Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om reorganisering af det nuværende klagesystem på natur- og miljøområdet

2006/1 BSF 138Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2007 af Johs. Poulsen (RV),

Ole Glahn (RV),

Marianne Jelved (RV) og Martin Lidegaard (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

reorganisering af det nuværende klagesystem på natur- og

miljøområdet

Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en

arbejdsgruppe, der skal forberede lovgivning til en omstrukturering af

Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet med det formål at opnå den mest

hensigtsmæssige organisering af klagenævnssystemet.

Bemærkninger til forslaget

På natur- og miljøområdet er det overordnet Naturklagenævnet og

Miljøklagenævnet, der behandler klagesager inden for den generelle

miljølovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og

planloven.

Der blev i foråret 2006 i forbindelse med høringen over et udkast

til lovforslag nr. L 212 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

miljøbeskyttelse og forskellige andre love fremsat en lang række synspunkter,

der problematiserer det nuværende klagesystem på natur- og miljøområdet. Det

samme var tilfældet ved en høring, som Miljø- og Planlægningsudvalget afholdt

den 21. september 2006 om klagesystemet på natur- og miljøområdet.

Først og fremmest har flere fremhævet, at det kan virke uhensigtsmæssigt

at have politikere i klagenævn. Naturklagenævnet er efter den ændring, der

trådte i kraft med lov nr. 571 af 9. juni 2006, sammensat af en juridisk

formand, to højesteretsdommere og syv medlemmer, der er udpeget af

Folketinget.

Professor, dr. jur. Peter Pagh påpeger blandt andet det problematiske i

sammenblandingen af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. For

eksempel kan der udpeges et antal folketingsmedlemmer efter styrkeforholdet i

Læs alt

Folketinget, som efterfølgende vil kunne sidde i Naturklagenævnet og afgøre

sager om det, de selv har lovgivet om. Der ses også en politisering i praksis

ved, at Naturklagenævnet ofte deler sig efter politisk anskuelse i

kontroversielle

sager. Der kan desuden sås tvivl om, hvorvidt sammensætningen varetager

hensynet til lægfolk, da personer udpeget af Folketinget repræsenterer

»magten«

og ikke er mere lægfolk end Folketingets medlemmer. Samlet set indebærer

sammensætningen med de politisk udpegede medlemmer en risiko for, at noget af

den brede tillid, der bør være til Naturklagenævnets afgørelser, mistes.

Det er også blevet foreslået, at et bredere spektrum af

organisationer med væsentlige interesser i miljømæssige spørgsmål får

indstillingsret til Miljøklagenævnet. Miljøklagenævnet er sammensat af en

juridisk formand og fra to til fire beskikkede medlemmer, der udpeges af

miljøministeren

efter indstilling fra forskellige interesseorganisationer og myndigheder.

Blandt andre har Danmarks Naturfredningsforening udtrykt ønske om at kunne

indstille medlemmer til Miljøklagenævnet.

Desuden kan opgavefordelingen mellem Naturklagenævnet og

Miljøklagenævnet virke unødigt indviklet, hvor sagers oplysning ofte skilles

fra afgørelsens udfald. Derfor er det blevet påpeget af Dansk Industri, Dansk

Byggeri og Landbrugsraadet, om det måske var fornuftigt at sammenlægge de to

klagenævn til et fælles klagenævn på miljøområdet. To professorer med

speciale

i miljøret, Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse, har ligeledes ud fra

juridiske

begrundelser påpeget fordelene ved en sammenlægning af nævnene. Man kunne for

eksempel forestille sig en kombination af det bedste fra de to eksisterende

nævn, således at det giver en meget grundig og dygtig sagsforberedelse fra

Naturklagenævnets sekretariat og en meget dybtgående sagkundskab fra de

udpegede eksperter i Miljøklagenævnet, og hvor det samlede nævn får en

udvidet

indstillingsret, som omfatter de grønne organisationer.

Under alle omstændigheder er der behov for at modernisere

klagesystemets struktur. De nye klageregler, der trådte i kraft den 1. januar

2007, og hvor der ikke længere skal klages til en styrelse, før sagen kan

indbringes

for et klagenævn, må forventes at få sagsantallet til at stige betydeligt i

begge nævn.

De fremførte synspunkter peger på, at der er brug for en

omstrukturering af det nuværende klagesystem inden for natur- og

miljøområdet.

Derfor ønsker forslagsstillerne, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal

undersøge mulighederne for at forbedre det nuværende klagesystem til bunds og

forberede lovmateriale til en omstrukturering af Naturklagenævnet og

Miljøklagenævnet.

Skriftlig fremsættelse

Johs. Poulsen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om reorganisering af det nuværende klagesystem på natur-

og

miljøområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 138).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter