Forslag til folketingsbeslutning om et deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2007 af Per Clausen (EL),
Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
et deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje
For at sikre en optimal udvikling af VE-brint-samfundet
opfordres regeringen til at igangsætte en demokratisk udviklingsproces med
inddragelse
af alle relevante foreninger med det mål at oprette åbne og fællesejede
udviklings-,
produktions- og distributionsselskaber.
Udviklingsprocessen skal være kendetegnet ved følgende:
–
At alle borgere med
erfaring, viden, indsigt og lyst til at deltage i udviklingen af
brintsamfundet
får mulighed herfor.
–
At lokale kræfter –
kommuner, foreninger, boligforeninger, grundejerforeninger, trafikselskaber,
forbrugerejede energiselskaber og andre nonprofit selskaber – får
mulighed for
at deltage i udviklingen.
–
At alle ansatte inden
for brintproduktion og brintforsyning får mulighed for at deltage i
virksomhedernes
planlægning og strategi.
–
At forsøgsresultater
Læs alt
og andre landvindinger opnået via hel eller delvis offentlig finansiering er
offentlig
ejendom.
–
At brintproduktion og
brintforsyning skal udvikles og opbygges, så det kommer hele samfundet til
gavn.
–
At selvforsyning,
forsyningssikkerhed og miljømæssig bæredygtighed er de altoverskyggende
hovedmål.
Lovgivningen, der skal understøtte og sætte rammerne for VE-brintsamfundet,
skal indeholde nedenstående elementer:
1.
Staten opretter en
brintfond på i alt
1 mia. kr. svarende
til 100 mio. kr. årligt i 10 år,
som skal fremme udviklingen af et
deltagerstyret brintsamfund gennem direkte støtte og attraktive lån.
2.
Forsøgs- og
demonstrationscentre skal for at få statslige tilskud organiseres som
non-profitselskaber, der formidler viden om og skaber interesse for
anvendelse
af brint. Alle borgere skal have adgang til centrenes viden gennem åbne
konferencer, udstillinger m.m. Centrene skal ledes af bestyrelser, der
repræsenterer såvel ansatte som lokale samfundsinteresser.
3.
For at styrke
udviklingen af brintteknologi og -systemer skal støtte kunne gives til
foreninger,
der rummer såvel forskere, praktikere, innovatorer og opfindere.
4.
Der oprettes et
nationalt videncenter for brint, hvor alle gratis kan hente information og
rekvirere rådgivning.
5.
Produktionen af
brint organiseres i nonprofitselskaber, hvor et eventuelt overskud
udelukkende
anvendes til udvikling af produktionsapparatet. Sådanne selskaber kan ejes af
en
eller flere kommuner i fællesskab, af staten, af andelsforetagender eller af
anpartsselskaber, eller de kan drives af en erhvervsdrivende fond. Uanset den
nærmere udformning skal det sikres i vedtægterne eller
aktionæroverenskomsten,
at det ikke er muligt at trække midler ud af foretagendet. Selskabernes
overskud skal sikre en løbende udvikling af brintproduktionen.
De nævnte aktører får
mulighed for at byde ind på betjening af et statsligt organiseret
brint-rutenet
med brinttankstationer.
6.
Lagring og
distribution af brint organiseres i nonprofitselskaber, hvor der gælder et
hvile i sig selv-princip. Hvile i sig selv-princippet indebærer, at udgifter
og
indtægter over en årrække skal balancere med indbygget vurdering af
energieffektivitet og omkostningskontrol over en lovgivningsmæssig fastlagt
årrække. Målet er en statslig tilrettelagt organisering af brintruter med
lagrings-
og distributionscentre, som staten, kommuner, regioner og andre lokale
kræfter
kan byde ind på at løse.
7.
Brintfonden kan
ligeledes give støtte til selskaber, der ønsker at udvikle brændselsceller og
brintbårne transportmidler. I disse tilfælde kan der også gives støtte til
private investorer, såfremt disse indvilliger i at deltage som partnere i
formålsstyrede selskaber eller for nye iværk-sætteres vedkommende selv
opretter
et deltager- og formålsstyret selskab.
8.
Brintsamfundets
centralnervesystem med lagring og tankstationer er en væsentlig del af det
kommende brintsamfund, hvorfor det skal indgå i den eksisterende
planlovgivning
som et element, der kræver særlig stillingtagen.
9.
For at sikre
kommunen som en blandt flere demokratiske spillere i brintsamfundet skal
kommunerne
kunne optræde med en styrende aktiepost i offentlige selskaber.
Bemærkninger til forslaget
Generelle
bemærkninger
Forsyning med energi står over
for væsentlige udfordringer de kommende årtier. Ressourceknaphed, afhængighed
og forurening med klimapåvirkning til følge har sat fokus på behovet for at
omstille energiforsyningen til vedvarende energi og finde løsninger på
lagring
af energi, der kan afløse de fossile brændsler. De seneste årtier har det
politiske fokus desværre ikke primært været rettet mod løsning af ovenstående
udfordringer, men derimod på liberalisering og markedsgørelse af
energiproduktion
og forsyning. Privatiseringen har medført mindre demokrati, højere priser på
el
og sat udbygning med vedvarende energi i stå.
Forslagsstillerne finder, der er
behov for, at styring og planlægning af energiinfrastrukturen ligger i
offentlige
hænder, og ønsker, at en fremtidig udbygning med vedvarende energi undgår
flere
forsinkelser, som er konsekvensen af at vente på, at energiformerne bliver
rentable for de private investorer. Langsigtet planlægning og langsigtede
investeringer, som energiforsyningen kræver, er dårligt forenelige med de
ejerstrukturer, der findes på markedet, og derfor må der satses anderledes.
Udvikling af VE-brint-samfundet bør
være et højt prioriteret anliggende for hele samfundet. Alle fremtidige
generationer vil få nytte af investeringer i udvikling af teknologi og
produktion. Det er i denne forbindelse nødvendigt at udvikle ejendomsformer,
der garanterer forsyningssikkerhed, sikrer udviklingen af en energisektor til
fremme af vedvarende energi og styrker et produktionsdemokrati.
Brintproduktion
og brintforsyning er en nøgleaktivitet, der skal være under 100 pct.
offentlig
kontrol og ikke være underkastet multinationale selskabers luner.
Også selskaber, der producerer
brændselsceller og udvikler nye og snilde brintbårne transportmidler, skal
integreres i den lokale brintplanlægning gennem krav om at deltage i
formålsstyrede virksomheder, der spiller sammen med den lokale planlægning.
VE-brint-samfundet er en krumtap
i fremtidens bæredygtige samfund. Derfor skal alle aktører, der modtager
støtte
fra brintfonden, udvikle selskabsformer, der garanterer åbenhed og sikrer
deltagelse fra mange forskellige lokale kræfter. Uanset den nærmere
organisationsform
skal alle selskaber leve op til følgende kriterier:
–
Overskud
ud over forrentningen af kapitalindskud øremærkes til en fortsat udvikling af
brintsamfundet. Dette skal fremgå af den erhvervsdrivende fonds formål,
aktionæroverenskomsten eller anden fundats. Der er således tale om
formålsstyrede virksomheder.
–
Alle
kapitalindskydere – offentlige som private (hvad enten disse er
foreninger
eller enkeltpersoner) – skal højst kunne modtage en forrentning svarende
til maksimalt
diskontoen.
–
Selskaberne
skal indeholde to skarpt adskilte styringsniveauer.
1.
Et
formålsstyringsniveau. Selskabernes formål skal løbende kunne gøres til
genstand for en demokratisk diskussion, der resulterer i en udmelding om de
konkrete mål. Bestyrelserne skal sammensættes af såvel kapitalindskydere som
ansatte eller i nogle tilfælde ansatte og brugere. Det vil være naturligt, at
kapitalindskyderne udgør flertallet.
2.
Et
autonomt driftsniveau, der skal arbejde hen mod de udstukne formål, men
aldrig
på bekostning af de driftsøkonomiske betragtninger.
–
De
ansatte skal sikres mulighed for at gå på »brintorlov« eller »brintrotation«
for at uddanne sig inden for brintteknologi og brintimplementering eventuelt
med mulighed for at afprøve egne ideer eller kunne søge stillinger inden for
andre dele af brintsamfundet.
Et kernepunkt i beslutningsforslaget
er således den fællesejede virksomhed, hvor den demokratiske debat om
gennemførelse af de overordnede mål udgør en retningspil for den enkelte
driftsenhed/de enkelte driftsenheder, der til gengæld har ret og pligt til at
varetage »bundlinjebetragtningen«. En sådan adskillelse findes til eksempel i
det kollektivt drevne firma Egen Vinding & Datter med afdelinger i
Ringsted,
Sakskøbing og København. »Fonden til fremme af blivende økologisk balance«
garanterer fastholdelse af en »bæredygtig produktion« og »en social og
økologisk balance«, medens en række mindre anpartsselskaber, hvor fonden står
som hovedejer – Byggeri, EVD Vinduer, Lerstensfabrikken ApS, Dansk
naturisolering A/S og Ejendomme – realiserer den overordnede målsætning.
På
dette niveau anlægges en bundlinjebetragtning. (Kilde: Egen Vinding &
Datter:
Byggeri m.m. Byggeri med holdning, Ringsted, udateret,
www.egenvinding.dk
).
Et selskab af en sådan type kan
netop få støtte fra Brintfonden, såfremt det tillige kan dokumentere, at de
ansatte og eventuelt brugerne har sæde i fondsbestyrelsen.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Brintfonden er giver støtte og
attraktive lån til udviklingen af deltagerstyret udvikling af brintteknologi
og
produktion af brint baseret på vedvarende energikilder. Videncentre, forsøgs-
og demonstrationscentre, produktionsvirksomheder, lagrings- og
distributionsvirksomheder og foreninger kan modtage støtte, såfremt de
opfylder
selskabskravene om overskud, styringsform, bestyrelse m.v., som opridset i de
generelle bemærkninger.
Ad 2
Sådanne institutioner findes
allerede. På Vestlolland med Rudbjerg Kommune som en initiativtagende kraft
har
man således fået 600.000 kr. i støtte fra Energistyrelsen til oprettelse af
et
vindakademi, hvor turister, lokalbefolkning og fagfolk kan mødes. Et sådant
vindakademi vil naturligt være åbent for, hvorledes overskudsstrøm kan
transformeres til brint.
Parallelt med dette initiativ
besluttede Nakskov Kommunes Økonomiudvalg den 2. november 2005 at fremlægge
en
brintplan, der skal sikre anvendelse af brint i lokalsamfundet – i den
offentlige forsyningstjeneste, i private ejendomme og i private virksomheder.
Her tales om »at inddrage lokalbefolkningen og forskningsinstitutioner« i
udviklingen af et lokalt brintsamfund. (Kilde: Pressemeddelelse.
Brintinnovation i Nakskov, Nakskov Kommune, november 2005).
I dette forslag indskærpes, at
offentlige midler udelukkende skal anvendes til åbne og demokratiske
organisationsformer,
der i dette tilfælde mest oplagt bør drives som selvejende institutioner.
Samsø Kommune har gennem deres Agenda
21-plan ligeledes formuleret de første brikker til det deltagerstyrede
brintsamfund.
(Kilde: Fremtidens Ø, Samsø Kommunes Lokale Agenda 21 Strategi, 2005.)
I januar 2006 bevilgede
Ringkøbing Amt 3 mio. kr. til to demonstrationsprojekter, der skulle fungere
som udstillingsvinduer for brintteknologien i form af et demonstrationshus
ved
Messecentret og et brintdemonstratorium med et mini-kraft-varme-værk og små
køretøjer, der kører på brint. (Kilde: Månedsbrev nr. 216, Ringkøbing Amt,
januar 2006,
www.ringamt.dk
og
www.geologisknyt.dk
).
Lokale, forbrugerejede
netselskaber kan ligeledes være med til at fremme den lokale udvikling af
brintproduktion, lagring og anvendelse af brint. De jysk-fynske netselskaber
har således fået over 10 mia. kr. ind på kontoen efter salget af Elsamaktier.
Disse midler kan anvendes til en målrettet udvikling af et lokalt,
deltagerstyret
brintsamfund eller anvendes til almindelig spekulation. Kun i det første
tilfælde vil midlerne gøre en forskel i samfundsudviklingen.
Ad 3
Bølgekraftforeningen udgør et
eksempel på en forening, hvor lægmænd, opfindere og forskere mødes på lige
fod,
udveksler ideer og afprøver disse. Det er Enhedslistens opfattelse, at såvel
Bølgekraftforeningen
som foreninger til fremme af brintsamfundet bør have offentlig støtte, så
disse
kan etablere test-sites m.v. En forudsætning for støtte til en sådan forening
er, at den åbner lige adgang for alle borgere. (Kilde:
www.waveenergy.dk
).
Ad 4
Alle aktører – boligforeninger,
lokale forbrugerejede energiselskaber, grundejerforeninger,
transportselskaber,
offentlige myndigheder – skal have mulighed for at kunne hente
information og rekvirere
rådgivning i forbindelse med etablering af brintanlæg.
Af særlig betydning er det at
kunne hente ekspertise, når kommunen eller en forening står over for at
skulle
oprette åbne, formålsstyrede selskaber.
Ad 5
Det vil være oplagt, at
forbrugerejede energiselskaber og kommuner indgår som drivende medspillere.
Her
skal nok engang indskærpes, at midler fra brintfonden forudsætter
organisering
af selvstændige, formålsstyrede selskaber, hvor overskuddet øremærkes til
udvikling af brintdrift.
En udvikling af brintteknologi
vil styrke udbygningen af vindmølleparker og bølge- og solenergi, idet
muligheden
for at lagre brint i perioder med overproduktion af el fra vindmøller vil
forbedre økonomien for vindmølleanlæg m.m. Det vil forbedre vindmølleparkens
nuværende økonomiske drift i forhold til kulkraftfyrede kraft-varme-værker.
Ad 6
Nyliberalistiske kræfter har foreslået,
at man ved at åbne for deltagelse af flere profitselskaber også på områder,
hvor der findes et »naturligt monopol«, kan sænke omkostningerne gennem
priskrig.
Det er imidlertid Enhedslistens opfattelse, at flere leverandører på samme
lokalitet inden for energiforsyning, vandforsyning, antennenet m.m. vil føre
til overkapacitet og ressourcespil for til sidst at ende med private
monopoler
og stigende priser samt i værste fald forsyningssvigt ved konkurs. Derfor er
det afgørende, at selve infrastrukturen i brintsamfundet, nemlig lagring og
distribution, dels varetages af en enkelt leverandør, dels organiseres efter
hvile
i sig selv-pricippet, hvor udgifter skal svare til indtægter (med indbygget
vurdering af energieffektivitet og omkostningskontrol) over en
lovgivningsmæssig fastlagt årrække.
Ad 7
Firmaet IRD Fuel Cells i
Svendborg er et eksempel på et dansk firma, der har leveret
brændselscellelanlæg,
hvor overskudsstrøm transformeres til brint, der igen transformeres ind i
brændselsceller,
som f.eks. kan forsyne et boligområde med energi. (Kilde: Gasteknik 2/2004).
Det er ligeledes IRD Fuel Cells,
der er en aktiv medspiller i Nakskov Kommunes brintinnovation.
Såfremt sådanne privat drevne
selskaber skal have støtte fra brintfonden, skal de indgå i joint
venture-selskaber
med offentlige og foreningsejede investorer, hvor selskabets overskud skal
øremærkes til udvikling af det lokale brintsamfund. (Om IRD Fuel Cell i
Nakskov,
jf. pressemeddelelse: »Brintinnovation Nakskov«, Nakskov Kommune, november
2005).
Hobro Kommune, Mariagerfjord
Erhvervsråd og Cemtec-fonden (Center For Energi og Materialeteknologi) står
bag
»Hydrogen Valley«, der ønsker at skabe et dansk kraftcenter inden for
praktisk
anvendt brint- og brændselscelleteknologi. En gren af dette arbejde har
udmøntet sig i ønsket om at »hjælpe iværksættere og andre med spændende ideer
til at bevæge sig fra idé til forretning«. Finansieringen sker her med Mål
2-midler.
Forsøget på at lade alle med gode ideer og iværksættertrang komme til orde
kan
Enhedslisten støtte. Vi mener, at sådanne iværksættere både skal kunne
hjælpes
gennem Brintfonden og gennem den foreslåede videncentral under forudsætning
af
at ville opbygge formålsstyrede virksomheder. Samfundet har en interesse i at
hjælpe alle former for opfindere, der vil en målrettet opbygning af
brintsamfundet – personer, der vil lege med aktier og handle på Børsen
må klare
sig selv. Jf.
www.hydrogenvalley.dk
.
Da fysikeren og højskolemanden
Poul
la
Cour
tog initiativ til
oprettelse af den berømte forsøgsmølle i Askov og dernæst Dansk
Vindelektricitetsselskab af 1903, der skulle udbrede vindenergien til
lokalsamfundene, var det ud fra ønsket om at forbinde produktion, uddannelse
(f.eks. af landelektrikere) og udbredelse af elektricitet på landet. Det er
sådanne samfundsorienterede iværksættere, vi som samfundsborgere har en
interesse
i at kæle for, jf.
www.poullacour.dk
.
Ad 8
Lovgivningen, der ligger til
grund for den eksisterede planlovgivning, skal ændres med henblik på at sikre
brintrutenettets etablering og brintsamfundets øvrige faciliteter som en fast
bestanddel af den offentlige planlægningsdiskussion.
Allerede i dag skal kommunerne
ifølge planlovens § 33 fremlægge en redegørelse for deres strategi for
kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Denne
strategi skal indeholde et punkt om brint, der kan fungere som oplæg til de
lokale politiske drøftelser herom.
Ad 9
De eksisterende bestemmelser
vedrørende kommunal drift skal justeres på en sådan måde, at den enkelte
kommune får mulighed for at etablere sig med en styrende aktiepost i
brintsamfundets selskaber – stadig med pligt til at give plads til
ansatte,
lokale foreninger og eventuelle brugere. Selskaber, hvor kommunen er
involveret, skal være selvstændige foretagender – helt og aldeles
adskilt fra
de kommunale regnskaber.
De eksisterende muligheder for kommunal drift og produktion er
yderst begrænsede. Statsamt Århus’ lovliggørelse af Århus Kommunes ret
til at
drive en kulturcafé i november 2004 samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets
accept af Københavns Kommunes og Københavns Havns ret til at etablere et
kommanditselskab
til udvikling af Sydhavnen – Sluseholmsselskabet − peger hen mod
positive
nyskabelser i forvaltningen af den eksisterende kommunalfuldmagt. Statsamt
Århus lagde dog i sin afgørelse vægt på, at man forgæves havde søgt at
bortforpagte caféen. Dette viser, at der er behov for et lovinitiativ.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om et deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje.
(Beslutningsforslag nr. B 133).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- 1991 BSF 84 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN NY ENERGIFORSYNINGSSTRUKTUR Retsinformation · 8. april 1992
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) Retsinformation · 1. marts 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af VE-brint i det danske energisystem Retsinformation · 29. marts 2007
- Skattefrihed - etablering af biogasanlæg Retsinformation · 12. august 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om regulering af et muligt salg af Radius Retsinformation · 12. december 2018
- Forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning (Gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke) Retsinformation · 26. februar 2026