Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af tredje og fjerde jernbanespor mellem Odense og Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og Fredericia

2006/1 BSF 137Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2007 af Rune Lund (EL),

Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

anlæg af tredje og fjerde jernbanespor mellem Odense og Lillebæltsbroen samt

mellem

Lillebæltsbroen og Snoghøj og Fredericia

Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte en grundig

undersøgelse af mulighederne for at etablere tredje og fjerde jernbanespor

mellem Odense og Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og

Fredericia

efter følgende retningslinjer:

–

Banestrækningen mellem

Odense og Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og

Fredericia

udvides med tredje og fjerde spor, hvor der kan køres med en hastighed af

200 km/t. Der tages delvis afsæt i

Baneplanudvalgets forslag A i rapporten »Modernisering af jernbanens

hovednet«

(april 1997), med de ændringer, den teknologiske udvikling tilsiger. Forslag

A

er en

40,7 km

linjeføring, der begynder umiddelbart vest for Odense ved Blommenslyst, løber

langs motorvejen og tilsluttes den nuværende bane kort før Middelfart. Vest

for

Lillebæltsbroen anlægges tredje og fjerde spor frem til baneudfletningen ved

Snoghøj samt til Fredericia.

–

Læs alt

Banestrækningen

benyttes til intercitytog, intercitylyntog, godstog og visse regionaltog. På

den nuværende bane vil der fremover kunne udføres trafik med intercitytog og

regionaltog fra Svendborg til Odense, Middelfart og Fredericia/Kolding samt

minimum to godstog i timen i hver retning. I de trafiksvage timer kan sporene

anvendes til en forøget afvikling af godstogstrafikken.

–

Der anlægges et

standsningssted i Odense Vest (Bolbro) og ved Erritsø syd for Fredericia.

Bemærkninger til forslaget

Med den engelske økonom

Nicholas Sterns rapport »Stern Review: The Economics of Climate Change« fra

efteråret 2006 (findes på hjemmesiden

http://www.hm-treasury.gov.uk

)

er transportsektorens medvirken til klimaforandringerne endnu en gang kommet

i

fokus. Rapporten fastslår bl.a., at transport sammen med energiproduktion

kræver en helt særlig opmærksomhed. Således tegner transportsektoren sig for

14

pct. af de globale udledninger.

Sternrapporten baserer

sig på et overvældende antal indikationer af, hvor fremskredne

klimaforandringerne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske

endog

meget store og snarlige reduktioner i transportsektorens udledninger af

drivhusgasser for at bremse disse forandringer.

Da

klimaforandringerne er et globalt problem, må reaktionen ikke alene være

international: Den skal tillige baseres på den indsigt og viden, der er

alment

tilgængelig. Den skal bygge på foranstaltninger, der i løbet af de næste

årtier

sigter på markante reduktioner i udslippet af drivhusgasser.

Tages

der ingen skridt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, vil

koncentrationen af disse i atmos-færen kunne nå det dobbelte af det

førindustrielle niveau allerede i 2035 og give en temperaturstigning på over

2o

C, og på længere sigt vil der være mere end 50 pct. mulighed for, at

temperaturstigningen vil overskride 5o

C.

En sådan stigning vil svare til den stigning

i temperaturerne, der er sket fra sidste istid og frem til i dag.

Udledning

af drivhusgasser kan reduceres gennem øgede energibesparelser og øget

energieffektivitet,

ved forandringer i efterspørgslen og ved at anvende ren vedvarende energi til

opvarmning og transport.

For skiftende danske

regeringer er det – og har det været – et problem at sammentænke

transport- og

energisektoren. Der mangler fortsat en integration mellem transport- og

energiområdet og det til trods for, at energiområdet er blevet lagt ind under

Transport- og Energiministeriet. Derfor virker det paradoksalt, at der er så

lidt sammenhæng mellem den førte transportpolitik, energiforbruget og

bestræbelserne på at introducere seriøse reduktioner af energiforbruget og

udledningen

af drivhusgasserne.

De investeringer, der

foretages i dag, vil få dybtgående virkninger på klimaet om to til tre

generationer. Det vil sige, at effekterne vil være en håndgribelig realitet

for

vore børnebørn og oldebørn.

Konkret kan de her

omtalte energireduktioner gennemføres, ved at en stadig større del af

transportarbejdet sker på skinner. Transport af passagerer og gods med tog

kræver mindre energi og forurener langt mindre målt pr. kilometer, end hvis

transporten sker med person- og lastbiler eller med fly.

Større markedsandele

til den kollektive trafik giver samtidig en bedre belægning på de enkelte

afgange og dermed en mere effektiv udnyttelse af energien.

I et sikkerhedsmæssigt

perspektiv er der også store fordele ved at flytte trafik fra vej til bane.

Antallet af ulykker set i forhold til persontransportarbejdet er markant

lavere

på bane end på vej.

Anlæg

Trafikministeriets

Baneplanudvalg udsendte i 1997 rapporten »Modernisering af jernbanens

hovednet«.

Heri omtales der tre alternativer for Vestfyn:

Forslag A:

40,7 km

dobbeltspor fra Blommenslyst langs motorvejen og med tilslutning til den

nuværende bane kort før Middelfart. Dette er det eneste af de tre

alternativer,

der leder togtrafikken uden om alle stationerne på strækningen, og det, der

giver den største kapacitetsforøgelse.

Forslag B:

30,1 km

dobbeltspor forløber som A. Tilsluttes den

nuværende bane syd for Nørre Aaby.

Forslag C:

35,3 km

Dobbeltspor, der følger alternativ A indtil

nord for Nørre Aaby, hvor tilslutning sker til den nuværende bane.

Ingen af de tre

alternativer passerer større områder med miljø- og naturinteresser, ligesom

ingen bysamfund vil blive berørt. Strækningen langs motorvejen er

karakteriseret ved spredt bebyggelse med landbrugsejendomme og boliger.

De støjgener og

barriereeffekter, der vil opstå, skal afhjælpes med afskærmninger, jordvolde

m.v.

Tilbage bliver

flaskehalsene ved Middelfart Station og Lillebæltsbroen og frem til

forgreningen ved Snog-høj mod henholdsvis Fredericia og Kolding. I det omfang

pladsforholdene tillader det, bør der anlægges nye spor helt frem til broen

på

begge sider.

Anlægsomkostninger

sættes, jf. rapporten »Modernisering af jernbanens hovednet«

fra 1997 til 2,5-3,0 mia. kr.

(2002-priser) alt efter linjeføring. En skrabet version består i, at der kun

anlægges et spor, der kan »vendes« efter behov, f.eks. i myldretiden.

Kapacitetsproblemer på Vestfyn

Baggrunden for

Baneplanudvalgets overvejelser sidst i 90’erne var en erkendelse af, at

kapaciteten på banestrækningen mellem Odense og Middelfart ville være opbrugt

inden for en overskuelig årrække. Dette vil især være mærkbart, når DSB i

løbet

af få år iværksætter sin plan »Gode Tog til Alle«. Hertil kommer, at presset

på

motorvejene og vejtrafikkens energiforbrug har nået et sådant niveau, at der

skal tages en række politiske initiativer for at få den nødvendige omladning

fra vej til bane. Markedskræfternes krav om en høj grad af transportmæssig

fleksibilitet har vist sig at modarbejde den transportpolitik, der

respekterer

miljø- og ressourcehensyn – og just in time-princippet gør det bestemt

ikke

bedre!

Skal skinnekapaciteten

øges, og skal betjeningen af de små stationer forbedres, er en udvidelse af

kapaciteten nødvendig. I dag optager de to regionaltog, der kører mellem

Odense

og Fredericia, uforholdsmæssig megen plads, og dét, at de standser ved

stationer, hvor der kun få steder findes overhalingsspor, hindrer, at der kan

indsættes flere fjern- og godstog på strækningen.

Afviklingen af flere

tog på en banestrækning beror på togenes hastighed og på antallet af

standsninger. Kører togene med samme fart, som f.eks. på S-togs-nettet, er

kapaciteten høj, mens den på hovedbanenettet er noget lavere, fordi der her

er

mange tog, som kører med forskellig hastighed og har et varieret

standsningsmønster.

Derfor bør fremtidige

investeringer ses i sammenhæng med nødvendigheden af fortsat at kunne betjene

de nuværende mindre stationer mellem Odense og Middelfart.

Kapaciteten kan udvides

ved at iværksætte ét eller flere af nedennævnte forslag:

–

Indsættelse af længere tog, hvilket dog ikke er, hvad

de rejsende efterlyser. De ønsker hyppigere afgange og siddepladser til alle.

Flere afgange styrker regionaltogtrafikkens kvalitet og dermed muligheden for

at tiltrække flere kunder. Det viser erfaringerne fra bl.a. Kystbanen, der

har

oplevet en betydelig tilgang af helt nye rejsende, hvoraf mange er tidligere

pendlerbilister.

–

Eksisterende

overhalingsspor forlænges, og nye etableres.

–

En

udbygning af stationerne, så overhalingsspor af den nødvendige længde bliver

midtliggende; alternativt kan der etableres nye perronanlæg, hvilket dog kun

er

en midlertidig og ikke tilfredsstillende løsning, idet væksten i togtrafikken

relativt hurtigt vil opspise de fordele, som de her nævnte tiltag giver.

–

En

gennemgribende modernisering af signalsystemet har potentialet til, at togene

kan køre tættere på hinanden, og det kan i et vist omfang erstatte kravet om

en

udbygning af skinnekapaciteten, jf. »Signalanalysen«, der blev udarbejdet til

Banedanmark i september 2006.

–

En

udvidelse af sporkapaciteten med anlæg af tredje og fjerde spor, jf.

Baneplanudvalgets forslag A. Rejsetidsforkortelsen ved at iværksætte forslag

A

vil være til gavn for både de rejsende, gods-kunderne og samfundet som

helhed.

Kortere rejsetider og en mere robust køreplan med færre forsinkelser giver

samfundet en værditilvækst, der vil forøge rentabiliteten i det nye

baneanlæg.

Overhalingsspor for godstog på Vestfyn

Årsagen til, at der

skal anlægges et overhalingsspor, er, at det nuværende spor er for kort til

at

kunne udnytte den maksimale længde for godstog på

750 m, som er mulig mellem Øresund og Padborg.

Trafikforliget fra den 5.

november 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Kristendemokraterne afsatte 47,5 mio. kr. til projektet, men i trafikaftalen

af

26. oktober 2006 blev det besluttet at afsætte yderligere 20 mio. kr. i 2008.

Analysen »Overhalingsspor

ved Tommerup – et høringsnotat« (Trafikstyrelsen, juni 2006) af

fremkommelighed

på strækningen Nyborg-Middelfart viser, at placering af et

1 km

langt overhalingsspor ved Tommerup vil give

den bedste trafikale og kapacitetsmæssige gevinst og tillige have den bedste

samfundsøkonomiske effekt.

Et længere

overhalingsspor (ca.

1 km

) skal både gøre det muligt at køre fire lange

godstog i timen mellem Sjælland og Fyn og bidrage til, at togrejsende over

Fyn

har færre forsinkelser. I dag kører der hver uge ca. 120 godstog i hver

retning

over Sjælland og Fyn, og det forventes, at der bliver brug for at køre flere

godstog i fremtiden.

Godstog optager mere

plads på skinnenettet end persontog, da godstoget kun kan køre med ca.

100 km/t. mod persontogets

180 km./t. For at skaffe den nødvendige plads til

at afvikle togtrafikken må persontog af og til kunne overhale godstog. I dag

er

der kun få steder på Fyn, hvor lange godstog kan holde ind for at lade sig

overhale af persontog.

Resultatet af

høringsperioden, som blev afsluttet i marts 2006, er, at Trafikstyrelsen

anbefaler, at en placering mellem Holmstrup og Tommerup undersøges nærmere.

Dette skyldes, at prisen for overhalingssporet i Tommerup har nærmet sig

prisen

på et overhalingsspor placeret mellem Holmstrup og Tommerup (den billigste af

de tre andre muligheder). Trafikstyrelsen har derfor vurderet, at det ikke

synes rimeligt, at projektet gennemføres på det eksisterende grundlag, hvor

det

vil genere flest mennesker. En mere detaljeret undersøgelse af alternativet

er

nødvendig. Projektet ventes afsluttet med udgangen af 2008 (jf. Transport- og

Energiministeriets

»Status for

anlægsprojekter på Transport- og Energiministeriets område 2. halvår 2006«,

omdelt

som TRU alm. del – bilag 190).

Regionale rejser

Rejser under

20 km

udgør 87 pct. af samtlige personrejser og

ca. 40 pct. af de kørte personkilometer. Det er derfor nødvendigt at

tilvejebringe

og opretholde et velfungerende trafiksystem, der består af tog til

mellemlange

og længere rejser og busser til de kortere rejser. Alt sammen velkoordineret

og

fri for kassetænkning.

Infrastrukturen kan og

skal understøtte muligheden for at øge antallet af afgange markant. For at

tiltrække flere togrejsende til regionaltrafikken skal der satses på hyppige

afgange og køreplaner, der er pålidelige. Hertil kommer pendlerkort til lave

priser.

På Vestfyn er der – takket

være den halve snes stationer mellem Odense og Middelfart – i dag et

godt grundlag

for en yderligere udbygning af forholdene for pendlere og andre rejsende

til/fra arbejdspladser og uddannelsesstederne i de større byer. Disse

muligheder må ikke forringes, ved at et antal stationer nedlægges, således

som

det har været fremført med henblik på at forøge kapaciteten.

Afrejser og ankomster

pr. station på stationerne mellem Odense og Middelfart

Dagligt antal afrejser,

ankomster og skift pr. station en hverdag i efteråret 2005.

Station

Afrejser

Ankomster

Holmstrup

27

20

Tommerup

156

201

Skalbjerg

48

49

Bred

78

53

Aarup

222

243

Gelsted

261

191

Ejby

241

259

Nørre Aaby

313

306

Kauslunde

26

29

Kilde: Vesttælling 2005

(udgivet juni 2006), som findes på

www.dsb.dk

under

Baggrund og fakta

–

DSB i tal.

Åbning af nye standsningssteder

Fredericia Kommune har

reserveret areal til etablering af et standsningssted ved Snaremosevej i

Erritsø i byens sydlige udkant. Passagerunderlaget

inden for en radius af

1 km

fra den potentielle

station er

ca. 7.200 indbyggere,

hvilket er tilstrækkeligt til, at et standsningssted her vil være rentabelt.

I

det nære opland ligger tre større uddannelsesinstitutioner – nemlig

Teknisk

Skole, Handelsskolen og AMU-centeret, der alle dækker

Fredericia-Middelfart-området.

Endnu større er

passagerunderlaget i Odense Vest (Bolbro), som i 2002 havde ca. 8.200

indbyggere. Her vil et nyt standsningssted kunne betjene såvel Svendborgbanen

som regionaltogstrafikken Odense-Middelfart.

Passagerunderlaget ved

de to foreslåede stationer vil kunne forøges, såfremt der som minimum er

halvtimesdrift

og god korrespondance med andre transportmidler.

Selv med en lav

benyttelse af de to standsningssteder – f.eks. 500 passagerer i Erritsø

og 200

i Bolbro – vil der stadig være passagerer nok til, at der vil være et

økonomisk

plus (jf.

S

tationsstrukturen i Danmark

,

Banedanmark 2001).

Fjernrejser

Anlæg af tredje og fjerde spor vil også være til nytte for

fjerntrafikken, idet togdriften kan tilrettelægges langt mere fleksibelt, end

det sker i dag. Afhængigt af den valgte linjeføring kan rejsetiden mellem

Odense og Middelfart reduceres med ca. 5 minutter.

DSB’s planer om at

iværksætte projektet »Gode Tog til Alle« afventer leveringen af IC4-togene.

Gode Tog til Alle går som bekendt ud på at betjene landets byer med tog, der

kører i faste minuttal på samme måde som de københavnske S-tog. Dette

indebærer

imidlertid også, at trængslen på banenettet vil blive markant forøget, og det

er derfor nødvendigt at fjerne en række af de identificerede flaskehalse, for

at DSB og samfundet kan få det fulde udbytte af de investeringer, der er

gjort

og skal gøres.

Godstransport

Europa-Kommissionen

vurderer i sin hvidbog »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 –

De

svære valg«

fra 2001 om bl.a.

revitalisering af jernbanerne, at jernbanernes andel af godsmarkedet

yderligere

vil falde fra 16 pct. til 9 pct. over de næste 10 år. Samtidig viser

prognoserne, at den samlede godstrafik vil stige med 30 pct.

Godstransport på

skinner er efterhånden reduceret til transittrafik fra Øresund til Padborg.

Den

rest, der måtte være indenlands, har det stedse sværere og sværere. Siden

2001

har Railion opgivet at køre gods fra følgende destinationer: Hirtshals,

Aalborg,

Skovgårdsgade i Århus, Esbjerg og Vasbygade i København. Hermed er

lastbiltrafikken pr. år blevet forøget med 40-50.000 køretøjer.

I efteråret 2006

opsagde Railion yderligere to kontrakter – nemlig med Carlsberg for

strækningen

Høje Tåstrup-Fredericia og med Stålvalseværket for transport af stålplader

fra

Frederiksværk til Høje Tåstrup. Skønsmæssigt vil det forøge antallet af

lastbiler på vejene med 15-20.000.

Tilbage bliver så

næsten udelukkende det gods, der køres i transit fra Øresund til Padborg og

omvendt. Herved mister det danske samfund en række miljøfordele, som gods på

skinner har i forhold til lastbilerne.

Når den indenlandske

godstrafik har så svært ved at klare sig, skyldes det flere forhold, f.eks.

følgende:

–

Mere end 60 pct. af godsmængderne transporteres

internt i amterne eller mellem naboamter.

–

De

fleste godsterminaler er blevet nedlagt inden for de sidste 20 år, og det

betyder, at der er relativt langt mellem terminaler og godskunder, og for

mange

kunder er det dermed blevet lettere og billigere at benytte lastbiler.

–

Som

et levn fra før adskillelsen af DSB og Banedanmark hører terminalerne stadig

under DSB, hvor de rettelig burde være godstransportørens, dvs. Railions,

ejendom. Resultatet har således været, at DSB har brugt ejerskabet til

terminalerne til at opkræve høje afgifter, hvilket har vanskeliggjort den

indenlandske

godstransport.

–

Kravet

om, at jernbanegodstrafikken skal drives på forretningsmæssig basis.

Det er forslagsstillernes

opfattelse, at infrastrukturen skal understøtte forsendelsen af gods på

skinner.

Det gælder såvel det indenlandske gods, som det, der sendes i transit. For at

tiltrække mere gods til jernbanen skal der tages initiativer, der fremmer

denne

proces, og her mener vi, at en forøgelse af skinnekapaciteten på den nævnte

strækning vil være et skridt i den ønskede retning.

Udgangspunktet må være,

at skinnekapaciteten forøges så meget, at der sikres plads til minimum to

godskanaler

pr. retning hver time i øst-vest-trafikken.

Elementer i en

revitaliseringsproces af jernbanerne består dels af en udbygning af

skinnenettet, så der bliver plads til flere godstog, således at disse ikke

skal

konkurrere med persontogene om pladsen, og dels skal der tilvejebringes en

finmasket, decentral terminalstruktur med korte afstande til godskunderne.

Dette vil kunne bidrage til bedre muligheder for kombitransporten.

Med anlæg af et tredje

spor på Vestfyn fjernes en generende flaskehals mellem Øresund og Padborg,

hvilket

vil give en langt smidigere afvikling af transitgodset mellem Norden og

kontinentet.

Og det er der i høj

grad brug for. Siden åbningen af Storebæltsforbindelsen er trafikken på den

fynske motorvej steget ganske betydeligt. Væksten har været størst på

strækningen syd om Odense – med en stigning på ikke mindre end 150 pct.

fra

1990 til 2001. Siden broens åbning i 1998 er antallet af lastbiler ifølge

Vejdirektoratet

vokset fra godt 1.200 pr. dag til ca. 2.600 i dag.

Med udgangspunkt i

trafikaftalen af 5. november 2003 har Vejdirektoratet igangsat en

VVM-undersøgelse for udbygning af motorvejen fra fire til seks spor fra

Odense

til nord for Vejlefjordbroen (Hornstrup). VVM-undersøgelsen ventes at være

færdig i foråret 2007.

I 2007 vil der desuden

blive åbnet op for forsøg med modullastbiler, der kan køre på motorvejene og

til/fra udvalgte havne. Der argumenteres med, at modullastbilerne i kraft af

deres størrelse kan reducere antallet af mindre lastbiler (to modullastbiler

erstatter tre almindelige lastbiler). Dette forudsætter imidlertid, at der

opnås

en langt bedre udnyttelse af lastbilernes lastekapacitet, end det er

tilfældet

i dag.

EU anslår således, at

ca. 40 pct. af alle last- og varebiler kører tomme, og at just in

time-princippet

ikke gør det bedre. Det skyldes enten, at køretøjerne er på vej for at hente

et

nyt læs eller er på vej hjem, eller at dårlig planlægning har gjort, at

lastbilerne ikke er fyldt op. To tredjedele af lastbilerne udnyttes kun med

70

pct. Det giver en tomkørselsandel på 50 pct. – et tal, der er stigende.

Og endelig skal en

udvidelse af skinnekapaciteten ses i lyset af, at nogle EU-lande enten

allerede

har indført særlige lastbilafgifter eller vil gøre det. Tyskland, Østrig og

Schweiz har dem, og i 2008 planlægges de indført i England.

Europa-Kommissionen

er positivt indstillet med hensyn til lastbilafgifter, men understreger, at

de

skal harmoneres med hinanden og kunne bruges overalt i Europa. Det vil med

andre ord blive dyrere fremover at sende gods med lastbil, og når dette

sammenholdes med, at der inden for en overskuelig årrække vil være en

begyndende mangel på olie og benzin, er der al mulig grund til at satse på en

udbygning af jernbanenettet.

Skriftlig fremsættelse

Rune Lund

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om anlæg af tredje og fjerde jernbanespor mellem Odense

og

Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og Fredericia.

(Beslutningsforslag nr. B 137).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter