Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Visse tekniske krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse)

2006/1 BTL 63Betænkning over lovforslagFolketinget31. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi

den 31. januar 2007

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

(Visse tekniske krav til udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester – opfølgning på regeringens

handlingsplan

for terrorbekæmpelse)

[af

videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. november 2006 og var til 1.

behandling den 9. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og videnskabsministeren sendte den 11. oktober 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del − bilag 14. Den 3. november 2006 sendte

videnskabsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til videnskabsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

Læs alt

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget finder, at processen omkring lovforslaget har

været

alt andet end køn. Regeringen arvede ellers et

fornuftigt og visionært lovforslag fra den

daværende SR-regering i 2001, men siden da har den nuværende regering haft

sit

hyr med at få arbejdet gjort færdigt. Undervejs har regeringen måttet

trække et forslag tilbage, og der er gået flere år med

en humpende proces og langvarige forhandlinger

med telebranchen. I mellemtiden har EU faktisk overhalet os, og der er nu

tale

om EU-regler, der skal indføres i hele Europa.

Socialdemokratiet vil

bekæmpe terror i alle dens afskygninger, og de instrumenter, der skal

tages i

brug, må vurderes ud fra deres effekt, deres mulige mangler og endelig

ud

fra deres betydning for friheden for befolkningen som helhed.

Her vil logning være et

effektivt redskab for efterretningstjenesterne, men for Socialdemokraterne er

det samtidig helt afgørende, at det sikres, at data ikke kan

misbruges i de enkelte teleselskaber under indsamlingen, og at data ikke

kommer

i uvedkommendes besiddelse.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter

gennemførelsen af logningsdirektivet, men peger på det problematiske i de

mange

huller i logningen og ministerens uvilje mod at indgå i en konstruktiv

drøftelse om mulighederne for at sikre en bedre logning til gavn for

politiets

efterforskningsmuligheder.

Med den nu gennemførte logningsforpligtelse vil udelukkende

teleudbydere være forpligtet til at logge f.eks. e-post, og dermed bliver

ejerskabet af en tjeneste afgørende for logningsforpligtelsen. Det må anses

for

et alvorligt problem for effektiviteten af logning i efterforskningsøjemed.

F.eks.

skal e-post fra virksomhedsservere og applikationer som Hotmail ikke logges.

Det bagvedliggende EU-direktiv hindrer ikke Danmark i at gå videre og forsøge

at finde løsninger til at lukke flest mulige huller.

Det Radikale Venstre

havde gerne

set, at alle muligheder for at sikre en mere effektiv logning var blevet

undersøgt

–

gerne i samarbejde med andre lande, der allerede har kig på

problemstillingen.

Det Radikale Venstre

opfordrer regeringen til i det videre forløb at arbejde for fælles, effektive

løsninger i EU-regi.

Et

mindretal

i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte gennemførelsen af

logningsdirektivet. Socialistisk Folkeparti deler helt den kritik, der er

fremført af bl.a. Det Radikale Venstre, men tager så konsekvensen og stemmer

imod.

Lovforslaget er unødigt indgribende i den personlige frihed, uden at det

effektivt bekæmper terrorismen. Det svækker retssikkerheden og er et eksempel

på, at den såkaldte »kamp imod terrorisme« i stedet bliver en kamp mod »det

åbne samfund«. I den forstand kommer man til at gå terroristernes ærinde,

uden at man effektivt modvirker konkrete terrorhandlinger.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget skal ses i

sammenhæng med logningsbekendtgørelsen, og tilsammen udmønter de, hvorledes

oplysninger om den enkelte borgers aktivitet på nettet og med telefon skal

registreres som led i kampen mod terror. Terror er en væsentlig trussel mod

befolkningers tryghed. Terrorister ønsker at bekæmpe demokrati og

retssikkerhed. Enhedslisten ønsker at bevare og udbygge demokrati og

retssikkerhed. Enhedslisten vil ikke omdanne Danmark til et

overvågningssamfund, men fastholde et åbent samfund, hvor almindelige borgere

har ret til privatlivets fred.

Med lovforslaget bidrager regeringen imidlertid til yderligere at skabe

utryghed og usikkerhed i befolkningen. Eftersom forslaget især – ja

næsten udelukkende – vil tvinge kommercielle udbydere til at registrere

almindelige borgeres færden på nettet, er det med til at undergrave den

enkeltes retssikkerhed i særdeleshed og privatlivets fred i almindelighed.

Enhedslisten mener ikke, at ressourcerne skal bruges på massiv overvågning.

Uanset hvor mange ressourcer der bliver afsat, vil samfundet aldrig kunne

gardere sig mod terrorangreb. Ved at indskrænke demokratiet og

retssikkerheden går man reelt terroristernes ærinde. Målet bør i stedet være

at forebygge, at nogen personer får den slags sindssyge tanker. Det vil sige,

der er brug for en helt anden indsats: en indsats, der sætter ind mod

polariseringen og mindsker uligheden i samfundet, en indsats, der styrker

borgernes tillid til samfundet med mere demokrati og større retssikkerhed, og

ikke mindst en indsats, der styrker den internationale retsorden.

Naturligvis skal det være muligt for myndighederne, og herunder

politiet, at kunne gennemføre en effektiv efterforskning, når der er konkret

mistanke. Men de muligheder har myndighederne og politiet allerede i dag.

Lovforslaget

her bidrager snarere til at skabe en atmosfære, hvor den enkelte betragtes

som

skyldig, indtil det modsatte er bevist. Enhedslisten vil en helt anden vej.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Michael Aastrup Jensen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Hanne Severinsen (V)

fmd.

Jesper Langballe (DF)

Jørn Dohrmann (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Rasmus Prehn (S)

Magnus Heunicke (S)

nfmd.

Christine Antorini (S)

Pia Gjellerup (S)

Margrethe Vestager (RV)

Morten Helveg Petersen (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 63

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Logningsbekendtgørelse og vejledning

4

Invitation til teknisk gennemgang og samråd i

Retsudvalget 21/11-06

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Kopi til orientering om justitsministerens besvarelser af

Retsudvalgets alm. del − spørgsmål 28-30 vedrørende

logningsbekendtgørelsen

7

Materiale modtaget i forbindelse med teknisk gennemgang

af logningsbekendtgørelsen og lovforslaget i Retsudvalget 21/11-06

8

Nyhedsbrev nr. 231/november 2006: ȯnskes: En ny

privacy-politik - Hvem skal vogte over borgernes elektroniske privatliv?«,

fra Teknologirådet

9

Videnskabsministerens og justitsministerens talepapirer

fra samråd i Retsudvalget 21/11-06

10

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 63

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at loggede

oplysninger ikke misbruges af teleselskaberne, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om den procentvise andel af loggede e-post-tjenester,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om sikring af ensartethed i logning, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren vil undersøge mulighederne for at

lukke flest mulige af de huller, der følger af, at alene teleudbydere

forpligtes til logning, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om fair konkurrence på markedet for e-post-tjenester,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om tjenesten SkypeOut vil falde ind under

definitionen af teleudbydere og dermed være pålagt logningsforpligtelsen, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om baggrunden for lovforslagets henvisning til

retsplejelovens kapitel 74, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

8

Spm. om, hvorvidt der er foretaget ændringer i

retsplejeloven, så oplysninger om teletrafik kan udleveres efter reglerne om

edition, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om ministerens holdning til lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedets henvisning til retsplejelovens regler om

edition,

til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om eventuel ændring af retsplejeloven og

logningsbekendtgørelsen, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om mængden af e-post-trafik, der vil blive logget

som følge af logningsbekendtgørelsen, til videnskabsministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorfor regeringen ikke ønsker at sikre ensartet

logning af e-post-tjenester, som ejes af teleudbydere, og e-post-tjenester,

som

ikke ejes af teleudbydere, til videnskabsministeren, og ministerens svar

herpå

13

Spm., om ministeren vil tage initiativ til at undersøge,

hvilke muligheder der er for at lukke flest mulige af hullerne, der følger

af, at alene teleudbydere forpligtes til logning, til videnskabsministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeren mener, at der er tale om fair

konkurrence på markedet for e-post-tjenester, når nogle udbydere pålægges

store omkostninger til logning, mens andre ikke gør, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvad begrebet »oplysninger om teletrafik« dækker

over, og hvor begrebet er defineret, til videnskabsministeren, og ministerens

svar herpå

16

Spm. om tilføjelsen af begrebet »oplysninger om

teletrafik« har nogen selvstændig betydning og i givet fald hvilken, til

videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvad begrebet »oplysninger om teletrafik«, som

anvendes i ændringsforslaget til § 15, stk. 1, nr. 1, dækker over, og hvor

dette

begreb er defineret, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter