Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om opgradering af tredje og fjerde spor mellem Odense og Nyborg/Storebæltsforbindelsen

2006/1 BSF 136Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2007 af Rune Lund (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og

Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

opgradering af tredje og fjerde spor mellem Odense og

Nyborg/Storebæltsforbindelsen

Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte en grundig

undersøgelse af mulighederne for at opgradere jernbanen mellem Odense og

Nyborg/Storebæltsforbindelsen efter følgende retningslinjer:

–

Banestrækningen (

28,7 km

) mellem Odense og

Nyborg/Storebæltsforbindelsen udvides med stationsspor/overhalingsspor ved de

nye hhv. genåbnede stationer.

–

Banestrækningen

opgraderes til en hastighed af

200

km/t.

–

Banestrækningen

benyttes af intercitytog, intercitylyntog, godstog og regionaltoget

Fredericia-Odense,

der forlænges til Nyborg.

–

Der stilles forslag om

anlæg af et nyt standsningssted i Odense Øst (Korsløkke) og genåbning af de

nedlagte stationer i Langeskov og Ullerslev.

Bemærkninger til forslaget

Læs alt

Med den engelske økonom

Nicholas Sterns rapport »Stern Review: The Economics of Climate Change« fra

efteråret 2006 (findes på hjemmesiden

http://www.hm-treasury.gov.uk

)

er transportsektorens medvirken til klimaforandringerne endnu en gang kommet

i

fokus. Rapporten fastslår bl.a., at transport sammen med energiproduktion

kræver en helt særlig opmærksomhed. Således tegner transportsektoren sig for

14

pct. af de globale udledninger.

Sternrapporten baserer

sig på et overvældende antal indikationer af, hvor fremskredne

klima-forandringerne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske

endog

meget store og snarlige reduktioner i transportsektorens udledninger af

drivhusgasser for at bremse disse forandringer.

Tages

der ingen skridt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, vil

koncentrationen af disse i atmo-sfæren kunne nå det dobbelte af det

førindustrielle niveau allerede i 2035 og give en temperaturstigning på over

2o

C, og på længere sigt vil der være mere end 50 pct. mulighed for, at

temperaturstigningen vil overskride 5o

C.

En sådan stigning vil svare til den stigning

i temperaturerne, der er sket fra sidste istid og frem til i dag.

Udledning

af drivhusgasser kan reduceres gennem øget energieffektivitet, forandringer i

efterspørgslen og anvendelse af ren energi.

Global

opvarmning og transportteknologien

For skiftende danske

regeringer er det – og har det været – et problem at sammentænke

transport- og

energisektoren. Der mangler fortsat en integration mellem transport- og

energiområdet og det til trods for, at energiområdet er blevet lagt ind under

Transport- og Energiministeriet. Derfor virker det paradoksalt, at der er så

lidt sammenhæng mellem den førte transportpolitik og energiforbrug og

-reduktioner.

De investeringer, der

foretages i dag, vil få dybtgående virkninger på klimaet om allerede to til

tre

generationer, dvs. at effekterne i høj grad vil være en håndgribelig realitet

for vore børnebørn og oldebørn. En så radikal forandring i verdens fysiske

geografi må medføre voldsomme forandringer af den menneskelige geografi

−

dvs. af de områder, hvor mennesker lever, og af de måder, hvorpå de lever

deres

liv.

Selv ved mere moderate

opvarmningsniveauer viser alle data – fra detaljerede undersøgelser af

vejrmønstres

regionale og sektorielle indvirkninger til økonomiske modeller for de globale

effekter − at klimaforandringer vil få alvorlige følger for verdens

produktion, den menneskelige civilisations vilkår og miljøet.

Alle lande vil blive

berørt. De mest sårbare − de fattigste lande og disses befolkninger

−

vil blive de første, der rammes, selv om de har bidraget mindst til at

forårsage klimaforandringerne. Omkostningerne ved ekstremt vejr –

herunder

oversvømmelser, tørke og orkaner – stiger allerede, også i de rige

lande.

Vi har allerede en

række handlemuligheder for at reducere udledningerne. Resolut og omfattende

politisk handling er nødvendig for at motivere, at vi gør brug af dem.

Udledninger kan

nedbringes ved mere effektiv energiudnyttelse, ændringer i efterspørgsel og

ibrugtagning af renere kraftværks-, varme- og transportteknologier. Kraftige

udledningsreduktioner vil også kunne opnås i transportsektoren.

Klimaforandringer

kræver et internationalt modtræk, der bygger på en fælles forståelse af

langsigtede målsætninger og rammer for handling.

Ved at udføre en stadig

større del af transportarbejdet på skinner, kan togtrafikken bidrage til en

samlet nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsektoren. Det kræver

generelt mindre energi og forurener mindre pr. kilometer at transportere en

person eller 1 t gods med jernbane end med bil og fly.

Større markedsandele

til den kollektive trafik giver samtidig en bedre belægning på de enkelte

afgange

og dermed en mere effektiv udnyttelse af energien.

I et sikkerhedsmæssigt

perspektiv er der også store fordele ved at flytte trafik fra vej til bane.

Antallet

af ulykker set i forhold til persontransportarbejdet er således markant

lavere

på bane end på vej.

Banekapaciteten

på Fyn

er begrænset. Værst står det til på Vestfyn,

hvor betjeningen af en halv snes mindre stationer med et regionaltog i hver

retning er med til at sinke de gennemkørende passager- og godstog. I stedet

for

at lukke et antal mindre stationer mellem Odense og Lillebælt fremsættes

derfor

beslutningsforslag om at anlægge et tredje og fjerde spor for at øge

sporkapaciteten,

så der både vil være den fornødne plads, når DSB iværksætter »Gode Tog til

Alle«,

og også plads til flere godstog på strækningen.

Knapt

så slemt ser det ud mellem Odense og Storebæltsforbindelsen. Det skyldes

udelukkende, at stationerne Langeskov og Ullerslev blev nedlagt i 1974, da

DSB

introducerede intercitysystemet og ikke ønskede, at

lokaltogene skulle forsinke fjerntogene.

Anlæg

De nye spor anlægges

ved siden af de eksisterende spor. På strækningen Odense-Nyborg/Storebælt

passeres

ingen områder med vigtige miljø- og naturinteresser. Bortset fra Ullerslev og

Langeskov karakteriseres strækningen langs banen af spredt bebyggelse med

gårde

og fritliggende landhuse.

De støjgener og

barriereeffekter, der vil opstå, afhjælpes med afskærmninger, jordvolde m.v.

Opgraderingen af banen

vil ikke generere nye barriereeffekter.

Anlægsomkostninger for

opgraderingen til

200 km/t. sættes til 60 mio. kr. Anlæg af vigespor

samt perroner mv. på tre stationer skønnes at koste i alt 25-30 mio. kr.

Hertil

kommer signaler til 10-15 mio. kr. Samlet anlægspris 95-105 mio. kr. (jf.

»Stationsstrukturen

i Danmark«, Banedanmark 2001).

Regionale rejser

Kommuneplanen for årene

2004-2016 for den nu nedlagte Langeskov Kommune opererer med en genåbning af

stationen, eventuelt anlagt som trinbræt. Ønsket om genåbning underbygges af

rapporten »

Stationsstrukturen i Danmark«

(Banedanmark, 2001). I rapporten slås det fast, at

passagergrundlaget har den fornødne størrelse til at kunne betjene Odense Øst

(Korsløkke), Langeskov og Ullerslev.

Passagerunderlaget vil kunne

forøges, hvis regionaltogene kører minimum i halvtimesdrift og der er god

korrespondance med andre transportmidler. Således kan strækningen opdyrkes

til

at forøge passagerantallet på strækningen,

især

hvis togbetjeningen fører til en stigning i antallet af tilflyttere med

arbejde

eller uddannelse i andre stationsbetjente områder og/eller en stigning i den

stationsnære lokalisering af boliger og arbejdspladser.

I nedenstående tabel er

der skelnet mellem stationer med et opland, der indgår som en del af større

byområder

(her Odense Øst), og stationer, hvis opland udgør et selvstændigt byområde

(her

Langeskov og Ullerslev). Stationer med et opland, der indgår som en del af

større byområder, defineres som indbyggere plus ind-pendlere til et område

inden for en radius af

1 km

fra den potentielle station.

Stationsnavn

Opland

Passagerskøn

Odense Øst (Korsløkke)

8.200

630-1.140

Langeskov

3.600

530-3.750

Ullerslev

2.600

380-560

(Kilder: Opland:

www.sogn.dk

, Passagerskøn: »Stationsstrukturen

i Danmark«, Banedanmark, 2001)

Ved

at forlænge regionaltogsruten Fredericia-Odense til Nyborg og ved åbning af

nye

standsningssteder på strækningen vil der uden de store omkostninger kunne ske

en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Fjernrejser

Opgradering af strækningen

Odense-Nyborg/Storebælt vil være til nytte for fjerntrafikken, idet denne nu

vil kunne afvikles på kortere tid. Den anslåede rejsetidsreduktion vil

formodentlig udgøre ca. 2 min., og det betyder, at den tur, der i dag varer

15

min, vil kunne nedsættes til 12-13 min for intercitytogenes vedkommende.

Godstransport

Europa-Kommissionen

vurderer i sin hvidbog »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 –

De

svære valg«

fra 2001 om bl.a.

revitalisering af jernbanerne, at jernbanernes andel af godsmarkedet

yderligere

vil falde fra 16 pct. til 9 pct. over de næste 10 år. Samtidig viser

prognoserne, at den samlede godstrafik vil stige med 30 pct.

Godstransport på

skinner er efterhånden reduceret til transittrafik fra Øresund til Padborg.

Den

rest, der måtte være indenlands, har det stedse sværere og sværere. Siden

2001

har Railion opgivet at køre gods fra følgende destinationer: Hirtshals,

Aalborg,

Skovgårdsgade i Århus, Esbjerg og Vasbygade i København. Hermed er

lastbiltrafikken pr. år blevet forøget med 40-50.000 køretøjer.

I efteråret 2006

opsagde Railion yderligere to kontrakter, nemlig med Carlsberg for

strækningen

Høje Taastrup-Fredericia og med Stålvalseværket for transport af stålplader

fra

Frederiksværk til Høje Taastrup. Skønsmæssigt vil det forøge antallet af

lastbiler på vejene med 15-20.000.

Tilbage bliver så

næsten udelukkende det gods, der køres i transit fra Øresund til Padborg og

omvendt.

Herved mister det danske samfund en række miljøfordele, som gods på skinner

har

i forhold til lastbilerne.

Når den indenlandske

godstrafik har så svært ved at klare sig, skyldes det flere forhold, f.eks.:

–

Mere end 60 pct. af godsmængderne transporteres

internt i amterne eller mellem naboamter.

–

De fleste godsterminaler er blevet nedlagt indenfor de

sidste 20 år, og det betyder, at der er relativt langt mellem terminaler og

godskunder, og for mange kunder er det dermed blevet lettere og billigere at

benytte

lastbiler.

–

Som

et levn fra før adskillelsen af DSB og Banedanmark, hører terminalerne stadig

under DSB, hvor de rettelig burde være godstransportørens, dvs. Railions,

ejendom. Resultatet har således været, at DSB har brugt ejerskabet til

terminalerne til at opkræve høje afgifter, hvilket har vanskeliggjort den

indenlandske

godstransport.

–

Kravet

om, at jernbanegodstrafikken skal drives på forretningsmæssig basis.

Det er

forslagsstillernes opfattelse, at infrastrukturen skal understøtte

forsendelsen

af gods på skinner. Det gælder såvel det indenlandske gods, som det, der

sendes

i transit. For at tiltrække mere gods til jernbanen skal der tages

initiativer,

der fremmer denne proces, og her mener vi, at en forøgelse af

skinnekapaciteten

på den nævnte strækning vil være et skridt i den ønskede retning.

Udgangspunktet må være,

at skinnekapaciteten forøges så meget, at der sikres plads til minimum to

godskanaler

pr. retning hver time i korridoren Øresund-Padborg.

Der er derfor brug for,

at infrastrukturen udbygges, således at der bliver – god – plads

til at revitalisere

indenlandsk jernbanegods. Elementer i en revitaliseringsproces af jernbanerne

består dels af en udbygning af skinnenettet, så der bliver plads til flere

godstog, således at disse ikke skal konkurrere med persontogene om pladsen,

og

dels skal der tilvejebringes en finmasket, decentral terminalstruktur med

korte

afstande til godskunderne. Dette vil kunne bidrage til bedre muligheder for

kombitransporten.

Med anlæg af flere spor

på Østfyn fjernes en generende flaskehals mellem Øresund og Padborg, hvilket

vil give en langt smidigere afvikling af transitgodset mellem Norden og

kontinentet.

Og det er der i høj

grad brug for. Siden åbningen af Storebæltsforbindelsen er trafikken på den

fynske motorvej steget ganske betydeligt. Væksten har været størst på

strækningen syd om Odense − med en stigning på ikke mindre end 150 pct.

fra 1990 til 2001. Siden broens åbning i 1998 er antallet af lastbiler ifølge

Vejdirektoratet vokset fra godt 1.200 pr. dag til ca. 2.600 i dag.

For nylig er der åbnet

op for et forsøg med modullastbiler, der kan køre på motorvejene og til/fra

udvalgte havne. Der argumenteres med, at modullastbilerne i kraft af deres

størrelse kan reducere antallet af mindre lastbiler (to modullastbiler

erstatter tre almindelige lastbiler). Dette forudsætter imidlertid, at der

opnås

en langt bedre udnyttelse af lastbilernes lastekapacitet, end det er

tilfældet

i dag.

EU anslår således, at

ca. 40 pct. af alle last- og varebiler kører tomme, og at just in

time-princippet

ikke gør det bedre. Det skyldes enten, at køretøjerne er på vej for at hente

et

nyt læs eller på vej hjem, eller at dårlig planlægning har gjort, at

lastbilerne ikke er fyldt op. To tredjedele af lastbilerne udnyttes kun med

70

pct. Det giver en tomkørselsandel på 50 pct. − et tal, der er stigende.

En forøgelse af skinnekapaciteten

skal ske i lyset af, at EU-lande enten allerede har indført særlige

lastbilafgifter

eller vil gøre det. Tyskland, Østrig og Schweiz har dem, og i 2008 planlægges

de indført i England. Europa-Kommissionen er positivt indstillet med hensyn

til

lastbilafgifter, men understreger, at de skal harmonere med hinanden og kunne

bruges overalt i Europa. Det vil med andre ord blive dyrere fremover at sende

gods med lastbil, og når dette sammenholdes med, at der inden for en

overskuelig årrække vil være en begyndende mangel på olie og benzin, er der

al

mulig grund til at satse på en udbygning af jernbanenettet.

Skriftlig fremsættelse

Rune Lund (EL)

:

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om opgradering af tredje og fjerde spor mellem Odense og

Nyborg/Storebæltsforbindelsen.

(Beslutningsforslag nr. B 136).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter