Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. december 2004 af Svend Auken (S),
Henning Gjellerod (S),
Torben Hansen (S),
Claus Larsen-Jensen (S), Erik Mortensen (S),
Arne Toft (S) og Jan Trøjborg (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en
langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et
ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer
Folketinget opfordrer
regeringen til at udarbejde og iværksætte en strategi for dansk energi- og
klimapolitik frem mod 2015 med følgende elementer:
1)
Danmark skal øge kapaciteten i ny vindmølleenergi til havs med 3.000
MW ud over de 400 MW, der allerede er besluttet i de kommende år. Der skal i
samme forbindelse udarbejdes en ny langsigtet plan for udbygningen af
havvindmøller.
2)
Danmark skal nå op på at dække 40 pct. af sit elektricitetsforbrug
med vedvarende energi.
3)
Danmark skal leve op til ånden i Kyotoaftalen ved at indfri 75
pct. af landets reduktionsforpligtelser ved nationale foranstaltninger.
4)
Danmark skal bruge 5 mia. kr. af de voksende forskningsbudgetter til
at understøtte erhvervslivets forskning og produktudvikling, ny teknologi
inden
for vind- og solenergi, biogas, biomasse, bølgeenergi, brintenergi og
brændselsceller og nye materialer. Der skal særlig satses på at udvikle og
formidle løsninger, der imødekommer udviklingslandenes behov.
Læs alt
5)
Danmark skal i EU arbejde aktivt for, at EU’s forskning, udvikling
og investeringer i vedvarende energikilder øges markant i de kommende år, så
EU’s energiforsyningssikkerhed øges, miljøet forbedres, og
Lissabonprocessens
målsætninger om at kombinere ny teknologi og økonomisk vækst med
bæredygtighed
og øget beskæftigelse fremmes.
Bemærkninger til
forslaget
Almindelige
bemærkninger
Baggrund
for beslutningsforslaget
Dansk energi- og
klimapolitik står over for afgørende valg i den nærmeste fremtid.
På det
nordiske elmarked kan der ventes kapacitetsmangel og stigende priser. Man må
desuden vente stadigt strammere krav til reduktion af forureningen med
drivhusgasser. Samtidig udtømmes olieressourcerne i Nordsøen gradvis. Dermed
vil Danmark med tiden igen blive afhængig af energiforsyninger fra udlandet
–
ganske som under de økonomiske kriser i halvfjerdserne. For EU gør samme
problemstilling
sig gældende. Og som klart påpeget af Europa-Kommissionen er dette på længere
sigt et væsentligt problem, både økonomisk, miljøpolitisk og
sikkerhedspolitisk.
Også på globalt plan er der udsigt til svindende forekomster af
fossile brændsler og deraf følgende prisstigninger, som udviklingen de
seneste
måneder allerede har givet et varsel om. Det kan få drastiske konsekvenser
for
den globale økonomi og befolkningerne ikke mindst i verdens fattigste lande.
Endelig er de menneskeskabte klimaforandringer – og deres
potentielle miljømæssige, menneskelige og økonomiske skadevirkninger –
efterhånden så veldokumenterede, at ingen længere seriøst kan argumentere
for,
at verdenssamfundet ikke skal forholde sig aktivt.
Tilsammen peger alle disse faktorer i retning af et massivt
behov for omstilling. Man kan naturligvis ikke udelukke, at olien varer ved
længere
end forudset. Og modstanderne af en ansvarlig global klimaindsats kan
muligvis
forhale processen mod mere vidtrækkende reduktionskrav yderligere. Men alt
tyder på, at forandringerne kommer under alle omstændigheder før eller senere
–
i den ene eller den anden form. Og når det sker, vil de mest velforberedte
lande komme til at høste store økonomiske fordele, mens de, der tænker
kortsigtet, løber en risiko for at pådrage sig store omkostninger.
Derfor har Danmark brug for en langsigtet og visionær energi- og
klimapolitik både af hensyn til økonomi, beskæftigelse, miljø og
forsyningssikkerhed. Det er på høje tid, at vi erkender mulighederne for at
skabe en positiv sammenhæng mellem disse hensyn. Fremadrettede
energipolitiske
initiativer er ikke udtryk for idealistisk luksus, men derimod et helt
centralt
instrument til overvindelse og forebyggelse af økonomiske kriser.
En væsentlig del af forklaringen på Danmarks nuværende overskud
på statsbudgettet og betalingsbalancen skyldes en fremsynet energipolitik.
Den
tidlige danske satsning på vindkraft har skabt overvældende resultater. I dag
er hver anden vindmølle i verden bygget med dansk teknologi. De danske
producenter omsætter for ca. 20 mia. kr. årligt og beskæftiger ca. 20.000
mennesker
i Danmark. 90 pct. af omsætningen går til eksport og er i dag et langt større
økonomisk aktiv for Danmark end baconeksporten, som tidligere var vores
udenrigsøkonomiske flagskib.
Hertil kommer den åbenbare fordel, der er knyttet til at have
sin »egen« energiforsyning til stabile priser baseret på hjemlige
energikilder.
I takt med at olien og gassen i Nordsøen slipper op, giver det god mening at
indfase
stadigt større mængder af VE-strøm.
Også for fremtiden vil der kunne skabes mange tusind
arbejdspladser, hvis vi udnytter Danmarks unikke forudsætninger for at
bidrage
til løsningen af et globalt nøgleproblem. De erhvervspolitiske perspektiver
ved
en progressiv klimapolitik handler ikke bare om vindmøller. Også store danske
virksomheder som eksempelvis Danfoss, Rockwool og Velux ville vinde ved en
politik, der gør reelt op med klimaproblemerne.
Og der er klare muligheder for at gentage »vindmølleeventyret« med andre
endnu umodne VE-teknologier som bølgekraft, solenergi, bioetanol, metanol og
biogas samt omstilling til anvendelse af mere energieffektive
brintteknologier.
For øjeblikket udnyttes
disse muligheder desværre slet ikke i fornødent omfang. Gennem nærmest
uafbrudte forhandlinger over et 2-årigt forløb er det lykkedes
Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne at
bremse
de mest skadelige konsekvenser af regeringens energipolitik. På visse punkter
kunne skaderne fra regeringens første år ligefrem repareres. Men der er brug
for en langt mere ambitiøs satsning.
Økonomi
Beslutningsforslagets målsætninger for udbygning af den
vedvarende energi bør realiseres med initiativer, som finansieres på
markedsøkonomiske vilkår efter den fremgangsmåde, som nu bliver anvendt til
bygning
af to nye havvindmølleparker i medfør af den politiske aftale af 29. marts
2004.
Efter denne fremgangsmåde sikres grundlaget for etablering af
nye havvindmølleparker
ved gennemførelse af »udbud
efter forhandling«. Det betyder, at der i første omgang sker en
prækvalifikation
af interesserede investorer, inden der i anden omgang afgives bud. Derefter
indgås aftale med den tilbudsgiver, der afgiver det billigste bud på den
enkelte kontrakt. Som fastslået i aftalen af 29. marts 2004, indhentes der
bud
med udgangspunkt, i at netudbygningsomkostningerne afholdes af den nye
statslige system- og transmissionsvirksomhed Energinet Danmark. Der skabes
adgang til forsøg og forskning i alle havvindmølleparker. Der fastsættes ikke
noget afregningsloft, og der gives adgang til realkreditfinansiering.
Den foreslåede udbygning vil således
ikke belaste de offentlige finanser. For elforbrugerne er der udsigt til
stærkt
begrænsede omkostninger på kort sigt – og en økonomisk gevinst på
længere sigt.
Samfundsøkonomisk er der udsigt til betydelige gevinster med en yderligere
udbygning af den vedvarende energi, som det er konstateret af blandt andet
Det
Økonomiske Råds formandskab.
Det er en ofte overset kendsgerning,
at den højere pris for vedvarende energi ikke først og fremmest skyldes, at
det
er dyrere f. eks. at producere vindkraft, end det er at producere på
konventionelle anlæg. En kilowattime produceret i effektive vindmølleparker
koster i omegnen af 38 øre. En kilowattime produceret på et nybygget
traditionelt kraftværk koster kun lidt mindre. Når dertil lægges en fuld
ligestilling på miljøområdet, kan VE-strømmen vise sig på langt sigt at blive
billigere end kulbrintestrøm. Yderligere kan det noteres, at vindkraften ikke
i
samme grad som den konventionelt producerede elektricitet er afhængig af kul-
og oliepriser. Med udsigterne for prisudviklingen på de fossile brændsler er
det givet, at f. eks. vindkraft på længere sigt vil være fuldt ud
konkurrencedygtig.
Den store prisforskel opstår altså ikke som følge af valget mellem f.eks.
vindkraft eller kulkraft, men er derimod afhængig af valget mellem el fra nye
eller gamle anlæg. Da der på såvel europæisk som nordisk plan er tale om en
voksende
underkapacitet, skal vi under alle omstændigheder bygge nye anlæg med de
deraf følgende
højere energipriser. Det samme skal selvfølgelig ske i takt med nedslidningen
af de gamle anlæg. På lidt længere sigt er det derfor givet, at udbygning med
vindkraft vil give lavere elpriser. Med udvikling af de øvrige varige
energikilder er perspektiverne på længere sigt de samme. Derfor er det en
langsigtet økonomisk fordel både at erstatte nedslidte konventionelle anlæg
og at
udbygge ny kapacitet med varig energi.
Med hensyn til de øgede bevillinger til forskning og udvikling
skal de foreslåede midler afsættes fra rammen af voksende
forskningsbevillinger, der følger af den danske indfrielse af
»Barcelona-målsætningen«,
som samler bred politisk tilslutning.
Bemærkninger til beslutningsforslagets
enkelte punkter
Ad 1
Før regeringsskiftet var der
truffet beslutning om bygning af tre nye havvindmølleparker. VK-regeringen
aflyste udbygningen som en af sine første handlinger efter regeringsskiftet.
Man slettede samtidig målsætningerne om udbygning af den vedvarende energi
fra
Danmarks nationale plan for bæredygtig udvikling. Som påpeget af
vindmølleindustrien
i oplægget »
Vind eller Forsvind«
er det helt afgørende, at Danmark nu satser massivt på at udnytte sin
styrkeposition på det globale marked for vindkraft. I modsat fald risikerer
vi,
at vores nuværende konkurrencefordel i løbet af ganske få år sættes over
styr.
Det er i denne forbindelse
afgørende, at der hurtigt udpeges områder, som er egnede til placeringen af
de
nye vindmølleparker til havs, således at udbygning hurtigt kan foretages, når
der opstår mulighed herfor. I særlig grad er der gode muligheder for
placering
af store højtydende parker i et stort område syd for Læsø, ligesom der er
særlige perspektiver i udbygning på Kriegers flak, der rummer området, hvor
de
tyske, svenske og danske territorialgrænser mødes. I dette område arbejdes
der
både i Sverige og Tyskland med planer om store havvindmølleparker. Placering
i
dette område har det særlige perspektiv, at det vil være nærliggende at
forbinde de nye parker med både det danske, det svenske og det tyske elnet,
hvorved mulighederne for udveksling af energi i vindsvage perioder følger med
som en »gratis« sidegevinst. For den danske vindmølleindustri og for danske
entreprenørvirksomheder er det endelig af stor betydning, at der skabes et
hjemmemarked for udvikling af både møller og byggeteknik. Der tænkes her også
på
ny teknik med hensyn til bygning af fundamenter på større havdybder. Et
område,
hvor der arbejdes med nye teknikker, som kan skabe nye markeder for danske
virksomheder, hvis der bliver mulighed for at hente erfaringer og ekspertise
gennem udbygning i de nævnte områder.
Ad 2
Som påpeget af
repræsentanter fra den samlede energibranche på den såkaldte »Energy Camp 04«
er der behov for en ambitiøs samfundsmæssig målstyring, hvis energisektoren
også i fremtiden skal bidrage til dansk eksport. Sektoren samles derfor om
endnu mere vidtrækkende målsætninger for udbygningen af den vedvarende energi
frem mod 2025. Men uanset tidsperspektivet er tankegangen den samme:
Udviklingen må drives frem via ambitiøse målsætninger, som skal fastsættes
her
og nu. I så fald dokumenterer energisektorens eget oplæg, at der er enorme
perspektiver for udvikling og samarbejde blandt branchens forskellige
aktører.
Eksempelvis forestiller man sig i 2025 at kunne femdoble eksporten af dansk
energiteknologi og at kunne dække 25 pct. af transportsektorens energiforbrug
med »venzin«, som er vindmøllestrøm omdannet til brændstof til biler.
En
vigtig forudsætning for i praksis at nå målet – 40 pct. af det danske
forbrug
af el i form af varig energi – er, at der sker en kraftig udvikling af
det
overordnede transmissionsnet nationalt og internationalt, således at det
bliver
muligt effektivt at udnytte samspillet mellem de forskellige
produktionsformer
vindkraft, vandkraft, kraft baseret på biobrændsel og på de mere
konventionelle
brændsler alt efter vindforhold, vandmængder i magasinerne osv.
Ad 3
Regeringens klimapolitik er
i uoverensstemmelse med Kyotoprotokollens krav om, at brugen af de såkaldte
fleksible
mekanismer, hvor landene køber sig til indfrielse af deres
reduktionsforpligtelser
i udlandet, alene måtte være et »supplement« til den nationale indsats.
Regeringen stiller alene krav om, at indsatsen skal være
»omkostningseffektiv«
på helt kort sigt – og i et helt snævert perspektiv. Konsekvensen er, at
indenlandske reduktionsinitiativer stort set er opgivet. De danske
udledninger
af drivhusgasser vil ikke falde, men stige, og de midler, der bruges på
indsatsen, skaber ikke vækst og beskæftigelse i Danmark.
Både Rockwool
Fonden og Ingeniørforeningen har derfor også kritiseret regeringens
klimastrategi
for at være alt for kortsigtet.
Op til
aftalen om Kyotoprotokollen var det danske synspunkt, at alle lande burde
forpligtes til at klare 75 pct. af deres reduktionsforpligtelser nationalt
netop
for at undgå den form for manipulation, der i øjeblikket praktiseres fra
VK-regeringens side. Dengang vandt SR-regeringens synspunkt bred tilslutning
i
Folketinget. Intet kan være mere naturligt end at sikre en sammenhæng mellem
ord og handling – i det mindste i Danmark.
Ad 4
I VK-regeringens første finanslov fjernede man stort set
samtlige bevillinger til forskning og udvikling på energiområdet.
Efterfølgende
er der som følge af langstrakte forhandlinger igen skabt økonomisk grundlag
for
disse aktiviteter. Men der er på ingen måde tale om en satsning af den
størrelsesorden,
der ville være fornuftig og fornøden, hvis Danmark for alvor skal bevare sin
globale førerposition inden for en sektor, som også andre lande i stigende
grad
er nødt til at fokusere på.
Ad 5
Europas afhængighed af olie og gasimport øges markant de
kommende årtier. Europa skal øge sin egen energiforsyningssikkerhed gennem
øget
forskning, udvikling og investeringer i vedvarende energikilder. Hermed kan
man
også fremme Lissabonprocessens målsætninger om øget vækst på et miljømæssigt
bæredygtigt grundlag og skabe nye arbejdspladser i Europa. EU 15
havde i 2001 en dækning af energiforsyningen på 6 pct. fra vedvarende
energikilder. EU har sat som mål, at vedvarende energi i 2010 skal udgøre
12 pct. af den samlede energiforsyning og 22 pct. af elforsyningen.
Danmark skal i EU arbejde for, at der afsættes flere midler til
forskning og investeringer i vedvarende energikilder, og for, at målet for
brug
af vedvarende energikilder i EU øges til 25 pct. i 2010 af den samlede
energiforsyning. Danmark har med sin store erfaring på VE-området gode
forudsætninger
for at spille en aktiv rolle i at fremme og sikre, at disse mål opfyldes.
Skriftlig fremsættelse
Svend Auken
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning
om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og et
ansvarligt dansk bidrag til løsning af de globale klimaproblemer.
(Beslutningsforslag nr. B 103).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi og en markant styrkelse af dansk energiforskning, herunder udvikling, demonstration og markedsmodning Retsinformation · 7. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag) Retsinformation · 9. februar 2019
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om det nationale klimamål 2020 Retsinformation · 22. april 2016
- 1997 BTL 68 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELFORSYNINGSVIRKSOMHED I DEN EKSKLUSIVE ØKONOMISKE ZONE, FORLÆNGELSE AF BEVILLINGER M.V.) NR L 68 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 6. februar 1998
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer Retsinformation · 26. juni 2002