Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af banerne Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Tønder, Vojens-Haderslev, Røde Kro-Aabenraa, Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder og Tønder-Nieböll

2006/1 BSF 115Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. marts 2007 af Rune Lund (EL),

Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev

og

Padborg samt opgradering af banerne Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Tønder,

Vojens-Haderslev, Røde Kro-Aabenraa, Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder og

Tønder-Nieböll

Folketinget opfordrer

regeringen til at igangsætte en grundig behovsanalyse af mulighederne for at

anlægge de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev

og

Padborg, samt opgradering af sidebanerne Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Tønder,

Vojens-Haderslev og Røde Kro-Aabenraa efter følgende retningslinjer:

–

De

enkeltsporede strækninger Vamdrup-Vojens og Tinglev-Padborg udbygges til

dobbeltspor,

hvor der kan køres med en hastighed af

200 km/t

. Der tages afsæt i lov om udbygning af

banestrækningen mellem Vamdrup

og Padborg fra 1993. Den første etape, Vojens-Tinglev, blev færdiggjort i

1996,

mens der ikke blev taget stilling til tidspunktet for anlæg af 2. etape,

Vamdrup-Vojens

og Tinglev-Padborg.

–

Strækningen

Læs alt

Tinglev-Sønderborg udbygges til dobbeltspor. Alternativt etableres det

nødvendige

antal krydsningsspor, så der vil være kapacitet til at iværksætte

halvtimesdrift mellem Sønderborg og Tinglev/Fredericia/Flensborg/Tønder.

–

Strækningen

Tinglev-Tønder renoveres, så det vil være muligt, at etablere gods- og

passager-transport på strækningen, således som der lokalt er fremsat ønsker

om.

–

Strækningerne

Vojens-Haderslev og Røde Kro-Aabenraa renoveres, så det vil være muligt at

etablere gods- og passagertransport på strækningen, således som der lokalt er

fremsat ønsker om.

–

Strækningen Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder udbygges til to spor.

Alternativt opgraderes den til

160 km/t

og forsynes med de nødvendige krydsningspor

med henblik på timedrift og myldretidstog mellem Esbjerg og Tønder.

–

Strækningen Tønder-Nieböll renoveres.

–

Der

oprettes et antal standsningssteder på de her omtalte banestrækninger, jf.

»Stations-strukturen i Danmark«, Banedanmark, 2001. Følgende stationer kan

være

relevante: Over Jersdal, Hjordkær, Bolderslev, Rinkenæs og Vester Sottrup.

Hertil kommer standsningssteder på de ovenfor nævnte sidebaner:

Tinglev-Tønder,

Vojens-Haderslev og Røde Kro-Aabenraa.

Bemærkninger til forslaget

Med den engelske økonom Nicholas Sterns rapport »Stern Review: The

Economics of Climate Change« fra efteråret 2006 (findes på hjemmesiden

http://www.hm-treasury.gov.uk

) er

transportsektorens bidrag til klimaforandringerne endnu en gang kommet i

fokus.

Rapporten fastslår bl.a., at »transport sammen med energiproduktion kræver en

helt særlig opmærksomhed. Således tegner transportsektoren sig for 14 pct. af

de globale udledninger.«

Sternrapporten baserer

sig på et overvældende antal indikationer af, hvor fremskredne

klima-forandringerne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske

endog

meget store og snarlige reduktioner i transportsektorens udledninger af

drivhusgasser.

Tages

der ingen skridt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, vil

koncentrationen af disse i atmosfæren kunne nå det dobbelte af det

førindustrielle niveau så tidligt som i 2035 og give en temperaturstigning på

over 2o

C, og i det lange løb vil der være mere end 50 pct. mulighed

for, at temperaturstigningen vil overskride 5o

C.

En sådan stigning vil i sandhed være

overordentlig farlig – den vil svare til den stigning i temperaturerne,

der er

sket fra sidste istid og frem til i dag.

Udledning

af drivhusgasser kan reduceres ved øget energieffektivitet, ved forandringer

i

efterspørgsel og ved anvendelse af ren energi.

Global opvarmning og transportteknologien.

Uanset danske

regeringers partifarver har det været et problem at indtænke transportområdet

i

energisektoren og omvendt. Der mangler fortsat en integration mellem

transport-

og energiområdet, til trods for at energiområdet faktisk er blevet lagt ind

under Transport- og Energiministeriet. Derfor virker det paradoksalt, at der

er

så lidt sammenhæng mellem den førte transportpolitik og energiforbrug og

-reduktioner.

De investeringer, der

foretages i dag, vil få dybtgående virkninger på klimaet om allerede to-tre

generationer. Det vil sige, at effekterne i høj grad vil være en håndgribelig

realitet for vore børnebørn og oldebørn.

En så radikal

forandring i verdens fysiske geografi må medføre voldsomme forandringer af

den

menneskelige geografi, dvs. af de områder, hvor mennesker lever, og af de

måder, hvorpå de lever deres liv.

Selv ved mere moderate

opvarmningsniveauer viser alle data – fra detaljerede undersøgelser af

vejrmønstres

regionale og sektoriale indvirkninger til økonomiske modeller for de globale

effekter – at klimaforandringer vil få alvorlige følger for verdens

produktion,

for den menneskelige civilisations vilkår og for miljøet.

Alle lande vil blive

berørt. De mest sårbare – de fattigste lande og disses befolkninger

– vil blive

de første, der rammes, selv om de har bidraget mindst til at forårsage

klimaforandringerne. Omkostningerne ved ekstremt vejr, herunder

oversvømmelser,

tørke og orkaner, stiger allerede, også i de rige lande.

Vi har allerede en

række handlemuligheder for at reducere udledningerne. Resolut og omfattende

politisk handling er nødvendig for at motivere, at vi gør brug af dem.

Udledninger kan

nedbringes ved mere effektiv energiudnyttelse, ved ændringer i efterspørgsel

og

ved, at renere kraftværks-, varme- og transportteknologier ibrugtages.

Kraftige

udledningsreduktioner vil også være nødvendige i transportsektoren.

Klimaforandringer

kræver et internationalt modtræk, der bygger på en fælles forståelse af

langsigtede målsætninger og rammer for handling.

Ved at en stadig større

del af transportarbejdet udføres på skinner, kan togtrafikken bidrage til en

samlet nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsektoren. Det kræver

generelt mindre energi og forurener mindre pr. kilometer at transportere en

person eller et ton gods med jernbane end med bil og fly.

Større markedsandele

til den kollektive trafik giver samtidig en bedre belægning på de enkelte

afgange

og dermed en mere effektiv udnyttelse af energien.

I et sikkerhedsmæssigt

perspektiv er der også store fordele ved at flytte trafik fra vej til bane.

Antallet

af ulykker set i forhold til persontransportarbejdet er markant lavere på

bane

end på vej.

På de enkeltsporede

strækninger kan der i dag kun afvikles 2-3 tog pr. retning i timen. Med afsæt

i

Trafikstyrelsens »Strategianalyse København-Ringsted«

kan det konstateres, at ifølge de foreliggende godsprognoser må kapaciteten

mellem Vamdrup og Vojens forventes at være fuldt i udnyttet fra 2010-2012.

Derefter vil kørsel med flere godstog være problematisk, idet både

passagertog

og godstog må regne med længere køretid, når de stedse hyppigere skal vente

på

hinanden.

I dag er der store forsinkelser

i togtrafikken til og fra Sønderjylland. I perioden 2004-2006 drejede det sig

om ca. 14 pct. af alle tog til Sønderborg og 23 pct. af alle tog til Padborg,

således som det fremgår af transport- og energiministerens svar på TRU alm.

del

– spørgsmål 37 af 20. november 2006.

For passagertrafikkens

vedkommende vil stigningen i passagertrafikken ske, når DSB iværksætter Gode

Tog til Alle, og dette samt den stigende godstrafik gør, at regulariteten for

både passager- og godstog vil være spændt til det yderste, om ikke forværret.

Disse forhold begrunder behovet for en forøgelse af kapaciteten mellem

Vamdrup

og Vojens og Tinglev og Sønderborg, og at dette sker uafhængigt af, hvorvidt

der anlægges en fast forbindelse over Femern Bælt.

Væksten i godstrafikken

stammer dels fra de godstog, der kører mellem Øresund og Padborg, dels fra

stigende

godsmængder fra Nordjylland til Padborg/Tyskland. Om det sidste erklærer den

nordjyske transportsammenslutning Nordic Link,

»at hvis betydningen af bane- og kombitransport for godstransport over

længere afstande øges fremover, vil det manglende godsbanesystem mellem

Jylland

og Norge/Sverige komme til at udgøre den største potentielle

infrastrukturflaskehals«, jf.

www.nordiclink.org/materiale/rapport1997/RAP_situation.htm.

Også Nordjyske

Jernbaner forventer en stigning i godstransporten til/fra Hirtshals, bl.a.

fordi der ved indførelse af Maut (vejafgift) i Tyskland vil blive overflyttet

yderligere gods til skinner.

Skabes der ikke plads

på jernbanenettet til godset, må det forventes, at der vil ske en mærkbar

reduktion

af godstrafikkens omfang, og at der vil ske overflytning af gods fra bane

enten

til færger på Østersøen fra f.eks. Sydsverige eller til lastbiler. Det er

afgørende, at banegodstransporten – af hensyn til miljømæssige forhold

– ikke

svækkes i forhold til vejtransporten. Alternativet vil være, at godstogene

prioriteres højere end persontrafikken, hvilket ikke er acceptabelt.

Godstransportørernes

afhængighed af banekorridoren Øresund-Padborg bliver mere og mere udtalt, og

da

udsigterne til, at der anlægges en fast forbindelse over Femern Bælt fortaber

sig i det uvisse – bl.a. som følge af tyskernes ulyst til at engagere

sig i

projektet – bør denne uvished ikke blokere for iværksættelse af

nødvendige

tiltag andre steder i landet.

I Syd- og Sønderjylland

er der et stort ønske om at få anlagt de manglende dobbeltspor. Der

argumenteres

med, at en manglende udbygning dels hæmmer trafikken mellem landsdelen og det

øvrige

land, dels er med til at fastholde regionen som et infrastruktursvagt

udkantsområde, der sakker bagud i forhold til resten af landet.

Om de enkelte etaper:

Lunderskov-Tinglev-Padborg

(

71

km

)

Der anlægges

dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens (

20 km

) og mellem Tinglev og Padborg (

17 km

). Strækningshastigheden sættes til

200 km/t.

Der hersker nogen

usikkerhed om anlægsomkostningerne. I svaret på TRU alm. del – spørgsmål

106 af

19. december 2006 angiver transport- og energiministeren dem til 530-600 mio.

kr. (2005-priser). Men i Transport- og Energiministeriets rapport fra 2004

»Samfundsøkonomisk

vurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt« fremkommer der en indtægt

på

2,24 mia. kr. ved, at dobbeltsporene mellem Vamdrup og Vojens og Tinglev og

Padborg

ikke

anlægges.

Når man ser de

anlægspriser pr. kilometer nyanlagt jernbane, der anvendes for 2. spor mellem

Lejre og Vipperød, mon man så ikke kan gå ud fra, at det er den høje pris

– de

2,24 mia. kr. – der vil være gældende?

Der genåbnes tre

nedlagte landstationer: Over Jersdal, Hjordkær og Bolderslev. Pris pr.

station

samt øvrige publikumsfaciliteter m.v. 10-15 mio. kr. pr. station.

Station

Befolkningsunderlag

Over Jersdal

2.500

Hjordkær

2.100

Bolderslev

1.900

Kilde:

Stationsstrukturen i Danmark

,

Banedanmark, 2001, og www.sogn.dk

Andre forbedringer af

passagertogdriften, der kan gøres mulige som følge af anlægget af de

manglende

dobbeltspor:

–

Direkte

tog Sønderborg-Flensborg (timedrift).

–

Direkte

tog Sønderborg-Tinglev-Tønder (timedrift).

–

Etablering af et selvstændigt togsystem

Flensborg-Fredericia/Middelfart(-Odense).

–

Halvtimesdrift

fra Sønderborg mod nord. Hvert andet tog kører til Østerport og hvert andet

til

Århus/Ålborg.

–

Der

er brug for en togdrift med et mere varieret standsningsmønster, så ikke alle

stationer betjenes af alle tog.

–

Togforbindelse

til Tønder/Esbjerg via den reaktiverede Tinglev-Tønder-bane.

Tinglev-Sønderborg (

42 km

)

Strækningen udbygges

til dobbeltspor, og strækningshastigheden sættes til

160 km/t.

Alternativt

sker der en opgradering af banen med anlæg af det fornødne antal

krydsningspor,

så halvtimesdrift kan gennemføres. Banen udstyres med ATC.

Anlægsomkostningerne

skønnes at være 1,5-2 mia. kr.

DSB

anslår, at indførelse af timedrift på strækningen Tinglev-Sønderborg vil give

35.000-50.000 ekstra passagerer på årsplan. Dette skal ses i sammenhæng med

de

275.000 passagerer, som rejste på strækningen i 2005. Tallet beror på,

hvorvidt

der indføres timedrift med lokaltog Tinglev-Sønderborg eller ved, at den

bestående

IC-togs-drift udvides til timedrift. (Ministerens besvarelse af TRU alm. del

–

spørgsmål. 46 af 3. november 2006.)

Der

kan genåbnes to stationer: Vester Sottrup og Rinkenæs.

Station

Befolkningsunderlag

Vester Sottrup

2.000

Rinkenæs

2.400

Kilde:

Stationsstrukturen i Danmark

,

Banedanmark, 2001, og www.sogn.dk

Tinglev-Tønder (

26 km

)

Strækningen renoveres,

således at driften med passager- og godstog kan genoptages.

Såvel Tønder Kommune

som det nu nedlagte Sønderjyllands Amt og delstatsregeringen i

Schleswig-Holstein har udtrykt ønske om, at strækningen ikke nedlægges, da

der

er planer om, at strækningen kan indgå i et regionalt koncept for

jernbanetransport. Desuden har Arriva oplyst, at selskabet har planer om at

kunne køre passagerer til Tønder Øst (sygehus), men ellers ikke er

interesseret

i resten af strækningen.

Det selskab, der

trafikerer strækningen Nieböll-Tønder, Nordfriesischen Verkehrsbetriebe,

planlægger

at anlægge en ringbane Tønder-Tinglev-Padborg-Flensborg-Nieböll-Tønder.

Endelig meddeler Dansk

Jernbane ApS, at man har brug for strækningen i forbindelse med godskørsel

til

og fra Tønder. Selskabet mener ikke, det er nødvendigt at renovere banen til

en

strækningshastighed på

100 km/t

; man kan klare sig med mindre og har derfor

tilbudt at renovere Tinglev-Tønder til lav standard. Uden denne

øst-vest-forbindelse er selskabet tvunget til at køre en længere omvej over

Ribe.

Uagtet der ikke er

afsat midler til at renovere banestrækningen, er der med andre ord behov for

at

genoptage driften på strækningen. Når Dansk Jernbane ApS mener at kunne tjene

penge på at køre på strækningen og der samtidig er fremsat ønsker såvel fra

lokale

og regionale myndigheder som fra private, er der basis for en genåbning af

banen Tinglev-Tønder.

Passagerunderlag/sognebefolkning

Station

Befolkningsunderlag

Tønder

8.200

Jejsing

ca. 1.000

Bylderup Bov

1.100

Tinglev

1.200

Kilde: www.sogn.dk

Retablering af

passagerdrift koster ca. 70 mio. kr. til genåbning af stationer og andre

publikumsfaciliteter.

Vojens-Haderslev (

12 km

)

Haderslev

Kommune ønsker banen renoveret med henblik på godstrafik mellem Vojens og den

vestlige del af Haderslev. Dette vil kunne ske for en relativt beskeden

udgift,

som kommunen har tilbudt at stå for, jf. ministerens svar på en henvendelse

fra

kommunen i december 2004. Desuden er der ønsker i regionen om at inddrage

strækningen

til passagertrafik og veterantog.

Station

Befolkningsunderlag

Haderslev

21.000

Hammelev

1.500

Vojens

4.200

Kilde: www.sogn.dk

Røde Kro-Aabenraa (

8 km

)

Også

denne strækning har Dansk Jernbane ApS vist interesse for, idet selskabet har

planer om at køre med større stykgodspartier.

Retablering af passagerdrift vil koste ca. 30 mio. kr. til genåbning af

stationer og andre publikumsfaciliteter.

Station

Befolkningsunderlag

Røde Kro

6.300

Aabenraa

17.000

Kilde: www.sogn.dk

Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder (

87 km

)

Banen foreslås udbygget

til to spor respektive opgraderet til

160 km/t. og forsynet med de nødvendige krydsningspor

med henblik på at indføre timedrift samt indsættelse af myldretidstog

Esbjerg-Tønder.

Der er ca. 3.500

daglige rejsende på strækningen, men i sommerperioden er potentialet langt

større

på grund af banens nære beliggenhed ved stærkt søgte feriemål. Indsættes der

direkte forbindelser til et antal tyske byer, bl.a. særlige ferietog, vil

dette

kunne give et forventet trafikspring.

Tønder-Nieböll (

20 km

)

Uagtet sporets tilstand

er dårlig og banen kun kan befærdes med lav fart, har den vist sig at være en

populær rute i sommerperioden. Siden banen genåbnede i 2000, har der hver

sommer været 12.000-15.000 rejsende. Indsættes direkte vogne fra Esbjerg til

Nieböll/Hamburg, vil dette have en positiv effekt og kunne tiltrække markant

flere rejsende end dem, der i dag benytter banen.

Om end godskørslen er

beskeden, har det selskab, der trafikerer strækningen Nieböll-Tønder,

Nordfriesischen

Verkehrsbetriebe, som sagt planer om en ringbane

Tønder-Tinglev-Padborg-Flensborg-Nieböll-Tønder.

Banedanmark skønner, jf. trafikministerens besvarelse af

(1999-2000) § 20-spørgsmål S 3576, at en mere gennemgribende renovering vil

koste ca. 5 mio. kr./km, dels fordi der her kan anvendes genbrugsskinner,

dels fordi

renoveringsarbejdet kan gennemføres med en total sporspærring, hvilket er med

til at billiggøre renoveringen.

Skriftlig fremsættelse

Rune Lund

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og

Vojens

og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af banerne Tinglev-Sønderborg,

Tinglev-Tønder, Vojens-Haderslev, Røde Kro-Aabenraa,

Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder

og Tønder-Nieböll.

(Beslutningsforslag nr. B 115).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter