Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af VE-brint i det danske energisystem
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2007 af Per Clausen (EL),
Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
indførelse af VE-brint i det danske energisystem
Regeringen opfordres til at udarbejde en handlingsplan, der over
10 år implementerer brugen af brint i det danske energisystem.
Handlingsplanen
skal iværksættes i andet halvår 2007 og skal indeholde følgende fire
elementer:
1.
Produktion af brint
baseret på vedvarende energi som vindkraft, solceller, bølgekraft og
eventuelt
geotermi. Der skal indgå brintproduktion i tilknytning til større centrale
anlæg som f.eks. større havvindmølleparker og i tilknytning til mindre,
decentrale VE-anlæg knyttet til en lokal udnyttelse af brinten.
2.
Lagring og
distribution af brint. Der skal indgå lagringsløsninger til såvel
sæsonlagring
af store mængder brint (jf. naturgaslagre), lagring i tilknytning til
elproduktionsenheder og lagringsløsninger i tilknytning til
mini-kraft-varme-anlæg
og transportformål. Endvidere skal implementeres løsninger for distribution
af
brint. Eventuelle andre bæredygtige lagringsmetoder af vedvarende energi kan
også støttes.
3.
Anvendelse af brint
Læs alt
til elproduktion. Der skal indgå brug af brint i centrale og decentrale
kraft-varme-værker
og i minikraftværker, der kan installeres i tilknytning til boligblokke,
mindre
virksomheder og enkelthuse.
4.
Anvendelse af brint
til transportformål. Der skal indgå brug af brint i såvel forbrændingsmotorer
som brændselscelleteknik. Indsatsen skal omfatte demonstration og
implementering
af brint som drivmiddel i den kollektive trafik og i den kommunale og
statslige
bilpark. Endvidere skal der implementeres brintruter f.eks. ad motorvejene
(brinttankstationer) til brug for privatbilisme.
For hvert element udarbejdes en konkret handlingsplan med tilhørende
statsligt budget. Handlingsplanen skal for hvert område sigte på den
nødvendige
teknologiudvikling, etablering af forsøgs- og demonstrationsanlæg samt
implementering af løsninger.
Endvidere skal der gennemføres undersøgelser og vurderinger for
et samlet energisystem, hvor brint indgår som en central energibærer og
herunder vejen hertil. Heri ligger forsøg med mindre bysamfund, der omdannes
til brintbyer, og som indeholder elementer af de ovenstående tiltag.
Bemærkninger til forslaget
Generelle
bemærkninger
Brint er ikke en ny epokegørende
energikilde, som på nogen måde kan bruges som undskyldning for et fortsat
stigende energiforbrug. Når Enhedslisten fremsætter dette beslutningsforslag
om
en styrket indsats for at integrere brint offensivt i det danske
energisystem,
skal det ses som en nødvendig og vigtig brik i et fremtidigt bæredygtigt
energisystem, som først og fremmest er baseret på væsentlige
energibesparelser,
og hvor fossile brændsler udskiftes med vedvarende energi som den bærende
energikilde. Endvidere skal beslutningsforslaget ses som en af flere brikker
i
en forstærket indsats, der kan lede frem til et samlet bæredygtigt
energisystem. At introducere brint i et dansk energisystem er således en
integreret del af et vedvarende energisamfund og ikke en løsning i sig selv.
Forudsætningerne for at udnytte brint miljømæssigt optimalt i et energisystem
er således, at de er koblet til den nødvendige omstilling til vedvarende
energi
og energibesparelser, og det er ikke den situation vi har i dag. Imidlertid
kan
man efter Enhedslistens mening ikke afvente, at forudsætningerne er til
stede.
Det tager lang tid at udvikle og opbygge et energisystem med brint som en
central brik. Derfor skal udviklingen iværksættes allerede nu – samtidig
med at
forudsætningerne ad åre også kommer på plads.
