Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af tredje og fjerde jernbanespor mellem Odense og Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og Fredericia
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2007 af Rune Lund (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
anlæg af tredje og fjerde jernbanespor mellem Odense og Lillebæltsbroen samt
mellem
Lillebæltsbroen og Snoghøj og Fredericia
Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte en grundig
undersøgelse af mulighederne for at etablere tredje og fjerde jernbanespor
mellem Odense og Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og
Fredericia
efter følgende retningslinjer:
–
Banestrækningen mellem
Odense og Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og
Fredericia
udvides med tredje og fjerde spor, hvor der kan køres med en hastighed af
200 km/t. Der tages delvis afsæt i
Baneplanudvalgets forslag A i rapporten »Modernisering af jernbanens
hovednet«
(april 1997), med de ændringer, den teknologiske udvikling tilsiger. Forslag
A
er en
40,7 km
linjeføring, der begynder umiddelbart vest for Odense ved Blommenslyst, løber
langs motorvejen og tilsluttes den nuværende bane kort før Middelfart. Vest
for
Lillebæltsbroen anlægges tredje og fjerde spor frem til baneudfletningen ved
Snoghøj samt til Fredericia.
–
Læs alt
Banestrækningen
benyttes til intercitytog, intercitylyntog, godstog og visse regionaltog. På
den nuværende bane vil der fremover kunne udføres trafik med intercitytog og
regionaltog fra Svendborg til Odense, Middelfart og Fredericia/Kolding samt
minimum to godstog i timen i hver retning. I de trafiksvage timer kan sporene
anvendes til en forøget afvikling af godstogstrafikken.
–
Der anlægges et
standsningssted i Odense Vest (Bolbro) og ved Erritsø syd for Fredericia.
Bemærkninger til forslaget
Med den engelske økonom
Nicholas Sterns rapport »Stern Review: The Economics of Climate Change« fra
efteråret 2006 (findes på hjemmesiden
http://www.hm-treasury.gov.uk
)
er transportsektorens medvirken til klimaforandringerne endnu en gang kommet
i
fokus. Rapporten fastslår bl.a., at transport sammen med energiproduktion
kræver en helt særlig opmærksomhed. Således tegner transportsektoren sig for
14
pct. af de globale udledninger.
Sternrapporten baserer
sig på et overvældende antal indikationer af, hvor fremskredne
klimaforandringerne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske
endog
meget store og snarlige reduktioner i transportsektorens udledninger af
drivhusgasser for at bremse disse forandringer.
Da
klimaforandringerne er et globalt problem, må reaktionen ikke alene være
international: Den skal tillige baseres på den indsigt og viden, der er
alment
tilgængelig. Den skal bygge på foranstaltninger, der i løbet af de næste
årtier
sigter på markante reduktioner i udslippet af drivhusgasser.
Tages
der ingen skridt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, vil
koncentrationen af disse i atmos-færen kunne nå det dobbelte af det
førindustrielle niveau allerede i 2035 og give en temperaturstigning på over
2o
C, og på længere sigt vil der være mere end 50 pct. mulighed for, at
temperaturstigningen vil overskride 5o
C.
En sådan stigning vil svare til den stigning
i temperaturerne, der er sket fra sidste istid og frem til i dag.
Udledning
af drivhusgasser kan reduceres gennem øgede energibesparelser og øget
energieffektivitet,
ved forandringer i efterspørgslen og ved at anvende ren vedvarende energi til
opvarmning og transport.
For skiftende danske
regeringer er det – og har det været – et problem at sammentænke
transport- og
energisektoren. Der mangler fortsat en integration mellem transport- og
energiområdet og det til trods for, at energiområdet er blevet lagt ind under
Transport- og Energiministeriet. Derfor virker det paradoksalt, at der er så
lidt sammenhæng mellem den førte transportpolitik, energiforbruget og
bestræbelserne på at introducere seriøse reduktioner af energiforbruget og
udledningen
af drivhusgasserne.
De investeringer, der
foretages i dag, vil få dybtgående virkninger på klimaet om to til tre
generationer. Det vil sige, at effekterne vil være en håndgribelig realitet
for
vore børnebørn og oldebørn.
Konkret kan de her
omtalte energireduktioner gennemføres, ved at en stadig større del af
transportarbejdet sker på skinner. Transport af passagerer og gods med tog
kræver mindre energi og forurener langt mindre målt pr. kilometer, end hvis
transporten sker med person- og lastbiler eller med fly.
Større markedsandele
til den kollektive trafik giver samtidig en bedre belægning på de enkelte
afgange og dermed en mere effektiv udnyttelse af energien.
I et sikkerhedsmæssigt
perspektiv er der også store fordele ved at flytte trafik fra vej til bane.
Antallet af ulykker set i forhold til persontransportarbejdet er markant
lavere
på bane end på vej.
Anlæg
Trafikministeriets
Baneplanudvalg udsendte i 1997 rapporten »Modernisering af jernbanens
hovednet«.
Heri omtales der tre alternativer for Vestfyn:
Forslag A:
40,7 km
dobbeltspor fra Blommenslyst langs motorvejen og med tilslutning til den
nuværende bane kort før Middelfart. Dette er det eneste af de tre
alternativer,
der leder togtrafikken uden om alle stationerne på strækningen, og det, der
giver den største kapacitetsforøgelse.
Forslag B:
30,1 km
dobbeltspor forløber som A. Tilsluttes den
nuværende bane syd for Nørre Aaby.
Forslag C:
35,3 km
Dobbeltspor, der følger alternativ A indtil
nord for Nørre Aaby, hvor tilslutning sker til den nuværende bane.
Ingen af de tre
alternativer passerer større områder med miljø- og naturinteresser, ligesom
ingen bysamfund vil blive berørt. Strækningen langs motorvejen er
karakteriseret ved spredt bebyggelse med landbrugsejendomme og boliger.
De støjgener og
barriereeffekter, der vil opstå, skal afhjælpes med afskærmninger, jordvolde
m.v.
Tilbage bliver
flaskehalsene ved Middelfart Station og Lillebæltsbroen og frem til
forgreningen ved Snog-høj mod henholdsvis Fredericia og Kolding. I det omfang
pladsforholdene tillader det, bør der anlægges nye spor helt frem til broen
på
begge sider.
Anlægsomkostninger
sættes, jf. rapporten »Modernisering af jernbanens hovednet«
fra 1997 til 2,5-3,0 mia. kr.
(2002-priser) alt efter linjeføring. En skrabet version består i, at der kun
anlægges et spor, der kan »vendes« efter behov, f.eks. i myldretiden.
Kapacitetsproblemer på Vestfyn
Baggrunden for
Baneplanudvalgets overvejelser sidst i 90’erne var en erkendelse af, at
kapaciteten på banestrækningen mellem Odense og Middelfart ville være opbrugt
inden for en overskuelig årrække. Dette vil især være mærkbart, når DSB i
løbet
af få år iværksætter sin plan »Gode Tog til Alle«. Hertil kommer, at presset
på
motorvejene og vejtrafikkens energiforbrug har nået et sådant niveau, at der
skal tages en række politiske initiativer for at få den nødvendige omladning
fra vej til bane. Markedskræfternes krav om en høj grad af transportmæssig
fleksibilitet har vist sig at modarbejde den transportpolitik, der
respekterer
miljø- og ressourcehensyn – og just in time-princippet gør det bestemt
ikke
bedre!
Skal skinnekapaciteten
øges, og skal betjeningen af de små stationer forbedres, er en udvidelse af
kapaciteten nødvendig. I dag optager de to regionaltog, der kører mellem
Odense
og Fredericia, uforholdsmæssig megen plads, og dét, at de standser ved
stationer, hvor der kun få steder findes overhalingsspor, hindrer, at der kan
indsættes flere fjern- og godstog på strækningen.
