Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen

2003/1 BSF 192Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. april 2004 af Torben Hansen (S),

Inger Bierbaum (S), Jacob Buksti (S),

Lone Møller (S), Frode Sørensen (S),

Bjørn Westh (S) og Jytte Wittrock (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag

om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen. Dette indebærer en

revision af pesticidplan 2004-2009 (pesticidplan III) efter følgende

retningslinjer:

1.

Der fastsættes nye,

konkrete mål for nedsættelse af behandlingshyppigheden i landbruget.

Reduktionen skal opnås dels gennem frivillige aftaler, information og

rådgivning, dels gennem synliggørelse af forbruget og gennem

anvendelsesrestriktioner, hvor det ikke medfører væsentligt udbyttetab, og

dels

gennem økonomiske virkemidler.

2.

Der iværksættes

initiativer til tilvejebringelse af data om pesticidanvendelsen og

reduktionsmulighederne i gartnerier, i planteskoler og hos frugtavlere. På

baggrund heraf skal der fastsættes konkrete reduktionsmål.

3.

Der oprettes et

varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet fra

planteskoler,

gartnerier og frugtavlere svarende til det »early warning«-system, der

eksisterer for landbruget.

4.

Læs alt

Brugen af pesticider

til ikkeerhvervsmæssige formål skal nedbringes via information, rådgivning og

frivillige aftaler. Der skal endvidere fastsættes konkrete reduktionsmål for

nedbringelse af pesticidforbruget på sportsanlæg.

5.

Forskningen inden

for pesticidområdet skal opprioriteres.

6.

Der indføres hjemmel

til at etablere sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring alle vandboringer, der

tilhører den almene vandforsyning. Beskyttelseszonerne skal omfatte de dele

af

indvindingsområdet, der er beliggende inden for en radius af op til 300 m fra

boringen.

7.

Der etableres 10 m

brede sprøjtefrie randzoner på agerjord langs målsatte vandløb og søer over

100

m

2

.

8.

Der indføres øget

kontrol af sprøjteudstyr samt sanktioner over for lodsejere og

erhvervsdrivende, der benytter sprøjteudstyr, som ikke overholder

miljøstandarderne.

9.

Pesticidhandlingsplanen

evalueres hvert tredje år.

Bemærkninger til forslaget

Socialdemokratiet ønsker med dette beslutningsforslag at

sikre rent grundvand, sunde fødevarer og en mangfoldig natur i Danmark. Der

er

brug for en ambitiøs plan og en konkret indsats, fordi:

–

Pesticider er en

trussel mod grundvandet: Anvendelsen af pesticider udgør den største kendte

trussel mod opretholdelsen af vandforsyningen. Mange vandboringer og

vandværker

er i de senere år blevet lukket på grund af grundvandsforurening som følge af

pesticider. Nye undersøgelser viser, at grundvandsressourcerne måske kun er

halvt så store som tidligere antaget.

1)

–

Pesticider er en

trussel mod sundheden: Store dele af de frugter og grøntsager, som danskerne

spiser, indeholder rester af sprøjtegifte.

2)

–

Pesticider er en

trussel mod naturen: Pesticider påvirker den vilde flora og fauna i negativ

retning også i koncentrationer, der ligger under den grænseværdi, der

opereres

med i drikkevand.

3)

I overensstemmelse med princippet om, at »forureneren skal

betale«, skal der som udgangspunkt ikke tilbydes kompensation til parter, der

måtte lide tab som følge af beslutningsforslaget.

Færre pesticider i landbruget

Landbruget sprøjter hvert år pesticider på cirka halvdelen

af Danmarks areal, jf. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003. Derfor er der behov

for

mere ambitiøse mål for at nedsætte behandlingshyppigheden i landbruget.

Behandlingshyppigheden angiver, hvor mange gange landbrugsarealet kan

sprøjtes

med den solgte mængde pesticider, hvis de anvendes i de anbefalede doser.

Behandlingshyppigheden var i 2002 2,02. Socialdemokratiet ønsker, at den skal

nedsættes med 0,1 pr. år, det vil sige til 1,7 i 2005 og 1,4 i 2008. En

nedsættelse som her forslået skal ses i forlængelse af målene i

pesticidhandlingsplan II. Denne plan byggede på anbefalingerne fra det

såkaldte

Bichel-udvalg (Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af hel eller

delvis afvikling af pesticidanvendelsen) fra 1999.

Det fremgår af en evaluering af pesticidhandlingsplan II

udarbejdet af Fødevareministeriet og Miljøministeriet (den 27. november

2003),

at en reduktion af behandlingshyppigheden til ca. 1,4 BI kan gennemføres uden

særlige omkostninger for landbruget. I rapporten refereres en opdatering af

Bichel-udvalgets driftsøkonomiske analyser.

4)

Konklusionen er,

»at analyserne har vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk

landbrug

at reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til 1,7 BI.

Beregningerne viser desuden, at en reduktion til f.eks. 1,4 BI kan

gennemføres

uden særlige omkostninger for dansk landbrug.« Ud over at verificere

Bichel-udvalgets driftsøkonomiske analyser understreges det også i rapporten,

at mulighederne for at reducere pesticidforbruget tilmed er forbedret, siden

analyserne for Bichel-udvalget blev foretaget. Det skyldes et stort prisfald

på

korn, ændringer i arealanvendelsen, et målrettet forsøgsarbejde og flere

erfaringer fra praktisk landbrug med reduceret pesticidanvendelse, bedre

udstyr

osv. Målsætningen om at nedsætte behandlingshyppigheden til 1,4 i 2008 må

derfor betragtes som absolut realistisk.

Nedsættelsen skal opnås gennem en kombination af

administrative og økonomiske virkemidler samt frivillige aftaler og øget

information.

Fødevareøkonomisk Institut har foretaget en evaluering af de »bløde«

virkemidler (2003). Her konkluderes det, at disse virkemidler har en effekt.

Således har de medført et fald i behandlingshyppigheden på 3-5 pct. i

gennemsnit pr. år fra 2000 til 2002. Desuden understreges, at der stadig er

et

potentiale i disse virkemidler for en yderligere reduktion af

pesticidforbruget

uden driftsøkonomiske konsekvenser for landmanden. Det vurderes imidlertid,

at

frivillige, informationsbaserede tiltag til nedbringelse af

behandlingshyppigheden ikke kan stå alene, hvis man ønsker at nedbringe

pesticidforbruget til under det nuværende niveau.

5)

Dette indebærer,

at der også er behov for at ændre incitamentsstrukturen for landmændene

gennem

f.eks. synliggørelse af forbruget, anvendelsesrestriktioner, indførelse af

kvoter og højere afgifter.

Færre pesticider i gartneri og frugtavl

Beslutningsforslaget tager også udgangspunkt i

konklusionerne fra Kirsten Jensen-udvalget (Udvalget til vurdering af

konsekvenserne

af nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl). Udvalget konkluderede,

at

det er nødvendigt at udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af

pesticidanvendelsen inden for frilandsgrøntsager, frugt og bær samt

væksthusafgrøder.

På trods af, at gartneri- og frugtavlsområdet kun udgør

0,65 pct. af det samlede dyrkede areal i Danmark, anvender disse erhverv

mellem

5,4 pct. og 8,0 pct. af den solgte mængde pesticider til jordbruget. Denne

intensive anvendelse understreger nødvendigheden af, at der også for disse

erhverv udarbejdes en strategi for reduktion af pesticidanvendelsen.

Der findes ikke statistik, som det kendes fra landbruget,

der præcist belyser pesticidanvendelsen inden for gartneri og frugtavl. Der

bør

derfor iværksættes initiativer til tilvejebringelse af de nødvendige data.

Konkret kan dette gøres ved at stille krav om, at der indsendes

sprøjtejournaler fra alle gartnerier og frugtavlere. På baggrund heraf kan

der

ved hjælp af driftsøkonomiske analyser fastsættes konkrete reduktionsmål for

de

forskellige afgrøder.

De fastsatte reduktionsmål skal opnås via samme

virkemidler, som benyttes over for landbruget, det vil sige frivillige

aftaler,

rådgivning og information suppleret med synliggørelse af forbruget og

anvendelsesrestriktioner, hvor det ikke medfører væsentlige udbyttetab, samt

afgifter.

