Forslag til folketingsbeslutning om opgradering af tredje og fjerde spor mellem Odense og Nyborg/Storebæltsforbindelsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2007 af Rune Lund (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og
Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
opgradering af tredje og fjerde spor mellem Odense og
Nyborg/Storebæltsforbindelsen
Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte en grundig
undersøgelse af mulighederne for at opgradere jernbanen mellem Odense og
Nyborg/Storebæltsforbindelsen efter følgende retningslinjer:
–
Banestrækningen (
28,7 km
) mellem Odense og
Nyborg/Storebæltsforbindelsen udvides med stationsspor/overhalingsspor ved de
nye hhv. genåbnede stationer.
–
Banestrækningen
opgraderes til en hastighed af
200
km/t.
–
Banestrækningen
benyttes af intercitytog, intercitylyntog, godstog og regionaltoget
Fredericia-Odense,
der forlænges til Nyborg.
–
Der stilles forslag om
anlæg af et nyt standsningssted i Odense Øst (Korsløkke) og genåbning af de
nedlagte stationer i Langeskov og Ullerslev.
Bemærkninger til forslaget
Læs alt
Med den engelske økonom
Nicholas Sterns rapport »Stern Review: The Economics of Climate Change« fra
efteråret 2006 (findes på hjemmesiden
http://www.hm-treasury.gov.uk
)
er transportsektorens medvirken til klimaforandringerne endnu en gang kommet
i
fokus. Rapporten fastslår bl.a., at transport sammen med energiproduktion
kræver en helt særlig opmærksomhed. Således tegner transportsektoren sig for
14
pct. af de globale udledninger.
Sternrapporten baserer
sig på et overvældende antal indikationer af, hvor fremskredne
klima-forandringerne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske
endog
meget store og snarlige reduktioner i transportsektorens udledninger af
drivhusgasser for at bremse disse forandringer.
Tages
der ingen skridt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, vil
koncentrationen af disse i atmo-sfæren kunne nå det dobbelte af det
førindustrielle niveau allerede i 2035 og give en temperaturstigning på over
2o
C, og på længere sigt vil der være mere end 50 pct. mulighed for, at
temperaturstigningen vil overskride 5o
C.
En sådan stigning vil svare til den stigning
i temperaturerne, der er sket fra sidste istid og frem til i dag.
Udledning
af drivhusgasser kan reduceres gennem øget energieffektivitet, forandringer i
efterspørgslen og anvendelse af ren energi.
Global
opvarmning og transportteknologien
For skiftende danske
regeringer er det – og har det været – et problem at sammentænke
transport- og
energisektoren. Der mangler fortsat en integration mellem transport- og
energiområdet og det til trods for, at energiområdet er blevet lagt ind under
Transport- og Energiministeriet. Derfor virker det paradoksalt, at der er så
lidt sammenhæng mellem den førte transportpolitik og energiforbrug og
-reduktioner.
De investeringer, der
foretages i dag, vil få dybtgående virkninger på klimaet om allerede to til
tre
generationer, dvs. at effekterne i høj grad vil være en håndgribelig realitet
for vore børnebørn og oldebørn. En så radikal forandring i verdens fysiske
geografi må medføre voldsomme forandringer af den menneskelige geografi
−
dvs. af de områder, hvor mennesker lever, og af de måder, hvorpå de lever
deres
liv.
Selv ved mere moderate
opvarmningsniveauer viser alle data – fra detaljerede undersøgelser af
vejrmønstres
regionale og sektorielle indvirkninger til økonomiske modeller for de globale
effekter − at klimaforandringer vil få alvorlige følger for verdens
produktion, den menneskelige civilisations vilkår og miljøet.
Alle lande vil blive
berørt. De mest sårbare − de fattigste lande og disses befolkninger
−
vil blive de første, der rammes, selv om de har bidraget mindst til at
forårsage klimaforandringerne. Omkostningerne ved ekstremt vejr –
herunder
oversvømmelser, tørke og orkaner – stiger allerede, også i de rige
lande.
Vi har allerede en
række handlemuligheder for at reducere udledningerne. Resolut og omfattende
politisk handling er nødvendig for at motivere, at vi gør brug af dem.
Udledninger kan
nedbringes ved mere effektiv energiudnyttelse, ændringer i efterspørgsel og
ibrugtagning af renere kraftværks-, varme- og transportteknologier. Kraftige
udledningsreduktioner vil også kunne opnås i transportsektoren.
Klimaforandringer
kræver et internationalt modtræk, der bygger på en fælles forståelse af
langsigtede målsætninger og rammer for handling.
Ved at udføre en stadig
større del af transportarbejdet på skinner, kan togtrafikken bidrage til en
samlet nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsektoren. Det kræver
generelt mindre energi og forurener mindre pr. kilometer at transportere en
person eller 1 t gods med jernbane end med bil og fly.
Større markedsandele
til den kollektive trafik giver samtidig en bedre belægning på de enkelte
afgange
og dermed en mere effektiv udnyttelse af energien.
I et sikkerhedsmæssigt
perspektiv er der også store fordele ved at flytte trafik fra vej til bane.
Antallet
af ulykker set i forhold til persontransportarbejdet er således markant
lavere
på bane end på vej.
Banekapaciteten
på Fyn
er begrænset. Værst står det til på Vestfyn,
hvor betjeningen af en halv snes mindre stationer med et regionaltog i hver
retning er med til at sinke de gennemkørende passager- og godstog. I stedet
for
at lukke et antal mindre stationer mellem Odense og Lillebælt fremsættes
derfor
beslutningsforslag om at anlægge et tredje og fjerde spor for at øge
sporkapaciteten,
så der både vil være den fornødne plads, når DSB iværksætter »Gode Tog til
Alle«,
og også plads til flere godstog på strækningen.
Knapt
så slemt ser det ud mellem Odense og Storebæltsforbindelsen. Det skyldes
udelukkende, at stationerne Langeskov og Ullerslev blev nedlagt i 1974, da
DSB
introducerede intercitysystemet og ikke ønskede, at
lokaltogene skulle forsinke fjerntogene.
Anlæg
De nye spor anlægges
ved siden af de eksisterende spor. På strækningen Odense-Nyborg/Storebælt
passeres
ingen områder med vigtige miljø- og naturinteresser. Bortset fra Ullerslev og
Langeskov karakteriseres strækningen langs banen af spredt bebyggelse med
gårde
og fritliggende landhuse.
De støjgener og
barriereeffekter, der vil opstå, afhjælpes med afskærmninger, jordvolde m.v.
Opgraderingen af banen
vil ikke generere nye barriereeffekter.
Anlægsomkostninger for
opgraderingen til
200 km/t. sættes til 60 mio. kr. Anlæg af vigespor
samt perroner mv. på tre stationer skønnes at koste i alt 25-30 mio. kr.
Hertil
kommer signaler til 10-15 mio. kr. Samlet anlægspris 95-105 mio. kr. (jf.
»Stationsstrukturen
i Danmark«, Banedanmark 2001).
Regionale rejser
Kommuneplanen for årene
2004-2016 for den nu nedlagte Langeskov Kommune opererer med en genåbning af
stationen, eventuelt anlagt som trinbræt. Ønsket om genåbning underbygges af
rapporten »
Stationsstrukturen i Danmark«
(Banedanmark, 2001). I rapporten slås det fast, at
passagergrundlaget har den fornødne størrelse til at kunne betjene Odense Øst
(Korsløkke), Langeskov og Ullerslev.
Passagerunderlaget vil kunne
forøges, hvis regionaltogene kører minimum i halvtimesdrift og der er god
korrespondance med andre transportmidler. Således kan strækningen opdyrkes
til
at forøge passagerantallet på strækningen,
især
hvis togbetjeningen fører til en stigning i antallet af tilflyttere med
arbejde
eller uddannelse i andre stationsbetjente områder og/eller en stigning i den
stationsnære lokalisering af boliger og arbejdspladser.
I nedenstående tabel er
der skelnet mellem stationer med et opland, der indgår som en del af større
byområder
(her Odense Øst), og stationer, hvis opland udgør et selvstændigt byområde
(her
Langeskov og Ullerslev). Stationer med et opland, der indgår som en del af
større byområder, defineres som indbyggere plus ind-pendlere til et område
inden for en radius af
1 km
fra den potentielle station.
Stationsnavn
Opland
Passagerskøn
Odense Øst (Korsløkke)
8.200
630-1.140
Langeskov
3.600
530-3.750
Ullerslev
2.600
380-560
(Kilder: Opland:
www.sogn.dk
, Passagerskøn: »Stationsstrukturen
i Danmark«, Banedanmark, 2001)
Ved
at forlænge regionaltogsruten Fredericia-Odense til Nyborg og ved åbning af
nye
standsningssteder på strækningen vil der uden de store omkostninger kunne ske
en bedre udnyttelse af ressourcerne.
Fjernrejser
Opgradering af strækningen
Odense-Nyborg/Storebælt vil være til nytte for fjerntrafikken, idet denne nu
vil kunne afvikles på kortere tid. Den anslåede rejsetidsreduktion vil
formodentlig udgøre ca. 2 min., og det betyder, at den tur, der i dag varer
15
min, vil kunne nedsættes til 12-13 min for intercitytogenes vedkommende.
Godstransport
Europa-Kommissionen
vurderer i sin hvidbog »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 –
De
svære valg«
fra 2001 om bl.a.
revitalisering af jernbanerne, at jernbanernes andel af godsmarkedet
yderligere
vil falde fra 16 pct. til 9 pct. over de næste 10 år. Samtidig viser
prognoserne, at den samlede godstrafik vil stige med 30 pct.
Godstransport på
skinner er efterhånden reduceret til transittrafik fra Øresund til Padborg.
Den
rest, der måtte være indenlands, har det stedse sværere og sværere. Siden
2001
har Railion opgivet at køre gods fra følgende destinationer: Hirtshals,
Aalborg,
Skovgårdsgade i Århus, Esbjerg og Vasbygade i København. Hermed er
lastbiltrafikken pr. år blevet forøget med 40-50.000 køretøjer.
I efteråret 2006
opsagde Railion yderligere to kontrakter, nemlig med Carlsberg for
strækningen
Høje Taastrup-Fredericia og med Stålvalseværket for transport af stålplader
fra
Frederiksværk til Høje Taastrup. Skønsmæssigt vil det forøge antallet af
lastbiler på vejene med 15-20.000.
Tilbage bliver så
næsten udelukkende det gods, der køres i transit fra Øresund til Padborg og
omvendt.
Herved mister det danske samfund en række miljøfordele, som gods på skinner
har
i forhold til lastbilerne.
Når den indenlandske
godstrafik har så svært ved at klare sig, skyldes det flere forhold, f.eks.:
–
Mere end 60 pct. af godsmængderne transporteres
internt i amterne eller mellem naboamter.
–
De fleste godsterminaler er blevet nedlagt indenfor de
sidste 20 år, og det betyder, at der er relativt langt mellem terminaler og
godskunder, og for mange kunder er det dermed blevet lettere og billigere at
benytte
lastbiler.
–
Som
et levn fra før adskillelsen af DSB og Banedanmark, hører terminalerne stadig
under DSB, hvor de rettelig burde være godstransportørens, dvs. Railions,
ejendom. Resultatet har således været, at DSB har brugt ejerskabet til
terminalerne til at opkræve høje afgifter, hvilket har vanskeliggjort den
indenlandske
godstransport.
–
Kravet
om, at jernbanegodstrafikken skal drives på forretningsmæssig basis.
Det er
forslagsstillernes opfattelse, at infrastrukturen skal understøtte
forsendelsen
af gods på skinner. Det gælder såvel det indenlandske gods, som det, der
sendes
i transit. For at tiltrække mere gods til jernbanen skal der tages
initiativer,
der fremmer denne proces, og her mener vi, at en forøgelse af
skinnekapaciteten
på den nævnte strækning vil være et skridt i den ønskede retning.
Udgangspunktet må være,
at skinnekapaciteten forøges så meget, at der sikres plads til minimum to
godskanaler
pr. retning hver time i korridoren Øresund-Padborg.
Der er derfor brug for,
at infrastrukturen udbygges, således at der bliver – god – plads
til at revitalisere
indenlandsk jernbanegods. Elementer i en revitaliseringsproces af jernbanerne
består dels af en udbygning af skinnenettet, så der bliver plads til flere
godstog, således at disse ikke skal konkurrere med persontogene om pladsen,
og
dels skal der tilvejebringes en finmasket, decentral terminalstruktur med
korte
afstande til godskunderne. Dette vil kunne bidrage til bedre muligheder for
kombitransporten.
Med anlæg af flere spor
på Østfyn fjernes en generende flaskehals mellem Øresund og Padborg, hvilket
vil give en langt smidigere afvikling af transitgodset mellem Norden og
kontinentet.
Og det er der i høj
grad brug for. Siden åbningen af Storebæltsforbindelsen er trafikken på den
fynske motorvej steget ganske betydeligt. Væksten har været størst på
strækningen syd om Odense − med en stigning på ikke mindre end 150 pct.
fra 1990 til 2001. Siden broens åbning i 1998 er antallet af lastbiler ifølge
Vejdirektoratet vokset fra godt 1.200 pr. dag til ca. 2.600 i dag.
For nylig er der åbnet
op for et forsøg med modullastbiler, der kan køre på motorvejene og til/fra
udvalgte havne. Der argumenteres med, at modullastbilerne i kraft af deres
størrelse kan reducere antallet af mindre lastbiler (to modullastbiler
erstatter tre almindelige lastbiler). Dette forudsætter imidlertid, at der
opnås
en langt bedre udnyttelse af lastbilernes lastekapacitet, end det er
tilfældet
i dag.
EU anslår således, at
ca. 40 pct. af alle last- og varebiler kører tomme, og at just in
time-princippet
ikke gør det bedre. Det skyldes enten, at køretøjerne er på vej for at hente
et
nyt læs eller på vej hjem, eller at dårlig planlægning har gjort, at
lastbilerne ikke er fyldt op. To tredjedele af lastbilerne udnyttes kun med
70
pct. Det giver en tomkørselsandel på 50 pct. − et tal, der er stigende.
En forøgelse af skinnekapaciteten
skal ske i lyset af, at EU-lande enten allerede har indført særlige
lastbilafgifter
eller vil gøre det. Tyskland, Østrig og Schweiz har dem, og i 2008 planlægges
de indført i England. Europa-Kommissionen er positivt indstillet med hensyn
til
lastbilafgifter, men understreger, at de skal harmonere med hinanden og kunne
bruges overalt i Europa. Det vil med andre ord blive dyrere fremover at sende
gods med lastbil, og når dette sammenholdes med, at der inden for en
overskuelig årrække vil være en begyndende mangel på olie og benzin, er der
al
mulig grund til at satse på en udbygning af jernbanenettet.
Skriftlig fremsættelse
Rune Lund (EL)
:
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om opgradering af tredje og fjerde spor mellem Odense og
Nyborg/Storebæltsforbindelsen.
(Beslutningsforslag nr. B 136).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af tredje og fjerde jernbanespor mellem Odense og Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og Fredericia Retsinformation · 29. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om et alternativ til en fast forbindelse over Femern Bælt Retsinformation · 14. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om opgradering af jernbanen mellem Ringe og Faaborg Retsinformation · 24. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af den østjyske længdebane fra Lillebælt til Aalborg Retsinformation · 1. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af banerne Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Tønder, Vojens-Haderslev, Røde Kro-Aabenraa, Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder og Tønder-Nieböll Retsinformation · 14. marts 2007
- 1997 BSF 46 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPGRADERING AF DET JYSKE JERNBANENET Retsinformation · 4. november 1997