Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer

2004/1 BSF 103Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 2004 af Svend Auken (S),

Henning Gjellerod (S),

Torben Hansen (S),

Claus Larsen-Jensen (S), Erik Mortensen (S),

Arne Toft (S) og Jan Trøjborg (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en

langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et

ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer

Folketinget opfordrer

regeringen til at udarbejde og iværksætte en strategi for dansk energi- og

klimapolitik frem mod 2015 med følgende elementer:

1)

Danmark skal øge kapaciteten i ny vindmølleenergi til havs med 3.000

MW ud over de 400 MW, der allerede er besluttet i de kommende år. Der skal i

samme forbindelse udarbejdes en ny langsigtet plan for udbygningen af

havvindmøller.

2)

Danmark skal nå op på at dække 40 pct. af sit elektricitetsforbrug

med vedvarende energi.

3)

Danmark skal leve op til ånden i Kyotoaftalen ved at indfri 75

pct. af landets reduktionsforpligtelser ved nationale foranstaltninger.

4)

Danmark skal bruge 5 mia. kr. af de voksende forskningsbudgetter til

at understøtte erhvervslivets forskning og produktudvikling, ny teknologi

inden

for vind- og solenergi, biogas, biomasse, bølgeenergi, brintenergi og

brændselsceller og nye materialer. Der skal særlig satses på at udvikle og

formidle løsninger, der imødekommer udviklingslandenes behov.

Læs alt

5)

Danmark skal i EU arbejde aktivt for, at EU’s forskning, udvikling

og investeringer i vedvarende energikilder øges markant i de kommende år, så

EU’s energiforsyningssikkerhed øges, miljøet forbedres, og

Lissabonprocessens

målsætninger om at kombinere ny teknologi og økonomisk vækst med

bæredygtighed

og øget beskæftigelse fremmes.

Bemærkninger til

forslaget

Almindelige

bemærkninger

Baggrund

for beslutningsforslaget

Dansk energi- og

klimapolitik står over for afgørende valg i den nærmeste fremtid.

På det

nordiske elmarked kan der ventes kapacitetsmangel og stigende priser. Man må

desuden vente stadigt strammere krav til reduktion af forureningen med

drivhusgasser. Samtidig udtømmes olieressourcerne i Nordsøen gradvis. Dermed

vil Danmark med tiden igen blive afhængig af energiforsyninger fra udlandet

–

ganske som under de økonomiske kriser i halvfjerdserne. For EU gør samme

problemstilling

sig gældende. Og som klart påpeget af Europa-Kommissionen er dette på længere

sigt et væsentligt problem, både økonomisk, miljøpolitisk og

sikkerhedspolitisk.

Også på globalt plan er der udsigt til svindende forekomster af

fossile brændsler og deraf følgende prisstigninger, som udviklingen de

seneste

måneder allerede har givet et varsel om. Det kan få drastiske konsekvenser

for

den globale økonomi og befolkningerne ikke mindst i verdens fattigste lande.

Endelig er de menneskeskabte klimaforandringer – og deres

potentielle miljømæssige, menneskelige og økonomiske skadevirkninger –

efterhånden så veldokumenterede, at ingen længere seriøst kan argumentere

for,

at verdenssamfundet ikke skal forholde sig aktivt.

Tilsammen peger alle disse faktorer i retning af et massivt

behov for omstilling. Man kan naturligvis ikke udelukke, at olien varer ved

længere

end forudset. Og modstanderne af en ansvarlig global klimaindsats kan

muligvis

forhale processen mod mere vidtrækkende reduktionskrav yderligere. Men alt

tyder på, at forandringerne kommer under alle omstændigheder før eller senere

–

i den ene eller den anden form. Og når det sker, vil de mest velforberedte

lande komme til at høste store økonomiske fordele, mens de, der tænker

kortsigtet, løber en risiko for at pådrage sig store omkostninger.

Derfor har Danmark brug for en langsigtet og visionær energi- og

klimapolitik både af hensyn til økonomi, beskæftigelse, miljø og

forsyningssikkerhed. Det er på høje tid, at vi erkender mulighederne for at

skabe en positiv sammenhæng mellem disse hensyn. Fremadrettede

energipolitiske

initiativer er ikke udtryk for idealistisk luksus, men derimod et helt

centralt

instrument til overvindelse og forebyggelse af økonomiske kriser.

En væsentlig del af forklaringen på Danmarks nuværende overskud

på statsbudgettet og betalingsbalancen skyldes en fremsynet energipolitik.

Den

tidlige danske satsning på vindkraft har skabt overvældende resultater. I dag

er hver anden vindmølle i verden bygget med dansk teknologi. De danske

producenter omsætter for ca. 20 mia. kr. årligt og beskæftiger ca. 20.000

mennesker

i Danmark. 90 pct. af omsætningen går til eksport og er i dag et langt større

økonomisk aktiv for Danmark end baconeksporten, som tidligere var vores

udenrigsøkonomiske flagskib.

Hertil kommer den åbenbare fordel, der er knyttet til at have

sin »egen« energiforsyning til stabile priser baseret på hjemlige

energikilder.

I takt med at olien og gassen i Nordsøen slipper op, giver det god mening at

indfase

stadigt større mængder af VE-strøm.

Også for fremtiden vil der kunne skabes mange tusind

arbejdspladser, hvis vi udnytter Danmarks unikke forudsætninger for at

bidrage

til løsningen af et globalt nøgleproblem. De erhvervspolitiske perspektiver

ved

en progressiv klimapolitik handler ikke bare om vindmøller. Også store danske

virksomheder som eksempelvis Danfoss, Rockwool og Velux ville vinde ved en

politik, der gør reelt op med klimaproblemerne.

Og der er klare muligheder for at gentage »vindmølleeventyret« med andre

endnu umodne VE-teknologier som bølgekraft, solenergi, bioetanol, metanol og

biogas samt omstilling til anvendelse af mere energieffektive

brintteknologier.

For øjeblikket udnyttes

disse muligheder desværre slet ikke i fornødent omfang. Gennem nærmest

uafbrudte forhandlinger over et 2-årigt forløb er det lykkedes

Socialdemokratiet,

Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne at

bremse

de mest skadelige konsekvenser af regeringens energipolitik. På visse punkter

kunne skaderne fra regeringens første år ligefrem repareres. Men der er brug

for en langt mere ambitiøs satsning.

Økonomi

Beslutningsforslagets målsætninger for udbygning af den

vedvarende energi bør realiseres med initiativer, som finansieres på

markedsøkonomiske vilkår efter den fremgangsmåde, som nu bliver anvendt til

bygning

af to nye havvindmølleparker i medfør af den politiske aftale af 29. marts

2004.

Efter denne fremgangsmåde sikres grundlaget for etablering af

nye havvindmølleparker

ved gennemførelse af »udbud

efter forhandling«. Det betyder, at der i første omgang sker en

prækvalifikation

af interesserede investorer, inden der i anden omgang afgives bud. Derefter

indgås aftale med den tilbudsgiver, der afgiver det billigste bud på den

enkelte kontrakt. Som fastslået i aftalen af 29. marts 2004, indhentes der

bud

med udgangspunkt, i at netudbygningsomkostningerne afholdes af den nye

statslige system- og transmissionsvirksomhed Energinet Danmark. Der skabes

adgang til forsøg og forskning i alle havvindmølleparker. Der fastsættes ikke

noget afregningsloft, og der gives adgang til realkreditfinansiering.

Den foreslåede udbygning vil således

ikke belaste de offentlige finanser. For elforbrugerne er der udsigt til

stærkt

begrænsede omkostninger på kort sigt – og en økonomisk gevinst på

længere sigt.

Samfundsøkonomisk er der udsigt til betydelige gevinster med en yderligere

udbygning af den vedvarende energi, som det er konstateret af blandt andet

Det

Økonomiske Råds formandskab.

Det er en ofte overset kendsgerning,

at den højere pris for vedvarende energi ikke først og fremmest skyldes, at

det

er dyrere f. eks. at producere vindkraft, end det er at producere på

konventionelle anlæg. En kilowattime produceret i effektive vindmølleparker

koster i omegnen af 38 øre. En kilowattime produceret på et nybygget

traditionelt kraftværk koster kun lidt mindre. Når dertil lægges en fuld

ligestilling på miljøområdet, kan VE-strømmen vise sig på langt sigt at blive

billigere end kulbrintestrøm. Yderligere kan det noteres, at vindkraften ikke

i

samme grad som den konventionelt producerede elektricitet er afhængig af kul-

og oliepriser. Med udsigterne for prisudviklingen på de fossile brændsler er

det givet, at f. eks. vindkraft på længere sigt vil være fuldt ud

konkurrencedygtig.

Den store prisforskel opstår altså ikke som følge af valget mellem f.eks.

vindkraft eller kulkraft, men er derimod afhængig af valget mellem el fra nye

eller gamle anlæg. Da der på såvel europæisk som nordisk plan er tale om en

voksende

underkapacitet, skal vi under alle omstændigheder bygge nye anlæg med de

deraf følgende

højere energipriser. Det samme skal selvfølgelig ske i takt med nedslidningen

af de gamle anlæg. På lidt længere sigt er det derfor givet, at udbygning med

vindkraft vil give lavere elpriser. Med udvikling af de øvrige varige

energikilder er perspektiverne på længere sigt de samme. Derfor er det en

langsigtet økonomisk fordel både at erstatte nedslidte konventionelle anlæg

og at

udbygge ny kapacitet med varig energi.

Med hensyn til de øgede bevillinger til forskning og udvikling

skal de foreslåede midler afsættes fra rammen af voksende

forskningsbevillinger, der følger af den danske indfrielse af

»Barcelona-målsætningen«,

som samler bred politisk tilslutning.

Bemærkninger til beslutningsforslagets

enkelte punkter

Ad 1

Før regeringsskiftet var der

truffet beslutning om bygning af tre nye havvindmølleparker. VK-regeringen

aflyste udbygningen som en af sine første handlinger efter regeringsskiftet.

Man slettede samtidig målsætningerne om udbygning af den vedvarende energi

fra

Danmarks nationale plan for bæredygtig udvikling. Som påpeget af

vindmølleindustrien

i oplægget »

Vind eller Forsvind«

er det helt afgørende, at Danmark nu satser massivt på at udnytte sin

styrkeposition på det globale marked for vindkraft. I modsat fald risikerer

vi,

at vores nuværende konkurrencefordel i løbet af ganske få år sættes over

styr.

Det er i denne forbindelse

afgørende, at der hurtigt udpeges områder, som er egnede til placeringen af

de

nye vindmølleparker til havs, således at udbygning hurtigt kan foretages, når

der opstår mulighed herfor. I særlig grad er der gode muligheder for

placering

af store højtydende parker i et stort område syd for Læsø, ligesom der er

særlige perspektiver i udbygning på Kriegers flak, der rummer området, hvor

de

tyske, svenske og danske territorialgrænser mødes. I dette område arbejdes

der

både i Sverige og Tyskland med planer om store havvindmølleparker. Placering

i

dette område har det særlige perspektiv, at det vil være nærliggende at

forbinde de nye parker med både det danske, det svenske og det tyske elnet,

hvorved mulighederne for udveksling af energi i vindsvage perioder følger med

som en »gratis« sidegevinst. For den danske vindmølleindustri og for danske

entreprenørvirksomheder er det endelig af stor betydning, at der skabes et

hjemmemarked for udvikling af både møller og byggeteknik. Der tænkes her også

på

ny teknik med hensyn til bygning af fundamenter på større havdybder. Et

område,

hvor der arbejdes med nye teknikker, som kan skabe nye markeder for danske

virksomheder, hvis der bliver mulighed for at hente erfaringer og ekspertise

gennem udbygning i de nævnte områder.

Ad 2

Som påpeget af

repræsentanter fra den samlede energibranche på den såkaldte »Energy Camp 04«

er der behov for en ambitiøs samfundsmæssig målstyring, hvis energisektoren

også i fremtiden skal bidrage til dansk eksport. Sektoren samles derfor om

endnu mere vidtrækkende målsætninger for udbygningen af den vedvarende energi

frem mod 2025. Men uanset tidsperspektivet er tankegangen den samme:

Udviklingen må drives frem via ambitiøse målsætninger, som skal fastsættes

her

og nu. I så fald dokumenterer energisektorens eget oplæg, at der er enorme

perspektiver for udvikling og samarbejde blandt branchens forskellige

aktører.

Eksempelvis forestiller man sig i 2025 at kunne femdoble eksporten af dansk

energiteknologi og at kunne dække 25 pct. af transportsektorens energiforbrug

med »venzin«, som er vindmøllestrøm omdannet til brændstof til biler.

En

vigtig forudsætning for i praksis at nå målet – 40 pct. af det danske

forbrug

af el i form af varig energi – er, at der sker en kraftig udvikling af

det

overordnede transmissionsnet nationalt og internationalt, således at det

bliver

muligt effektivt at udnytte samspillet mellem de forskellige

produktionsformer

vindkraft, vandkraft, kraft baseret på biobrændsel og på de mere

konventionelle

brændsler alt efter vindforhold, vandmængder i magasinerne osv.

Ad 3

Regeringens klimapolitik er

i uoverensstemmelse med Kyotoprotokollens krav om, at brugen af de såkaldte

fleksible

mekanismer, hvor landene køber sig til indfrielse af deres

reduktionsforpligtelser

i udlandet, alene måtte være et »supplement« til den nationale indsats.

Regeringen stiller alene krav om, at indsatsen skal være

»omkostningseffektiv«

på helt kort sigt – og i et helt snævert perspektiv. Konsekvensen er, at

indenlandske reduktionsinitiativer stort set er opgivet. De danske

udledninger

af drivhusgasser vil ikke falde, men stige, og de midler, der bruges på

indsatsen, skaber ikke vækst og beskæftigelse i Danmark.

Både Rockwool

Fonden og Ingeniørforeningen har derfor også kritiseret regeringens

klimastrategi

for at være alt for kortsigtet.

Op til

aftalen om Kyotoprotokollen var det danske synspunkt, at alle lande burde

forpligtes til at klare 75 pct. af deres reduktionsforpligtelser nationalt

netop

for at undgå den form for manipulation, der i øjeblikket praktiseres fra

VK-regeringens side. Dengang vandt SR-regeringens synspunkt bred tilslutning

i

Folketinget. Intet kan være mere naturligt end at sikre en sammenhæng mellem

ord og handling – i det mindste i Danmark.

Ad 4

I VK-regeringens første finanslov fjernede man stort set

samtlige bevillinger til forskning og udvikling på energiområdet.

Efterfølgende

er der som følge af langstrakte forhandlinger igen skabt økonomisk grundlag

for

disse aktiviteter. Men der er på ingen måde tale om en satsning af den

størrelsesorden,

der ville være fornuftig og fornøden, hvis Danmark for alvor skal bevare sin

globale førerposition inden for en sektor, som også andre lande i stigende

grad

er nødt til at fokusere på.

Ad 5

Europas afhængighed af olie og gasimport øges markant de

kommende årtier. Europa skal øge sin egen energiforsyningssikkerhed gennem

øget

forskning, udvikling og investeringer i vedvarende energikilder. Hermed kan

man

også fremme Lissabonprocessens målsætninger om øget vækst på et miljømæssigt

bæredygtigt grundlag og skabe nye arbejdspladser i Europa. EU 15

havde i 2001 en dækning af energiforsyningen på 6 pct. fra vedvarende

energikilder. EU har sat som mål, at vedvarende energi i 2010 skal udgøre

12 pct. af den samlede energiforsyning og 22 pct. af elforsyningen.

Danmark skal i EU arbejde for, at der afsættes flere midler til

forskning og investeringer i vedvarende energikilder, og for, at målet for

brug

af vedvarende energikilder i EU øges til 25 pct. i 2010 af den samlede

energiforsyning. Danmark har med sin store erfaring på VE-området gode

forudsætninger

for at spille en aktiv rolle i at fremme og sikre, at disse mål opfyldes.

Skriftlig fremsættelse

Svend Auken

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning

om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et

ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer.

(Beslutningsforslag nr. B 103).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter