Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct.s statsrefusion af alle overførselsindkomster
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. oktober 2005 af Line Barfod (EL), Jørgen Arbo-Bæhr
(EL),
Majbrit Berlau (EL), Per Clausen (EL), Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
100 pct.s statsrefusion af alle overførselsindkomster
Folketinget pålægger regeringen at indføre 100 pct.s
statsrefusion af alle overførselsindkomster, som kommunerne udbetaler, senest
pr. 1. februar 2006.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag B
100 fra folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende tillæg A side 4226 og
4228
og Folketingets forhandlinger side 8020).
Hensigten med dette forslag er dels at skabe større
retssikkerhed for borgerne, når de skal have hjælp fra det offentlige, dels
at
skabe større økonomisk lighed mellem kommunerne.
De nuværende regler for statsrefusion til kommunerne for
forskellige overførselsindkomster fører til, at mange mennesker kommer i
klemme
på grund af kassetænkning. Borgernes retssikkerhed er truet af det nuværende
system, fordi det for kommunen har forskellig økonomisk betydning, hvilken
indsats man vælger over for det enkelte menneske. Mens udgifter til
folkepension og efterløn refunderes fuldt ud af staten, er der vidt
forskellige
refusionssatser for de øvrige indkomstoverførsler:
Ydelse
Refusionsprocent
Kontanthjælp
Læs alt
50
Aktivering
50
Revalidering
50/65
Sygedagpenge
100/50/0 (afhænger af varigheden af sygedagpengeperioden)
Fleksjob
65
Ledighedsydelse
35
Førtidspension
35
(Kilde: Betænkning 1437 Et nyt
udligningssystem af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg
januar 2004).
Det er altså kommunaløkonomisk gunstigst
–
at få flest mulige
borgere overtalt til at søge efterløn frem for at visitere dem til
førtidspension,
–
at tildele førtidspension
til færrest muligt,
–
at opprioritere de
fleksjobsvisiterede, der er berettiget til ledighedsydelse, på bekostning af
dem, der modtager kontanthjælp i ventetiden, og
–
at syge mennesker er
så kort tid som muligt i sygedagpengesystemet. Det er kommunen, der afgør, om
en dagpengeperiode kan forlænges.
Borgeren bør have ret til sygedagpenge, indtil vedkommende er
raskmeldt, eller indtil det er afklaret, at vedkommende ikke bliver i stand
til
at genoptage arbejdet, og der i stedet skal ske revalidering eller visitation
til fleksjob eller tilkendes førtidspension. Desværre er der jævnligt
eksempler
på mennesker, der havner i et hul, i værste fald helt uden
forsørgelsesgrundlag.
Hvis der indføres 100 pct.s statsrefusion af alle
overførselsindkomster, som der allerede er af folkepension og efterløn, vil
kommunerne kunne koncentrere sig om at se på, hvad der er bedst for det
enkelte
menneske, i stedet for at se på, hvad der er bedst for kommunekassen. Ligesom
kommuner med mennesker på folkepension vil få et økonomisk incitament til
forebyggende
arbejde for ikke at få øgede udgifter til hjemmehjælp, hjemmepleje osv., vil
kommunerne også i forbindelse med personer på andre former for
overførselsindkomst have et økonomisk incitament til forebyggende arbejde og
til så vidt muligt at få folk i arbejde, så man forebygger sociale problemer
og
får øgede skatteindtægter.
Med de nuværende refusionssatser skabes meget ulige økonomiske
vilkår for kommunerne. Det skyldes den meget skæve befolkningssammensætning,
hvor der er kommuner (især udkantskommuner) med en stor andel af
førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere.
I Ledøje-Smørum Kommune er 2,9 pct. af borgerne på
førtidspension, men i Rødby Kommune er 14,6 pct. af borgerne på
førtidspension.
Det er meget dyrt for Rødby Kommune, fordi kun 35 pct. af udgiften refunderes
af staten. I Lejre Kommune var 3,6 pct. af borgerne på kontanthjælp mod 19,7
pct. i Rødby Kommune i 2003. Det er også dyrt for Rødby Kommune, fordi staten
kun refunderer 50 pct. af kontanthjælpen. (Kilde: Kommunale Nøgletal 2002 og
2003).
100 pct.s statsrefusion vil skabe større økonomisk lighed mellem
kommunerne. Det fremgår af svar på alm. del − spørgsmål 8 i
kommunaludvalget, folketingsåret 2002-03, hvor der findes en kørsel på
konsekvensen
af 100 pct.s statsrefusion for samtlige kommuner.
Folketinget har tidligere, den 24. april 2003, behandlet dette
forslag, og her lød modargumenterne, at forslaget ville fratage kommunernes
incitamenter til at få borgerne væk fra den passive ydelse.
Forslagsstillerne argumenterede imod ved at henvise til
folkepensionister, som nyder bevågenhed og omsorg i kommunerne, selvom
kommunerne får 100 pct.s refusion på udgifter til folkepension. Der vil altid
være en økonomisk vinding ved at få borgere i beskæftigelse, fordi det giver
større skatteindtægter og mindre sociale udgifter, som ellers ofte følger med
syge, fattige og udstødte borgere.
Refusioner under 100 pct., altså hvor kommunerne er
medfinansierende, er et velegnet styringsredskab, når kommunerne har mulighed
for at variere standard og effektivitet. Og når der er mulighed for et frit
(og
politisk) valg, er der fornuft i, at kompetence og økonomisk ansvar følges
ad.
Men forslagsstillernes synspunkt er netop, at overførselsindkomster eller
beskæftigelse ikke er en valgmulighed i dag.
Dels har kommunerne pligt til at sikre borgerne et
forsørgelsesgrundlag, dels ligger der præcise regler for, under hvilke
betingelser
den ene eller anden ydelse kan komme på tale. Der er således ikke grundlag
for
variation. Tværtimod ser vi jo, at op imod halvdelen af kommunale afgørelser,
som indklages for de sociale nævn, faktisk omgøres. Dels må man konstatere,
at
kommunernes mulighed for at sætte aktivitet i gang, der kan fremme lokal
beskæftigelse på ordinære eller beskyttede betingelser, er blevet stærkt
begrænset af Folketingets beslutning om skattestop og skattefrysning −
såvel i kommunale institutioner/virksomheder som i private virksomheder
−
dels er der en meget striks fortolkning af kommunalfuldmagten.
Forslagsstillerne tvivler derfor på, at der reelt er mulighed
for, at kommunerne kan variere standard og effektivitet, og at kommunerne
derfor kan siges at have en kompetence, som skulle begrunde, at de også skal
have et økonomisk ansvar.
Hvad angår finansieringen af forslaget, ser forslagsstillerne
forslaget som et helt grundlæggende og nødvendigt element i den længe ventede
udligningsreform. De objektive kriterier for udgiftsbehovene er ikke i stand
til at opfange de meget store udgifter, som visse kommuner har til
overførselsindkomsterne.
Isoleret set vil forslaget indebære en øget statsudgift på
mindst 23 mia. kr., jf. alm. del − svar på spørgsmål 8, folketingsåret
2002-03, som rummer mulighed for nedsættelsen af de kommunale
skatteprocenter.
Det vil flytte beskatningen fra den flade kommuneskat til den progressive
statsskat, hvilket vil fremme ligheden mellem skatteborgerne.
Forslaget er altså både lighedsskabende ved sin udgift og ved
sin finansiering.
Men forslagsstillerne er indstillet på at forhandle om
finansieringen i forbindelse med forhandlingerne om den kommende
udligningsreform.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om 100 pct.s statsrefusion af alle
overførselsindkomster.
(Beslutningsforslag nr. B 12).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om 100 pct. statsrefusion af alle overførselsindkomster Retsinformation · 4. april 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en bred folkelig debat om fremtidens velfærd Retsinformation · 5. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om retskrav på besøgsvisum Retsinformation · 12. april 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ligestilling af lejere i landbrugsejendommes beboelsesbygninger med andre lejere) Retsinformation · 30. november 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal anvisningsret i privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 6. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om nationalt forbud mod at tilsætte fytosteroler til rugbrød og pølser Retsinformation · 1. november 2005