Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om et deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje

2006/1 BSF 133Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2007 af Per Clausen (EL),

Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

et deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje

For at sikre en optimal udvikling af VE-brint-samfundet

opfordres regeringen til at igangsætte en demokratisk udviklingsproces med

inddragelse

af alle relevante foreninger med det mål at oprette åbne og fællesejede

udviklings-,

produktions- og distributionsselskaber.

Udviklingsprocessen skal være kendetegnet ved følgende:

–

At alle borgere med

erfaring, viden, indsigt og lyst til at deltage i udviklingen af

brintsamfundet

får mulighed herfor.

–

At lokale kræfter –

kommuner, foreninger, boligforeninger, grundejerforeninger, trafikselskaber,

forbrugerejede energiselskaber og andre nonprofit selskaber – får

mulighed for

at deltage i udviklingen.

–

At alle ansatte inden

for brintproduktion og brintforsyning får mulighed for at deltage i

virksomhedernes

planlægning og strategi.

–

At forsøgsresultater

Læs alt

og andre landvindinger opnået via hel eller delvis offentlig finansiering er

offentlig

ejendom.

–

At brintproduktion og

brintforsyning skal udvikles og opbygges, så det kommer hele samfundet til

gavn.

–

At selvforsyning,

forsyningssikkerhed og miljømæssig bæredygtighed er de altoverskyggende

hovedmål.

Lovgivningen, der skal understøtte og sætte rammerne for VE-brintsamfundet,

skal indeholde nedenstående elementer:

1.

Staten opretter en

brintfond på i alt

1 mia. kr. svarende

til 100 mio. kr. årligt i 10 år,

som skal fremme udviklingen af et

deltagerstyret brintsamfund gennem direkte støtte og attraktive lån.

2.

Forsøgs- og

demonstrationscentre skal for at få statslige tilskud organiseres som

non-profitselskaber, der formidler viden om og skaber interesse for

anvendelse

af brint. Alle borgere skal have adgang til centrenes viden gennem åbne

konferencer, udstillinger m.m. Centrene skal ledes af bestyrelser, der

repræsenterer såvel ansatte som lokale samfundsinteresser.

3.

For at styrke

udviklingen af brintteknologi og -systemer skal støtte kunne gives til

foreninger,

der rummer såvel forskere, praktikere, innovatorer og opfindere.

4.

Der oprettes et

nationalt videncenter for brint, hvor alle gratis kan hente information og

rekvirere rådgivning.

5.

Produktionen af

brint organiseres i nonprofitselskaber, hvor et eventuelt overskud

udelukkende

anvendes til udvikling af produktionsapparatet. Sådanne selskaber kan ejes af

en

eller flere kommuner i fællesskab, af staten, af andelsforetagender eller af

anpartsselskaber, eller de kan drives af en erhvervsdrivende fond. Uanset den

nærmere udformning skal det sikres i vedtægterne eller

aktionæroverenskomsten,

at det ikke er muligt at trække midler ud af foretagendet. Selskabernes

overskud skal sikre en løbende udvikling af brintproduktionen.

De nævnte aktører får

mulighed for at byde ind på betjening af et statsligt organiseret

brint-rutenet

med brinttankstationer.

6.

Lagring og

distribution af brint organiseres i nonprofitselskaber, hvor der gælder et

hvile i sig selv-princip. Hvile i sig selv-princippet indebærer, at udgifter

og

indtægter over en årrække skal balancere med indbygget vurdering af

energieffektivitet og omkostningskontrol over en lovgivningsmæssig fastlagt

årrække. Målet er en statslig tilrettelagt organisering af brintruter med

lagrings-

og distributionscentre, som staten, kommuner, regioner og andre lokale

kræfter

kan byde ind på at løse.

7.

Brintfonden kan

ligeledes give støtte til selskaber, der ønsker at udvikle brændselsceller og

brintbårne transportmidler. I disse tilfælde kan der også gives støtte til

private investorer, såfremt disse indvilliger i at deltage som partnere i

formålsstyrede selskaber eller for nye iværk-sætteres vedkommende selv

opretter

et deltager- og formålsstyret selskab.

8.

Brintsamfundets

centralnervesystem med lagring og tankstationer er en væsentlig del af det

kommende brintsamfund, hvorfor det skal indgå i den eksisterende

planlovgivning

som et element, der kræver særlig stillingtagen.

9.

For at sikre

kommunen som en blandt flere demokratiske spillere i brintsamfundet skal

kommunerne

kunne optræde med en styrende aktiepost i offentlige selskaber.

Bemærkninger til forslaget

Generelle

bemærkninger

Forsyning med energi står over

for væsentlige udfordringer de kommende årtier. Ressourceknaphed, afhængighed

og forurening med klimapåvirkning til følge har sat fokus på behovet for at

omstille energiforsyningen til vedvarende energi og finde løsninger på

lagring

af energi, der kan afløse de fossile brændsler. De seneste årtier har det

politiske fokus desværre ikke primært været rettet mod løsning af ovenstående

udfordringer, men derimod på liberalisering og markedsgørelse af

energiproduktion

og forsyning. Privatiseringen har medført mindre demokrati, højere priser på

el

og sat udbygning med vedvarende energi i stå.

Forslagsstillerne finder, der er

behov for, at styring og planlægning af energiinfrastrukturen ligger i

offentlige

hænder, og ønsker, at en fremtidig udbygning med vedvarende energi undgår

flere

forsinkelser, som er konsekvensen af at vente på, at energiformerne bliver

rentable for de private investorer. Langsigtet planlægning og langsigtede

investeringer, som energiforsyningen kræver, er dårligt forenelige med de

ejerstrukturer, der findes på markedet, og derfor må der satses anderledes.

Udvikling af VE-brint-samfundet bør

være et højt prioriteret anliggende for hele samfundet. Alle fremtidige

generationer vil få nytte af investeringer i udvikling af teknologi og

produktion. Det er i denne forbindelse nødvendigt at udvikle ejendomsformer,

der garanterer forsyningssikkerhed, sikrer udviklingen af en energisektor til

fremme af vedvarende energi og styrker et produktionsdemokrati.

Brintproduktion

og brintforsyning er en nøgleaktivitet, der skal være under 100 pct.

offentlig

kontrol og ikke være underkastet multinationale selskabers luner.

Også selskaber, der producerer

brændselsceller og udvikler nye og snilde brintbårne transportmidler, skal

integreres i den lokale brintplanlægning gennem krav om at deltage i

formålsstyrede virksomheder, der spiller sammen med den lokale planlægning.

VE-brint-samfundet er en krumtap

i fremtidens bæredygtige samfund. Derfor skal alle aktører, der modtager

støtte

fra brintfonden, udvikle selskabsformer, der garanterer åbenhed og sikrer

deltagelse fra mange forskellige lokale kræfter. Uanset den nærmere

organisationsform

skal alle selskaber leve op til følgende kriterier:

–

Overskud

ud over forrentningen af kapitalindskud øremærkes til en fortsat udvikling af

brintsamfundet. Dette skal fremgå af den erhvervsdrivende fonds formål,

aktionæroverenskomsten eller anden fundats. Der er således tale om

formålsstyrede virksomheder.

–

Alle

kapitalindskydere – offentlige som private (hvad enten disse er

foreninger

eller enkeltpersoner) – skal højst kunne modtage en forrentning svarende

til maksimalt

diskontoen.

–

Selskaberne

skal indeholde to skarpt adskilte styringsniveauer.

1.

Et

formålsstyringsniveau. Selskabernes formål skal løbende kunne gøres til

genstand for en demokratisk diskussion, der resulterer i en udmelding om de

konkrete mål. Bestyrelserne skal sammensættes af såvel kapitalindskydere som

ansatte eller i nogle tilfælde ansatte og brugere. Det vil være naturligt, at

kapitalindskyderne udgør flertallet.

2.

Et

autonomt driftsniveau, der skal arbejde hen mod de udstukne formål, men

aldrig

på bekostning af de driftsøkonomiske betragtninger.

–

De

ansatte skal sikres mulighed for at gå på »brintorlov« eller »brintrotation«

for at uddanne sig inden for brintteknologi og brintimplementering eventuelt

med mulighed for at afprøve egne ideer eller kunne søge stillinger inden for

andre dele af brintsamfundet.

Et kernepunkt i beslutningsforslaget

er således den fællesejede virksomhed, hvor den demokratiske debat om

gennemførelse af de overordnede mål udgør en retningspil for den enkelte

driftsenhed/de enkelte driftsenheder, der til gengæld har ret og pligt til at

varetage »bundlinjebetragtningen«. En sådan adskillelse findes til eksempel i

det kollektivt drevne firma Egen Vinding & Datter med afdelinger i

Ringsted,

Sakskøbing og København. »Fonden til fremme af blivende økologisk balance«

garanterer fastholdelse af en »bæredygtig produktion« og »en social og

økologisk balance«, medens en række mindre anpartsselskaber, hvor fonden står

som hovedejer – Byggeri, EVD Vinduer, Lerstensfabrikken ApS, Dansk

naturisolering A/S og Ejendomme – realiserer den overordnede målsætning.

På

dette niveau anlægges en bundlinjebetragtning. (Kilde: Egen Vinding &

Datter:

Byggeri m.m. Byggeri med holdning, Ringsted, udateret,

www.egenvinding.dk

).

Et selskab af en sådan type kan

netop få støtte fra Brintfonden, såfremt det tillige kan dokumentere, at de

ansatte og eventuelt brugerne har sæde i fondsbestyrelsen.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Brintfonden er giver støtte og

attraktive lån til udviklingen af deltagerstyret udvikling af brintteknologi

og

produktion af brint baseret på vedvarende energikilder. Videncentre, forsøgs-

og demonstrationscentre, produktionsvirksomheder, lagrings- og

distributionsvirksomheder og foreninger kan modtage støtte, såfremt de

opfylder

selskabskravene om overskud, styringsform, bestyrelse m.v., som opridset i de

generelle bemærkninger.

Ad 2

Sådanne institutioner findes

allerede. På Vestlolland med Rudbjerg Kommune som en initiativtagende kraft

har

man således fået 600.000 kr. i støtte fra Energistyrelsen til oprettelse af

et

vindakademi, hvor turister, lokalbefolkning og fagfolk kan mødes. Et sådant

vindakademi vil naturligt være åbent for, hvorledes overskudsstrøm kan

transformeres til brint.

Parallelt med dette initiativ

besluttede Nakskov Kommunes Økonomiudvalg den 2. november 2005 at fremlægge

en

brintplan, der skal sikre anvendelse af brint i lokalsamfundet – i den

offentlige forsyningstjeneste, i private ejendomme og i private virksomheder.

Her tales om »at inddrage lokalbefolkningen og forskningsinstitutioner« i

udviklingen af et lokalt brintsamfund. (Kilde: Pressemeddelelse.

Brintinnovation i Nakskov, Nakskov Kommune, november 2005).

I dette forslag indskærpes, at

offentlige midler udelukkende skal anvendes til åbne og demokratiske

organisationsformer,

der i dette tilfælde mest oplagt bør drives som selvejende institutioner.

Samsø Kommune har gennem deres Agenda

21-plan ligeledes formuleret de første brikker til det deltagerstyrede

brintsamfund.

(Kilde: Fremtidens Ø, Samsø Kommunes Lokale Agenda 21 Strategi, 2005.)

I januar 2006 bevilgede

Ringkøbing Amt 3 mio. kr. til to demonstrationsprojekter, der skulle fungere

som udstillingsvinduer for brintteknologien i form af et demonstrationshus

ved

Messecentret og et brintdemonstratorium med et mini-kraft-varme-værk og små

køretøjer, der kører på brint. (Kilde: Månedsbrev nr. 216, Ringkøbing Amt,

januar 2006,

www.ringamt.dk

og

www.geologisknyt.dk

).

Lokale, forbrugerejede

netselskaber kan ligeledes være med til at fremme den lokale udvikling af

brintproduktion, lagring og anvendelse af brint. De jysk-fynske netselskaber

har således fået over 10 mia. kr. ind på kontoen efter salget af Elsamaktier.

Disse midler kan anvendes til en målrettet udvikling af et lokalt,

deltagerstyret

brintsamfund eller anvendes til almindelig spekulation. Kun i det første

tilfælde vil midlerne gøre en forskel i samfundsudviklingen.

Ad 3

Bølgekraftforeningen udgør et

eksempel på en forening, hvor lægmænd, opfindere og forskere mødes på lige

fod,

udveksler ideer og afprøver disse. Det er Enhedslistens opfattelse, at såvel

Bølgekraftforeningen

som foreninger til fremme af brintsamfundet bør have offentlig støtte, så

disse

kan etablere test-sites m.v. En forudsætning for støtte til en sådan forening

er, at den åbner lige adgang for alle borgere. (Kilde:

www.waveenergy.dk

).

Ad 4

Alle aktører – boligforeninger,

lokale forbrugerejede energiselskaber, grundejerforeninger,

transportselskaber,

offentlige myndigheder – skal have mulighed for at kunne hente

information og rekvirere

rådgivning i forbindelse med etablering af brintanlæg.

Af særlig betydning er det at

kunne hente ekspertise, når kommunen eller en forening står over for at

skulle

oprette åbne, formålsstyrede selskaber.

Ad 5

Det vil være oplagt, at

forbrugerejede energiselskaber og kommuner indgår som drivende medspillere.

Her

skal nok engang indskærpes, at midler fra brintfonden forudsætter

organisering

af selvstændige, formålsstyrede selskaber, hvor overskuddet øremærkes til

udvikling af brintdrift.

En udvikling af brintteknologi

vil styrke udbygningen af vindmølleparker og bølge- og solenergi, idet

muligheden

for at lagre brint i perioder med overproduktion af el fra vindmøller vil

forbedre økonomien for vindmølleanlæg m.m. Det vil forbedre vindmølleparkens

nuværende økonomiske drift i forhold til kulkraftfyrede kraft-varme-værker.

Ad 6

Nyliberalistiske kræfter har foreslået,

at man ved at åbne for deltagelse af flere profitselskaber også på områder,

hvor der findes et »naturligt monopol«, kan sænke omkostningerne gennem

priskrig.

Det er imidlertid Enhedslistens opfattelse, at flere leverandører på samme

lokalitet inden for energiforsyning, vandforsyning, antennenet m.m. vil føre

til overkapacitet og ressourcespil for til sidst at ende med private

monopoler

og stigende priser samt i værste fald forsyningssvigt ved konkurs. Derfor er

det afgørende, at selve infrastrukturen i brintsamfundet, nemlig lagring og

distribution, dels varetages af en enkelt leverandør, dels organiseres efter

hvile

i sig selv-pricippet, hvor udgifter skal svare til indtægter (med indbygget

vurdering af energieffektivitet og omkostningskontrol) over en

lovgivningsmæssig fastlagt årrække.

Ad 7

Firmaet IRD Fuel Cells i

Svendborg er et eksempel på et dansk firma, der har leveret

brændselscellelanlæg,

hvor overskudsstrøm transformeres til brint, der igen transformeres ind i

brændselsceller,

som f.eks. kan forsyne et boligområde med energi. (Kilde: Gasteknik 2/2004).