Brint er ikke en selvstændig
energikilde, men kan udgøre et fleksibelt brændstof, der er produceret på
basis
af diverse energikilder. Anvendes brint som brændsel, bidrager dette
energiforbrug ikke til klimaeffekten, idet restproduktet er vand. Det kan dog
ikke helt udelukkes, at f.eks. udledningen af vanddamp under visse forhold
kan
have en uønsket effekt, og derfor er forslagsstillerne åbne overfor, at der
som
led i programmet åbnes for projekter, der vurderer mulige bivirkninger ved
brugen
af brint.
Brint kan også produceres ud fra
naturgas og andre fossile brændstoffer, men herved opnås ingen positiv effekt
på klimaproblemet. Forslagsstillerne anser alene brint for interessant, hvis
det
er produceret på basis af vedvarende energi og dermed under vilkår, som ikke
bidrager til drivhuseffekten.
Når brint er en vigtig brik i et
vedvarende energi-samfund, skyldes det, at produktion af brint gør det muligt
at »gemme« overskydende vedvarende energi og udnytte det på dage, hvor den
vedvarende
energi ikke kan dække energibehovet.
I en række andre energiscenarier
peges på brugen af biobrændsler som løsningen herpå. Forslagsstillerne anser
imidlertid ikke denne løsning for mulig, når vi samtidig med en
CO2
-fri
energiforsyning ønsker et økologisk og bæredygtigt landbrug. Det er efter
forslagsstillernes vurdering ikke muligt at udnytte landbrugsjorden til både
en
økologisk omstilling af landbruget og til et bæredygtigt energisystem. Derfor
peger vi på brinten som energibærer.
Energi kan også gemmes i andre
former end som brint. Dette beslutningsforslag koncentrerer sig om
brintløsningen,
men i enkelte forslag er der åbnet for, at andre løsninger kan indgå i et
udviklingsarbejde.
Brint kan teknisk set fremstilles
på basis af fossile brændsler, men det medfører restprodukter, som enten
lukkes
ud i atmosfæren og dermed bidrager til klimaeffekten, eller som teoretisk kan
lagres med håb om, at de som radioaktive stoffer ikke slipper ud med årene.
Sådanne tekniske »fix« ønsker forslagsstillerne ikke at støtte.
Brint er således en vigtig og
nødvendig brik i et energisystem, som i stadig højere grad baserer sig på
vedvarende
energi. Brint er den energibærer, der kan sikre, at vi har energi, når vinden
ikke blæser, solen ikke skinner og havet ligger blikstille hen, hvilket i
øvrigt sjældent sker på én gang. Omvendt kan brint som energibærer sikre, at
vi
har en optimal udnyttelse af overskydende el, når det omvendte er tilfældet
–
f.eks. på blæsende nætter – frem for at vi som nu sælger
overskudsstrømmen til
discountpris til udlandet.
Det skal understreges, at produktion
af brint er en »nødløsning«, i det omfang vedvarende energi ikke kan udnyttes
direkte. Der sker et stort energitab, når elenergi skal omformes til brint og
eventuelt tilbage til elenergi. Brintproduktionen skal således minimeres til
det mindst nødvendige i et kommende energisystem.
Det er nu ca. 10 år siden, at
Enhedslisten fik sat brint på den politiske dagsorden og – via
brintprogrammet
iværksat under den tidligere SR-regering – fik energifolk, forskere og
kommuner
i Danmark til at interessere sig for et vedvarende energi-system med brint
som
energibærer (i det følgende benævnt brintsamfundet).
I dag foreligger der mange
rapporter om, hvorledes et VE-samfund med brint som energibærer kan skrues
sammen, og der foregår – til trods for, at den nuværende regering
brutalt
aflivede brintprogrammet ved sin tiltræden i 2001 – stadig flere lokale
tiltag,
der arbejder frem mod brintsamfundet.
Forslagsstillerne finder, at
tiden nu er moden til at relancere et nyt og større brintprogram, hvilket er
baggrunden
for dette beslutningsforslag.
Når der peges på en 10-års-plan,
skyldes det, at en række tiltag i udviklingen af brint som energibærer ligger
lige for, mens andre tiltag kræver længere tid og har et mere langsigtet
perspektiv.
