Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. marts 2007 af Mette Gjerskov (S),
Torben Hansen (S),
Dorrit Knudsen (S) og Vibeke Grave (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag samt
at foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter med henblik
på
at sikre en reel reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug efter
følgende
retningslinjer:
1.
Udarbejdelse af pesticidreduktionsplaner
for alle landbrugsbedrifter over
50 ha.
2.
Indsendelse af en sprøjtejournal
for landbrugsbedrifter over
50 ha
en gang om året til Plantedirektoratet.
3.
Offentliggørelse af
samtlige sprøjtejournaler på internettet.
4.
Gennemførelse af syn
af sprøjteudstyr hvert 5. år på landbrugsbedrifter over
50 ha.
5.
Intensivering af myndighedernes
Læs alt
kontrol med landbrugets sprøjtning.
Bemærkninger til forslaget
Socialdemokraterne ønsker en mangfoldig natur i Danmark. En
natur med et rigt dyre- og planteliv på landjorden og i vore fjorde, søer og
vandløb. Socialdemokraterne har vedholdende arbejdet for disse målsætninger,
jf. bl.a. forslag til folketingsbeslutning B192 fra april 2004 om en indsats
for nedsættelse af pesticidanvendelsen. Derfor burde pesticidforbruget i
dansk
landbrug være faldende. Imidlertid sker det modsatte. Pesticidforbruget og
dermed brugen af kemiske sprøjtemidler i naturen er steget 4 år i træk.
Stigningen er sket på trods af en række initiativer, der skulle hjælpe
landbruget til et faldende pesticidforbrug, herunder regeringens
»Pesticidplan
2004-2009«. Det er en uholdbar og uacceptabel situation for naturen, hvis
tålegrænser
for længst er overskredet.
Pesticider er den eneste gruppe af miljøfremmede stoffer, som
systematisk anvendes på over halvdelen af Danmarks samlede areal. Den
omfattende brug af pesticider i landbruget påvirker dermed negativt flora og
fauna mere end nogen anden form for kemisk forurening i Danmark. Sammenhængen
mellem planter, insekter og fugle ødelægges, bl.a. fordi der er for få og for
ensartede planter på markerne. Balancen i åer, søer og vandløb forrykkes til
skade for arter og vandkvalitet.
Pesticidforbruget beregnes som behandlingshyppighed. Behandlingshyppigheden
angiver, hvor mange gange landbrugsarealet kan sprøjtes med et givet
pesticid,
hvis det anvendes i de anbefalede doser. Det fremgår af tabel 1 nedenfor, at
behandlingshyppigheden er steget fra 2,04 i 2002 til 2,32 i 2005. Ifølge
regeringens
»Pesticidplan 2005-2009« skal behandlingshyppigheden falde til 1,7 i 2009.
Tabel 1. Behandlingshyppighed
2002-2005.
År
Behandlingshyppighed
2002
2,04
2003
2,17
2004
2,18
2005
2,32
Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2004 og 2005,
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2006.
Selv om behandlingshyppigheden beregnes som et gennemsnit over 3
år og der dermed ses bort fra enkeltstående forskydninger i et enkelt år, ses
nøjagtig samme tendens, jf. tabel 2.
Tabel 2. Behandlingshyppighed,
3-årigt løbende gennemsnit.
År
Behandlingshyppighed
2000-2002
2,04
2001-2003
2,10
2002-2004
2,13
2003-2005
2,22
Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2004 og 2005,
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2005, og
Orientering fra
Miljøstyrelsen nr. 5, 2006.
Den store stigning i pesticidforbruget er uacceptabel, og der
er ingen tegn på, at regeringens »Pesticidplan 2004-2009« har haft nogen
virkning. Derfor må der nu udvises rettidig omhu og ansvarligt justeres i
virkemidlerne
for at sikre, at vi rent faktisk når målet i 2009: en behandlingshyppighed på
1,7. Desværre har stigningen i forbruget af sprøjtegift været efterfulgt af
meldinger fra Dansk Landbrug om, at pesticidplanens mål ikke kan nås. Disse
meldinger er ligeledes uacceptable, eftersom der ligger et grundigt
videnskabeligt forarbejde til grund for »Pesticidplan 2004-2009«, ligesom
landbruget bakkede planen op, da den blev iværksat.
Faktisk dokumenterer tidligere undersøgelser, at en
behandlingshyppighed på 1,4 er realistisk, hvis der vises handlevilje. Det
fremgår således af en evaluering af pesticidhandlingsplan II udarbejdet af
Fødevareministeriet og Miljøministeriet i november 2003, at en reduktion af
behandlingshyppigheden til ca. 1,4 BI (behandlingsindeks) kan gennemføres
uden
særlige omkostninger for landbruget. Rapportens konklusion er, »at analyserne
har vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere
pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til 1,7 BI. Beregningerne viser
desuden, at en reduktion til f.eks. 1,4 BI kan gennemføres uden særlige
omkostninger for dansk landbrug.«
Senest har et tværministerielt udvalg i januar 2007 udfærdiget
rapporten »Analyse af virkemidler til opfyldelse af Pesticidplan
2004-2009’s
mål om en behandlingshyppighed på 1,7«. Også denne analyse fastslår, at en
behandlingshyppighed på 1,7 er realistisk og nødvendig.
I overensstemmelse med
det bærende princip i Socialdemokraternes miljøpolitik om, at »forureneren
skal
betale«, skal der som udgangspunkt ikke tilbydes kompensation til parter, der
måtte lide tab som følge af dette beslutningsforslag. Det betyder, at
udgifterne forbundet med gennemførelsen af ovenstående skal afholdes af
landbruget selv. Der vil således være tale om en brugerfinansieret model.
Dette
forhold skal også ses i lyset af, at dansk landbrug årligt modtager over 7
mia.
kr. i direkte landbrugsstøtte fra EU.
Bemærkninger til forslagets enkelte
punkter
Ad 1
Det har hidtil været muligt for den enkelte bedrift at få
tilbud om en frivillig pesticidreduktionsplan. Erfaringerne viser, at disse
planer kan bidrage til en reduktion. Imidlertid er det vanskeligt at få
inddraget bedrifter med et stort potentiale for reduktion. Derfor skal der
for
større bedrifter over
50 ha
udarbejdes obligatoriske pesticidreduktionsplaner.
Det fremgår af rapporten fra det tværministerielle udvalg fra
januar 2007, »Analyse af virkemidler til opfyldelse af Pesticidplan
2004-2009’s
mål om en behandlingshyppighed på 1,7«, at der kan opstå flaskehalsproblemer,
hvis samtlige bedrifter skal have udarbejdet en reduktionsplan. Derfor
foreslås
det, at reduktionsplanerne i første omgang udarbejdes for de større
bedrifter.
Ad 2
Sprøjtejournaler er gode indikatorer for, hvordan
pesticidforbruget udvikler sig på den enkelte bedrift. Det er dels en
information til omverdenen om, hvordan det går, og dels et vigtigt redskab på
den enkelte bedrift.
Ad 3
Offentliggørelse af sprøjtejournaler vil bidrage til en højere
grad af erfaringsudveksling mellem bedrifterne. Det vil gøre det muligt at
sammenligne bedrifter i samme situationer og bidrage til et overblik over
området.
Ad 4
Landbrugets sprøjteudstyr bør kontrolleres. Fejl på sprøjteudstyret
kan medføre forkert dosering. Når alle større bedrifters sprøjteudstyr skal
synes hvert 5. år, vil det medføre, at fejl vil blive opdaget og rettet. Det
vil ikke mindst medføre en større opmærksomhed på sprøjteudstyrets tilstand.
En
opgørelse fra Plantedirektoratet viser, at man i 2001 foretog uanmeldte besøg
på 129 landbrugsbedrifter. I 86 tilfælde var der problemer med dryppende
sprøjter, forkert tryk og fejlagtige indstillinger af dyser og ventiler.
Ad 5
Pesticidforbruget er ikke den eneste indikator for
pesticidernes indvirkning på miljøet. Det er også væsentligt, om reglerne for
sprøjtning overholdes. Derfor bør der ske en intensivering af kontrollen med,
om reglerne overholdes, herunder afstand til vandløb m.v. og vejrforhold
under
sprøjtning.
Skriftlig fremsættelse
Mette Gjerskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug.
(Beslutningsforslag nr. B 125).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen Retsinformation · 16. april 2004
- 1992 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM JOURNAL OVER BRUG AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER OG EFTERSYN AF UDSTYR TIL UDBRINGNING AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER I JORDBRUGET Retsinformation · 6. maj 1993
- Forslag til folketingsbeslutning om kvoter for landbrugets brug af sprøjtegifte Retsinformation · 11. april 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug Retsinformation · 25. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om individuelle miljøgodkendelser for landbruget og naturgenopretning Retsinformation · 30. marts 2006
- Forslag til folketingsbeslutning Om bekæmpelse af trafikstøj Retsinformation · 3. maj 2007