Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af VE-brint i det danske energisystem

2006/1 BSF 132Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2007 af Per Clausen (EL),

Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

indførelse af VE-brint i det danske energisystem

Regeringen opfordres til at udarbejde en handlingsplan, der over

10 år implementerer brugen af brint i det danske energisystem.

Handlingsplanen

skal iværksættes i andet halvår 2007 og skal indeholde følgende fire

elementer:

1.

Produktion af brint

baseret på vedvarende energi som vindkraft, solceller, bølgekraft og

eventuelt

geotermi. Der skal indgå brintproduktion i tilknytning til større centrale

anlæg som f.eks. større havvindmølleparker og i tilknytning til mindre,

decentrale VE-anlæg knyttet til en lokal udnyttelse af brinten.

2.

Lagring og

distribution af brint. Der skal indgå lagringsløsninger til såvel

sæsonlagring

af store mængder brint (jf. naturgaslagre), lagring i tilknytning til

elproduktionsenheder og lagringsløsninger i tilknytning til

mini-kraft-varme-anlæg

og transportformål. Endvidere skal implementeres løsninger for distribution

af

brint. Eventuelle andre bæredygtige lagringsmetoder af vedvarende energi kan

også støttes.

3.

Anvendelse af brint

Læs alt

til elproduktion. Der skal indgå brug af brint i centrale og decentrale

kraft-varme-værker

og i minikraftværker, der kan installeres i tilknytning til boligblokke,

mindre

virksomheder og enkelthuse.

4.

Anvendelse af brint

til transportformål. Der skal indgå brug af brint i såvel forbrændingsmotorer

som brændselscelleteknik. Indsatsen skal omfatte demonstration og

implementering

af brint som drivmiddel i den kollektive trafik og i den kommunale og

statslige

bilpark. Endvidere skal der implementeres brintruter f.eks. ad motorvejene

(brinttankstationer) til brug for privatbilisme.

For hvert element udarbejdes en konkret handlingsplan med tilhørende

statsligt budget. Handlingsplanen skal for hvert område sigte på den

nødvendige

teknologiudvikling, etablering af forsøgs- og demonstrationsanlæg samt

implementering af løsninger.

Endvidere skal der gennemføres undersøgelser og vurderinger for

et samlet energisystem, hvor brint indgår som en central energibærer og

herunder vejen hertil. Heri ligger forsøg med mindre bysamfund, der omdannes

til brintbyer, og som indeholder elementer af de ovenstående tiltag.

Bemærkninger til forslaget

Generelle

bemærkninger

Brint er ikke en ny epokegørende

energikilde, som på nogen måde kan bruges som undskyldning for et fortsat

stigende energiforbrug. Når Enhedslisten fremsætter dette beslutningsforslag

om

en styrket indsats for at integrere brint offensivt i det danske

energisystem,

skal det ses som en nødvendig og vigtig brik i et fremtidigt bæredygtigt

energisystem, som først og fremmest er baseret på væsentlige

energibesparelser,

og hvor fossile brændsler udskiftes med vedvarende energi som den bærende

energikilde. Endvidere skal beslutningsforslaget ses som en af flere brikker

i

en forstærket indsats, der kan lede frem til et samlet bæredygtigt

energisystem. At introducere brint i et dansk energisystem er således en

integreret del af et vedvarende energisamfund og ikke en løsning i sig selv.

Forudsætningerne for at udnytte brint miljømæssigt optimalt i et energisystem

er således, at de er koblet til den nødvendige omstilling til vedvarende

energi

og energibesparelser, og det er ikke den situation vi har i dag. Imidlertid

kan

man efter Enhedslistens mening ikke afvente, at forudsætningerne er til

stede.

Det tager lang tid at udvikle og opbygge et energisystem med brint som en

central brik. Derfor skal udviklingen iværksættes allerede nu – samtidig

med at

forudsætningerne ad åre også kommer på plads.

Brint er ikke en selvstændig

energikilde, men kan udgøre et fleksibelt brændstof, der er produceret på

basis

af diverse energikilder. Anvendes brint som brændsel, bidrager dette

energiforbrug ikke til klimaeffekten, idet restproduktet er vand. Det kan dog

ikke helt udelukkes, at f.eks. udledningen af vanddamp under visse forhold

kan

have en uønsket effekt, og derfor er forslagsstillerne åbne overfor, at der

som

led i programmet åbnes for projekter, der vurderer mulige bivirkninger ved

brugen

af brint.

Brint kan også produceres ud fra

naturgas og andre fossile brændstoffer, men herved opnås ingen positiv effekt

på klimaproblemet. Forslagsstillerne anser alene brint for interessant, hvis

det

er produceret på basis af vedvarende energi og dermed under vilkår, som ikke

bidrager til drivhuseffekten.

Når brint er en vigtig brik i et

vedvarende energi-samfund, skyldes det, at produktion af brint gør det muligt

at »gemme« overskydende vedvarende energi og udnytte det på dage, hvor den

vedvarende

energi ikke kan dække energibehovet.

I en række andre energiscenarier

peges på brugen af biobrændsler som løsningen herpå. Forslagsstillerne anser

imidlertid ikke denne løsning for mulig, når vi samtidig med en

CO2

-fri

energiforsyning ønsker et økologisk og bæredygtigt landbrug. Det er efter

forslagsstillernes vurdering ikke muligt at udnytte landbrugsjorden til både

en

økologisk omstilling af landbruget og til et bæredygtigt energisystem. Derfor

peger vi på brinten som energibærer.

Energi kan også gemmes i andre

former end som brint. Dette beslutningsforslag koncentrerer sig om

brintløsningen,

men i enkelte forslag er der åbnet for, at andre løsninger kan indgå i et

udviklingsarbejde.

Brint kan teknisk set fremstilles

på basis af fossile brændsler, men det medfører restprodukter, som enten

lukkes

ud i atmosfæren og dermed bidrager til klimaeffekten, eller som teoretisk kan

lagres med håb om, at de som radioaktive stoffer ikke slipper ud med årene.

Sådanne tekniske »fix« ønsker forslagsstillerne ikke at støtte.

Brint er således en vigtig og

nødvendig brik i et energisystem, som i stadig højere grad baserer sig på

vedvarende

energi. Brint er den energibærer, der kan sikre, at vi har energi, når vinden

ikke blæser, solen ikke skinner og havet ligger blikstille hen, hvilket i

øvrigt sjældent sker på én gang. Omvendt kan brint som energibærer sikre, at

vi

har en optimal udnyttelse af overskydende el, når det omvendte er tilfældet

–

f.eks. på blæsende nætter – frem for at vi som nu sælger

overskudsstrømmen til

discountpris til udlandet.

Det skal understreges, at produktion

af brint er en »nødløsning«, i det omfang vedvarende energi ikke kan udnyttes

direkte. Der sker et stort energitab, når elenergi skal omformes til brint og

eventuelt tilbage til elenergi. Brintproduktionen skal således minimeres til

det mindst nødvendige i et kommende energisystem.

Det er nu ca. 10 år siden, at

Enhedslisten fik sat brint på den politiske dagsorden og – via

brintprogrammet

iværksat under den tidligere SR-regering – fik energifolk, forskere og

kommuner

i Danmark til at interessere sig for et vedvarende energi-system med brint

som

energibærer (i det følgende benævnt brintsamfundet).

I dag foreligger der mange

rapporter om, hvorledes et VE-samfund med brint som energibærer kan skrues

sammen, og der foregår – til trods for, at den nuværende regering

brutalt

aflivede brintprogrammet ved sin tiltræden i 2001 – stadig flere lokale

tiltag,

der arbejder frem mod brintsamfundet.

Forslagsstillerne finder, at

tiden nu er moden til at relancere et nyt og større brintprogram, hvilket er

baggrunden

for dette beslutningsforslag.

Når der peges på en 10-års-plan,

skyldes det, at en række tiltag i udviklingen af brint som energibærer ligger

lige for, mens andre tiltag kræver længere tid og har et mere langsigtet

perspektiv.

Et brintsamfund er ikke en fjern futuristisk fremtid, men består af

elementer,

som umiddelbart kan implementeres og eventuelt tilpasses og afprøves, og af

elementer, hvor vi er i en fase, som kræver yderligere udvikling, men hvor

fremtiden

afhænger af de tiltag, vi sætter i gang i dag:

Kernen i produktion af brint er

elektrolyseanlæg. Sådanne har eksisteret i 100 år, men der skal afprøves og

opbygges

løsninger, som er tilpasset dagens forhold og det kommende VE-samfund.

Brint har været i anvendelse i

lige så mange år. Brint findes og forhandles i dag under tryk og indgår i

mange

processer. Lagring af brint er således ikke en ny udfordring i sig selv

– det

er optimeringen af lagringen tilpasset de forskellige forhold, som brint

indgår

i, der skal arbejdes videre med.

Udnyttelse af brint til

energiformål er ikke i sig selv en udfordring. Brint kan brænde som naturgas,

og der findes i dagens Danmark endog en bil, der kører på brint via

forbrænding. Vi er således ikke afhængige af at omdanne brint til el, som det

foregår i en brændselscelle, selv om dette naturligvis er et interessant

aspekt.

Men der er ingen grund til at afvente, at denne udvikling er færdig.

Brugen af brint foregår i dag og

har gjort det længe. Men udviklingen af et brintsamfund kommer ikke af sig

selv. Det handler om at tage de brintløsninger, vi kender, og arbejde videre

med dem og samtidig arbejde med nye sammenhænge, hvor brint kan indgå.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1 – produktion

af brint

Beslutningsforslaget tager afsæt

i, at produktion af brint skal baseres på vedvarende energi som vindkraft,

solceller, bølgekraft og eventuelt geotermi.

Som nævnt under de generelle

bemærkninger kan brint i princippet produceres ud fra mange forskellige slags

energikilder. Sigtet med dette forslag er imidlertid alene at støtte de

produktionsformer, hvor CO2

-bidraget er mindst muligt samlet set.

Derfor skal handlingsplanen alene fokusere på brint produceret på strøm på

basis af de rene vedvarende energikilder som vind, sol og bølgekraft. Hertil

kan eventuelt komme brug af geotermi.

Omdannelsen af den vedvarende

energi til brint sker ved elektrolyse, hvor vand ved hjælp af strøm spaltes

til

ilt og brint.

Handlingsplanen skal indeholde

tiltag, der kan fremme brintproduktion i tilknytning til større centrale

anlæg

som f.eks. større havvindmølleparker. Der sigtes her på, at der ved større

kystfjerne havmølleparker etableres brintproduktion på stedet, i stedet for

at

strømmen føres i land via elkabler. Brinten kan føres i land via rørledning

(jf. naturgas) eller fragtes via skib.

Tilsvarende skal handlingsplanen

indeholde tiltag, der kan fremme brintproduktion i tilknytning til

landbaserede

vindmølleparker og enkeltmøller. Her vil der være tale om et

elektrolyseanlæg, som

omdanner elproduktionen til brint på de tidspunkter, hvor elproduktionen ikke

kan udnyttes, f.eks. om natten eller ved høj vindhastighed, hvor den samlede

elproduktion overstiger det aktuelle elforbrug.

Det tredje omdrejningspunkt er

brintproduktion i tilknytning til mindre, decentrale VE-anlæg knyttet til en

lokal udnyttelse af brinten. Et mindre bysamfund, en bydel eller en

boligforening

kan f.eks. gå sammen om en kombineret vindmøllepark og brintproduktion, hvor

brinten udnyttes lokalt til f.eks. transportformål eller et mindre lokalt

kraftvarmeanlæg.

Tiltag, som en handlingsplan kan

fremme, er

–

en

beskrivelse af forskellige løsninger og gennemførelse af samfundsøkonomiske

beregninger på sådanne projekter,

–

udvikling

og produktion af elektrolyseanlæg tilpasset de forskellige situationer,

f.eks.

via en række demonstrationsanlæg,

–

etablering

af et statsligt drevet brintproduktionsanlæg i tilknytning til en havplaceret

vindmøllepark og

–

udvikling,

afprøvning og demonstration af koncepter for lokale løsninger.

Ad 2 – lagring

og distribution af brint

En væsentlig barriere for

udbredelse og anvendelse af brint er lagringen heraf. Ved centralt brug af

brint til energiproduktion kan brinten opbevares på gasform på samme måde som

naturgas. Brinten kan til en vis grad distribueres via det eksisterende

gasnet.

Ifølge tidligere oplysninger fra

Energistyrelsen er det muligt at iblande brint i naturgas som led i en første

introduktion af brint i det danske energisystem. Dermed nedsættes

CO2

-bidraget

relativt for den mængde gas, der anvendes. Imidlertid er der grænser for,

hvor

meget brint der kan iblandes naturgassen. Brint er et meget lille molekyle,

og

det stiller særlige krav til lagring, rørledninger etc. Derfor skal der med

tiden introduceres nye gasrør eller foretages ændringer i de eksisterende

rørledninger. Endvidere er der behov for nærmere vurderinger og forsøg med

lagring af ren brint i gasform.

Hertil kommer spørgsmålet om,

hvorvidt de anlæg, der i dag kører på naturgas, kan fungere ved iblanding af

brint i naturgassen.

Undersøgelser, udviklinger og

demonstrationsforsøg vedrørende disse aspekter skal indgå i handlingsplanen.

Til en række formål – f.eks. i transportsektoren

– skal brinten opbevares i mere komprimeret form, dvs. flydende.

Imidlertid kan

brint kun opbevares i flydende form ved meget højt tryk eller lav temperatur

eller i kombinationer heraf. Det stiller særlige krav til lagerenheder, og

under det tidligere brintprogram blev der iværksæt en række

udviklingsprojekter

herom på Risø.

Handlingsplanen skal indeholde en

fortsættelse af dette arbejde med mindre, mobile brintlagringer især med

fokus

på transportsektoren. Det kan dog også være relevant i forbindelse med

lagring

i tilknytning til mini-kraft-varme-anlæg (som er stationære).

Det fremgår af forslagsteksten,

at der som led i indsatsen kan gennemføres projekter, der ser på andre

bæredygtige

lagringsmetoder end brint. Der har således været gennemført forsøg med

termisk

lagring af energi, og programmet bør være åbent over for at støtte sådanne

eller

andre tiltag, hvor sigtet er en miljø- og klimamæssig bæredygtig løsning på

problemerne

i forbindelse med lagring af vedvarende energi.

Tiltag, som en handlingsplan kan

fremme, er

–

brug

af brint i naturgasnettet,

–

nye

distributionssystemer til ren brint,

–

sæsonlagring

af brint,

–

lagring

af flydende brint og andre energitætte lagringsmuligheder,

–

lagring

af brint til transportformål og

–

andre

former for bæredygtig energilagring.

Ad 3 – anvendelse

af brint til elproduktion

Brint kan danne basis for

elproduktion på flere måder. Den mest diskuterede er via brændselsceller. En

anden

simpel metode er ren afbrænding på samme måde som naturgas eller benzin/olie.

Med handlingsplanen skal Danmark

gå mere aktivt ind i udviklingsprocesserne med brændselsceller. Imidlertid

skal

der parallelt hermed gennemføres en udvikling for brug af brint som direkte

brændsel, hvilket kræver udvikling og demonstration af anlæg, eventuelt ved

tilpasning og justering af eksisterende anlægstyper.

Handlingsplanen skal omfatte brug

af brint ved såvel centrale som decentrale kraftvarmeværker.

Et særligt aspekt er udviklingen

inden for de såkaldte minikraftværker, dvs. små enheder, som vi kender fra

villaoliefyr, men hvor disse også producerer strøm ud over varmt vand.

Tilsvarende kan det foregå ved lidt større anlæg knyttet til virksomheder og

boligblokke. Der er behov for udviklingstiltag, hvor disse kan fungere på

brint.

Tiltag, som en handlingsplan kan

fremme, er

–

forskning

i, udvikling af og demonstrationsforsøg med brændselsceller,

–

forskning

i, udvikling af og demonstrationsforsøg med elproduktion via forbrænding af

brint,

–

tilpasning

af, udvikling af og demonstrationsforsøg ved brug af brint i centrale og

decentrale kraft-varme-værker og

–

udvikling

af og demonstrationsforsøg med brug af brint i minikraftværker.

Ad 4 – anvendelse

af brint til transportformål

Brint i tilknytning til transport

forbindes normalt med brug af brændselsceller i biler. Udviklingen går

imidlertid langsommere end ønskeligt, da teknikken i praksis er vanskelig at

beherske og dyr at implementere.

Imidlertid blev der under det

tidligere brintprogram gennemført et forsøg med ombygning af en traditionel

familiebil til kørsel på forbrænding af brint i motoren – i praksis en

bil, der

kunne kombinere kørsel på benzin og brint. Forsøget var lovende, men kunne

ikke

fortsættes på grund af programmets nedlæggelse.

Handlingsplanen skal omfatte

aktiviteter på alle felter, der kan fremme brugen af brint i

transportsektoren,

men som en særlig prioritet skal iværksættes en væsentlig dansk indsats på

forbrændingsteknikken, da det – i modsætning til brændselscelleteknikken

– kan

implementeres langt hurtigere i praksis.

Sigtet med programmet vil således

være at opbygge en bilpark, der kan indgå i forsøg med et forsyningssystem

til

en sådan bilpark. Energitabet ved at udnytte brint baseret på f.eks.

vindkraft

er dog relativt stort ved direkte forbrænding frem for udnyttelse via en

brændselscelle. Det primære formål med at fremme forbrændingsaspektet skal

derfor ses som et skridt, der primært har til formål hurtigere at

implementere

brinten i transportsektoren og bane vejen for de tekniske løsninger, der på

sigt viser sig mest optimale. Derfor skal der samtidig gennemføres

aktiviteter,

som sikrer Danmark en progressiv deltagelse i brændselscelleløsninger.

En særlig indsats kan f.eks.

gennemføres i forbindelse med bytrafik, herunder kollektiv trafik, kommunale

og

statslige køretøjer, taxaer og andre bilparker, der skal kunne fungere i et

begrænset

geografisk område, og som dermed ikke kræver et landsdækkende forsyningsnet

med

brint. Også togtransport kan indgå i forsøg med brint som brændsel.

Handlingsplanen skal indeholde

iværksættelse af forsøg med brintlandsbyer, hvor der foregår lokal

brintproduktion

til især transportformål (og med tiden totale brintbyer).

Tiltag, som en handlingsplan kan

fremme, er

–

forskning

i, udvikling af og demonstrationsforsøg med brændselscelleteknik til

transportformål,

–

forskning

i, udvikling af og demonstrationsforsøg med forbrænding af brint til

transportformål,

–

at

der gennemføres demonstrationsforsøg med udvalgte bilparker, og

–

at

der gennemføres forsøg med brug af brint i togtransport.

Undersøgelser og

vurderinger for et samlet energisystem

Som led i den samlede

handlingsplan skal endvidere indgå aktiviteter, der samler trådene i de

ovenstående tiltag. Det består af scenarier, beregninger, vurderinger,

analyser

samt gennemførelse af forsøg med mindre samfund, hvor brintsamfundet afprøves

i

miniudgave.

Endvidere skal der gennemføres

løbende vurdering af resultaternes energieffektivitet, idet løsninger med

brint

integreret naturligvis samlet skal sikre den størst mulige samlede

energibesparelse.

Der skal endelig løbende – på

basis af landvindinger på brintområdet – udvikles planer for en trinvis

indpasning

af brint i energisystemet.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om indførelse af VE-brint i det danske energisystem.

(Beslutningsforslag nr. B 132).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter