Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug

2006/1 BSF 125Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. marts 2007 af Mette Gjerskov (S),

Torben Hansen (S),

Dorrit Knudsen (S) og Vibeke Grave (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag samt

at foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter med henblik

på

at sikre en reel reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug efter

følgende

retningslinjer:

1.

Udarbejdelse af pesticidreduktionsplaner

for alle landbrugsbedrifter over

50 ha.

2.

Indsendelse af en sprøjtejournal

for landbrugsbedrifter over

50 ha

en gang om året til Plantedirektoratet.

3.

Offentliggørelse af

samtlige sprøjtejournaler på internettet.

4.

Gennemførelse af syn

af sprøjteudstyr hvert 5. år på landbrugsbedrifter over

50 ha.

5.

Intensivering af myndighedernes

Læs alt

kontrol med landbrugets sprøjtning.

Bemærkninger til forslaget

Socialdemokraterne ønsker en mangfoldig natur i Danmark. En

natur med et rigt dyre- og planteliv på landjorden og i vore fjorde, søer og

vandløb. Socialdemokraterne har vedholdende arbejdet for disse målsætninger,

jf. bl.a. forslag til folketingsbeslutning B192 fra april 2004 om en indsats

for nedsættelse af pesticidanvendelsen. Derfor burde pesticidforbruget i

dansk

landbrug være faldende. Imidlertid sker det modsatte. Pesticidforbruget og

dermed brugen af kemiske sprøjtemidler i naturen er steget 4 år i træk.

Stigningen er sket på trods af en række initiativer, der skulle hjælpe

landbruget til et faldende pesticidforbrug, herunder regeringens

»Pesticidplan

2004-2009«. Det er en uholdbar og uacceptabel situation for naturen, hvis

tålegrænser

for længst er overskredet.

Pesticider er den eneste gruppe af miljøfremmede stoffer, som

systematisk anvendes på over halvdelen af Danmarks samlede areal. Den

omfattende brug af pesticider i landbruget påvirker dermed negativt flora og

fauna mere end nogen anden form for kemisk forurening i Danmark. Sammenhængen

mellem planter, insekter og fugle ødelægges, bl.a. fordi der er for få og for

ensartede planter på markerne. Balancen i åer, søer og vandløb forrykkes til

skade for arter og vandkvalitet.

Pesticidforbruget beregnes som behandlingshyppighed. Behandlingshyppigheden

angiver, hvor mange gange landbrugsarealet kan sprøjtes med et givet

pesticid,

hvis det anvendes i de anbefalede doser. Det fremgår af tabel 1 nedenfor, at

behandlingshyppigheden er steget fra 2,04 i 2002 til 2,32 i 2005. Ifølge

regeringens

»Pesticidplan 2005-2009« skal behandlingshyppigheden falde til 1,7 i 2009.

Tabel 1. Behandlingshyppighed

2002-2005.

År

Behandlingshyppighed

2002

2,04

2003

2,17

2004

2,18

2005

2,32

Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2004 og 2005,

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2006.

Selv om behandlingshyppigheden beregnes som et gennemsnit over 3

år og der dermed ses bort fra enkeltstående forskydninger i et enkelt år, ses

nøjagtig samme tendens, jf. tabel 2.

Tabel 2. Behandlingshyppighed,

3-årigt løbende gennemsnit.

År

Behandlingshyppighed

2000-2002

2,04

2001-2003

2,10

2002-2004

2,13

2003-2005

2,22

Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2004 og 2005,

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2005, og

Orientering fra

Miljøstyrelsen nr. 5, 2006.

Den store stigning i pesticidforbruget er uacceptabel, og der

er ingen tegn på, at regeringens »Pesticidplan 2004-2009« har haft nogen

virkning. Derfor må der nu udvises rettidig omhu og ansvarligt justeres i

virkemidlerne

for at sikre, at vi rent faktisk når målet i 2009: en behandlingshyppighed på

1,7. Desværre har stigningen i forbruget af sprøjtegift været efterfulgt af

meldinger fra Dansk Landbrug om, at pesticidplanens mål ikke kan nås. Disse

meldinger er ligeledes uacceptable, eftersom der ligger et grundigt

videnskabeligt forarbejde til grund for »Pesticidplan 2004-2009«, ligesom

landbruget bakkede planen op, da den blev iværksat.

Faktisk dokumenterer tidligere undersøgelser, at en

behandlingshyppighed på 1,4 er realistisk, hvis der vises handlevilje. Det

fremgår således af en evaluering af pesticidhandlingsplan II udarbejdet af

Fødevareministeriet og Miljøministeriet i november 2003, at en reduktion af

behandlingshyppigheden til ca. 1,4 BI (behandlingsindeks) kan gennemføres

uden

særlige omkostninger for landbruget. Rapportens konklusion er, »at analyserne

har vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere

pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til 1,7 BI. Beregningerne viser

desuden, at en reduktion til f.eks. 1,4 BI kan gennemføres uden særlige

omkostninger for dansk landbrug.«

Senest har et tværministerielt udvalg i januar 2007 udfærdiget

rapporten »Analyse af virkemidler til opfyldelse af Pesticidplan

2004-2009’s

mål om en behandlingshyppighed på 1,7«. Også denne analyse fastslår, at en

behandlingshyppighed på 1,7 er realistisk og nødvendig.

I overensstemmelse med

det bærende princip i Socialdemokraternes miljøpolitik om, at »forureneren

skal

betale«, skal der som udgangspunkt ikke tilbydes kompensation til parter, der

måtte lide tab som følge af dette beslutningsforslag. Det betyder, at

udgifterne forbundet med gennemførelsen af ovenstående skal afholdes af

landbruget selv. Der vil således være tale om en brugerfinansieret model.

Dette

forhold skal også ses i lyset af, at dansk landbrug årligt modtager over 7

mia.

kr. i direkte landbrugsstøtte fra EU.

Bemærkninger til forslagets enkelte

punkter

Ad 1

Det har hidtil været muligt for den enkelte bedrift at få

tilbud om en frivillig pesticidreduktionsplan. Erfaringerne viser, at disse

planer kan bidrage til en reduktion. Imidlertid er det vanskeligt at få

inddraget bedrifter med et stort potentiale for reduktion. Derfor skal der

for

større bedrifter over

50 ha

udarbejdes obligatoriske pesticidreduktionsplaner.

Det fremgår af rapporten fra det tværministerielle udvalg fra

januar 2007, »Analyse af virkemidler til opfyldelse af Pesticidplan

2004-2009’s

mål om en behandlingshyppighed på 1,7«, at der kan opstå flaskehalsproblemer,

hvis samtlige bedrifter skal have udarbejdet en reduktionsplan. Derfor

foreslås

det, at reduktionsplanerne i første omgang udarbejdes for de større

bedrifter.

Ad 2

Sprøjtejournaler er gode indikatorer for, hvordan

pesticidforbruget udvikler sig på den enkelte bedrift. Det er dels en

information til omverdenen om, hvordan det går, og dels et vigtigt redskab på

den enkelte bedrift.

Ad 3

Offentliggørelse af sprøjtejournaler vil bidrage til en højere

grad af erfaringsudveksling mellem bedrifterne. Det vil gøre det muligt at

sammenligne bedrifter i samme situationer og bidrage til et overblik over

området.

Ad 4

Landbrugets sprøjteudstyr bør kontrolleres. Fejl på sprøjteudstyret

kan medføre forkert dosering. Når alle større bedrifters sprøjteudstyr skal

synes hvert 5. år, vil det medføre, at fejl vil blive opdaget og rettet. Det

vil ikke mindst medføre en større opmærksomhed på sprøjteudstyrets tilstand.

En

opgørelse fra Plantedirektoratet viser, at man i 2001 foretog uanmeldte besøg

på 129 landbrugsbedrifter. I 86 tilfælde var der problemer med dryppende

sprøjter, forkert tryk og fejlagtige indstillinger af dyser og ventiler.

Ad 5

Pesticidforbruget er ikke den eneste indikator for

pesticidernes indvirkning på miljøet. Det er også væsentligt, om reglerne for

sprøjtning overholdes. Derfor bør der ske en intensivering af kontrollen med,

om reglerne overholdes, herunder afstand til vandløb m.v. og vejrforhold

under

sprøjtning.

Skriftlig fremsættelse

Mette Gjerskov

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug.

(Beslutningsforslag nr. B 125).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter