Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at meddele, at Danmark afviser den retspraksis, der er skabt af EF-Domstolen med dom C-176/03, hvor kompetence er flyttet fra søjle III til søjle I

2005/1 BTB 81Betænkning over beslutningsforslagFolketinget6. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 19. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge

regeringen at meddele, at Danmark afviser den retspraksis, der er skabt af

EF-Domstolen med dom C-176/03, hvor kompetence er flyttet fra søjle III til

søjle I

[af

Morten

Messerschmidt (DF)

m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. februar 2006 og var

til 1. behandling den 19. april 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V, S, KF, RV og SF) indstiller

beslutningsforslaget til

forkastelse.

Et

mindretal

i udvalget (DF og EL) indstiller forslaget til

vedtagelse uændret.

Læs alt

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget beklager, at der i

behandlingen har været ringe opbakning til klart at sende et signal til EU

om,

at det er uacceptabelt, at EF-Domstolen gang på gang tiltager sig magt og

træffer beslutninger, som har regulær politisk karakter.

Det har fra regeringens side ikke manglet på vilje til at

signalere principiel enighed i, at det skal være politikere – og ikke

dommere –

der træffer beslutningen om EU’s fremtid, men når det kommer til

handling, er

der en slående uvilje til at ville foretage sig det nødvendige. Man henholder

sig til at have interveneret, ligesom man også har interveneret i den

kommende

sag C-440/05. Der skal ikke herske tvivl om, at Dansk Folkeparti støtter

disse

interventioner, men i en strid, hvor EU’s institutioner anvender

utraditionelle

metoder for at tiltage sig magt, er det kun rimeligt, at medlemsstaterne

anvender

utraditionelle midler til at forsvare sig.

For Dansk Folkeparti er der ingen tvivl om, at afgørelsen

C-176/03 ligger uden for den kompetence, der ved tiltrædelsesloven er

overdraget EU. I spørgsmålet om tiltrædelseslovens forståelse i forhold til

grundlovens § 20 udtalte Højesteret i sin dom af 6. april 1998

(grundlovssagen,

punkt 9.6) meget klart: »Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for

uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at

det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er

opretholdt af EF-Domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger

uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder

med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på

EF-Domstolens praksis.«

Særlig sidste afsnit synes at tage meget klar højde for den

situation, som vi befinder os i. Desværre har Justitsministeriet ved en

besynderlig fortolkning af C-176/03 konkluderet, at der ingen

uoverensstemmelse

er mellem denne og den just citerede højesteretsafgørelse. Hermed

understreger Justitsministeriet

endnu en gang, at man er villig til at bøje og fortolke dansk ret –

endda den

danske grundlov – til det ukendelige for at tilpasse sig EF-Domstolens

beslutninger. Dansk Folkeparti begræder denne tendens.

Mens debatten om C-176/03 er foregået, fortsætter EU med at

undergrave de demokratiske institutioner såvel i EU som i medlemslandene.

Næppe

var dommen afsagt, førend den næste sag blev anlagt. C-440/05, der forventes

behandlet

de kommende år, har en slående lighed med afgørelsen i C-176/03, idet der

ligeledes her søges en udvidelse af kompetencen under søjle I. Det kan ikke

understreges

kraftigt nok, at det er uacceptabelt, at EU’s institutioner ændrer

kompetencedelingen mellem det mellemfolkelige og det overnationale inden for

EU-traktaterne. Sådanne ændringer kan og skal alene foretages af

medlemsstaterne.

Desværre er den praksis, som her behandles, mere hovedreglen end

undtagelsen i EF-Domstolen. Dette er allerede behandlet i bemærkningerne til

beslutningsforslaget.

Desværre ligger afgørelsen i miljødommen i klar overensstemmelse med den

udvikling, der for tiden pågår i EU. På fransk initiativ er der fremkommet

ønske om at anvende søjlespringsmuligheden i EU-traktaten, således at de

kompetencer, der er indeholdt i denne mellemfolkelige traktat, særlig på

retsområdet, kan overføres til søjle I, hvis love er overnationale, og hvor

beslutningerne i de fleste tilfælde træffes med flertalsafgørelser. At

anvende

denne mulighed for søjlespring er helt i tråd med afgørelsen C-176/03, og

forslaget understreger Dansk Folkepartis frygt for, at denne dom ville blive

brugt til at øge centralismen i EU og føre til flertalsafgørelser, som vil

muliggøre, at Danmark kan stemmes ned på centrale områder inden for

retspolitikken. Dansk Folkeparti vender sig imod dette.

Derfor er det ikke godt nok, at regeringen alene vil fortolke

C-176/03 indskrænkende, som justitsministeren har sikret Folketinget om. Det

er

ikke godt nok, fordi EU’s institutioner er fuldkommen ligeglad med,

hvordan den

danske justitsminister fortolker EU’s domme. Vejen mod øget centralisme

i EU

kræver derfor en langt mere markant modstand end den, som regeringen,

suppleret

af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF, er i stand til at mønstre.

Der kræves en formuleret og konkretiseret modstand. Derfor ønsker Dansk

Folkeparti, at Danmark meddeler, at de politiske konsekvenser af C-176/03 er

uacceptable. Og Danmark bør meddele, at vi ikke vil acceptere en EF-Domstol,

der træffer politiske afgørelser. EF-Domstolen skal forholde sig til

juridiske

stridigheder og ikke træffe politiske beslutninger.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

nfmd.

Erling Bonnesen (V)

Jens Kirk (V)

Birgitte Josefsen (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Morten

Messerschmidt (DF)

Martin Henriksen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Svend Auken (S)

Rasmus Prehn (S)

Niels Sindal (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

fmd.

Lone Dybkjær (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Rune Lund (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 81

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af B 81

2

3

Tidsplan for udvalgets behandling af B 81

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 81

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvad regeringen agter at gøre for at modvirke

EF-Domstolens politiske virke, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om strafferetsregler på miljøområdet, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om hjemmel i forfatningstraktaten, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvilke ændringer forfatningens artikel 271 ville

have medført i forhold til Nicetraktaten, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Lignende dokumenter