Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af banerne Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Tønder, Vojens-Haderslev, Røde Kro-Aabenraa, Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder og Tønder-Nieböll
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. marts 2007 af Rune Lund (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev
og
Padborg samt opgradering af banerne Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Tønder,
Vojens-Haderslev, Røde Kro-Aabenraa, Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder og
Tønder-Nieböll
Folketinget opfordrer
regeringen til at igangsætte en grundig behovsanalyse af mulighederne for at
anlægge de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev
og
Padborg, samt opgradering af sidebanerne Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Tønder,
Vojens-Haderslev og Røde Kro-Aabenraa efter følgende retningslinjer:
–
De
enkeltsporede strækninger Vamdrup-Vojens og Tinglev-Padborg udbygges til
dobbeltspor,
hvor der kan køres med en hastighed af
200 km/t
. Der tages afsæt i lov om udbygning af
banestrækningen mellem Vamdrup
og Padborg fra 1993. Den første etape, Vojens-Tinglev, blev færdiggjort i
1996,
mens der ikke blev taget stilling til tidspunktet for anlæg af 2. etape,
Vamdrup-Vojens
og Tinglev-Padborg.
–
Strækningen
Læs alt
Tinglev-Sønderborg udbygges til dobbeltspor. Alternativt etableres det
nødvendige
antal krydsningsspor, så der vil være kapacitet til at iværksætte
halvtimesdrift mellem Sønderborg og Tinglev/Fredericia/Flensborg/Tønder.
–
Strækningen
Tinglev-Tønder renoveres, så det vil være muligt, at etablere gods- og
passager-transport på strækningen, således som der lokalt er fremsat ønsker
om.
–
Strækningerne
Vojens-Haderslev og Røde Kro-Aabenraa renoveres, så det vil være muligt at
etablere gods- og passagertransport på strækningen, således som der lokalt er
fremsat ønsker om.
–
Strækningen Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder udbygges til to spor.
Alternativt opgraderes den til
160 km/t
og forsynes med de nødvendige krydsningspor
med henblik på timedrift og myldretidstog mellem Esbjerg og Tønder.
–
Strækningen Tønder-Nieböll renoveres.
–
Der
oprettes et antal standsningssteder på de her omtalte banestrækninger, jf.
»Stations-strukturen i Danmark«, Banedanmark, 2001. Følgende stationer kan
være
relevante: Over Jersdal, Hjordkær, Bolderslev, Rinkenæs og Vester Sottrup.
Hertil kommer standsningssteder på de ovenfor nævnte sidebaner:
Tinglev-Tønder,
Vojens-Haderslev og Røde Kro-Aabenraa.
Bemærkninger til forslaget
Med den engelske økonom Nicholas Sterns rapport »Stern Review: The
Economics of Climate Change« fra efteråret 2006 (findes på hjemmesiden
http://www.hm-treasury.gov.uk
) er
transportsektorens bidrag til klimaforandringerne endnu en gang kommet i
fokus.
Rapporten fastslår bl.a., at »transport sammen med energiproduktion kræver en
helt særlig opmærksomhed. Således tegner transportsektoren sig for 14 pct. af
de globale udledninger.«
Sternrapporten baserer
sig på et overvældende antal indikationer af, hvor fremskredne
klima-forandringerne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske
endog
meget store og snarlige reduktioner i transportsektorens udledninger af
drivhusgasser.
Tages
der ingen skridt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, vil
koncentrationen af disse i atmosfæren kunne nå det dobbelte af det
førindustrielle niveau så tidligt som i 2035 og give en temperaturstigning på
over 2o
C, og i det lange løb vil der være mere end 50 pct. mulighed
for, at temperaturstigningen vil overskride 5o
C.
En sådan stigning vil i sandhed være
overordentlig farlig – den vil svare til den stigning i temperaturerne,
der er
sket fra sidste istid og frem til i dag.
Udledning
af drivhusgasser kan reduceres ved øget energieffektivitet, ved forandringer
i
efterspørgsel og ved anvendelse af ren energi.
Global opvarmning og transportteknologien.
Uanset danske
regeringers partifarver har det været et problem at indtænke transportområdet
i
energisektoren og omvendt. Der mangler fortsat en integration mellem
transport-
og energiområdet, til trods for at energiområdet faktisk er blevet lagt ind
under Transport- og Energiministeriet. Derfor virker det paradoksalt, at der
er
så lidt sammenhæng mellem den førte transportpolitik og energiforbrug og
-reduktioner.
De investeringer, der
foretages i dag, vil få dybtgående virkninger på klimaet om allerede to-tre
generationer. Det vil sige, at effekterne i høj grad vil være en håndgribelig
realitet for vore børnebørn og oldebørn.
En så radikal
forandring i verdens fysiske geografi må medføre voldsomme forandringer af
den
menneskelige geografi, dvs. af de områder, hvor mennesker lever, og af de
måder, hvorpå de lever deres liv.
Selv ved mere moderate
opvarmningsniveauer viser alle data – fra detaljerede undersøgelser af
vejrmønstres
regionale og sektoriale indvirkninger til økonomiske modeller for de globale
effekter – at klimaforandringer vil få alvorlige følger for verdens
produktion,
for den menneskelige civilisations vilkår og for miljøet.
Alle lande vil blive
berørt. De mest sårbare – de fattigste lande og disses befolkninger
– vil blive
de første, der rammes, selv om de har bidraget mindst til at forårsage
klimaforandringerne. Omkostningerne ved ekstremt vejr, herunder
oversvømmelser,
tørke og orkaner, stiger allerede, også i de rige lande.
Vi har allerede en
række handlemuligheder for at reducere udledningerne. Resolut og omfattende
politisk handling er nødvendig for at motivere, at vi gør brug af dem.
Udledninger kan
nedbringes ved mere effektiv energiudnyttelse, ved ændringer i efterspørgsel
og
ved, at renere kraftværks-, varme- og transportteknologier ibrugtages.
Kraftige
udledningsreduktioner vil også være nødvendige i transportsektoren.
Klimaforandringer
kræver et internationalt modtræk, der bygger på en fælles forståelse af
langsigtede målsætninger og rammer for handling.
Ved at en stadig større
del af transportarbejdet udføres på skinner, kan togtrafikken bidrage til en
samlet nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsektoren. Det kræver
generelt mindre energi og forurener mindre pr. kilometer at transportere en
person eller et ton gods med jernbane end med bil og fly.
Større markedsandele
til den kollektive trafik giver samtidig en bedre belægning på de enkelte
afgange
og dermed en mere effektiv udnyttelse af energien.
I et sikkerhedsmæssigt
perspektiv er der også store fordele ved at flytte trafik fra vej til bane.
Antallet
af ulykker set i forhold til persontransportarbejdet er markant lavere på
bane
end på vej.
På de enkeltsporede
strækninger kan der i dag kun afvikles 2-3 tog pr. retning i timen. Med afsæt
i
Trafikstyrelsens »Strategianalyse København-Ringsted«
kan det konstateres, at ifølge de foreliggende godsprognoser må kapaciteten
mellem Vamdrup og Vojens forventes at være fuldt i udnyttet fra 2010-2012.
Derefter vil kørsel med flere godstog være problematisk, idet både
passagertog
og godstog må regne med længere køretid, når de stedse hyppigere skal vente
på
hinanden.
I dag er der store forsinkelser
i togtrafikken til og fra Sønderjylland. I perioden 2004-2006 drejede det sig
om ca. 14 pct. af alle tog til Sønderborg og 23 pct. af alle tog til Padborg,
således som det fremgår af transport- og energiministerens svar på TRU alm.
del
– spørgsmål 37 af 20. november 2006.
For passagertrafikkens
vedkommende vil stigningen i passagertrafikken ske, når DSB iværksætter Gode
Tog til Alle, og dette samt den stigende godstrafik gør, at regulariteten for
både passager- og godstog vil være spændt til det yderste, om ikke forværret.
Disse forhold begrunder behovet for en forøgelse af kapaciteten mellem
Vamdrup
og Vojens og Tinglev og Sønderborg, og at dette sker uafhængigt af, hvorvidt
der anlægges en fast forbindelse over Femern Bælt.
Væksten i godstrafikken
stammer dels fra de godstog, der kører mellem Øresund og Padborg, dels fra
stigende
godsmængder fra Nordjylland til Padborg/Tyskland. Om det sidste erklærer den
nordjyske transportsammenslutning Nordic Link,
»at hvis betydningen af bane- og kombitransport for godstransport over
længere afstande øges fremover, vil det manglende godsbanesystem mellem
Jylland
og Norge/Sverige komme til at udgøre den største potentielle
infrastrukturflaskehals«, jf.
www.nordiclink.org/materiale/rapport1997/RAP_situation.htm.
Også Nordjyske
Jernbaner forventer en stigning i godstransporten til/fra Hirtshals, bl.a.
fordi der ved indførelse af Maut (vejafgift) i Tyskland vil blive overflyttet
yderligere gods til skinner.
Skabes der ikke plads
på jernbanenettet til godset, må det forventes, at der vil ske en mærkbar
reduktion
af godstrafikkens omfang, og at der vil ske overflytning af gods fra bane
enten
til færger på Østersøen fra f.eks. Sydsverige eller til lastbiler. Det er
afgørende, at banegodstransporten – af hensyn til miljømæssige forhold
– ikke
svækkes i forhold til vejtransporten. Alternativet vil være, at godstogene
prioriteres højere end persontrafikken, hvilket ikke er acceptabelt.
Godstransportørernes
afhængighed af banekorridoren Øresund-Padborg bliver mere og mere udtalt, og
da
udsigterne til, at der anlægges en fast forbindelse over Femern Bælt fortaber
sig i det uvisse – bl.a. som følge af tyskernes ulyst til at engagere
sig i
projektet – bør denne uvished ikke blokere for iværksættelse af
nødvendige
tiltag andre steder i landet.
I Syd- og Sønderjylland
er der et stort ønske om at få anlagt de manglende dobbeltspor. Der
argumenteres
med, at en manglende udbygning dels hæmmer trafikken mellem landsdelen og det
øvrige
land, dels er med til at fastholde regionen som et infrastruktursvagt
udkantsområde, der sakker bagud i forhold til resten af landet.
Om de enkelte etaper:
Lunderskov-Tinglev-Padborg
(
71
km
)
Der anlægges
dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens (
20 km
) og mellem Tinglev og Padborg (
17 km
). Strækningshastigheden sættes til
200 km/t.
Der hersker nogen
usikkerhed om anlægsomkostningerne. I svaret på TRU alm. del – spørgsmål
106 af
19. december 2006 angiver transport- og energiministeren dem til 530-600 mio.
kr. (2005-priser). Men i Transport- og Energiministeriets rapport fra 2004
»Samfundsøkonomisk
vurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt« fremkommer der en indtægt
på
2,24 mia. kr. ved, at dobbeltsporene mellem Vamdrup og Vojens og Tinglev og
Padborg
ikke
anlægges.
Når man ser de
anlægspriser pr. kilometer nyanlagt jernbane, der anvendes for 2. spor mellem
Lejre og Vipperød, mon man så ikke kan gå ud fra, at det er den høje pris
– de
2,24 mia. kr. – der vil være gældende?
Der genåbnes tre
nedlagte landstationer: Over Jersdal, Hjordkær og Bolderslev. Pris pr.
station
samt øvrige publikumsfaciliteter m.v. 10-15 mio. kr. pr. station.
Station
Befolkningsunderlag
Over Jersdal
2.500
Hjordkær
2.100
Bolderslev
1.900
Kilde:
Stationsstrukturen i Danmark
,
Banedanmark, 2001, og www.sogn.dk
Andre forbedringer af
passagertogdriften, der kan gøres mulige som følge af anlægget af de
manglende
dobbeltspor:
–
Direkte
tog Sønderborg-Flensborg (timedrift).
–
Direkte
tog Sønderborg-Tinglev-Tønder (timedrift).
–
Etablering af et selvstændigt togsystem
Flensborg-Fredericia/Middelfart(-Odense).
–
Halvtimesdrift
fra Sønderborg mod nord. Hvert andet tog kører til Østerport og hvert andet
til
Århus/Ålborg.
–
Der
er brug for en togdrift med et mere varieret standsningsmønster, så ikke alle
stationer betjenes af alle tog.
–
Togforbindelse
til Tønder/Esbjerg via den reaktiverede Tinglev-Tønder-bane.
Tinglev-Sønderborg (
42 km
)
Strækningen udbygges
til dobbeltspor, og strækningshastigheden sættes til
160 km/t.
Alternativt
sker der en opgradering af banen med anlæg af det fornødne antal
krydsningspor,
så halvtimesdrift kan gennemføres. Banen udstyres med ATC.
Anlægsomkostningerne
skønnes at være 1,5-2 mia. kr.
DSB
anslår, at indførelse af timedrift på strækningen Tinglev-Sønderborg vil give
35.000-50.000 ekstra passagerer på årsplan. Dette skal ses i sammenhæng med
de
275.000 passagerer, som rejste på strækningen i 2005. Tallet beror på,
hvorvidt
der indføres timedrift med lokaltog Tinglev-Sønderborg eller ved, at den
bestående
IC-togs-drift udvides til timedrift. (Ministerens besvarelse af TRU alm. del
–
spørgsmål. 46 af 3. november 2006.)
Der
kan genåbnes to stationer: Vester Sottrup og Rinkenæs.
Station
Befolkningsunderlag
Vester Sottrup
2.000
Rinkenæs
2.400
Kilde:
Stationsstrukturen i Danmark
,
Banedanmark, 2001, og www.sogn.dk
Tinglev-Tønder (
26 km
)
Strækningen renoveres,
således at driften med passager- og godstog kan genoptages.
Såvel Tønder Kommune
som det nu nedlagte Sønderjyllands Amt og delstatsregeringen i
Schleswig-Holstein har udtrykt ønske om, at strækningen ikke nedlægges, da
der
er planer om, at strækningen kan indgå i et regionalt koncept for
jernbanetransport. Desuden har Arriva oplyst, at selskabet har planer om at
kunne køre passagerer til Tønder Øst (sygehus), men ellers ikke er
interesseret
i resten af strækningen.
Det selskab, der
trafikerer strækningen Nieböll-Tønder, Nordfriesischen Verkehrsbetriebe,
planlægger
at anlægge en ringbane Tønder-Tinglev-Padborg-Flensborg-Nieböll-Tønder.
Endelig meddeler Dansk
Jernbane ApS, at man har brug for strækningen i forbindelse med godskørsel
til
og fra Tønder. Selskabet mener ikke, det er nødvendigt at renovere banen til
en
strækningshastighed på
100 km/t
; man kan klare sig med mindre og har derfor
tilbudt at renovere Tinglev-Tønder til lav standard. Uden denne
øst-vest-forbindelse er selskabet tvunget til at køre en længere omvej over
Ribe.
Uagtet der ikke er
afsat midler til at renovere banestrækningen, er der med andre ord behov for
at
genoptage driften på strækningen. Når Dansk Jernbane ApS mener at kunne tjene
penge på at køre på strækningen og der samtidig er fremsat ønsker såvel fra
lokale
og regionale myndigheder som fra private, er der basis for en genåbning af
banen Tinglev-Tønder.
Passagerunderlag/sognebefolkning
Station
Befolkningsunderlag
Tønder
8.200
Jejsing
ca. 1.000
Bylderup Bov
1.100
Tinglev
1.200
Kilde: www.sogn.dk
Retablering af
passagerdrift koster ca. 70 mio. kr. til genåbning af stationer og andre
publikumsfaciliteter.
Vojens-Haderslev (
12 km
)
Haderslev
Kommune ønsker banen renoveret med henblik på godstrafik mellem Vojens og den
vestlige del af Haderslev. Dette vil kunne ske for en relativt beskeden
udgift,
som kommunen har tilbudt at stå for, jf. ministerens svar på en henvendelse
fra
kommunen i december 2004. Desuden er der ønsker i regionen om at inddrage
strækningen
til passagertrafik og veterantog.
Station
Befolkningsunderlag
Haderslev
21.000
Hammelev
1.500
Vojens
4.200
Kilde: www.sogn.dk
Røde Kro-Aabenraa (
8 km
)
Også
denne strækning har Dansk Jernbane ApS vist interesse for, idet selskabet har
planer om at køre med større stykgodspartier.
Retablering af passagerdrift vil koste ca. 30 mio. kr. til genåbning af
stationer og andre publikumsfaciliteter.
Station
Befolkningsunderlag
Røde Kro
6.300
Aabenraa
17.000
Kilde: www.sogn.dk
Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder (
87 km
)
Banen foreslås udbygget
til to spor respektive opgraderet til
160 km/t. og forsynet med de nødvendige krydsningspor
med henblik på at indføre timedrift samt indsættelse af myldretidstog
Esbjerg-Tønder.
Der er ca. 3.500
daglige rejsende på strækningen, men i sommerperioden er potentialet langt
større
på grund af banens nære beliggenhed ved stærkt søgte feriemål. Indsættes der
direkte forbindelser til et antal tyske byer, bl.a. særlige ferietog, vil
dette
kunne give et forventet trafikspring.
Tønder-Nieböll (
20 km
)
Uagtet sporets tilstand
er dårlig og banen kun kan befærdes med lav fart, har den vist sig at være en
populær rute i sommerperioden. Siden banen genåbnede i 2000, har der hver
sommer været 12.000-15.000 rejsende. Indsættes direkte vogne fra Esbjerg til
Nieböll/Hamburg, vil dette have en positiv effekt og kunne tiltrække markant
flere rejsende end dem, der i dag benytter banen.
Om end godskørslen er
beskeden, har det selskab, der trafikerer strækningen Nieböll-Tønder,
Nordfriesischen
Verkehrsbetriebe, som sagt planer om en ringbane
Tønder-Tinglev-Padborg-Flensborg-Nieböll-Tønder.
Banedanmark skønner, jf. trafikministerens besvarelse af
(1999-2000) § 20-spørgsmål S 3576, at en mere gennemgribende renovering vil
koste ca. 5 mio. kr./km, dels fordi der her kan anvendes genbrugsskinner,
dels fordi
renoveringsarbejdet kan gennemføres med en total sporspærring, hvilket er med
til at billiggøre renoveringen.
Skriftlig fremsættelse
Rune Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og
Vojens
og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af banerne Tinglev-Sønderborg,
Tinglev-Tønder, Vojens-Haderslev, Røde Kro-Aabenraa,
Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder
og Tønder-Nieböll.
(Beslutningsforslag nr. B 115).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af banerne Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Tønder, Vojens-Haderslev, Røde Kro-Aabenraa, Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder og Tønder-Nieböll Retsinformation · 15. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af sidebanen Tinglev-Tønder Retsinformation · 24. oktober 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om et alternativ til en fast forbindelse over Femern Bælt Retsinformation · 14. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojensog mellem Tinglev og Padborg Retsinformation · 26. januar 2008
- Bekendtgørelse om kommerciel lokalradiovirksomhed Retsinformation · 6. december 2016
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om beregninger af anlægsomkostningerne til etablering af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg Retsinformation · 24. juni 2020