Afviklingen af flere
tog på en banestrækning beror på togenes hastighed og på antallet af
standsninger. Kører togene med samme fart, som f.eks. på S-togs-nettet, er
kapaciteten høj, mens den på hovedbanenettet er noget lavere, fordi der her
er
mange tog, som kører med forskellig hastighed og har et varieret
standsningsmønster.
Derfor bør fremtidige
investeringer ses i sammenhæng med nødvendigheden af fortsat at kunne betjene
de nuværende mindre stationer mellem Odense og Middelfart.
Kapaciteten kan udvides
ved at iværksætte ét eller flere af nedennævnte forslag:
–
Indsættelse af længere tog, hvilket dog ikke er, hvad
de rejsende efterlyser. De ønsker hyppigere afgange og siddepladser til alle.
Flere afgange styrker regionaltogtrafikkens kvalitet og dermed muligheden for
at tiltrække flere kunder. Det viser erfaringerne fra bl.a. Kystbanen, der
har
oplevet en betydelig tilgang af helt nye rejsende, hvoraf mange er tidligere
pendlerbilister.
–
Eksisterende
overhalingsspor forlænges, og nye etableres.
–
En
udbygning af stationerne, så overhalingsspor af den nødvendige længde bliver
midtliggende; alternativt kan der etableres nye perronanlæg, hvilket dog kun
er
en midlertidig og ikke tilfredsstillende løsning, idet væksten i togtrafikken
relativt hurtigt vil opspise de fordele, som de her nævnte tiltag giver.
–
En
gennemgribende modernisering af signalsystemet har potentialet til, at togene
kan køre tættere på hinanden, og det kan i et vist omfang erstatte kravet om
en
udbygning af skinnekapaciteten, jf. »Signalanalysen«, der blev udarbejdet til
Banedanmark i september 2006.
–
En
udvidelse af sporkapaciteten med anlæg af tredje og fjerde spor, jf.
Baneplanudvalgets forslag A. Rejsetidsforkortelsen ved at iværksætte forslag
A
vil være til gavn for både de rejsende, gods-kunderne og samfundet som
helhed.
Kortere rejsetider og en mere robust køreplan med færre forsinkelser giver
samfundet en værditilvækst, der vil forøge rentabiliteten i det nye
baneanlæg.
Overhalingsspor for godstog på Vestfyn
Årsagen til, at der
skal anlægges et overhalingsspor, er, at det nuværende spor er for kort til
at
kunne udnytte den maksimale længde for godstog på
750 m, som er mulig mellem Øresund og Padborg.
Trafikforliget fra den 5.
november 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristendemokraterne afsatte 47,5 mio. kr. til projektet, men i trafikaftalen
af
26. oktober 2006 blev det besluttet at afsætte yderligere 20 mio. kr. i 2008.
Analysen »Overhalingsspor
ved Tommerup – et høringsnotat« (Trafikstyrelsen, juni 2006) af
fremkommelighed
på strækningen Nyborg-Middelfart viser, at placering af et
1 km
langt overhalingsspor ved Tommerup vil give
den bedste trafikale og kapacitetsmæssige gevinst og tillige have den bedste
samfundsøkonomiske effekt.
Et længere
overhalingsspor (ca.
1 km
) skal både gøre det muligt at køre fire lange
godstog i timen mellem Sjælland og Fyn og bidrage til, at togrejsende over
Fyn
har færre forsinkelser. I dag kører der hver uge ca. 120 godstog i hver
retning
over Sjælland og Fyn, og det forventes, at der bliver brug for at køre flere
godstog i fremtiden.
Godstog optager mere
plads på skinnenettet end persontog, da godstoget kun kan køre med ca.
100 km/t. mod persontogets
180 km./t. For at skaffe den nødvendige plads til
at afvikle togtrafikken må persontog af og til kunne overhale godstog. I dag
er
der kun få steder på Fyn, hvor lange godstog kan holde ind for at lade sig
overhale af persontog.
Resultatet af
høringsperioden, som blev afsluttet i marts 2006, er, at Trafikstyrelsen
anbefaler, at en placering mellem Holmstrup og Tommerup undersøges nærmere.
Dette skyldes, at prisen for overhalingssporet i Tommerup har nærmet sig
prisen
på et overhalingsspor placeret mellem Holmstrup og Tommerup (den billigste af
de tre andre muligheder). Trafikstyrelsen har derfor vurderet, at det ikke
synes rimeligt, at projektet gennemføres på det eksisterende grundlag, hvor
det
vil genere flest mennesker. En mere detaljeret undersøgelse af alternativet
er
nødvendig. Projektet ventes afsluttet med udgangen af 2008 (jf. Transport- og
Energiministeriets
»Status for
anlægsprojekter på Transport- og Energiministeriets område 2. halvår 2006«,
omdelt
som TRU alm. del – bilag 190).
Regionale rejser
Rejser under
20 km
udgør 87 pct. af samtlige personrejser og
ca. 40 pct. af de kørte personkilometer. Det er derfor nødvendigt at
tilvejebringe
og opretholde et velfungerende trafiksystem, der består af tog til
mellemlange
og længere rejser og busser til de kortere rejser. Alt sammen velkoordineret
og
fri for kassetænkning.
Infrastrukturen kan og
skal understøtte muligheden for at øge antallet af afgange markant. For at
tiltrække flere togrejsende til regionaltrafikken skal der satses på hyppige
afgange og køreplaner, der er pålidelige. Hertil kommer pendlerkort til lave
priser.
På Vestfyn er der – takket
være den halve snes stationer mellem Odense og Middelfart – i dag et
godt grundlag
for en yderligere udbygning af forholdene for pendlere og andre rejsende
til/fra arbejdspladser og uddannelsesstederne i de større byer. Disse
muligheder må ikke forringes, ved at et antal stationer nedlægges, således
som
det har været fremført med henblik på at forøge kapaciteten.
Afrejser og ankomster
pr. station på stationerne mellem Odense og Middelfart
Dagligt antal afrejser,
ankomster og skift pr. station en hverdag i efteråret 2005.
Station
Afrejser
Ankomster
Holmstrup
27
20
Tommerup
156
201
Skalbjerg
48
49
Bred
78
53
Aarup
222
243
Gelsted
261
191
Ejby
241
259
Nørre Aaby
313
306
Kauslunde
26
29
Kilde: Vesttælling 2005
(udgivet juni 2006), som findes på
www.dsb.dk
under
Baggrund og fakta
–
DSB i tal.
Åbning af nye standsningssteder
Fredericia Kommune har
reserveret areal til etablering af et standsningssted ved Snaremosevej i
Erritsø i byens sydlige udkant. Passagerunderlaget
inden for en radius af
1 km
fra den potentielle
station er
ca. 7.200 indbyggere,
hvilket er tilstrækkeligt til, at et standsningssted her vil være rentabelt.
I
det nære opland ligger tre større uddannelsesinstitutioner – nemlig
Teknisk
Skole, Handelsskolen og AMU-centeret, der alle dækker
Fredericia-Middelfart-området.
Endnu større er
passagerunderlaget i Odense Vest (Bolbro), som i 2002 havde ca. 8.200
indbyggere. Her vil et nyt standsningssted kunne betjene såvel Svendborgbanen
som regionaltogstrafikken Odense-Middelfart.
Passagerunderlaget ved
de to foreslåede stationer vil kunne forøges, såfremt der som minimum er
halvtimesdrift
og god korrespondance med andre transportmidler.
Selv med en lav
benyttelse af de to standsningssteder – f.eks. 500 passagerer i Erritsø
og 200
i Bolbro – vil der stadig være passagerer nok til, at der vil være et
økonomisk
plus (jf.
S
tationsstrukturen i Danmark
,
Banedanmark 2001).
Fjernrejser
Anlæg af tredje og fjerde spor vil også være til nytte for
fjerntrafikken, idet togdriften kan tilrettelægges langt mere fleksibelt, end
det sker i dag. Afhængigt af den valgte linjeføring kan rejsetiden mellem
Odense og Middelfart reduceres med ca. 5 minutter.
DSB’s planer om at
iværksætte projektet »Gode Tog til Alle« afventer leveringen af IC4-togene.
Gode Tog til Alle går som bekendt ud på at betjene landets byer med tog, der
kører i faste minuttal på samme måde som de københavnske S-tog. Dette
indebærer
imidlertid også, at trængslen på banenettet vil blive markant forøget, og det
er derfor nødvendigt at fjerne en række af de identificerede flaskehalse, for
at DSB og samfundet kan få det fulde udbytte af de investeringer, der er
gjort
og skal gøres.
Godstransport
Europa-Kommissionen
vurderer i sin hvidbog »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 –
De
svære valg«
fra 2001 om bl.a.
revitalisering af jernbanerne, at jernbanernes andel af godsmarkedet
yderligere
vil falde fra 16 pct. til 9 pct. over de næste 10 år. Samtidig viser
prognoserne, at den samlede godstrafik vil stige med 30 pct.
Godstransport på
skinner er efterhånden reduceret til transittrafik fra Øresund til Padborg.
Den
rest, der måtte være indenlands, har det stedse sværere og sværere. Siden
2001
har Railion opgivet at køre gods fra følgende destinationer: Hirtshals,
Aalborg,
Skovgårdsgade i Århus, Esbjerg og Vasbygade i København. Hermed er
lastbiltrafikken pr. år blevet forøget med 40-50.000 køretøjer.
I efteråret 2006
opsagde Railion yderligere to kontrakter – nemlig med Carlsberg for
strækningen
Høje Tåstrup-Fredericia og med Stålvalseværket for transport af stålplader
fra
Frederiksværk til Høje Tåstrup. Skønsmæssigt vil det forøge antallet af
lastbiler på vejene med 15-20.000.
Tilbage bliver så
næsten udelukkende det gods, der køres i transit fra Øresund til Padborg og
omvendt. Herved mister det danske samfund en række miljøfordele, som gods på
skinner har i forhold til lastbilerne.
Når den indenlandske
godstrafik har så svært ved at klare sig, skyldes det flere forhold, f.eks.
følgende:
–
Mere end 60 pct. af godsmængderne transporteres
internt i amterne eller mellem naboamter.
–
De
fleste godsterminaler er blevet nedlagt inden for de sidste 20 år, og det
betyder, at der er relativt langt mellem terminaler og godskunder, og for
mange
kunder er det dermed blevet lettere og billigere at benytte lastbiler.
–
Som
et levn fra før adskillelsen af DSB og Banedanmark hører terminalerne stadig
under DSB, hvor de rettelig burde være godstransportørens, dvs. Railions,
ejendom. Resultatet har således været, at DSB har brugt ejerskabet til
terminalerne til at opkræve høje afgifter, hvilket har vanskeliggjort den
indenlandske
godstransport.
–
Kravet
om, at jernbanegodstrafikken skal drives på forretningsmæssig basis.
Det er forslagsstillernes
opfattelse, at infrastrukturen skal understøtte forsendelsen af gods på
skinner.
Det gælder såvel det indenlandske gods, som det, der sendes i transit. For at
tiltrække mere gods til jernbanen skal der tages initiativer, der fremmer
denne
proces, og her mener vi, at en forøgelse af skinnekapaciteten på den nævnte
strækning vil være et skridt i den ønskede retning.
Udgangspunktet må være,
at skinnekapaciteten forøges så meget, at der sikres plads til minimum to
godskanaler
pr. retning hver time i øst-vest-trafikken.
Elementer i en
revitaliseringsproces af jernbanerne består dels af en udbygning af
skinnenettet, så der bliver plads til flere godstog, således at disse ikke
skal
konkurrere med persontogene om pladsen, og dels skal der tilvejebringes en
finmasket, decentral terminalstruktur med korte afstande til godskunderne.
Dette vil kunne bidrage til bedre muligheder for kombitransporten.
Med anlæg af et tredje
spor på Vestfyn fjernes en generende flaskehals mellem Øresund og Padborg,
hvilket
vil give en langt smidigere afvikling af transitgodset mellem Norden og
kontinentet.
Og det er der i høj
grad brug for. Siden åbningen af Storebæltsforbindelsen er trafikken på den
fynske motorvej steget ganske betydeligt. Væksten har været størst på
strækningen syd om Odense – med en stigning på ikke mindre end 150 pct.
fra
1990 til 2001. Siden broens åbning i 1998 er antallet af lastbiler ifølge
Vejdirektoratet
vokset fra godt 1.200 pr. dag til ca. 2.600 i dag.
Med udgangspunkt i
trafikaftalen af 5. november 2003 har Vejdirektoratet igangsat en
VVM-undersøgelse for udbygning af motorvejen fra fire til seks spor fra
Odense
til nord for Vejlefjordbroen (Hornstrup). VVM-undersøgelsen ventes at være
færdig i foråret 2007.
I 2007 vil der desuden
blive åbnet op for forsøg med modullastbiler, der kan køre på motorvejene og
til/fra udvalgte havne. Der argumenteres med, at modullastbilerne i kraft af
deres størrelse kan reducere antallet af mindre lastbiler (to modullastbiler
erstatter tre almindelige lastbiler). Dette forudsætter imidlertid, at der
opnås
en langt bedre udnyttelse af lastbilernes lastekapacitet, end det er
tilfældet
i dag.
EU anslår således, at
ca. 40 pct. af alle last- og varebiler kører tomme, og at just in
time-princippet
ikke gør det bedre. Det skyldes enten, at køretøjerne er på vej for at hente
et
nyt læs eller er på vej hjem, eller at dårlig planlægning har gjort, at
lastbilerne ikke er fyldt op. To tredjedele af lastbilerne udnyttes kun med
70
pct. Det giver en tomkørselsandel på 50 pct. – et tal, der er stigende.
Og endelig skal en
udvidelse af skinnekapaciteten ses i lyset af, at nogle EU-lande enten
allerede
har indført særlige lastbilafgifter eller vil gøre det. Tyskland, Østrig og
Schweiz har dem, og i 2008 planlægges de indført i England.
Europa-Kommissionen
er positivt indstillet med hensyn til lastbilafgifter, men understreger, at
de
skal harmoneres med hinanden og kunne bruges overalt i Europa. Det vil med
andre ord blive dyrere fremover at sende gods med lastbil, og når dette
sammenholdes med, at der inden for en overskuelig årrække vil være en
begyndende mangel på olie og benzin, er der al mulig grund til at satse på en
udbygning af jernbanenettet.
Skriftlig fremsættelse
Rune Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om anlæg af tredje og fjerde jernbanespor mellem Odense
og
Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og Fredericia.
(Beslutningsforslag nr. B 137).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om et alternativ til en fast forbindelse over Femern Bælt Retsinformation · 14. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om opgradering af tredje og fjerde spor mellem Odense og Nyborg/Storebæltsforbindelsen Retsinformation · 29. marts 2007
- 1988 LSF 126 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF EN JERNBANE MELLEM SNOGHØJ OG TAULOV Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af to nye jernbanespor fra Odense til Middelfart Retsinformation · 16. marts 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af to nye jernbanespor fra Snoghøj til Århus som alternativ til udbygning af Østjyske Motorvej fra Skærup til Vejle Nord Retsinformation · 16. marts 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af banerne Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Tønder, Vojens-Haderslev, Røde Kro-Aabenraa, Esbjerg-Bramming-Ribe-Tønder og Tønder-Nieböll Retsinformation · 14. marts 2007