Det er ligeledes IRD Fuel Cells,

der er en aktiv medspiller i Nakskov Kommunes brintinnovation.

Såfremt sådanne privat drevne

selskaber skal have støtte fra brintfonden, skal de indgå i joint

venture-selskaber

med offentlige og foreningsejede investorer, hvor selskabets overskud skal

øremærkes til udvikling af det lokale brintsamfund. (Om IRD Fuel Cell i

Nakskov,

jf. pressemeddelelse: »Brintinnovation Nakskov«, Nakskov Kommune, november

2005).

Hobro Kommune, Mariagerfjord

Erhvervsråd og Cemtec-fonden (Center For Energi og Materialeteknologi) står

bag

»Hydrogen Valley«, der ønsker at skabe et dansk kraftcenter inden for

praktisk

anvendt brint- og brændselscelleteknologi. En gren af dette arbejde har

udmøntet sig i ønsket om at »hjælpe iværksættere og andre med spændende ideer

til at bevæge sig fra idé til forretning«. Finansieringen sker her med Mål

2-midler.

Forsøget på at lade alle med gode ideer og iværksættertrang komme til orde

kan

Enhedslisten støtte. Vi mener, at sådanne iværksættere både skal kunne

hjælpes

gennem Brintfonden og gennem den foreslåede videncentral under forudsætning

af

at ville opbygge formålsstyrede virksomheder. Samfundet har en interesse i at

hjælpe alle former for opfindere, der vil en målrettet opbygning af

brintsamfundet – personer, der vil lege med aktier og handle på Børsen

må klare

sig selv. Jf.

www.hydrogenvalley.dk

.

Da fysikeren og højskolemanden

Poul

la

Cour

tog initiativ til

oprettelse af den berømte forsøgsmølle i Askov og dernæst Dansk

Vindelektricitetsselskab af 1903, der skulle udbrede vindenergien til

lokalsamfundene, var det ud fra ønsket om at forbinde produktion, uddannelse

(f.eks. af landelektrikere) og udbredelse af elektricitet på landet. Det er

sådanne samfundsorienterede iværksættere, vi som samfundsborgere har en

interesse

i at kæle for, jf.

www.poullacour.dk

.

Ad 8

Lovgivningen, der ligger til

grund for den eksisterede planlovgivning, skal ændres med henblik på at sikre

brintrutenettets etablering og brintsamfundets øvrige faciliteter som en fast

bestanddel af den offentlige planlægningsdiskussion.

Allerede i dag skal kommunerne

ifølge planlovens § 33 fremlægge en redegørelse for deres strategi for

kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Denne

strategi skal indeholde et punkt om brint, der kan fungere som oplæg til de

lokale politiske drøftelser herom.

Ad 9

De eksisterende bestemmelser

vedrørende kommunal drift skal justeres på en sådan måde, at den enkelte

kommune får mulighed for at etablere sig med en styrende aktiepost i

brintsamfundets selskaber – stadig med pligt til at give plads til

ansatte,

lokale foreninger og eventuelle brugere. Selskaber, hvor kommunen er

involveret, skal være selvstændige foretagender – helt og aldeles

adskilt fra

de kommunale regnskaber.

De eksisterende muligheder for kommunal drift og produktion er

yderst begrænsede. Statsamt Århus’ lovliggørelse af Århus Kommunes ret

til at

drive en kulturcafé i november 2004 samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets

accept af Københavns Kommunes og Københavns Havns ret til at etablere et

kommanditselskab

til udvikling af Sydhavnen – Sluseholmsselskabet − peger hen mod

positive

nyskabelser i forvaltningen af den eksisterende kommunalfuldmagt. Statsamt

Århus lagde dog i sin afgørelse vægt på, at man forgæves havde søgt at

bortforpagte caféen. Dette viser, at der er behov for et lovinitiativ.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om et deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje.

(Beslutningsforslag nr. B 133).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter