Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om gratis og økologisk sund mad i skoler og daginstitutioner

2006/1 BTB 51Betænkning over beslutningsforslagFolketinget2. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri den 28. februar 2007

Betænkning

over

Forslag

til folketingsbeslutning om gratis og økologisk sund mad i skoler og

daginstitutioner

[af Per Clausen (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. november 2006 og var

til 1. behandling den 12. januar 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Venstres, Dansk Folkepartis

og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at

børnenes

mad i dag betales af forældrene, og partierne kan derfor ikke se nogen grund

til at indføre skatteyderbetalte madordninger.

Venstre, Dansk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti synes, at m

adordninger bør etableres og finansieres lokalt

med afsæt i lokale ønsker og ved inddragelse

Læs alt

af forældre, børn, lærere og pædagoger. Det er den bedste måde til at sikre

den

lokale opbakning og forankring og det nødvendige engagement. Det må være op

til

de involverede at beslutte, hvordan ordningerne skal fungere i kommunerne og

på

de enkelte institutioner. Kommuner, dagtilbud og skoler kan få rådgivning om

etablering af madordninger. Statens rolle er at sikre, at informationen om,

hvad der er sundt og godt, er til rådighed. Og den information tilbydes af

Fødevarestyrelsens

Alt om kost-rejsehold.

Venstre, Dansk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti mener, at økologipakken i det nye

landdistriktsprogram 2007-2013, som består af en række tilskudsordninger til

fremme af initiativer inden for økologisektoren, vil bidrage til

afsætningsfremme

og kvalitet og dermed betyde en markant styrkelse af økologien i

Danmark.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget bemærker, at overvægt er et stort samfundsproblem. 2 ud

af 5 børn er i dag overvægtige, og fedmerelaterede sygdomme har overhalet

rygning som dødsårsag. Gode kostvaner fra en tidlig alder er afgørende for at

komme fedmeepidemien til livs. Det er ansvarsforflygtigelse, hvis man bare

siger, at børns kost er et forældreansvar, og at det ikke er noget, samfundet

skal blande sig i, uden at tænke på, hvad konsekvenserne af denne holdning

er.

Socialdemokratiet påtager sig gerne ansvar.

Socialdemokratiet har i sit

finanslovudspil afsat 750 mio. kr., der netop skal sikre et gratis måltid mad

til alle børn i vuggestuer og børnehaver. Dette har Socialdemokratiet således

finansieret,

og det er fra indeværende år. Indtil videre har Socialdemokratiet i det

finanslovforslag, Socialdemokratiet fremlagde i efteråret 2006, afsat 50 mio.

kr. til at understøtte, at endnu flere kommuner kan komme i gang med at

etablere skolemadsordninger, hvor der er en lille egenbetaling. På sigt

ønsker Socialdemokratiet,

ligesom Enhedslisten ønsker det, at også skolemad bliver gratis, men da

Socialdemokratiet

ikke har skolemad fuldt finansieret i finanslovsudspillet, stemmer

Socialdemokratiet

ikke for beslutningsforslaget, som ikke adskiller institutioner og skoler.

Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget er enige med Enhedslisten i, at der bør etableres sunde

og gerne økologiske madordninger i alle skoler og daginstitutioner i Danmark

som et vigtigt led i en indsats mod fedmeepidemien. Samtidig bør der også

være

fokus på motion i daginstitutions- og skoleregi, så børn får mindst 1 times

motion om dagen.

Fedme har udviklet sig til

en folkesygdom i Danmark, og der er en markant social skævhed i

fedmeproblemet.

Der er således langt flere overvægtige børn blandt socialt dårligt stillede

end

blandt socialt velstillede børn. Derfor mener Det Radikale Venstre, at man

allerede fra de tidligste år skal lære børn sundere bevægelsesmønstre og

kostvaner.

Stort set alle børn er i

vuggestue, børnehave eller skole, fra de er 1 år, til de er 16 år, i mere end

halvdelen af deres vågne timer. De spiser mindst et hovedmåltid og op til

flere

mellemmåltider, mens de er i offentlig pasning eller skole. Derfor ønsker Det

Radikale Venstre, at der etableres madordninger i alle skoler og

daginstitutioner. Madordningerne skal inddrages i skolernes undervisning, så

børnene, samtidig med at de laver mad, lærer om sund kost og livsstil, lærer

at

læse opskrifter, at måle og veje og lærer at drive madordningerne som en

lille

virksomhed på skolen m.m. Madordninger kan med fordel indgå i et partnerskab

med de lokale handlende.

Madordningerne skal være

gratis for de børn, som har friplads i daginstitutionerne. Samme kriterier

skal

gælde for folkeskolen. Som hovedregel skal madordningerne dog betales af

forældrene, for det er forældrenes ansvar, at børnene får en sund og god

kost.

Staten skal bistå

kommunerne med etablering af madordningerne, med at udvikle

undervisningsmaterialer

og koncepter og med at sikre erfaringsopsamling, forskning og formidling af

viden. Der bør efter Det Radikale Venstres opfattelse afsættes en statslig

pulje på 200 mio. kr. om året til etablering af køkkener m.v. i vuggestuer,

børnehaver, aldersintegrerede institutioner og skoler, indtil alle køkkener

er

etableret. Fripladserne i madordningerne for daginstitutioner og skoler

finansieres over kommunernes bloktilskud, jf. Det Radikale Venstres forslag

til

finanslov for 2007.

Selvom Det Radikale

Venstre således langt hen ad vejen kan støtte intentionerne med forslaget,

kan

partiet alligevel ikke stemme for det, fordi Enhedslisten mener, at

madordninger skal være gratis for alle, ligesom Enhedslisten heller ikke

anviser finansiering af forslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Jens Kirk (V)

Karsten Nonbo (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

nfmd.

Inger Beinov Støjberg (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Mia Falkenberg (DF)

Allan Niebuhr (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Kirsten Brosbøl (S)

Lene Hansen (S)

Mette Gjerskov (S)

Bjarne Laustsen (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Glahn (RV)

Kristen Touborg (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 51

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

2

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

3

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter