Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at afholde folkeafstemning i tilfælde af søjlespring mellem EF- og EU-traktaterne

2006/1 BSF 113Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2007 af

Morten

Messerschmidt (DF),

Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at afholde folkeafstemning i tilfælde af søjlespring mellem EF- og

EU-traktaterne

Folketinget pålægger regeringen at afholde folkeafstemning,

såfremt det lykkes for integrationsivrige EU-medlemslande at anvende art. 42

i

EU-traktaten til at overføre kompetence til det overstatslige samarbejde

under

EF-traktaten/søjle I.

Bemærkninger til forslaget

Siden EU-forfatningens fald ved folkeafstemningerne i Nederlandene

og Frankrig har der i EU-kredse været en intens debat om, hvordan dele af

forfatningen alligevel kan implementeres, uden at traktaterne ændres formelt.

Et af de mest vidtgående forslag er anvendelse af EU-traktatens art. 42,

ifølge

hvilken kompetence fra søjle III (EU-traktaten) kan overføres til søjle I

(EF-traktaten). Overførslen vil af flere årsager afgørende ændre det

retspolitiske samarbejde i EU. For det første er hovedaktøren i samarbejdet

under

søjle I Europa-Kommissionen, der har eneret på at fremsætte forslag. Under

det

mellemstatslige samarbejde i søjle III ligger denne magt hos medlemsstaternes

regeringer. Endvidere har Europa-Parlamentet markant indflydelse inden for

Læs alt

søjle I, hvilket ikke er tilfældet inden for søjle III, hvorfor en overførsel

herfra vil svække de nationale regeringers umiddelbare mulighed for at

påvirke

lovgivningens indhold. EF-Domstolen har kun meget begrænset magt under søjle

III,

hvorimod EF-Domstolen har fuld judiciel kompetence under søjle I. Og endelig

–

og måske væsentligst – træffes afgørelserne inden for søjle III i

enighed,

hvorimod de inden for søjle I hyppigst træffes med flertalsafgørelser. En

overførsel af det retspolitiske samarbejde fra søjle III til søjle I vil

derfor

betyde, at Danmark kan stemmes ned på centrale retspolitiske områder, fordi

vores vetoret bliver fjernet. Det vil betyde, at EF-Domstolen vil overtage

den

fortolkningskompetence, som i dag tilkommer de danske domstole, og det vil

betyde, at Kommissionen vil overtage initiativretten fra medlemsstaterne.

En række lande har siden afvisningen af EU-forfatningen

fremhævet muligheden for at anvende søjlespringet. Den danske regering har

ikke

tilkendegivet sin endelige holdning til spørgsmålet. Med vedtagelsen af

nærværende beslutningsforslag understreges det, at det vil være i strid med

Folketingets opfattelse af, hvordan EU-traktatens art. 42 skal forstås,

såfremt

regeringen på et tidspunkt vælger at tilslutte sig de kræfter, der ønsker

søjlespringet, og at en sådan beslutning derfor i det mindste må undergives

folkeafstemning. At overføre hele det retspolitiske samarbejde fra søjle III

til søjle I, strider grundlæggende imod de intentioner, der ligger bag

bestemmelsen, da der i så fald vil være tale om en regulær ændring af

traktatgrundlaget – og ikke blot en underordnet tilpasning. Folketinget

modsætter sig derfor, at et sådan søjlespring kan anvendes generelt, og

insisterer

på, at regeringen, såfremt den måtte ønske at anvende denne mulighed, lader

det

være op til de danske vælgere i form af en folkeafstemning at afgøre

spørgsmålet i sidste ende.

Folketinget minder i denne forbindelse om, at et fremtrædende

medlem på det åbne europaudvalgsmøde onsdag den 13. december 2006 kl. 15.00

fremførte, at der med hensyn til samarbejdet inden for retlige og indre

anliggender »

i Europaudvalget var

konstateret et flertal imod, at man flyttede sager fra den ene søjle til den

anden,

før man havde fået en afklaring af forfatningstraktaten, selv om vi i

forbindelse med de danske undtagelser har sagt, at vi ikke vil lægge

hindringer

i vejen for, at de andre lande går videre. ( ) Når hele oppositionen

imidlertid

var enig om, at man ikke kunne flytte over fra den ene søjle til den anden,

inden der var kommet en afklaring med hensyn til forfatningstraktaten, var

det

ud fra det meget principielle synspunkt, at man ikke kan tage en meget stor

del

af forfatningstraktaten ud og bare gennemføre det under den nuværende

traktat.

«

(Europaudvalget, alm. del (06) – bilag 116, side 608). Dette synspunkt

er ikke

på noget tidspunkt blevet modsagt, og det må således lægges til grund, at der

blandt Folketingets partier findes et flertal bag denne opfattelse.

Som nævnt giver søjle III medlemsstaterne vetoret i det

mellemstatslige retspolitiske samarbejde. Dette gælder også ved anvendelse af

art. 42. Den danske regering kan derfor ikke stemmes ned imod sin vilje i

dette

spørgsmål. Der er tale om ændringer af selve traktatgrundlaget, og derfor kan

den danske regering på linje med alle andre medlemsstaters regeringer

nedlægge

veto imod en sådan beslutning. Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal nedlægge

veto imod en beslutning om søjlespring, skal efter forslagsstillernes

opfattelse

behandles på linje med andre ændringer af traktaten og derfor undergives

folkeafstemning.

I debatten har den danske regering ved flere lejligheder

henvist til det danske retsforbehold som begrundelse for, at Danmark ikke

skulle kunne modsætte sig en ændring af traktaterne på dette område. Som

bekendt har Danmark ifølge Edinburghafgørelsen forbehold på det retspolitiske

samarbejde under søjle I (EF-traktatens afsnit 4). Beslutningen om

søjlespring

har imidlertid ikke hjemmel i EF-traktaten, men derimod i EU-traktatens

(søjle III)

art. 42. Danmark deltager fuldt ud i dette mellemstatslige retspolitiske

samarbejde og derfor kan retsforbeholdet, der knytter sig til EF-traktaten,

ikke betragtes som en forhindring for, at Danmark skulle kunne modsætte sig,

at

der overføres kompetence til det overstatslige samarbejde. Og særlig med et

direkte mandat fra befolkningen i ryggen kan der ikke være nogen tvivl om, at

Danmark kan modsætte sig et sådan ønske. Folketinget pålægger derfor

regeringen

at udskrive folkeafstemning i tilfælde af, at det i ministerkredsen kommer

til

afstemning om, hvorvidt man skal anvende søjlespringsmuligheden til at flytte

det mellemstatslige samarbejde eller dele heraf over i det overnationale

traktatgrundlag.

Skriftlig fremsættelse

Morten

Messerschmidt

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at afholde folkeafstemning i tilfælde af søjlespring

mellem EF- og

EU-traktaterne.

(Beslutningsforslag nr. B 113).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter