Forslag til folketingsbeslutning om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. april 2004 af Torben Hansen (S),
Inger Bierbaum (S), Jacob Buksti (S),
Lone Møller (S), Frode Sørensen (S),
Bjørn Westh (S) og Jytte Wittrock (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag
om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen. Dette indebærer en
revision af pesticidplan 2004-2009 (pesticidplan III) efter følgende
retningslinjer:
1.
Der fastsættes nye,
konkrete mål for nedsættelse af behandlingshyppigheden i landbruget.
Reduktionen skal opnås dels gennem frivillige aftaler, information og
rådgivning, dels gennem synliggørelse af forbruget og gennem
anvendelsesrestriktioner, hvor det ikke medfører væsentligt udbyttetab, og
dels
gennem økonomiske virkemidler.
2.
Der iværksættes
initiativer til tilvejebringelse af data om pesticidanvendelsen og
reduktionsmulighederne i gartnerier, i planteskoler og hos frugtavlere. På
baggrund heraf skal der fastsættes konkrete reduktionsmål.
3.
Der oprettes et
varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet fra
planteskoler,
gartnerier og frugtavlere svarende til det »early warning«-system, der
eksisterer for landbruget.
4.
Læs alt
Brugen af pesticider
til ikkeerhvervsmæssige formål skal nedbringes via information, rådgivning og
frivillige aftaler. Der skal endvidere fastsættes konkrete reduktionsmål for
nedbringelse af pesticidforbruget på sportsanlæg.
5.
Forskningen inden
for pesticidområdet skal opprioriteres.
6.
Der indføres hjemmel
til at etablere sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring alle vandboringer, der
tilhører den almene vandforsyning. Beskyttelseszonerne skal omfatte de dele
af
indvindingsområdet, der er beliggende inden for en radius af op til 300 m fra
boringen.
7.
Der etableres 10 m
brede sprøjtefrie randzoner på agerjord langs målsatte vandløb og søer over
100
m
2
.
8.
Der indføres øget
kontrol af sprøjteudstyr samt sanktioner over for lodsejere og
erhvervsdrivende, der benytter sprøjteudstyr, som ikke overholder
miljøstandarderne.
9.
Pesticidhandlingsplanen
evalueres hvert tredje år.
Bemærkninger til forslaget
Socialdemokratiet ønsker med dette beslutningsforslag at
sikre rent grundvand, sunde fødevarer og en mangfoldig natur i Danmark. Der
er
brug for en ambitiøs plan og en konkret indsats, fordi:
–
Pesticider er en
trussel mod grundvandet: Anvendelsen af pesticider udgør den største kendte
trussel mod opretholdelsen af vandforsyningen. Mange vandboringer og
vandværker
er i de senere år blevet lukket på grund af grundvandsforurening som følge af
pesticider. Nye undersøgelser viser, at grundvandsressourcerne måske kun er
halvt så store som tidligere antaget.
1)
–
Pesticider er en
trussel mod sundheden: Store dele af de frugter og grøntsager, som danskerne
spiser, indeholder rester af sprøjtegifte.
2)
–
Pesticider er en
trussel mod naturen: Pesticider påvirker den vilde flora og fauna i negativ
retning også i koncentrationer, der ligger under den grænseværdi, der
opereres
med i drikkevand.
3)
I overensstemmelse med princippet om, at »forureneren skal
betale«, skal der som udgangspunkt ikke tilbydes kompensation til parter, der
måtte lide tab som følge af beslutningsforslaget.
Færre pesticider i landbruget
Landbruget sprøjter hvert år pesticider på cirka halvdelen
af Danmarks areal, jf. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003. Derfor er der behov
for
mere ambitiøse mål for at nedsætte behandlingshyppigheden i landbruget.
Behandlingshyppigheden angiver, hvor mange gange landbrugsarealet kan
sprøjtes
med den solgte mængde pesticider, hvis de anvendes i de anbefalede doser.
Behandlingshyppigheden var i 2002 2,02. Socialdemokratiet ønsker, at den skal
nedsættes med 0,1 pr. år, det vil sige til 1,7 i 2005 og 1,4 i 2008. En
nedsættelse som her forslået skal ses i forlængelse af målene i
pesticidhandlingsplan II. Denne plan byggede på anbefalingerne fra det
såkaldte
Bichel-udvalg (Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af hel eller
delvis afvikling af pesticidanvendelsen) fra 1999.
