid, og

at dette hidtil ikke har givet anledning til problemer. Imidlertid er det

mosaiske trossamfund af relativt beskeden størrelse og deres

gravpladser af tilsvarende beskedent omfang, mens gravpladser for den

muslimske trosretning vil tage et helt andet omfang. Senest er det

fremgået af dagspressen, at der er 170.000 herboende muslimer, mens det

af begrundelsen til spørgsmål S 673 fra august 1998 fremgik, at

antallet dengang var 100.000.

Ud over de principielle bemærkninger omkring

tilladelse til etablering af en muslimsk gravplads i Brøndby giver

aktstykket også anledning til bemærkninger omkring

økonomien.

Sagen er, at Brøndby Kommune har ændret

lokalplanen for det pågældende område fra at være

byzoneareal og udlagt til offentlige formål, institutioner, plejehjem

og lignende gode formål med en bebyggelsesprocent på 40, til at

have et snævrere formål, nemlig gravplads med en

bebyggelsesprocent på 1. Det betyder, at områdets værdi

forringes væsentligt, og dermed forringes de samfundsopsparede

værdier, som der er betalt og sparet op til via kommuneskatten.

I en sag fra Vejle Kommune for nogle år tilbage blev

medlemmer af kommunalbestyrelsen dømt for at have solgt et kommunalt

ejet areal for billigt til en erhvervsvirksomhed, der ønskede at bygge

i kommunen. Det blev fastslået, at en kommune ikke lovligt kunne

sælge kommunal jord til under markedsværdi.

Aktstykkets konstruktion går ud på, at

Brøndby Kommune overtager arealet, der i dag ejes af Københavns

Kommune, og at kirkeministeren i denne forbindelse bemyndiges til at betale

Brøndby Kommune et beløb på mellem 3,0 og 21,5 mio. kr.,

som kan blive forskellen på det beløb, som køberne skal

betale for gravpladsen, og det beløb, som er jordens reelle

værdi. Denne lidt specielle transaktion dækker i virkeligheden

over, at staten understøtter køberne med et tilsvarende

beløb, fordi køberne ikke har penge til at betale den

oprindelige markedsværdi for jorden.

Det er ikke rimeligt, at trossamfund på den

måde kan få jord på særlig fordelagtige

købsvilkår, og man kan med rette stille

spørgsmålet: Vil andre, herunder andre trossamfund, kunne

forlange at få tilbudt lige så fordelagtige

overtagelsesvilkår for et stykke jord, som rettelig tilhører os

alle sammen? Eller vil andre trossamfund, der findes her i landet, på

samme måde kunne få omfattende statstilskud?

Skriftlig fremsættelse

Kristian Thulesen

Dahl (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at

trække aktstykke nr. 6 om etablering af muslimsk begravelsesplads

tilbage fra Finansudvalget.

(Beslutningsforslag nr. B 62).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Finansudvalgets aktstykke nr. 6, 2001-02

Aktstykket er optrykt efter ønske fra Kristian

Thulesen Dahl (DF).

6

Kirkeministeriet. København, den 2.

oktober 2001.

a.

Kirkeministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

til, at kirkeministeren under nærmere angivne betingelser bemyndiges

til at give Brøndby Kommune tilsagn om, at staten vil betale

Brøndby Kommune det beløb, som kommunen måtte skulle

betale ud over 3,0 mill.kr. ved overtagelsen fra Københavns Kommune af

det i Brøndby Kommune beliggende areal udlagt til muslimsk

begravelsesplads, herunder til påløbne renter og sags- og

salgsomkostninger.

Udgiften afholdes af finanslovens generelle reserver.

b.

Med brev af den 12. september 2000 henvendte

daværende Østersøkommissær for menneskerettigheder

Ole Espersen sig til statsministeren, kirkeministeren og miljø- og

energiministeren og pegede på, at muslimer i Danmark gentagne gange

forgæves havde forsøgt at erhverve et areal, som de kunne

anvende til begravelsesplads.

På baggrund af en række sonderinger

tilkendegav kirkeministeren på et pressemøde den 2. maj 2001, at

der var opnået enighed med Brøndby Kommune om placering af en

muslimsk begravelsesplads på arealet umiddelbart syd for

institutionerne Brøndbylund og Hulegården ved

Brøndbyøstervej. Denne placering blev positivt modtaget af de

muslimske organisationer, som skal drive begravelsespladsen.

Arealet er på ca. 4,5 ha og beliggende på

matr.nr. 11A og den nordlige del af matr.nr. 13A, Brøndbyøster

By, Brøndbyøster. Den offentlige ejendomsvurdering er pr. 1.

januar 2001 712.700 kr. I den i foråret 2001 gældende kommuneplan

for Brøndby Kommune var arealet byzoneareal og udlagt til offentlige

formål, institutioner, plejehjem og lignende med en bebyggelsesprocent

på 40.

Med udgangspunkt i disse planbestemmelser for

området har en ejendomsmægler på vegne af Københavns

Kommune, der ejer arealet, efter en »summarisk vurdering« skønnet

arealets markedsværdi til 21,5 mill.kr.

Kommunalbestyrelsen i Brøndby har den 26. september

2001 ændret kommuneplanbestemmelserne for arealet, således at

arealet alene kan anvendes til »offentlige formål, gravplads med en

bebyggelsesprocent på 1«, samt vedtaget en ændring af

lokalplanen, så den nu indeholder tilsvarende

anvendelsesbestemmelser.

Der er med udgangspunkt i den ændrede planstatus

foretaget to nye »summariske vurderinger« af arealet. Brøndby Kommunes

skatteforvaltning har oplyst, at forvaltningen skønner arealets

markedsværdi til mellem 535.000 kr. og 3.340.000 kr. En

ejendomsmægler har på vegne af Københavns Kommune fastsat

en tilsvarende vurdering til 1,0 mill.kr.

Som følge af den nye lokalplans væsentlige

forringelse af arealets værdi har Københavns Kommune under den

offentlige høring om forslaget til kommuneplantillæg/lokalplan

mundtligt tilkendegivet, at kommunen vil kræve, at Brøndby

Kommune overtager arealet efter planlovens § 48. Københavns borgmester

forventes at få bemyndigelse hertil på

Borgerrepræsentationens møde den 4. oktober 2001. Erstatningen,

som Brøndby Kommune i givet fald skal betale Køenhavns Kommune

ved overtagelsen af arealet, fastsættes af en taksationskommission,

hvis afgørelse kan indbringes for overtaksationskommissionen og

domstolene.

Erstatningen, der må forventes at blive maksimalt de

21,5 mill.kr., som Københavns Kommunes ejendomsmægler vurderede

arealet til før de nye planbestemmelsers ikrafttræden, skal

betales, når taksationsmyndighederne har truffet endelig

afgørelse i sagen. Beløbet forrentes fra tidspunktet for

Københavns Kommunes krav om overtagelse.

Brøndby Kommunes accept af en begravelsesplads i

kommunen er givet under betingelse af, at kommunen efter overtagelsen fra

Københavns Kommune er sikret mulighed for uden et økonomisk

tab at kunne videresælge arealet til en tredjemand, der ligeledes kan

finansiere anlægget og den efterfølgende drift af

begravelsespladsen, idet kommunen ikke har legal adgang til at påtage

sig en økonomisk risiko ved overtagelsen.

Sammenslutningen af indvandrere i Danmark (INDsam) har

derfor den 23. august 2001 afleveret en garantierklæring til

Kirkeministeriet, hvor sammenslutningen på vegne af INDsam, Det

Islamiske Forbund i Danmark, Idara Minhaj-ul-Quran, Det Islamiske Råd i

Danmark samt Sammenslutningen af Indvandrer Foreninger (DMGT) garanterer, at

en fond, som er under dannelse, vil kunne købe arealet af

Brøndby Kommune for en pris på op til 3,0 mill.kr. med henblik

på etablering af en begravelsesplads for alle muslimer.

Med de pågældende organisationers

repræsentation i fonden vil den være forankret i en bred kreds af

indvandrergrupper og ikke kun til grupper fra eksempelvis et bestemt land.

Efter § 16, stk. 2, i lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og

ligbrænding skal kirkeministeren godkende anlægget af

begravelsespladsen samt efter lovens § 16, stk. 5, godkende en vedtægt

for begravelsespladsens bestyrelse, tilsyn, benyttelse m.v. Kirkeministeren

vil i den forbindelse betinge sig, at alle muslimer kan blive begravet

på begravelsespladsen.

På denne baggrund ønsker kirkeministeren at

kunne give Brøndby Kommune tilsagn om, at staten betaler

Brøndby Kommune det beløb, som overtagelsessummen tillagt

renter, sags- og salgsomkostninger overstiger 3,0 mill.kr., når

taksationsmyndighederne har truffet afgørelse i sagen. Beløbet

korrigeres efterfølgende ved en eventuel domstolsprøvelse.

Kirkeministeren vil ved afgivelsen af tilsagnet betinge

sig, (1) at Kirkeministeriet på vegne af Brøndby Kommune kan

indbringe taksationskommissionens afgørelse for

overtaksationskommissionen og domstolene, (2) at arealet vurderes til

maksimalt 21,5 mill.kr., samt (3) at der ved Brøndby Kommunes salg af

arealet til fonden tinglyses en deklaration, hvorefter nutidsværdien af

det statslige tilskud skal tilbagebetales, hvis anvendelsen af arealet

ændres fra begravelsesplads.

c.

Sagen forelægges for Finansudvalget nu, fordi det

videre arbejde med anlæg af den muslimske begravelsesplads

forudsætter, at det sikres, at Brøndby Kommune ikke vil lide tab

ved overtagelsen af arealet og afhændelse af dette til den under pkt. b

nævnte fond.

e.

Under henvisning til ovenstående anmodes om

Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til lov om

tillægsbevilling for 2001 optages følgende tekstanmærkning

under § 22 Kirkeministeriet:

»Nr. 1. ad § 22.31.

Kirkeministeren bemyndiges til at give Brøndby

Kommune tilsagn om, at staten vil betale Brøndby Kommune det

beløb, som kommunen måtte skulle betale ud over 3,0 mill.kr. ved

overtagelsen fra Københavns Kommune af det i Brøndby Kommune

beliggende areal udlagt til muslimsk begravelsesplads, herunder til

påløbne renter og sags- og salgsomkostninger. Tilsagnet skal

betinges af,

1) at Kirkeministeriet på vegne af Brøndby Kommune kan

indbringe taksationskommissionens vurdering af arealets værdi for

overtaksationskommissionen og domstolene

2) at arealet vurderes til maksimalt 21,5 mill.kr.

3) samt at der ved Brøndby Kommunes videresalg af arealet

tinglyses en deklaration, hvorefter nutidsværdien af det statlige

tilskud skal tilbagebetales, hvis anvendelsen af arealet ændres fra

begravelsesplads.«

Udgiften afholdes af finanslovens generelle reserver.

f.

Finansministeriets tilslutning foreligger.

Johannes Lebech

/ Marjun Egholm

Bilag 2

§ 20-spørgsmål og justitsministerens og

kirkeministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter

ønske fra Kristian Thulesen Dahl (DF).

Spørgsmål nr. S 673:

Til justitsministeren (22/6 98) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Kan ministeren, såfremt en gruppe borgere

køber et stykke jord med det formål at indvie dette jordstykke

til gravplads til f.eks. en religiøs minoritets medlemmer og i

forbindelse med købet af jordstykket dels tinglyser en servitut i

retning af, at »jordstykket for tid og evighed kun må være

gravplads«, dels opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige

myndigheder til at anvende jordstykket til gravplads, da bekræfte, at

grundlovens § 73 om ekspropriation til enhver tid, f.eks. også om 10,

50 eller 100 år, kan gennemtvinge en ekspropriation eller en anden

anvendelse af området/jordstykket, såfremt almenvellet

kræver dette, f.eks. i tilfælde af, at det engang i fremtiden

bliver nødvendigt at benytte området/jordstykket til

anlæggelse af veje, rørledninger, installation af tekniske

anlæg, bygninger m.m., og dermed bekræfte, at intet jordstykke i

Danmark kan båndlægges til særlige og specielle

formål til »tid og evighed«?«

Begrundelse

Spørgeren ønsker, at ministeren

bekræfter, at grundlovens § 73 omhandlende ekspropriation til enhver

tid kan gennemtvinge en ekspropriation af en ejendom eller et jordstykke,

uanset om der til dette er tinglyst eller knyttet særlige og specielle

servitutter eller andet, der i det daglige angiver, hvad jordstykket må

anvendes til.

Med gravplads tænker spørgeren på den

igangværende debat om, at de efterhånden omkring 130.000

herboende muslimer ønsker at anskaffe sig jord til deres egen

muslimske kirkegård.

Der er ikke noget større problem med at slette

kristne kirkegårde og gravpladser, hvilket der gennem de mere end 1000

år, kristendommen har været fremherskende i Danmark, er eksempler

på. Mange danske byer har op gennem dette årtusinde vokset sig

større og bredt sig ud over mere og mere jord, hvorved også

oprindeligt anlagte kirkegårde har måttet nedlægges, for at

jorden har kunnet anvendes til almene formål.

Anderledes stiller det sig efter spørgerens

oplysninger med indviet jord til muslimske gravpladser. Her skulle indviet

jord blive hellig jord for »tid og evighed«, uden nogen form for mulighed for

at sløjfe eller slette gravpladserne og anvende jorden til andre

formål. En gang muslimsk kirkegård altid muslimsk

kirkegård. I andre dele af verden har netop en gang udråbte

indviede og hellige jordstykker, gravpladser, templer m.fl. på senere

tidspunkter givet anledning til problemfyldte og uløselige konflikter.

Konflikter, som har stået på i århundreder og ofte med

store menneskelige omkostninger til følge.

Svar (8/7 98):

Justitsministeren

(Frank Jensen):

Grundlovens § 73, stk. 1, om ekspropriation har

følgende ordlyd:

»Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes

at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan

kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.«

Som det fremgår af bestemmelsen, skal tre

betingelser være opfyldt, før et ekspropriativt indgreb er

lovligt. For det første skal indgrebet være påkrævet

af hensyn til almenvellet. For det andet skal der være lovhjemmel til

indgrebet, og for det tredje skal der betales fuldstændig

erstatning.

Er disse betingelser opfyldt, vil der kunne foretages

ekspropriation af ejendomsret og andre rettigheder, herunder servitutter, der

er tinglyst på ejendommen.

Spørgsmål nr. S 3856:

Til kirkeministeren (14/9 2000) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Vil ministeren i forbindelse med besvarelsen af

spørgsmål nr. S 3847 fra MF Arne Melchior om muslimske

gravpladser, iagttage besvarelsen af spørgsmål S 673,

Folketinget 1997-98, 2. samling?«

Begrundelse

Spørgeren har i et tidligere spørgsmål

til justitsministeren af 22. juni 1998 spurgt til, om grundlovens §73 om

ekspropriation sikrer, at arealer, der måtte være udlagt til

f.eks. gravpladser, til enhver tid kan eksproprieres. Begrundelsen for

spørgsmålet bedes ligeledes iagttaget. Problemstillingen er, at

muslimske gravpladser er hellig jord for »tid og evighed«, uden nogen form

for mulighed for at sløjfe eller slette gravpladsen og anvendes jorden

til andre formål, sådan som det er sket mange gange med kristne

kirkegårde. Men grundlovens § 73 sikrer, at alt kan eksproprieres, hvis

betingelserne er tilstede.

Justitsministeren svarede, at ifølge grundlovens §

73 om ekspropriation skal tre betingelser være opfyldt. For det

første skal indgrebet være påkrævet af hensyn til

almenvellet. For det andet skal der være lovhjemmel til indgrebet, og

for det tredje skal der betales fuldstændig erstatning. Er disse

betingelser opfyldt, vil der kunne foretages ekspropriation af ejendomsret og

andre rettigheder, herunder servitutter, der er tinglyst på ejendommen,

opl yser ministeren i svaret.

Det er fortsat spørgerens opfattelse, at

grundlovens § 73 stadigvæk sikrer, at ekspropriation af jord, der er

indviet for »tid og evighed«, kan eksproprieres til andre formål, hvis

betingelserne for ekspropriation er tilstede.

Svar (22/9 2000):

Kirkeministeren

(Margrethe Vestager):

Jeg kan i det hele henholde mig til justitsministerens

svar på S 673, Folketinget 1997-98, 2. samling.

Dette indebærer, at ekspropriation af fx en muslimsk

gravplads vil være muligt, hvis grundlovens betingelser herfor er

opfyldt.

Spørgsmål nr. S 59:

Til kirkeministeren (5/10 2000) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Vil ministeren sikre, at der i de eventuelle tilladelser

til etablering af muslimske gravpladser, der måtte blive givet, vil

blive tydeliggjort, at gravpladsen etableres efter gældende love og

regler i Danmark, herunder at grundlovens § 73 om ekspropriation vil kunne

anvendes over for gravpladsen, såfremt betingelserne i grundloven er

til stede?«

Begrundelse

Spørgeren har i spørgsmål nr. S 673,

folketingsåret 1997-98, 2. samling, og i spørgsmål nr. S

3856, folketingsåret 1999-2000, spurgt til grundlovens § 73 i

forbindelse med muslimske gravpladser. Herudover har spørgeren

erfaret, at ministeren som nævnt i besvarelsen af

spørgsmål nr. S 3847, folketingsåret 1999-2000, har sat

embedsmænd i gang med at finde et eventuelt statsligt ejet jordstykke i

Storkøbenhavn, som vil kunne anvendes til en muslimsk gravplads.

Hvis et sådant stykke jord skulle kunne blive fundet

og et sådant jordstykke kan opnå de nødvendige tilladelser

og godkendt lokalplan m.m., er det spørgerens opfattelse, at det i

sådanne tilladelser må indskærpes, at gravpladsen etableres

efter gældende love og regler i Danmark, herunder at grundlovens § 73

om ekspropriation vil kunne anvendes over for gravpladsen, såfremt

betingelserne i grundloven er til stede.

Det er efter spørgerens opfattelse vigtigt, at de

kommende brugere af gravpladserne er helt på det rene med, at en

gravplads i Danmark ikke kan garanteres at blive ligende til evig tid, men

vil kunne inddrages til andre formål, f.eks. bebyggelse, veje, tekniske

anlæg, rørledninger, sportsanlæg eller andre formål,

hvis almenvellet kræver dette. Det vil vel være direkte unfair

ikke at gøre kommende ejere og brugere af en muslimsk gravplads

opm& aelig;rksomme på dette vigtige og væsentlige forhold.

Man må kunne formode, at nogle borgere med viden om, at gravpladsen vil

kunne eksproprieres, ikke ønsker den pågældende gravplads

som deres sidste hvilested.

Svar (25/10 2000):

Kirkeministeren

(Margrethe Vestager):

Jeg kan oplyse, at kirkeministeren har mulighed for at

tillade, at trossamfund uden for folkekirken anlægger egne

begravelsespladser, jf. lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og

ligbrænding § 16, stk. 2.

I forbindelse med denne godkendelse skal kirkeministeren

tillige godkende en vedtægt vedrørende begravelsespladsens

bestyrelse, tilsyn og benyttelse m.v., jf. begravelseslovens § 16, stk.

5.

Grundlovens bestemmelser om ekspropriation gælder

naturligvis også vedrørende et stykke jord, som anvendes til

begravelsesplads, og det er ikke min hensigt at kræve, at dette

præciseres i vedtægten.

Spørgsmål nr. S 2664:

Til kirkeministeren (7/5 01) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Vil ministeren drage omsorg for, at der i forbindelse

med et eventuelt salg af et jordareal i Brøndby Kommune til muslimske

organisationer til anlæg af en muslimsk gravplads gøres klart

og tydeligt opmærksomt på over for køberne, og så

det fremgår af skødet, at gravpladsen vil kunne eksproprieres

til andet formål, jf. grundlovens § 73, såfremt betingelserne er

til stede, sådan som justitsministeren har oplyst i besvarelsen a f

spørgsmål nr. s 673, (folketingsåret 1997-98, 2.

samling)?«

Begrundelse

Spørgeren har i ovennævnte

spørgsmål spurgt, om et jordstykke, der af ejerne anvendes til

gravplads, og som ejeren ønsker at frede »til evig tid«, kan

eksproprieres i henhold til grundslovens § 73, og hertil har

justitsministeren svaret bekræftende.

Spørgeren er interesseret i, at der over for

køberne af et eventuelt jordareal i Brøndby Kommune med det

formål at anlægge en gravplads efter muslimske principper

gøres klart og tydeligt opmærksom på det faktum, at

gravpladsen vil kunne eksproprieres til andre formål, f.eks. til

anlæg af veje, installation af tekniske anlæg eller andet.

Det vil være ærgerligt, hvis køberne

køber jordarealet i den vildfarelse, at de kan disponere over arealet

»til evig tid«. Hvis nogen muslim ønsker deres gravplads bevaret til

evig tid, kan dette ikke lade sig gøre i Danmark, hvilket vil

være en fair og relevant oplysning for køberne.

Svar (18/5 91):

Kirkeministeren

(Johannes Lebech):

Som min forgænger allerede har oplyst ved sin

besvarelse den 13. oktober 2000 af Deres spørgsmål (S 59,

Folketingsåret 2000/2001), gælder grundlovens bestemmelser om

ekspropriation naturligvis også vedrørende et stykke jord, som

anvendes til begravelsesplads.

Jeg har ikke til hensigt at understrege dette overfor

køberne af det pågældende areal - hverken mundtligt eller

i skødet - idet de pågældende er borgere i Danmark og

derfor naturligvis er bekendt med, at grundlovens bestemmelser er

gældende uanset skødets formulering.

Samtidig kan jeg oplyse, at også de mosaiske

begravelsespladser skal henligge til evig tid. Jeg er ikke bekendt med, at

dette har givet anledning til problemer i de adskillige hundrede år,

hvor der har været mosaiske gravpladser her i landet.

Lignende dokumenter