Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct.s statsrefusion af alle overførselsindkomster

2005/1 BSF 12Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. oktober 2005 af Line Barfod (EL), Jørgen Arbo-Bæhr

(EL),

Majbrit Berlau (EL), Per Clausen (EL), Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

100 pct.s statsrefusion af alle overførselsindkomster

Folketinget pålægger regeringen at indføre 100 pct.s

statsrefusion af alle overførselsindkomster, som kommunerne udbetaler, senest

pr. 1. februar 2006.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag B

100 fra folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende tillæg A side 4226 og

4228

og Folketingets forhandlinger side 8020).

Hensigten med dette forslag er dels at skabe større

retssikkerhed for borgerne, når de skal have hjælp fra det offentlige, dels

at

skabe større økonomisk lighed mellem kommunerne.

De nuværende regler for statsrefusion til kommunerne for

forskellige overførselsindkomster fører til, at mange mennesker kommer i

klemme

på grund af kassetænkning. Borgernes retssikkerhed er truet af det nuværende

system, fordi det for kommunen har forskellig økonomisk betydning, hvilken

indsats man vælger over for det enkelte menneske. Mens udgifter til

folkepension og efterløn refunderes fuldt ud af staten, er der vidt

forskellige

refusionssatser for de øvrige indkomstoverførsler:

Ydelse

Refusionsprocent

Kontanthjælp

Læs alt

50

Aktivering

50

Revalidering

50/65

Sygedagpenge

100/50/0 (afhænger af varigheden af sygedagpengeperioden)

Fleksjob

65

Ledighedsydelse

35

Førtidspension

35

(Kilde: Betænkning 1437 Et nyt

udligningssystem af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

januar 2004).

Det er altså kommunaløkonomisk gunstigst

–

at få flest mulige

borgere overtalt til at søge efterløn frem for at visitere dem til

førtidspension,

–

at tildele førtidspension

til færrest muligt,

–

at opprioritere de

fleksjobsvisiterede, der er berettiget til ledighedsydelse, på bekostning af

dem, der modtager kontanthjælp i ventetiden, og

–

at syge mennesker er

så kort tid som muligt i sygedagpengesystemet. Det er kommunen, der afgør, om

en dagpengeperiode kan forlænges.

Borgeren bør have ret til sygedagpenge, indtil vedkommende er

raskmeldt, eller indtil det er afklaret, at vedkommende ikke bliver i stand

til

at genoptage arbejdet, og der i stedet skal ske revalidering eller visitation

til fleksjob eller tilkendes førtidspension. Desværre er der jævnligt

eksempler

på mennesker, der havner i et hul, i værste fald helt uden

forsørgelsesgrundlag.

Hvis der indføres 100 pct.s statsrefusion af alle

overførselsindkomster, som der allerede er af folkepension og efterløn, vil

kommunerne kunne koncentrere sig om at se på, hvad der er bedst for det

enkelte

menneske, i stedet for at se på, hvad der er bedst for kommunekassen. Ligesom

kommuner med mennesker på folkepension vil få et økonomisk incitament til

forebyggende

arbejde for ikke at få øgede udgifter til hjemmehjælp, hjemmepleje osv., vil

kommunerne også i forbindelse med personer på andre former for

overførselsindkomst have et økonomisk incitament til forebyggende arbejde og

til så vidt muligt at få folk i arbejde, så man forebygger sociale problemer

og

får øgede skatteindtægter.

Med de nuværende refusionssatser skabes meget ulige økonomiske

vilkår for kommunerne. Det skyldes den meget skæve befolkningssammensætning,

hvor der er kommuner (især udkantskommuner) med en stor andel af

førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere.

I Ledøje-Smørum Kommune er 2,9 pct. af borgerne på

førtidspension, men i Rødby Kommune er 14,6 pct. af borgerne på

førtidspension.

Det er meget dyrt for Rødby Kommune, fordi kun 35 pct. af udgiften refunderes

af staten. I Lejre Kommune var 3,6 pct. af borgerne på kontanthjælp mod 19,7

pct. i Rødby Kommune i 2003. Det er også dyrt for Rødby Kommune, fordi staten

kun refunderer 50 pct. af kontanthjælpen. (Kilde: Kommunale Nøgletal 2002 og

2003).

100 pct.s statsrefusion vil skabe større økonomisk lighed mellem

kommunerne. Det fremgår af svar på alm. del − spørgsmål 8 i

kommunaludvalget, folketingsåret 2002-03, hvor der findes en kørsel på

konsekvensen

af 100 pct.s statsrefusion for samtlige kommuner.

Folketinget har tidligere, den 24. april 2003, behandlet dette

forslag, og her lød modargumenterne, at forslaget ville fratage kommunernes

incitamenter til at få borgerne væk fra den passive ydelse.

Forslagsstillerne argumenterede imod ved at henvise til

folkepensionister, som nyder bevågenhed og omsorg i kommunerne, selvom

kommunerne får 100 pct.s refusion på udgifter til folkepension. Der vil altid

være en økonomisk vinding ved at få borgere i beskæftigelse, fordi det giver

større skatteindtægter og mindre sociale udgifter, som ellers ofte følger med

syge, fattige og udstødte borgere.

Refusioner under 100 pct., altså hvor kommunerne er

medfinansierende, er et velegnet styringsredskab, når kommunerne har mulighed

for at variere standard og effektivitet. Og når der er mulighed for et frit

(og

politisk) valg, er der fornuft i, at kompetence og økonomisk ansvar følges

ad.

Men forslagsstillernes synspunkt er netop, at overførselsindkomster eller

beskæftigelse ikke er en valgmulighed i dag.

Dels har kommunerne pligt til at sikre borgerne et

forsørgelsesgrundlag, dels ligger der præcise regler for, under hvilke

betingelser

den ene eller anden ydelse kan komme på tale. Der er således ikke grundlag

for

variation. Tværtimod ser vi jo, at op imod halvdelen af kommunale afgørelser,

som indklages for de sociale nævn, faktisk omgøres. Dels må man konstatere,

at

kommunernes mulighed for at sætte aktivitet i gang, der kan fremme lokal

beskæftigelse på ordinære eller beskyttede betingelser, er blevet stærkt

begrænset af Folketingets beslutning om skattestop og skattefrysning −

såvel i kommunale institutioner/virksomheder som i private virksomheder

−

dels er der en meget striks fortolkning af kommunalfuldmagten.

Forslagsstillerne tvivler derfor på, at der reelt er mulighed

for, at kommunerne kan variere standard og effektivitet, og at kommunerne

derfor kan siges at have en kompetence, som skulle begrunde, at de også skal

have et økonomisk ansvar.

Hvad angår finansieringen af forslaget, ser forslagsstillerne

forslaget som et helt grundlæggende og nødvendigt element i den længe ventede

udligningsreform. De objektive kriterier for udgiftsbehovene er ikke i stand

til at opfange de meget store udgifter, som visse kommuner har til

overførselsindkomsterne.

Isoleret set vil forslaget indebære en øget statsudgift på

mindst 23 mia. kr., jf. alm. del − svar på spørgsmål 8, folketingsåret

2002-03, som rummer mulighed for nedsættelsen af de kommunale

skatteprocenter.

Det vil flytte beskatningen fra den flade kommuneskat til den progressive

statsskat, hvilket vil fremme ligheden mellem skatteborgerne.

Forslaget er altså både lighedsskabende ved sin udgift og ved

sin finansiering.

Men forslagsstillerne er indstillet på at forhandle om

finansieringen i forbindelse med forhandlingerne om den kommende

udligningsreform.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om 100 pct.s statsrefusion af alle

overførselsindkomster.

(Beslutningsforslag nr. B 12).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter