Forslag til folketingsbeslutning om tilbagetrækning af danske militære styrker fra Afghanistan og mere bistand til genopbygning i Afghanistan
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. oktober 2006 af Rune Lund (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL),
Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Frank
Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
tilbagetrækning af danske militære styrker fra Afghanistan og mere
bistand til genopbygning i Afghanistan
Folketinget pålægger regeringen at meddele ISAF, den afghanske
regering og andre relevante parter, at det danske militære bidrag vil blive
trukket ud af Afghanistan hurtigst muligt og senest inden for en periode på 3
måneder efter, at beslutning herom er truffet. De frigjorte økonomiske midler
bruges i stedet til udviklingsbistand til Afghanistan.
Bemærkninger til forslaget
Afghanistans befolkning har brug for hjælp til genopbygning af
deres mishandlede land. De har brug for hjælp til en civil genopbygning af et
land, der i mere end 25 år har været hærget af besættelse, Talebanstyre og
krig. De har ikke brug for mere krig og flere udenlandske soldater.
5 år efter, at den amerikansk ledede koalition væltede det siddende
Talebanstyre og indsatte det nuværende styre med Hamid Karzai i spidsen, er
situationen meget alvorlig. De udenlandske militære styrker har ikke været i
stand til at skabe sikkerhed for den afghanske civilbefolkning. Samtidig er
der
ikke sat gang i den sociale og økonomiske udvikling, den internationale
koalition lovede, da den gik ind i Afghanistan.
Hvor slemt det står til i dag, fik alle et indtryk af i
forbindelse med udstationeringen af de danske styrker i Musa Qala. Mere end
50
angreb blev de udsat for i den lille måneds tid, de var der. Og det lykkedes
ikke de danske styrker at opfylde deres egentlige mission – at
patruljere
Læs alt
området og skabe sikkerhed til gavn for befolkningen. Det synes derfor
rimeligt
at konkludere, at de militære operationer gennemført af såvel ISAF-styrken
som
USA via Operation Enduring Freedom skaber nye fjender og øger støtten til
Taleban. En »senior commander« i den britiske ekspeditionsstyrke i det
sydlige
Afghanistan, Leo Docherty, beskriver den internationale styrkes militære
indsats således: »we have been grotesque clumsy« (jf.
Sunday Times-artiklen »Top soldier quits as
blundering campaign turns into 'pointless' war« fra den 10. september 2006).
Det
er baggrunden for, at en voksende del af befolkningen betragter de
udenlandske
styrker som en besættelsesmagt.
Der findes ikke en militær løsning på konflikten. I dag er de
internationale styrkers tilstedeværelse direkte kontraproduktiv. Vesten har
ikke leveret varen. Vesten har primært behandlet Afghanistan som et
sikkerhedsproblem,
og nu høster man, som man har sået. Der er en rekordhøst af opium, og der er
stærkt stigende social, økonomisk og politisk utilfredshed i befolkningen.
Taleban er vendt tilbage som en magtfaktor i landet. Ifølge den
internationale
tænketank Senlis – jf. rapporten Afghanistan Five Years Later: The
Return of
the Taliban, Spring/Summer 2006, Conclusions and Recommendations s. xvii
– har
centralregeringen i Kabul ikke eller kun ringe kontrol med halvdelen af
landet.
Den almindelige afghaner har intet fået ud af den militære bistand.
Et stigende antal civile bliver dræbt i konflikten, og der er meget lidt
sikkerhed i landet. Samtidig har befolkningen stort set intet fået ud af den
såkaldte økonomiske bistand.
Således
konkluderer Senlis: » ... yet
Afghanistan
’s development community is not
given sufficient support from the international military to try to address
the
most urgent humanitarian needs in the South. The growing hunger crisis is not
only proof of the failure of the delivery of primary aid, but it also
provides another
compelling case for the Taliban to demonstrate to local communities that the
US-led international community has deserted them« (Conclusions and
Recommendations, s. xix).
Det er højst sandsynligt, at et stort flertal i den afghanske
befolkning var glad for at slippe af med Talebanstyret og så frem til
økonomisk
hjælp, så de kunne skabe sig en ny tilværelse. Men netop fordi Vesten har
fokuseret på Afghanistan som et sikkerhedsproblem og ikke som et socialt og
økonomisk
problem, er hjælpen i vid udstrækning enten givet forkert eller i
utilstrækkelig grad. Således anslås, at der bruges ni gange så mange penge på
de internationale militære styrkers tilstedeværelse i Afghanistan, som der
bruges på udviklingsbistand. Hertil kommer bizarre eksempler på såkaldt
udviklingshjælp.
To af de mest bizarre eksempler på total fejlslagen
udviklingsbistand står USA for. Det ene eksempel er USA’s præsidentfrues
besøg
i Afghanistan med løfte om hjælp til uddannelse. Det lød godt. Der er et
enormt
behov for skoler og gymnasier, ja alle former for uddannelse. Omkring 60 pct.
af befolkningen er analfabeter. Hvad skete der? USA oprettede et universitet
i
Kabul, men det er et betalingsuniversitet, så kun de absolut rigeste har råd
til at gå der. Det er ikke en hjælp, som kommer den almindelige befolkning
til
gode.
Det andet eksempel er landevejen mellem Kabul og Kandahar. Her
valgte USA den dyreste tilbudsgiver og de dårligste materialer. Men det
bizarre
er, at USA over for den afghanske regering insisterede på, at almindelige
mennesker skulle betale for at benytte vejen. Betalingen for et månedskort er
20 $ om måneden. (jf. Asia Times Online »Why it’s not working in
Afghanistan« af
Ann Jones, 30. august 2006).
Siden afsættelsen af Talebanstyret i 2001 er mange af landets
bønder gået over til at dyrke afgrøder til eksport, herunder ikke mindst
opiumsvalmuen, frem for dyrkning af mad til landets befolkning. Bønderne kan
simpelthen ikke få en betaling for dyrkning af fødevarer, som de kan leve af.
Omkring 2/3 af befolkningen lever for mindre end 2 $ pr. dag, og
børnedødeligheden er på ca. 250 pr. 1000 fødsler. For størstedelen af
befolkningen er der stort set ikke sket økonomiske eller sociale fremskridt
de
sidste 4 år. Og da sikkerhedssituationen samtidig er forværret, er der
stigende
utilfredshed i befolkningen.
I dagbladet Information den 15. juni 2006 i artiklen »Afghanistan:
sendes de ud i en taberkrig« citeres forsker ved DIIS Anja Dalgaard Nielsen
for
følgende: »
Det ideelle ville være, at det internationale
samfund kommer ind langt mere massivt og derefter kommer hurtigt ud igen. Jo
længere vi er der, jo større er risikoen for, at lokal antipati bryder ud i
noget, der er værre. Men der er næppe politisk vilje eller mulighed for
markant
flere soldater i Afghanistan, og jeg tror desværre, vi risikerer at sætte os
mellem to stole «. Med andre ord: Enten går de vestlige lande ind med mange
flere soldater og får løst sikkerhedssituationen hurtigt, så landet kan gives
tilbage til afghanerne, eller også – og det er Enhedslistens bud –
trækkes alle
udenlandske soldater ud af Afghanistan, og pengene bruges på at vinde »the
hearts
and minds« blandt afghanerne ved at sikre dem en reel udvikling, ved at give
dem et håb for fremtiden.
De samlede udgifter i 2006 forbundet med det danske militære
engagement i Afghanistan beløber sig til ikke under 180 mio. kr. (jf.
forsvarsministerens svar på Forsvarsudvalgets spørgsmål 63, folketingsåret
2005-06)
.
De penge er givet meget
bedre ud til hjælp til den almindelige afghaner med skolegang og arbejde.
Skriftlig fremsættelse
Rune Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om tilbagetrækning af danske militære styrker fra
Afghanistan og mere bistand til genopbygning i Afghanistan.
(Beslutningsforslag nr. B 2).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan Retsinformation · 15. februar 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan Retsinformation · 31. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til NATOs Resolute Support Mission i Afghanistan Retsinformation · 14. november 2014
- Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan Retsinformation · 12. januar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) i Afghanistan Retsinformation · 31. oktober 2008
- Forslag til folketingsbeslutning Om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan. Retsinformation · 11. maj 2007