Forslag til folketingsbeslutning om reorganisering af det nuværende klagesystem på natur- og miljøområdet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2007 af Johs. Poulsen (RV),
Ole Glahn (RV),
Marianne Jelved (RV) og Martin Lidegaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
reorganisering af det nuværende klagesystem på natur- og
miljøområdet
Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal forberede lovgivning til en omstrukturering af
Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet med det formål at opnå den mest
hensigtsmæssige organisering af klagenævnssystemet.
Bemærkninger til forslaget
På natur- og miljøområdet er det overordnet Naturklagenævnet og
Miljøklagenævnet, der behandler klagesager inden for den generelle
miljølovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og
planloven.
Der blev i foråret 2006 i forbindelse med høringen over et udkast
til lovforslag nr. L 212 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre love fremsat en lang række synspunkter,
der problematiserer det nuværende klagesystem på natur- og miljøområdet. Det
samme var tilfældet ved en høring, som Miljø- og Planlægningsudvalget afholdt
den 21. september 2006 om klagesystemet på natur- og miljøområdet.
Først og fremmest har flere fremhævet, at det kan virke uhensigtsmæssigt
at have politikere i klagenævn. Naturklagenævnet er efter den ændring, der
trådte i kraft med lov nr. 571 af 9. juni 2006, sammensat af en juridisk
formand, to højesteretsdommere og syv medlemmer, der er udpeget af
Folketinget.
Professor, dr. jur. Peter Pagh påpeger blandt andet det problematiske i
sammenblandingen af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. For
eksempel kan der udpeges et antal folketingsmedlemmer efter styrkeforholdet i
Læs alt
Folketinget, som efterfølgende vil kunne sidde i Naturklagenævnet og afgøre
sager om det, de selv har lovgivet om. Der ses også en politisering i praksis
ved, at Naturklagenævnet ofte deler sig efter politisk anskuelse i
kontroversielle
sager. Der kan desuden sås tvivl om, hvorvidt sammensætningen varetager
hensynet til lægfolk, da personer udpeget af Folketinget repræsenterer
»magten«
og ikke er mere lægfolk end Folketingets medlemmer. Samlet set indebærer
sammensætningen med de politisk udpegede medlemmer en risiko for, at noget af
den brede tillid, der bør være til Naturklagenævnets afgørelser, mistes.
Det er også blevet foreslået, at et bredere spektrum af
organisationer med væsentlige interesser i miljømæssige spørgsmål får
indstillingsret til Miljøklagenævnet. Miljøklagenævnet er sammensat af en
juridisk formand og fra to til fire beskikkede medlemmer, der udpeges af
miljøministeren
efter indstilling fra forskellige interesseorganisationer og myndigheder.
Blandt andre har Danmarks Naturfredningsforening udtrykt ønske om at kunne
indstille medlemmer til Miljøklagenævnet.
Desuden kan opgavefordelingen mellem Naturklagenævnet og
Miljøklagenævnet virke unødigt indviklet, hvor sagers oplysning ofte skilles
fra afgørelsens udfald. Derfor er det blevet påpeget af Dansk Industri, Dansk
Byggeri og Landbrugsraadet, om det måske var fornuftigt at sammenlægge de to
klagenævn til et fælles klagenævn på miljøområdet. To professorer med
speciale
i miljøret, Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse, har ligeledes ud fra
juridiske
begrundelser påpeget fordelene ved en sammenlægning af nævnene. Man kunne for
eksempel forestille sig en kombination af det bedste fra de to eksisterende
nævn, således at det giver en meget grundig og dygtig sagsforberedelse fra
Naturklagenævnets sekretariat og en meget dybtgående sagkundskab fra de
udpegede eksperter i Miljøklagenævnet, og hvor det samlede nævn får en
udvidet
indstillingsret, som omfatter de grønne organisationer.
Under alle omstændigheder er der behov for at modernisere
klagesystemets struktur. De nye klageregler, der trådte i kraft den 1. januar
2007, og hvor der ikke længere skal klages til en styrelse, før sagen kan
indbringes
for et klagenævn, må forventes at få sagsantallet til at stige betydeligt i
begge nævn.
De fremførte synspunkter peger på, at der er brug for en
omstrukturering af det nuværende klagesystem inden for natur- og
miljøområdet.
Derfor ønsker forslagsstillerne, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal
undersøge mulighederne for at forbedre det nuværende klagesystem til bunds og
forberede lovmateriale til en omstrukturering af Naturklagenævnet og
Miljøklagenævnet.
Skriftlig fremsættelse
Johs. Poulsen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om reorganisering af det nuværende klagesystem på natur-
og
miljøområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 138).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet) Retsinformation · 24. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet) Retsinformation · 15. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Differentieret klagegebyr) Retsinformation · 11. december 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005