Et brintsamfund er ikke en fjern futuristisk fremtid, men består af
elementer,
som umiddelbart kan implementeres og eventuelt tilpasses og afprøves, og af
elementer, hvor vi er i en fase, som kræver yderligere udvikling, men hvor
fremtiden
afhænger af de tiltag, vi sætter i gang i dag:
Kernen i produktion af brint er
elektrolyseanlæg. Sådanne har eksisteret i 100 år, men der skal afprøves og
opbygges
løsninger, som er tilpasset dagens forhold og det kommende VE-samfund.
Brint har været i anvendelse i
lige så mange år. Brint findes og forhandles i dag under tryk og indgår i
mange
processer. Lagring af brint er således ikke en ny udfordring i sig selv
– det
er optimeringen af lagringen tilpasset de forskellige forhold, som brint
indgår
i, der skal arbejdes videre med.
Udnyttelse af brint til
energiformål er ikke i sig selv en udfordring. Brint kan brænde som naturgas,
og der findes i dagens Danmark endog en bil, der kører på brint via
forbrænding. Vi er således ikke afhængige af at omdanne brint til el, som det
foregår i en brændselscelle, selv om dette naturligvis er et interessant
aspekt.
Men der er ingen grund til at afvente, at denne udvikling er færdig.
Brugen af brint foregår i dag og
har gjort det længe. Men udviklingen af et brintsamfund kommer ikke af sig
selv. Det handler om at tage de brintløsninger, vi kender, og arbejde videre
med dem og samtidig arbejde med nye sammenhænge, hvor brint kan indgå.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1 – produktion
af brint
Beslutningsforslaget tager afsæt
i, at produktion af brint skal baseres på vedvarende energi som vindkraft,
solceller, bølgekraft og eventuelt geotermi.
Som nævnt under de generelle
bemærkninger kan brint i princippet produceres ud fra mange forskellige slags
energikilder. Sigtet med dette forslag er imidlertid alene at støtte de
produktionsformer, hvor CO2
-bidraget er mindst muligt samlet set.
Derfor skal handlingsplanen alene fokusere på brint produceret på strøm på
basis af de rene vedvarende energikilder som vind, sol og bølgekraft. Hertil
kan eventuelt komme brug af geotermi.
Omdannelsen af den vedvarende
energi til brint sker ved elektrolyse, hvor vand ved hjælp af strøm spaltes
til
ilt og brint.
Handlingsplanen skal indeholde
tiltag, der kan fremme brintproduktion i tilknytning til større centrale
anlæg
som f.eks. større havvindmølleparker. Der sigtes her på, at der ved større
kystfjerne havmølleparker etableres brintproduktion på stedet, i stedet for
at
strømmen føres i land via elkabler. Brinten kan føres i land via rørledning
(jf. naturgas) eller fragtes via skib.
Tilsvarende skal handlingsplanen
indeholde tiltag, der kan fremme brintproduktion i tilknytning til
landbaserede
vindmølleparker og enkeltmøller. Her vil der være tale om et
elektrolyseanlæg, som
omdanner elproduktionen til brint på de tidspunkter, hvor elproduktionen ikke
kan udnyttes, f.eks. om natten eller ved høj vindhastighed, hvor den samlede
elproduktion overstiger det aktuelle elforbrug.
Det tredje omdrejningspunkt er
brintproduktion i tilknytning til mindre, decentrale VE-anlæg knyttet til en
lokal udnyttelse af brinten. Et mindre bysamfund, en bydel eller en
boligforening
kan f.eks. gå sammen om en kombineret vindmøllepark og brintproduktion, hvor
brinten udnyttes lokalt til f.eks. transportformål eller et mindre lokalt
kraftvarmeanlæg.
Tiltag, som en handlingsplan kan
fremme, er
–
en
beskrivelse af forskellige løsninger og gennemførelse af samfundsøkonomiske
beregninger på sådanne projekter,
–
udvikling
og produktion af elektrolyseanlæg tilpasset de forskellige situationer,
f.eks.
via en række demonstrationsanlæg,
–
etablering
af et statsligt drevet brintproduktionsanlæg i tilknytning til en havplaceret
vindmøllepark og
–
udvikling,
afprøvning og demonstration af koncepter for lokale løsninger.
Ad 2 – lagring
og distribution af brint
En væsentlig barriere for
udbredelse og anvendelse af brint er lagringen heraf. Ved centralt brug af
brint til energiproduktion kan brinten opbevares på gasform på samme måde som
naturgas. Brinten kan til en vis grad distribueres via det eksisterende
gasnet.
Ifølge tidligere oplysninger fra
Energistyrelsen er det muligt at iblande brint i naturgas som led i en første
introduktion af brint i det danske energisystem. Dermed nedsættes
CO2
-bidraget
relativt for den mængde gas, der anvendes. Imidlertid er der grænser for,
hvor
meget brint der kan iblandes naturgassen. Brint er et meget lille molekyle,
og
det stiller særlige krav til lagring, rørledninger etc. Derfor skal der med
tiden introduceres nye gasrør eller foretages ændringer i de eksisterende
rørledninger. Endvidere er der behov for nærmere vurderinger og forsøg med
lagring af ren brint i gasform.
Hertil kommer spørgsmålet om,
hvorvidt de anlæg, der i dag kører på naturgas, kan fungere ved iblanding af
brint i naturgassen.
Undersøgelser, udviklinger og
demonstrationsforsøg vedrørende disse aspekter skal indgå i handlingsplanen.
Til en række formål – f.eks. i transportsektoren
– skal brinten opbevares i mere komprimeret form, dvs. flydende.
Imidlertid kan
brint kun opbevares i flydende form ved meget højt tryk eller lav temperatur
eller i kombinationer heraf. Det stiller særlige krav til lagerenheder, og
under det tidligere brintprogram blev der iværksæt en række
udviklingsprojekter
herom på Risø.
Handlingsplanen skal indeholde en
fortsættelse af dette arbejde med mindre, mobile brintlagringer især med
fokus
på transportsektoren. Det kan dog også være relevant i forbindelse med
lagring
i tilknytning til mini-kraft-varme-anlæg (som er stationære).
Det fremgår af forslagsteksten,
at der som led i indsatsen kan gennemføres projekter, der ser på andre
bæredygtige
lagringsmetoder end brint. Der har således været gennemført forsøg med
termisk
lagring af energi, og programmet bør være åbent over for at støtte sådanne
eller
andre tiltag, hvor sigtet er en miljø- og klimamæssig bæredygtig løsning på
problemerne
i forbindelse med lagring af vedvarende energi.
Tiltag, som en handlingsplan kan
fremme, er
–
brug
af brint i naturgasnettet,
–
nye
distributionssystemer til ren brint,
–
sæsonlagring
af brint,
–
lagring
af flydende brint og andre energitætte lagringsmuligheder,
–
lagring
af brint til transportformål og
–
andre
former for bæredygtig energilagring.
Ad 3 – anvendelse
af brint til elproduktion
Brint kan danne basis for
elproduktion på flere måder. Den mest diskuterede er via brændselsceller. En
anden
simpel metode er ren afbrænding på samme måde som naturgas eller benzin/olie.
Med handlingsplanen skal Danmark
gå mere aktivt ind i udviklingsprocesserne med brændselsceller. Imidlertid
skal
der parallelt hermed gennemføres en udvikling for brug af brint som direkte
brændsel, hvilket kræver udvikling og demonstration af anlæg, eventuelt ved
tilpasning og justering af eksisterende anlægstyper.
Handlingsplanen skal omfatte brug
af brint ved såvel centrale som decentrale kraftvarmeværker.
Et særligt aspekt er udviklingen
inden for de såkaldte minikraftværker, dvs. små enheder, som vi kender fra
villaoliefyr, men hvor disse også producerer strøm ud over varmt vand.
Tilsvarende kan det foregå ved lidt større anlæg knyttet til virksomheder og
boligblokke. Der er behov for udviklingstiltag, hvor disse kan fungere på
brint.
Tiltag, som en handlingsplan kan
fremme, er
–
forskning
i, udvikling af og demonstrationsforsøg med brændselsceller,
–
forskning
i, udvikling af og demonstrationsforsøg med elproduktion via forbrænding af
brint,
–
tilpasning
af, udvikling af og demonstrationsforsøg ved brug af brint i centrale og
decentrale kraft-varme-værker og
–
udvikling
af og demonstrationsforsøg med brug af brint i minikraftværker.
Ad 4 – anvendelse
af brint til transportformål
Brint i tilknytning til transport
forbindes normalt med brug af brændselsceller i biler. Udviklingen går
imidlertid langsommere end ønskeligt, da teknikken i praksis er vanskelig at
beherske og dyr at implementere.
Imidlertid blev der under det
tidligere brintprogram gennemført et forsøg med ombygning af en traditionel
familiebil til kørsel på forbrænding af brint i motoren – i praksis en
bil, der
kunne kombinere kørsel på benzin og brint. Forsøget var lovende, men kunne
ikke
fortsættes på grund af programmets nedlæggelse.
Handlingsplanen skal omfatte
aktiviteter på alle felter, der kan fremme brugen af brint i
transportsektoren,
men som en særlig prioritet skal iværksættes en væsentlig dansk indsats på
forbrændingsteknikken, da det – i modsætning til brændselscelleteknikken
– kan
implementeres langt hurtigere i praksis.
Sigtet med programmet vil således
være at opbygge en bilpark, der kan indgå i forsøg med et forsyningssystem
til
en sådan bilpark. Energitabet ved at udnytte brint baseret på f.eks.
vindkraft
er dog relativt stort ved direkte forbrænding frem for udnyttelse via en
brændselscelle. Det primære formål med at fremme forbrændingsaspektet skal
derfor ses som et skridt, der primært har til formål hurtigere at
implementere
brinten i transportsektoren og bane vejen for de tekniske løsninger, der på
sigt viser sig mest optimale. Derfor skal der samtidig gennemføres
aktiviteter,
som sikrer Danmark en progressiv deltagelse i brændselscelleløsninger.
En særlig indsats kan f.eks.
gennemføres i forbindelse med bytrafik, herunder kollektiv trafik, kommunale
og
statslige køretøjer, taxaer og andre bilparker, der skal kunne fungere i et
begrænset
geografisk område, og som dermed ikke kræver et landsdækkende forsyningsnet
med
brint. Også togtransport kan indgå i forsøg med brint som brændsel.
Handlingsplanen skal indeholde
iværksættelse af forsøg med brintlandsbyer, hvor der foregår lokal
brintproduktion
til især transportformål (og med tiden totale brintbyer).
Tiltag, som en handlingsplan kan
fremme, er
–
forskning
i, udvikling af og demonstrationsforsøg med brændselscelleteknik til
transportformål,
–
forskning
i, udvikling af og demonstrationsforsøg med forbrænding af brint til
transportformål,
–
at
der gennemføres demonstrationsforsøg med udvalgte bilparker, og
–
at
der gennemføres forsøg med brug af brint i togtransport.
Undersøgelser og
vurderinger for et samlet energisystem
Som led i den samlede
handlingsplan skal endvidere indgå aktiviteter, der samler trådene i de
ovenstående tiltag. Det består af scenarier, beregninger, vurderinger,
analyser
samt gennemførelse af forsøg med mindre samfund, hvor brintsamfundet afprøves
i
miniudgave.
Endvidere skal der gennemføres
løbende vurdering af resultaternes energieffektivitet, idet løsninger med
brint
integreret naturligvis samlet skal sikre den størst mulige samlede
energibesparelse.
Der skal endelig løbende – på
basis af landvindinger på brintområdet – udvikles planer for en trinvis
indpasning
af brint i energisystemet.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om indførelse af VE-brint i det danske energisystem.
(Beslutningsforslag nr. B 132).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) Retsinformation · 7. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om et deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje Retsinformation · 29. marts 2007
- Ikke fritagelse for afgift af elektricitet delt i et energifællesskab SKM-databasen · 26. august 2025
- Forslag til folketingsbeslutning om en strategi for grøn varmeforsyning inden 2035 Retsinformation · 16. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer Retsinformation · 18. februar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om kommuners adgang til at etablere solcelleanlæg Retsinformation · 27. marts 2015