Det fremgår af en evaluering af pesticidhandlingsplan II
udarbejdet af Fødevareministeriet og Miljøministeriet (den 27. november
2003),
at en reduktion af behandlingshyppigheden til ca. 1,4 BI kan gennemføres uden
særlige omkostninger for landbruget. I rapporten refereres en opdatering af
Bichel-udvalgets driftsøkonomiske analyser.
4)
Konklusionen er,
»at analyserne har vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk
landbrug
at reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til 1,7 BI.
Beregningerne viser desuden, at en reduktion til f.eks. 1,4 BI kan
gennemføres
uden særlige omkostninger for dansk landbrug.« Ud over at verificere
Bichel-udvalgets driftsøkonomiske analyser understreges det også i rapporten,
at mulighederne for at reducere pesticidforbruget tilmed er forbedret, siden
analyserne for Bichel-udvalget blev foretaget. Det skyldes et stort prisfald
på
korn, ændringer i arealanvendelsen, et målrettet forsøgsarbejde og flere
erfaringer fra praktisk landbrug med reduceret pesticidanvendelse, bedre
udstyr
osv. Målsætningen om at nedsætte behandlingshyppigheden til 1,4 i 2008 må
derfor betragtes som absolut realistisk.
Nedsættelsen skal opnås gennem en kombination af
administrative og økonomiske virkemidler samt frivillige aftaler og øget
information.
Fødevareøkonomisk Institut har foretaget en evaluering af de »bløde«
virkemidler (2003). Her konkluderes det, at disse virkemidler har en effekt.
Således har de medført et fald i behandlingshyppigheden på 3-5 pct. i
gennemsnit pr. år fra 2000 til 2002. Desuden understreges, at der stadig er
et
potentiale i disse virkemidler for en yderligere reduktion af
pesticidforbruget
uden driftsøkonomiske konsekvenser for landmanden. Det vurderes imidlertid,
at
frivillige, informationsbaserede tiltag til nedbringelse af
behandlingshyppigheden ikke kan stå alene, hvis man ønsker at nedbringe
pesticidforbruget til under det nuværende niveau.
5)
Dette indebærer,
at der også er behov for at ændre incitamentsstrukturen for landmændene
gennem
f.eks. synliggørelse af forbruget, anvendelsesrestriktioner, indførelse af
kvoter og højere afgifter.
Færre pesticider i gartneri og frugtavl
Beslutningsforslaget tager også udgangspunkt i
konklusionerne fra Kirsten Jensen-udvalget (Udvalget til vurdering af
konsekvenserne
af nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl). Udvalget konkluderede,
at
det er nødvendigt at udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af
pesticidanvendelsen inden for frilandsgrøntsager, frugt og bær samt
væksthusafgrøder.
På trods af, at gartneri- og frugtavlsområdet kun udgør
0,65 pct. af det samlede dyrkede areal i Danmark, anvender disse erhverv
mellem
5,4 pct. og 8,0 pct. af den solgte mængde pesticider til jordbruget. Denne
intensive anvendelse understreger nødvendigheden af, at der også for disse
erhverv udarbejdes en strategi for reduktion af pesticidanvendelsen.
Der findes ikke statistik, som det kendes fra landbruget,
der præcist belyser pesticidanvendelsen inden for gartneri og frugtavl. Der
bør
derfor iværksættes initiativer til tilvejebringelse af de nødvendige data.
Konkret kan dette gøres ved at stille krav om, at der indsendes
sprøjtejournaler fra alle gartnerier og frugtavlere. På baggrund heraf kan
der
ved hjælp af driftsøkonomiske analyser fastsættes konkrete reduktionsmål for
de
forskellige afgrøder.
De fastsatte reduktionsmål skal opnås via samme
virkemidler, som benyttes over for landbruget, det vil sige frivillige
aftaler,
rådgivning og information suppleret med synliggørelse af forbruget og
anvendelsesrestriktioner, hvor det ikke medfører væsentlige udbyttetab, samt
afgifter.
Endvidere bør der oprettes et varslingssystem for
udvaskning af pesticider til grundvandet fra gartneri og frugtavl i stil med
det, der eksisterer for landbruget. Systemet drives i et samarbejde mellem
GEUS, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og
Miljøstyrelsen. Formålet med varslingssystemet skal være at undersøge, om de
godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter siver ned til grundvandet
i
koncentrationer over grænseværdien for drikkevand, når de bruges i de
maksimalt
tilladte doser. Sker det, skal pesticiderne forbydes eller anvendelsen
begrænses, så grænseværdien for drikkevand overholdes.
Reduktion af pesticidforbruget til
ikkeerhvervsmæssige formål
Denne del af beslutningsforslaget sigter på dels at
nedbringe pesticidanvendelsen til ikkeerhvervsmæssige formål, dels at
medvirke
til, at de pesticider, der anvendes, gør så lidt skade som muligt.
Målene skal blandt andet opnås gennem virkemidlerne
information, rådgivning og frivillige aftaler.
Samtidig skal anvendelsen af pesticider på sportsanlæg som
for eksempel golfbaner undersøges med henblik på at fastsætte konkrete mål
for
nedbringelsen af pesticidanvendelsen her. Udgangspunktet må være, at
sportsanlæg i det mindste ikke må sprøjtes mere intensivt, end hvis jorden
blev
dyrket som almindelig landbrugsjord.
Forskning
Regeringen har nedprioriteret forskning inden for
pesticidområdet markant i pesticidplan III. Som det også tydeligt fremgår af
en
række høringssvar til regeringens udkast til planen, er dette en meget
uheldig
udvikling. F.eks. påpeges det af Danmarks JordbrugsForskning, at fremtidig
plantebeskyttelsesforskning vil blive reduceret markant i forhold til den
hidtidige indsats – en udvikling, der bestemt ikke harmonerer med
målsætningen
om en bedre fagligt baseret indsats for at reducere pesticiders skadelige
effekter. Ligeledes kritiserer Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
(GEUS), at der kun er afsat begrænsede midler til forskningsindsatsen i
»effekter på miljø og sundhed«.
Socialdemokratiet ønsker en langt mere ambitiøs
forskningsindsats på pesticidområdet. Ovennævnte kritikpunkter skal tages
seriøst. Der skal derfor afsættes betydelig flere midler til denne indsats.
Konkret skal varslingssystemet for udvaskning af pesticider og pesticidrester
til grundvandet gøres permanent og udbygges, så det som nævnt også dækker
planteskoler, gartneri og frugtavl. Ligeledes skal indsatsen for udpegning af
pesticidfølsomme områder opprioriteres. Endelig er det nødvendigt, at der
afsættes yderligere midler til forskning i miljø og sundhed.
Øvrige initiativer til beskyttelse af grundvandet
Det er helt nødvendigt at gøre en indsats imod forurening
af grundvandet fra såkaldte punktkilder,
dvs. vaske- og omhældningspladser og lagre. Ifølge DANVA’s høringssvar
til regeringens udkast til pesticidplan III er der et veldokumenteret behov
for
øjeblikkeligt at forbyde vask af sprøjteudstyr og påfyldning af sprøjtegifte
i
kildepladszoner og andre særlig sårbare grundvandsområder i
vandindvindingsoplandet
.
Der skal derfor indføres hjemmel til at etablere
sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring alle vandboringer, der tilhører den
almene vandforsyning. Beskyttelseszonerne indføres med henblik på at fjerne
risikoen for forurening af kildepladserne med pesticidrester såvel ved
regelret
pesticidanvendelse som ved uheld.
Beskyttelseszonerne
skal omfatte de dele af indvindingsområdet, der er beliggende inden for en
radius af op til 300 m fra boringen. Inden for disse beskyttelseszoner er der
forbud mod sprøjtning med, håndtering af og opbevaring af pesticider.
Det skal samtidig
være lovpligtigt for landbrug samt planteskoler, gartnerier og
frugtavlere at etablere og benytte vaske- og påfyldningspladser, hvis der
benyttes pesticider i driften. Disse pladser skal være indrettet til at
rengøre
sprøjteudstyr. Der skal udarbejdes præcise krav med hensyn til indretning og
drift af vaske- og påfyldningspladser.
Øvrige initiativer til beskyttelse af
overfladevand/natur
Pesticidhandlingsplan II indeholdt en målsætning om at
beskytte søer og vandløb imod pesticider. Konkret skulle der etableres
randzoner på agerjord langs målsatte vandløb og søer over 100 m
2
gennem udlægning af 10 m brede randzoner. Den endelige målsætning var 50.000
ha, og delmålet inden 2002 var, at 20.000 ha skulle have været udlagt.
Desværre
blev dette mål ikke opfyldt, idet der i dag kun er udlagt godt 8.000 ha
sprøjtefrie randzoner.
Socialdemokratiet vil fastholde målsætningen fra
pesticidhandlingsplan II om udlægning af 10 m brede randzoner langs vandløb
og
søer. Nødvendigheden af at fastholde målsætningerne i pesticidhandlingsplan
II
er blevet underbygget af nye forskningsresultater fra DMU om spredning af
pesticider. Undersøgelser har vist, at de lovbestemte 2 m brede dyrkningsfrie
bræmmer langs vandløb og søer er utilstrækkelige til at beskytte plante- og
dyreliv mod forurening. DMU har påvist, at mængder af pesticider ender langt
væk fra de sprøjtede områder. Selv i stille vejr føres sprøjtegiftene op til
14
m væk, og dette forværres i blæsevejr, hvilket forurener omkringliggende
områder som f.eks. vandløb og åer.
6)
Virkemidlerne i
pesticidhandlingsplan II har ikke været effektive nok til at opnå de givne
målsætninger. Derfor indføres krav om obligatorisk udlægning af randzoner
langs
målsatte vandløb og søer.
Kontrol og sanktioner
Der er behov for en styrket kontrolindsats over for såvel
landbrug som gartneri og frugtavl. Helt konkret drejer det sig om en øget
kontrol af sprøjteudstyr samt indførelse af sanktioner over for lodsejere og
erhvervsdrivende, der benytter sprøjteudstyr, som ikke overholder
miljøstandarderne.
En opgørelse fra Plantedirektoratet viser, at man i 2001
foretog uanmeldte besøg på 129 landbrugsbedrifter. I 86 tilfælde var der
problemer
med dryppende sprøjter, forkert tryk, fejlagtige indstillinger af dyser og
ventiler osv.
7)
Dette bekræfter, at der er behov
for en styrket kontrolindsats over for landbrugsbedrifter.
Med hensyn til struktureringen af kontrollen af gartneri og
frugtavl forekommer det hensigtsmæssigt at vurdere en udbygning af det i dag
gældende »jord til bord«-princip. Som Kirsten Jensen-udvalget påpeger, kunne
en
sådan udbygning omfatte Plantedirektoratets eksisterende formelle eftersyn af
sprøjtejournalers føring og Miljøstyrelsens kontrolregler efter lov om
kemiske
stoffer og produkter samt i begge tilfælde indførelse af en egentlig
egenkontrolfunktion svarende til fødevarelovgivningens regler om
virksomheders
egenkontrol.
I forlængelse af den øgede kontrol såvel i landbruget som i
gartneri og frugtavl skal der også fastsættes øgede sanktionsmuligheder over
for overtrædelse af regler.
Evaluering
Socialdemokratiet mener, at det er er vigtigt, at
pesticidplanen løbende evalueres. I tråd med anbefalingerne fra
Bichel-udvalget
foreslås derfor en evaluering hvert tredje år. Hermed sikres mulighed for at
korrigere virkemidler, hvis de ikke er tilstrækkelig effektive, samtidig med
at
ny viden kan inddrages.
Skriftlig fremsættelse
Torben Hansen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen.
(Beslutningsforslag nr. B 192).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
1)
Ifølge GEUS, »Natur og Miljø« nr. 2, 2003.
2)
Ifølge Fødevaredirektoratet, Berlingske Tidende: »Mere gift i frugt og grønt«
(26. september 2003).
3)
Ifølge Nørum og Bjerregaard, Biologisk Institut, Syddansk Universitet. Indlæg
på Miljøstyrelsens Pesticidforskningsseminar den 28.-29. januar 2003.
4)
Ørum, Jens Erik: Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser.
Fødevareøkonomisk Institut. Årsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 20, 2003.
5)
Christensen og Huusom: »Evaluering af udvalgte virkemidler i
Pesticidhandlingsplan II«. Fødevareøkonomisk Institut, København, 2003.
6)
Ifølge DMU i Aktuel Naturvidenskab nr. 3, 2002.
7)
Ifølge DANVA’s høringssvar til regeringens udkast til
pesticidhandlingsplan
III.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug Retsinformation · 28. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om kvoter for landbrugets brug af sprøjtegifte Retsinformation · 11. april 2008
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for at nedbringe pesticidrester i dansk frugt og grønt Retsinformation · 7. juli 2006
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af miljø- og sundhedsbelastning fra pesticider Retsinformation · 1. april 2016
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod handel med og anvendelse af pesticiderne glyphosat og terbuthylazin Retsinformation · 26. maj 2003