Endvidere bør der oprettes et varslingssystem for

udvaskning af pesticider til grundvandet fra gartneri og frugtavl i stil med

det, der eksisterer for landbruget. Systemet drives i et samarbejde mellem

GEUS, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og

Miljøstyrelsen. Formålet med varslingssystemet skal være at undersøge, om de

godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter siver ned til grundvandet

i

koncentrationer over grænseværdien for drikkevand, når de bruges i de

maksimalt

tilladte doser. Sker det, skal pesticiderne forbydes eller anvendelsen

begrænses, så grænseværdien for drikkevand overholdes.

Reduktion af pesticidforbruget til

ikkeerhvervsmæssige formål

Denne del af beslutningsforslaget sigter på dels at

nedbringe pesticidanvendelsen til ikkeerhvervsmæssige formål, dels at

medvirke

til, at de pesticider, der anvendes, gør så lidt skade som muligt.

Målene skal blandt andet opnås gennem virkemidlerne

information, rådgivning og frivillige aftaler.

Samtidig skal anvendelsen af pesticider på sportsanlæg som

for eksempel golfbaner undersøges med henblik på at fastsætte konkrete mål

for

nedbringelsen af pesticidanvendelsen her. Udgangspunktet må være, at

sportsanlæg i det mindste ikke må sprøjtes mere intensivt, end hvis jorden

blev

dyrket som almindelig landbrugsjord.

Forskning

Regeringen har nedprioriteret forskning inden for

pesticidområdet markant i pesticidplan III. Som det også tydeligt fremgår af

en

række høringssvar til regeringens udkast til planen, er dette en meget

uheldig

udvikling. F.eks. påpeges det af Danmarks JordbrugsForskning, at fremtidig

plantebeskyttelsesforskning vil blive reduceret markant i forhold til den

hidtidige indsats – en udvikling, der bestemt ikke harmonerer med

målsætningen

om en bedre fagligt baseret indsats for at reducere pesticiders skadelige

effekter. Ligeledes kritiserer Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

(GEUS), at der kun er afsat begrænsede midler til forskningsindsatsen i

»effekter på miljø og sundhed«.

Socialdemokratiet ønsker en langt mere ambitiøs

forskningsindsats på pesticidområdet. Ovennævnte kritikpunkter skal tages

seriøst. Der skal derfor afsættes betydelig flere midler til denne indsats.

Konkret skal varslingssystemet for udvaskning af pesticider og pesticidrester

til grundvandet gøres permanent og udbygges, så det som nævnt også dækker

planteskoler, gartneri og frugtavl. Ligeledes skal indsatsen for udpegning af

pesticidfølsomme områder opprioriteres. Endelig er det nødvendigt, at der

afsættes yderligere midler til forskning i miljø og sundhed.

Øvrige initiativer til beskyttelse af grundvandet

Det er helt nødvendigt at gøre en indsats imod forurening

af grundvandet fra såkaldte punktkilder,

dvs. vaske- og omhældningspladser og lagre. Ifølge DANVA’s høringssvar

til regeringens udkast til pesticidplan III er der et veldokumenteret behov

for

øjeblikkeligt at forbyde vask af sprøjteudstyr og påfyldning af sprøjtegifte

i

kildepladszoner og andre særlig sårbare grundvandsområder i

vandindvindingsoplandet

.

Der skal derfor indføres hjemmel til at etablere

sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring alle vandboringer, der tilhører den

almene vandforsyning. Beskyttelseszonerne indføres med henblik på at fjerne

risikoen for forurening af kildepladserne med pesticidrester såvel ved

regelret

pesticidanvendelse som ved uheld.

Beskyttelseszonerne

skal omfatte de dele af indvindingsområdet, der er beliggende inden for en

radius af op til 300 m fra boringen. Inden for disse beskyttelseszoner er der

forbud mod sprøjtning med, håndtering af og opbevaring af pesticider.

Det skal samtidig

være lovpligtigt for landbrug samt planteskoler, gartnerier og

frugtavlere at etablere og benytte vaske- og påfyldningspladser, hvis der

benyttes pesticider i driften. Disse pladser skal være indrettet til at

rengøre

sprøjteudstyr. Der skal udarbejdes præcise krav med hensyn til indretning og

drift af vaske- og påfyldningspladser.

Øvrige initiativer til beskyttelse af

overfladevand/natur

Pesticidhandlingsplan II indeholdt en målsætning om at

beskytte søer og vandløb imod pesticider. Konkret skulle der etableres

randzoner på agerjord langs målsatte vandløb og søer over 100 m

2

gennem udlægning af 10 m brede randzoner. Den endelige målsætning var 50.000

ha, og delmålet inden 2002 var, at 20.000 ha skulle have været udlagt.

Desværre

blev dette mål ikke opfyldt, idet der i dag kun er udlagt godt 8.000 ha

sprøjtefrie randzoner.

Socialdemokratiet vil fastholde målsætningen fra

pesticidhandlingsplan II om udlægning af 10 m brede randzoner langs vandløb

og

søer. Nødvendigheden af at fastholde målsætningerne i pesticidhandlingsplan

II

er blevet underbygget af nye forskningsresultater fra DMU om spredning af

pesticider. Undersøgelser har vist, at de lovbestemte 2 m brede dyrkningsfrie

bræmmer langs vandløb og søer er utilstrækkelige til at beskytte plante- og

dyreliv mod forurening. DMU har påvist, at mængder af pesticider ender langt

væk fra de sprøjtede områder. Selv i stille vejr føres sprøjtegiftene op til

14

m væk, og dette forværres i blæsevejr, hvilket forurener omkringliggende

områder som f.eks. vandløb og åer.

6)

Virkemidlerne i

pesticidhandlingsplan II har ikke været effektive nok til at opnå de givne

målsætninger. Derfor indføres krav om obligatorisk udlægning af randzoner

langs

målsatte vandløb og søer.

Kontrol og sanktioner

Der er behov for en styrket kontrolindsats over for såvel

landbrug som gartneri og frugtavl. Helt konkret drejer det sig om en øget

kontrol af sprøjteudstyr samt indførelse af sanktioner over for lodsejere og

erhvervsdrivende, der benytter sprøjteudstyr, som ikke overholder

miljøstandarderne.

En opgørelse fra Plantedirektoratet viser, at man i 2001

foretog uanmeldte besøg på 129 landbrugsbedrifter. I 86 tilfælde var der

problemer

med dryppende sprøjter, forkert tryk, fejlagtige indstillinger af dyser og

ventiler osv.

7)

Dette bekræfter, at der er behov

for en styrket kontrolindsats over for landbrugsbedrifter.

Med hensyn til struktureringen af kontrollen af gartneri og

frugtavl forekommer det hensigtsmæssigt at vurdere en udbygning af det i dag

gældende »jord til bord«-princip. Som Kirsten Jensen-udvalget påpeger, kunne

en

sådan udbygning omfatte Plantedirektoratets eksisterende formelle eftersyn af

sprøjtejournalers føring og Miljøstyrelsens kontrolregler efter lov om

kemiske

stoffer og produkter samt i begge tilfælde indførelse af en egentlig

egenkontrolfunktion svarende til fødevarelovgivningens regler om

virksomheders

egenkontrol.

I forlængelse af den øgede kontrol såvel i landbruget som i

gartneri og frugtavl skal der også fastsættes øgede sanktionsmuligheder over

for overtrædelse af regler.

Evaluering

Socialdemokratiet mener, at det er er vigtigt, at

pesticidplanen løbende evalueres. I tråd med anbefalingerne fra

Bichel-udvalget

foreslås derfor en evaluering hvert tredje år. Hermed sikres mulighed for at

korrigere virkemidler, hvis de ikke er tilstrækkelig effektive, samtidig med

at

ny viden kan inddrages.

Skriftlig fremsættelse

Torben Hansen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen.

(Beslutningsforslag nr. B 192).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

1)

Ifølge GEUS, »Natur og Miljø« nr. 2, 2003.

2)

Ifølge Fødevaredirektoratet, Berlingske Tidende: »Mere gift i frugt og grønt«

(26. september 2003).

3)

Ifølge Nørum og Bjerregaard, Biologisk Institut, Syddansk Universitet. Indlæg

på Miljøstyrelsens Pesticidforskningsseminar den 28.-29. januar 2003.

4)

Ørum, Jens Erik: Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser.

Fødevareøkonomisk Institut. Årsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 20, 2003.

5)

Christensen og Huusom: »Evaluering af udvalgte virkemidler i

Pesticidhandlingsplan II«. Fødevareøkonomisk Institut, København, 2003.

6)

Ifølge DMU i Aktuel Naturvidenskab nr. 3, 2002.

7)

Ifølge DANVA’s høringssvar til regeringens udkast til

pesticidhandlingsplan

III.

Lignende dokumenter